Folkebåds Nyt. Forår 2018

Transkript

1 Folkebåds Nyt Forår 2018

2 Folkebåds Nyt Forsidebilledet Foto: Anders Lund Redaktion Uffe Raahede Hasselvej Vejby Tlf.: Indholdsfortegnelse: side 3 Formand(inden)s side side 4 Eventyret om lille frø side 8 Vær opmærksom på utætheder side 10 Sejladskalender 2018 side 11 Ny alu. mast side 12 Søsætning side 13 Velkommen til nye medlemmer side 14 Der kom en mail fra Tyrkiet side 15 Ung i folkebåd side 16 Focus på tursejlads side 20 Du skal da have en folkebåd Dansk Folkebådsklubs bestyrelse: Formand Ditte Andreasen Sundby Parkvej 11, st.th., 2300 København S Tlf.: ditteand@gmail.com Næstformand Søren Kæstel Gersonsvej 61,2., 2900 Hellerup Tlf.: soren@kaestel.dk Kasserer Michael Møller Krogstykket 21 b, 2730 Herlev Tlf.: Michael.moller@privat.dk Lars Bræstrup Sundbakken 10, 5700 Svendborg Tlf.: labra1048@gmail.com Peter Brøgger Soltoften Egå Tlf.: pbroe@tdc.dk 2 Flemming Palm Rugårdsvej 141, 5210 Odense NV Tlf.: Lineogflemming@webspeed.dk Bjarne Marcussen Ved Stranden 1, 5600 Faaborg Tlf.: b.ma@mail.dk Suppleant John Wulff Grønnegården Greve Mail pr :. john@ jwulff.dk Webmaster Finn Hartvig Lupinvej Odense NV Tlf.: hartvig@talenet.dk Hjemmesider NFIA: ISSN nr Deadline for næste blad er: d. 25. september

3 Formand(inden)s side forår 2018 En ny sæson står for døren, og det er en sæson jeg glæder mig til for der skal ske mange spændende ting i år. For det første bliver det denne sæson vi for alvor får skudt gang i de første af vores tiltag for at få flere unge sejlere ind i klassen. En facebook gruppe for de yngre sejlere er blevet oprettet, og der er kontakt med flere besætninger som er interesserede i at sejle med ved vore stævner primært i Kerteminde og Århus. Jeg håber at vi hermed får skabt fornyet interesse for klassen. Vores DM bliver i år sejlet under et koncept vi aldrig har prøvet før vi holder simpelthen fælles mesterskabsstævne med tyskerne. Det kan lade sig gøre fordi der på Fahrensodde i Flensborg ligger to klubber side om side, og den ene har både dansk og tysk status og dermed ret til at arrangere mesterskaber for begge lande. Interessen for stævnet ser allerede nu ud til at være stor, allerede nu er der 22 tilmeldte både fordelt 8 danskere, 11 tyskere, 1 svensker og endda en englænder. Min egen tilmelding ryger afsted så snart jeg har styr på mandskabet, for det stævne vil jeg ikke gå glip af. Guldpokalen er det i år Sveriges tur til at afholde, og det bliver i Simrishamn. Også her er interessen stor der er allerede 30 tilmeldte ved bladets deadline, fordelt på 5 nationer. Rygtet vil vide at arrangørerne har gang i det helt store setup og slet ikke ved alt det gode de skal gøre for os. Endnu et stævne jeg ikke skal gå glip af. Vores generalforsamling blev i år lidt mindre end vi har set det seneste par år. En del af skylden må bestyrelsen nok tage på egne skuldre, idet invitationen, om end rettidigt i henhold til foreningens regler, kom ud senere end vi plejer. Dette skyldtes travlhed på flere fronter. Det skal vi arbejde på at gøre bedre næste år. En anden faktor var nok det bidende kolde vejr, og varslet om muligt snevejr som nok har kunnet holde nogen hjemme. Det var til gengæld en fin lille flok som mødte op. Selve generalforsamlingen forløb med rekordfart da der ikke var de store punkter til drøftelse. Det gav til gengæld god tid til de efterfølgende emner på sejlerdagen. Egentlig var sejlads med mini-folkebåde planlagt men vejret var lidt imod os der, vandet var helt stift. I stedet underholdt Johnny og Benny med mange spændende detaljer omkring bygning af og sejlads med bådene. Der blev også god tid til vores brainstorming session, hvor bestyrelsen fik mange gode idéer at arbejde videre med. På tursejlerfronten arrangerer Kerteminde sejlerne i foråret et træf i Ballen på Samsø, som jeg håber at mange sejlere vil lægge ruten forbi. Og som altid vil jeg opfordre til at hæve røsten hvis man brænder inde med gode idéer som kan komme tursejlerfolket til gode, eller har en god historie at bringe. Med disse ord vil jeg ønske jer alle mange gode timer på vandet i den kommende sæson! Ditte Andreasen 3

4 Eventyret om en Lille Frø fra over til San Francisco Besætningen fra Holbæk i folkebåden DEN- 803, Lille Frø, deltog i år i 2017 International Regatta for Nordic Folkboats, San Francisco fra den 27. august til den 1. september. San Francisco Cup afholdes hvert andet år. Det er Dansk Folkebådsklub s bestyrelse, der udpeger de danske repræsentanter, og i år var disse besætningen fra DEN-721 med skipper Peter Brøgger og Per Dam, der indgik i en tysk besætning samt Holbæk besætningen. I San Francisco Bay er der rigtig mange folkebåde, vi dystede eksempelvis med USA Naturligvis er det danskere, der har opbygget flåden over there. Folkebåden har vist sig at være en særdeles velegnet kapsejladsbåd i dette område, der er præget af tidevand, stærk strøm og ikke mindst meget vind, der ud af ingenting og næsten hver dag opstår som søbrise pga. det kolde vand og varme land. Amerikanerne inviterer traditionelt 3 danske besætninger, samt 2 besætninger fra hhv. Sverige, Tyskland, England m.fl. Invitationen omfatter, at en båd stilles til rådighed inklusive privat indkvartering, såfremt det ønskes. Man medbringer selv sejl. Sådan startede eventyret for Lille Frøs besætning Jørgen Holst, Jens Als Andersen og Niels Peter Storgaard: I sommeren 2015 sluttede 7 års sejlads for Jørgen og Hanne Marie på de europæiske 4 vandveje. 2 dage efter hjemkomsten blev folkebåden DEN-803 købt. Nu skulle der atter sejles kapsejlads hjemme på Holbæk fjord. Inspirationen til bådens navn kom fra Jakob Martin Strids populære børnebog Lille Frø, der handler om en meteor fra det ydre rum, som dumper ned i en frøfamilie på 5. sal. Meteoren revner og ud kommer Lille Frø, der er meget slem og laver en frygtelig ballade. Og ballade blev der blandt folkebådene på Holbæk Fjord. Jørgen dannede omgående besætning med sin faste makker gennem 36 år, Jens Als Andersen. Jens havde netop overstået 2 års jordomsejling, som skipper på Oceans Of Hope. I sommeren 2016 kom Niels Peter Storgaard til. Niels Peter havde tidligere været medejer af folkebåden Haps. Folkebåde har traditionelt været rigt repræsenteret på Holbæk Fjord, og her i 2017 er der tilmeldt 11 kapsejlende folkebåde til onsdagssejladserne. Alle med dygtige og erfarne besætninger, som vi i Lille Frø med stor fornøjelse gør, hvad vi kan for at slå. På Folkebådsklubbens generalforsamling i marts annoncerede formand Ditte, at der ganske uventet var en ledig plads til årets San Francisco Cup. Man havde simpelthen overset sammenfaldet med DM i Århus, hvor mesterskabet som bekendt indgik i Århus Festuge. Det var da lige noget for Lille Frøs besætning. Formand Ditte meddelte os dog, at man skam skulle have deltaget i DM er, Guldpokalstævner osv., idet man jo ikke kunne sende hvem

5 Holbæk, der hoppede glad som helst til San Francisco, da det går hedt til på startlinjen, og hvor sejladserne er præget af de vanskelige lokale forhold. Der var jo også hensynet til, at vi skulle sejle i lånt båd. Efter meget fedteri gik formand Ditte dog med til, at vi kunne sende en ansøgning til bestyrelsen om dispensation, men det skulle gå tjept. Vores ansøgning underspillede naturligvis ikke vores historik, kapsejladsresultater og kvaliteter. Der gik da også kun få dage, inden bestyrelsens tilsagn indløb. Så nu var der glæde i Holbæk. Vi tog omgående kontakt til den anden danske besætning, der tidligere havde deltaget og fik værdifulde informationer. Det samme fik vi fra 3 af vores lokale folkebådssejlere, der havde deltaget for 9 år siden. Vi købte hurtigt billetter hos Norwegian, der flyver direkte og billigt til Oakland, der er en af lufthavnene ved San Francisco. Fra arrangørerne fik vi fyldestgørende informationer og besked om, at nu skulle der sendes dollars. Det er ikke helt billigt, kan vi hilse at sige. Indkvarteringen var hos Otto Schreier, mangeårig lokal folkebådssejler. Vi ankom lørdag aften den 26. august til Oakland, men ankomst, immigration og bagageudlevering tog sin tid inden vi fik udleveret den bestilte lejebil, og en times tid senere ankom vi til adressen i Mill Valley. Forinden havde vi fået en fin kontakt til Otto på 83 år, som sammen med hustruen Patty og den 15 årige datter Anna, ventede med dejlig mad. Fantastiske mennesker alle 3, så er det sagt. Jens blev indkvarteret i huset. Niels Peter og Jørgen flyttede ind i et fint lille hus i baghaven med palmer, eget bad og et lille køkken. Næste morgen meddelte Otto os, at familien samme dag ville køre op til deres andet hus, så vi ville være alene hjemme, indtil vi skulle rejse tilbage. Beskeden var, at vi bare kunne bruge af husets forsyninger, og vinkælderen var skuffen i Jens s skibsbriks. Familien ville dog deltage i søndagens åbningsfestligheder samt lodtrækningen om fordeling af både. Alt omkring regattaen foregik kun 20 minutters kørsel fra Mill Valley i the Corinthian YC in Belvedere. Vi var i den absolut fine del af San Francisco bugten, som nemt overhaler Hellerup, Vedbæk og Rungsted tilsammen. Så nu var vi ligesom i gang. Vi trak den allestedsnærværende arrangør George Catheys båd Sif, som var i fin stand og som de fleste af bådene var med alumast og -bom. Dykkere var allerede i fuld gang med at vaske bunde på alle både. Dernæst var der højtidelig flaghejsning til nationalmelodiernes toner, og sammen med andre danskere skrålede vi af fuld hals med på Der er et yndigt land. Derefter var der gensidig overrækkelse af klubstandere og herefter champagne og lækkerier. Det var så også den eneste gang, hvor vi ikke skulle til lommerne. Vejret - ja, i hele ugen lå temperaturen fra 26 til over 40 grader. 5

6 Mandag bød på tune-up sejladser i Knox området udfor havnen. 2 sejladser og 4 starter blev det til. Vi fik gode starter og blev 2 er i 2. sejlads med Peter Brøgger som 1 er. Banen var lagt ud for øen Angel Island, som var Stillehavssidens ankomst og karantænestation for tidligere tiders asiatiske indvandringsbølger. Øen var også udskibningssted for tusindvis af amerikanske soldater, der skulle ud og slås med japanerne under 2. verdenskrig. Som sejler mærker man tydeligt historiens vingesus, når man kaster blikket ud under Golden Gate broen, hvor næste landkending er enten Japan eller Hawaii. Tirsdag var banen lagt på Cityfront foran San Francisco, klods op ad den berømte fangeø Alcatraz med Golden Gate i baggrunden. Det var en utrolig oplevelse at sejle rundt i disse fantastiske og historiske omgivelser. Vi lagde hårdt ud og lagde an til at runde topmærket styrbord som 1 er, men vi registrerede hurtigt, at vi var galt på den, da de andre angreb bagbord. Og så var vi håbløst bagefter. Det lykkes at gennemføre 3 sejladser både tirsdag, onsdag og torsdag. Onsdag var banen Olympic Circle og torsdag foregik det igen på Cityfront. Vi sejlede os stille og roligt frem i feltet, og vores bedste resultat var en 3. 6 plads, hvilket resulterede i et fint Regattakrus. Fredag var der varslet let vind, og vi så derfor frem til at rykke yderligere 2-3 pladser frem i den samlede placering. Desværre blev alle sejladser på den sidste dag aflyst pga. manglende vind, hvilket vi ikke var enige i, men vi bestemte jo ikke. Vi endte derfor på en samlet 13. plads ud af 16 både. Peter Brøgger sluttede som fornem 5 er. Der var som ventet vanskelige og udfordrende forhold og vi traf flere gange forkerte beslutninger. Feltet var stærkt besat og kun toppen skilte sig ud. Interessant nok var alle bådene i mål indenfor 1-2 minutter. Vi kunne og burde have gjort det bedre, men var efter omstændighederne tilfredse med vores præstationer. Vi havde kun nogle få småhavarier, men et godt råd til kommende deltagere er, at man bør tage gode sejl med, for det har konkurrenterne. Vores sejl var godt brugte og mere end 10 år gamle. Onsdag aften var der arrangeret barbecue og de enkelte landes besætninger skulle stå for underholdningen. Jens lagde hårdt ud med en vildt sjov pavehistorie, herefter sang vi nogle af vores gamle vers fra Høvlens slagsang med hjælp fra andre danskere og til sidst fortalte Niels Peter en wierd irsk historie. Stort bifald.

7 Fredag afleverede vi bådene og om aftenen sluttede Regattaen med gallamiddag og mange, der takkede hinanden - for præmier, arrangementet og for ditten og datten. Det kan amerikanerne. Regattaen blev afviklet særdeles professionelt af arrangørerne. Kun sejlerne var udisciplinerede, hvilket gav sig udslag i mange kollektive og individuelle tilbagekaldelser på startlinjen. Vi ramte skuddet næsten hver gang og var en af de få både, der ikke tyvstartede. Vi oplevede også, at en vild amerikaner mente, at han skulle have plads mellem os og dommerbåden. Vores korrekte afvisning resulterede i, at han røg ind i både ankerline og dommerbåd og derefter knaldede ind i os uden dog at gøre skade. Vi satte omgående protestflaget, men han blev reddet fra disk, da der igen var massetyvstart. Vi tilbragte de sidste 4 dage som luksus turister. Lørdag tog vi færgen fra vores nabohavn Sausalito over til San Francisco, hvor der skulle køres med de berømte åbne kabelsporvogne op og ned i de stejle gader. Vi oplevede det præcist, som om vi var med i en af de utallige Hollywood film, der er optaget der. Søndag blev vi inviteret til brunch og senere til middag hos vores værter Otto og Patty i deres nye hus en times kørsel fra Mill Valley. Otto tog os med ud på en daglang køretur bl.a. op til Fort Ross, der er den hvide mands første handelsstation på Stillehavssiden. Den var overraskende nok anlagt af russerne, der ønskede at etablere et grundlag for udskibning af bl.a. fødevarer og træ til Alaska, som russerne dengang ejede. Det er ganske tankevækkende, at russerne faktisk lykkedes med at leve fredeligt side om side med indianerne og handle med dem. Det kunne Putin nok lære et og andet af i dag. Mandag og tirsdag tog vi ud på egen hånd langs Stillehavet gennem nationalparkerne og de gamle hippiesteder. Et eventyr er slut, og med vores høje gennemsnitsalder må vi se i øjnene, at det nok ikke bliver vores tur endnu engang. Vi stiller os derfor tilfredse med årets deltagelse og takker Dansk Folkebådsklubs bestyrelse for den tillid, de viste os, selvom vi kun har sejlet folkebåd i et par år. Vores korte karriere som folkebådssejlere blev tydeligt understreget på festaftenen hvor man ved håndsoprækning og klapsalver hædrede de enkelte besætningers mangeårige anciennitet som folkebådssejlere. Det fik Jens til passende at efterlyse applaus for årets rookie besætning. Og det fik vi så. Og så var det hjem til Holbæk, til Orø Rundt og årets sidste onsdagssejlads. DEN 803 Lille Frø Jørgen Holst, Jens Als Andersen, Niels Peter 7

8 Vær opmærksom på utætheder omkring beslag på dæk Vores Folkebåd er fra 1991 og nu ca. 26 år gammel. Det er jo ingen alder og alligevel opdager vi med mellemrum små skavanker, der skal ordnes før det udvikler sig til reelle problemer. Til min overraskelse opdagede jeg, da jeg tog motorbeslaget af i efteråret, at rundt om hullet ved et af de dæksbøs der er monteret gennem dækket, var dækket sunket sammen og vandet kunne komme uhindret ind i balsatræet. Det er en hændelse der kræver omgående handling. Hvis vandet får adgang til balsatræet over længere tid, rådner det bort mellem de to lag glasfiber som dækket består af. Og uden balsatræ som distancemateriale mister dækket sin styrke. Her kræver det at vandet hindres adgang, så nedbrydning af balsakernen stoppes. Træpladen under motorbeslaget havde skjult skaden. Nu har jeg da heldigvis lært som bådebygger og kender en løsning på problemet. Alle 4 dæksbøs blev demonteret. Det viste sig at der IKKE var udført vandtæt lukning mellem bøs og balsatræ på nogen af hullerne. 8 Jeg tog en umbracho nøgle, se foto, og satte i min boremaskine. Med denne specielt tilslebne umbracho nøgle kørte jeg den langsomt rundt i hullet og skrabede balsa træ ud rundt om hullet. Hvis balsatræet er lysebrunt er det ikke begyndt at rådne, hvis det er sort kræver det at der graves dybere ind for at fjerne det skadede balsa. Med en støvsuger rensede jeg op og tilsidst havde jeg ca mm afstand fra hullet i dæk til balsa træ om hullet. Nu tapede jeg alle hullerne til nedefra, så det epoxymasse jeg fylder hul og udskrabning op med, ikke forsvinder ned i båden. Herefter blandes epoxymassen og spartles ned i hullerne omhyggeligt, så det kommer helt ud til balsatræet. Det hul hvor dækket var sunket rundt om dæksbøsset, måtte jeg bore op til et større hul uden om det oprindelige hul. Jeg tog et stykke krydsfiner og med en hulsav borede jeg et hul, som senere skulle bruges som styring af hulsaven, når der skulle bores i dækket. Styringspladen med det nyligt borede hul blev placeret lige over det skadede område og så trådte jeg

9 på pladen, så den var fikseret. Nu kunne jeg sætte hulsaven ned gennem styrepladen og bore det dårlige dæk væk. Pas på ikke at gå gennem det underste lag glasfiber! Efter balsatræet var skrabet ud med umbrachonøglen, uden om det nu større hul, blev hullet fyldt med epoxymasse. Næste dag kunne jeg bore alle 4 huller op med det bor der passer til dæksbøssene, og det gør ikke noget at boret er 1 mm større end bøsset. Nu kunne alle 4 bøs monteres med tætningsmasse og spændes moderat. En uge senere, når epoxy og tætningsmasse er hærdet, kan de alle spændes mere kontant. En af fordelene ved denne fremgangsmåde er at der kan spændes sammen om dækket uden af det synker. Det hul der var blev noget større end de øvrige tre, kunne jeg lægge en 10 mm rustfri skærmskive af stor diameter under hovedet på bøsset. Denne ide med en vandtæt lukning mellem bolte og skruer i beslag på dæk er vigtig ved alle beslag. Det langsomt indsivende vand er en sikker kilde til nedbrydning af balsatræet i mellem de to lag glasfiber, som dækket består af. Der hvor standardbeslagene sidder er der som regel indlagt materiale der sikrer tæthed og modstår tryk. Men de beslag vi sejlere finder på at montere senere er ikke ok, hvis der ikke er lukket vandtæt mellem bolte/skruer og balsa. Vi har valgt at undvære pladen under motorbeslaget, da vi ikke rigtigt tillægger den nogen betydning. Det er lettere at holde dækket rent rundt om beslaget uden den. Som afstand mellem stålbeslag og dæksbøs har jeg lagt 4 etronax klodser, der ikke flækker eller rådner, da det er et fiberprodukt. Uden disse afstandsklodser kommer beslaget ned og rører agterspejlet. Jeg håber overstående kan give mod på at gøre noget ved de huller der ikke er pakket tætte. Sejlerhilsen Lars Bræstrup labra1048@gmail.com 9

10 Sejladskalender 2018 April Schleipokal Mysunde 28-29/4 Schlei Segel Clubs Maj Juni Juli Sjællandsk Mesterskab 5-6/5 Jægerspris Sejlklub Håndværker Cup Eck-Days 12-13/5 Segelclub Eckernförde Tunø Rundt 12/5 Sejlklubben Bugten Aarhus Palby Fyn Cup 25-27/5 Bogense Sejlklub fra Bogense Pokal Regatta Glücksburg 26-27/5 Flensburger Segel-Club Classic Fyn Rundt 1-3/6 Kerteminde Sejlklub fra Kerteminde Dragør 2star/Saltholm Rundt Dragør Sejlklub Trudelmaus Pokal Regatta Laboe 9-10/6 Laboer Regatta Verein & Flotte Kiel Østersø Regatta 16/6 Svendborg Amatør Sejlklub Kieler Woche 16-19/6 Kiel Yacht Club Schlicksee Fynsk Mesterskab 23-24/6 Kerteminde Sejlklub Kerteminde Sjælland Rundt 28/6-1/7 Helsingør Amatør Sejlklub Svensk Mesterskab Simrishamn Gold Cup Simrishamn 4-8/7 Simrishamns Segelsällskap 10-14/7 Simrishamns Segelsällskap Travemünder Woche 20-29/7 Lübecker Yacht-Club August September Oktober DIF Danmarksmesterskab 14-18/8 Segler-Vereinigung Flensburg & Flensborg Yacht Club for Nordisk Folkebåd & Tysk Mesterskab Svendborg Classic Regatta 10-11/8 Sammenslutning af foreninger på Sydfyn med et maritimt islæt Øresundsugen Øhavet Rundt 24-25/8 Thurø Sejlklub Orø Rundt Holbæk Sejlklub Jysk Mesterskab 8-9/9 Århus Sejlklub Århus Festuge Cup Silverrudder 20-23/9 Svendborg Amatør Sejlklub Berliner Meisterschaft 21-23/9 Spandaur Yacht-Club e.v. Wannsee Berlin Last Fight 29/9 Dyvig Bådelaug, Als Rolling Home - Berlin 27-28/10 Segel-Club >AHOI< 10

11 Da en af mine gode venner bad mig fremstille et motorbeslag til hans folkebåd, besluttede jeg at fremstille 5 sæt i alt. Med den begrundelse, at holde prisen lidt nede. Jeg har for mange år siden lavet en del af disse og en del andre beslag, så jeg ved hvor omkostningsfuldt det er at lave bare et styk. Det hænger da heller ikke helt økonomisk sammen, men nu er der altså 4 sæt klar til levering og de sælges for kr ,00 pr sæt. Jeg har gjort dem lidt stærkere i og med profilen er nogle få millimeter højere end dem fra Centralen, men hulafstande til div. fastgørelser er de samme. Jeg har gjort lidt ekstra ud af hjulene ved at montere dem med en drejet rille med en lille spring fjeder i. Så falder de ikke af når man løfter slæden af skinnerne. Ved samme lejlighed fremstillede jeg nogle rustfrie løftebeslag. De blev nærmest revet væk men jeg har da 2 sæt tilbage. MVH. Johnny Jensen tlf Ny alu. mast til Folkebåden En kreds af Kertemindesejlere besluttede i at forsøge at designe den ultimative alu. mast til Folkebåden. Kravene var, at masten skulle være så tæt på træmasten som muligt, selvfølgelig indenfor klassebestemmelserne. Masten skulle være fleksibel med en udbøjning som træmasten, og den skulle ligne træmasten mest mulig. I vinteren blev den første testmast prøvesejlet på Kerteminde bugt, og de første sejladser viste, at vore beregninger og dermed vore ønsker, blev indfriet over al forventning. Sejlerne besluttede herefter at producere 10 stk. master: 6 til kredsen samt 4 stk., som skulle sælges og medvirke til at finansiere projektet. I sæsonen 2017 har alle master været sejlende i DK og Tyskland og alle med rosende omtale. Guld Pokalen 2017 blev vundet af DEN926 Geppeline fra Kerteminde og sejlede med en af de nye master. DEN926 sejlede med Per Buch, Hans Schulz og Per Buck. Projektet videreføres nu af Bjarne Marcussen, DEN 1007, Kerteminde, og yderligere information kan findes på eller ved at kontakte Bjarne Marcussen på b.ma@mail. dk eller

12 Søsætnin I april 2017 skulle vi som helt nybegyndere søsætte vores første båd. Folkebåden var købet efteråret før i Næstved. Vi puslede om båden hele vinteren, og nu i april 2017 var den klar, pakket med alt (!), hvad vi mente at skulle bruge vores første sæson som sejlere. Vognmanden, der skulle læsse båden, spurgte om vi havde brugt havevander eller fugtige kludetæpper. Vi anede ikke, hvad han talte om. Den venlige og erfarne mand ringede til havnefogeden og sagde, at båden så lidt tør ud og at den hellere måtte blive sat i havnen ved værftets store kran. Vi forstod ingenting. 12 Da båden blev sat i vandet, fossede der vand ind. Havnefogeden sprang i båden: Har I ikke sat bundproppen i? I får ikke lov til at sejle ud til jeres plads! Vi får den aldrig op igen! Hvorefter han løb efter en fiskekutter lænsepumpe, der lige akkurat kunne holde vores folkebåd flydende. Da værftet skulle bruge kranen, måtte folkebåden flyttes, hvorfor kabeltromlen faldt i vandet og al strøm gik ud på værftet. Den første nat som sejler tilbragte jeg på en madras i klubhuset udstyret med pandelampe og hver time forbi båden. De gamle i havnen kiggede muntert til mig og tænkte sit. Nu skriver vi april Båden er netop sat i vandet af den samme vognmand. I år er der mere styr på søsætningen. Båden er tom, og den flyder ved egen lille lænsepumpe. Vi har taget duelighedsbevis, VHF/SRC certifikat og fulgt et Y3 kursus. Vi har fået nye brugte sejl, som kan rebes. Vi har store planer. Det bliver en super sejlsæson!

13 g PÅMINNELSE Föreberedelserna inför sommarens SM och Gold Cup för Nordisk Folkbåt i Simrishamn i juli 2018 fortsätter. Det är nu dags att planera för sommaren och att anmäla sig till detta årets stora Folkbåtsevenemang. Hittills har några båtar anmält sig, men vi tror och planerar för många fler. Vi kan nu också erbjuda deltagarna plats för husvagnar, husbilar och camping invid Marinan under regattadagarna. Boka din plats genom att kontakta sailosterlen@simss.se. Antalet platser är begränsat. För ytterligare information vänligen besök Velkommen til følgende nye medlemmer Lars Vilhelmsen Grønnegade 93 F, 5. sal Aarhus C DEN 638 Edith Nina Bargisen Helga Pedersens Gade Aarhus C DEN 387 Milla Kurt Munkholm Groth Ved Vandtaarnet Vejle DEN 1142 Ternen Michael Koll Nørrebro Rudkøbing DEN 792 Margrethe Michael Rasmussen Bakkekammen Frederikssund Gast DEN 710 Bent Larsen Hvedevænget Herfølge DEN 1065 Sømilla Bjørn Stephensen Fyrrehaven Jægerspris Fridan Gibo Kornvej Jyllinge DEN 348 Vagabond Er dine gaster medlem af Dansk Folkebådsklub? 13

14 Der kom en mail fra Tyrkiet Af Soren Kaestel (formand for NFIA) NFIA sælger en del tegninger om året til forskellige bådebyggere, så ingen tænkte over, at en fra Tyrkiet bestilte et sæt. På billederne kan man se resultatet, udført ved hjælp af de tegninger han fik tilsendt. En Folkebåd smukt udført med kortbord, køleskab, ankerspil, indenbords motor, toilet, pantry, rullefok osv. 14

15 Ung i Folkebåd er klar til at blive søsat Hvis du har besøgt hjemmesiden efter nytår, er du muligvis stødt på et helt nyt menupunkt, kaldet Ung i Folkebåd. Et menupunkt der fortæller om en ny tanke, der er vokset frem i folkebådsklubben. Nemlig at søsætte et projekt til potentielle nye og unge folkebådssejlere. Et nyt tilbud lavet af unge for unge med det formål at få endnu flere til at opleve glæden ved at sejle folkebåd. Ung i Folkebåd er for alle - du behøver ikke at kunne gå på vandet. Ung i Folkebåd tilbyder tre forskellige muligheder for at komme på vandet uden båd, alle tilpasset den enkeltes ambitionsniveau og færdigheder. Der vil i 2018 være mulighed for både gastepladser og deltagelse ved træningssamlinger, ja og for den rutinerede sejler vil der over i købet være mulighed for at låne en folkebåd ved én af tre udvalgte kapsejladser. Træningssamlingerne er for alle, der gerne vil vide mere om folkebådssejlads. Der vil i løbet af året blive arrangeret 3 regionale træningssamlinger (Øresund, Kerteminde og Aarhus). Her kan nye sejlere og besætninger enten deltage med egen båd eller komme ud og sejle med en af de mange erfarne og dygtige kapsejlere, der vil hjælpe til enten som trænere eller med egen båd, hvorpå man kan deltage og få værdifuld erfaring. Fokus på træningssamlingerne vil være grundtrim, teknik og sociale relationer på tværs. Udover træningssamlinger er der i løbet af året 3 ranglistestævner, hvor der for den rutinerede besætning vil være mulighed for at låne en båd og prøve sig selv af mod de erfarne kræfter. Mere information findes på hjemmesiden og på Facebook siden Ung i Folkebåd. Hvis man ikke kan samle en hel besætning eller føler, det er for stor en mundfuld, er der ofte mange besætninger, som står og mangler gaster. Hvis man ønsker en gasteplads eller har en ledig plads til et af årets mange stævner, hjælper Ung i Folkebåd med at få folk sat i kontakt. Vi håber, at dette nye initiativ vil møde opbakning i klassen og at alle, der sidder ude i de lokale klubber, vil sprede budskabet om de muligheder, der er for nye og unge sejlere uden egen båd, så folkebåden også fremover vil fremstå som en aktiv og sjov klasse for nye og gamle sejlere. Bag Ung i Folkebåd er Lars Vilhelmsen der sejler i DEN-638, Edith, med hjemhavn i Aarhus Sejlklub, og Nikolai Kold der sejler i DEN-723, Tut, fra Kerteminde Sejlklub. Vi glæder os til at se jer alle på havnen i løbet af året. Med de bedste sejlerhilsner Lars V og Nikolai 15

16 Nr. 12. Fokus på tursejlads En ny sejlersæson lokker forude og mange af jer har måske klargjort båden og bestilt vognmand. Det er altid dejligt at se båden glide ned i sit rette element og høre den velkendte klukken omkring bordlægningen. Så er det en god fornemmelse at rejse masten og trimme riggen. Og når bommen er monteret og alle trimliner er placeret på rette sted, er der jo kun tilbage at slå sejl under og strække sejl kaste los falde af og mærke vinden fange sejlene og føle en let krængning der giver forventning om fart. Det gode liv på vandet er begyndt. Fokkeskødet gennem blok eller ring i bagbord side Mange kapsejlere binder tampen på deres fokkeskøder fast i spilhåndtaget og har arrangeret en elastik gennem en blok i borde der returnerer håndtaget, for at kunne justere fokken, når de sidder på kanten og ønsker at trimme herfra. Det samme system er velegnet for tursejlere der kan justere fokken fra luv side af cockpit eller fra styretoften. Det giver motivation til lidt mere trim på turen, når det er nemt at udføre. Nu er der jo det, at skødespillene drejer samme vej rundt i styrbord og bagbord side. Og sidder man og styrer, fungerer det system fint når der skal hales i styrbord side, men ikke når skødet i bagbord side skal hales, her skal der hales tværskibs for at give effekt på spilhåndtaget. Det har jeg klaret ved at montere en ring eller som det hed i gamle dage, en klåde op under dækket 16 i BB side helt ude tæt på cockpitkarmen, der hvor håndtaget passerer karmen under brug. Det giver mulighed for at justere skødet i BB side, ligegyldigt hvor man sidder på styretoften. Se foto! Kompas på skydekappe Mange sejlere holder af at have et kompas at se på når de sejler. Enten man er kapsejler eller tursejler er det godt at kunne se kursen og bruge kompasset til at vurdere vinden på. Mange har et kompas sat på et bræt der bliver sat i nedgangen, men det er noget besværligt at komme ud og ind af kahytten med sådan en spærring. andre har skåret hul i skottet og placeret et kompas ved siden af indgangen til kahytten. Det sidste er i mine øjne upraktisk, da det ødelægger en god siddeplads op ad skottet og i mange tilfælde er kompasset dækket af den der sidder på kistebænken. Jeg

17 havde set flere større både der havde deres kompas på skydekappen eller på ruftaget. Det er jo i den retning man ser fremad når man styrer, så placeringen tiltalte mig. Da jeg i 2001 skulle placere kompasset på vores nuværende båd, placerede jeg det på skydekappen. Til tursejlads holder jeg mest af et magnetisk kompas og det er også det mest driftssikre kompas man kan anvende. Se fotos! Rodstag bag mast Gennem flere år har jeg studeret hvordan dækket ved mastehullet bevæger sig op og ned under belastninger fra kick-en. Mange har deres kick monteret i mastebøjlen og det giver store belastninger der endda skifter fra side til side i bomninger. Jeg anbefaler at dele belastningen i bøjlen således at halvdelen af kick-ens talje/træk sidder på et beslag på masten og den anden halvdel af taljen sidder på bøjlen. Det reducerer trækket i bøjlen og dermed i dækket. Det er vigtigt at en del af taljen til kick-en sidder på bøjlen, så masten aldrig trækkes agterover, når der hales i kick-taljen. Se fotos! For at aflaste mastebøjlens opadgående træk, er det en god ide at montere et såkaldt RODSTAG (Stangstag) mellem dæk og mastespor. Det er så heldigt at bøjlens midterben agter er af materiale på 10 mm og ved at skifte møtrikken under dæk til en 10 mm lukket møtrik, kan der svejses en rustfri 10 mm stang på møtrikken, og når stangen afpasses i længde så den går ned til mastesporet, kan den nederste ende påsvejses en vantskrue hvor gaflen opad er skåret af. Se foto! Gaflen i vantskruen kan så gå ned over mastesporet som i mange både er et T-profil med huller i. Dette rodstag skal ikke spændes, det skal blot sættes neutralt og vantskruen låses, inden masten rejses, og derved fiksere dækket hvor det er. Fordelen ved at det ikke bare er en wire der forbinder dækket med mastesporet er at stangen tillige modstår det tryk der ofte kommer når 2-3 fuldvoksne mænd står på dækket ved masten. Det tryk kan let sænke dækket 3-4 mm ved masten. Både træk og tryk i dækket er ikke godt, hverken for en træ- eller glasfiberbåd. Derfor er det en god ide at aflaste dæk og samling mellem dæk og kahytsfront med et rodstag. Lanterner Jeg har på mine folkebåde forsøgt at finde egnede lanterner. Og jeg har tidligere kæmpet med dæksstik der var svære at holde tætte. Saltvand trænger ind i kabler og starter den grønne ir dannelse, bliver på sigt et problem. Først efter det er blevet almindeligt med LED light er der kommet gode batteridrevne lanterner på markedet. Det er ikke fordi jeg sejler meget i mørke, men når vi fx i efteråret sejler hjem fra aftenkapsejlads på Lunkebugten er det mørkt når vi kommer hjem. Det er meget betryggende at føre reglementeret skibslys. Jeg har undersøgt forskellige muligheder og fundet en god løsning fra firmaet NAVISAFE. Det er LED lanterner der drives af 3 stk. AAA batterier. Det kræver en i stævn og en på hækken. Der kan på hver lanterne vælges mellem tri-color, agterlys og delt rød/grøn. De er monteret via et magnetsystem og med en sikkerhedsline. Lanternen er vandtæt og kan flyde og den er CE godkendt og godkendt af 17

18 US Coastguard til synlighed 2 sømil bort. Foran skal den hæves minimum 30 mm over dæk for at være synlig under krængning, hvis man vælger at placere den længst fremme på dæk. Jeg har valgt at omdanne en lille termoflaskekop til en plast konsol. Og da jeg har et øjebeslag på stævnen til min gennaker, kan den fint sidder der, fri af sejl og skøder. Agter har jeg valgt at montere lanternen på rorpinden længst agter. Hvis du Googler NAVISAFE LIGHT finder du hurtig den danske forhandler og de har en webshop. Friske batterier holder 24 timer ved brug af rød/grøn eller ved klart agterlys. Jeg er meget tilfreds med denne løsning der er uafhængig af ledninger, utætte stik på dæk og en accumulator med kontakter etc. om- 18 bord. Se fotos! Jeg glæder mig til mange gode timer på vandet i vores dejlige båd. Lige hjemkommet fra vores første weekendtur i det sydfynske Øhav, kan vi se at der stor aktivitet på bådpladserne og forventningens glæde er en god drivkraft. Jeg håber at møde mange af jer sejlere rundt i havne og på ankerpladser og tror vi får en super sommer med masser af sol og vind men også stille aftner med varme. Glade forårshilsner fra Lars Bræstrup labra1048@gmail.com

19 Kære Folkebådssejlere Har du lyst til en spændende kapsejlads mellem Nordiske Folkebåde, arrangerer Sejlklubben København den årlige Hven Rundt fredag den 21. september, hvor vi har mulighed for eget løb, hvis minimum 3 både stiller til start. Sejladsen er en distancesejlads mellem sømil (afhængig af vejret) og byder på rig mulighed for natsejlads og navigation samt spændingen ved at deltage i en kapsejlads mellem ens klassebåde. Her er en link til arrangementet: Folkebådsklubben har udloddet en ærværdig KDY vandre-pokal, som i sin tid blev vundet af Ejnar Christensen i 1976 med indskriften KRONBORG POKAL Vi håber på, at mange har lyst til at deltage, og at det kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed. Hensigten er at så mange som muligt får prøvet en kap- og distancesejlads af, og især håber vi at de mange folkebådsejere, som ikke deltager i Ranglistestævner, vil tage mod opfordringen. Er der spørgsmål til arrangementet, kan de stilles til Søren Winther, telefon eller mail soren.winther.hansen@gmail.com. På forhånd tak til Sejlklubben København for at give os denne mulighed. 19

20 Du skal da have en Folkebåd Af Einar Ritsmer Forhistorie Før i tiden sejlede vi meget yderpunkterne var Biscayen og Göta kanalen og der står også et par flyttekasser med kapsejladspræmier oppe på loftet. Men - så trængte golfbanerne sig på. Golf en krævede et helt utroligt tidsforbrug til øvelser og træning og til sidst solgte vi båden. Efter mange gode år på golfbanerne blev det så lagt på hylden og efter at have været uden båd i 12 år, fik jeg selv lyst til at sejle igen, og jeg havde et par små sejljoller, som kunne sættes ud her fra stranden, hvor vi bor. Det var hyggeligt, og i stille vejr kunne børnebørnene også komme med. Men det varede kun, indtil mødrene fandt ud af, at joller har det med at kæntre af og til, så blev der nedlagt forbud. Punktum. Da min bedre halvdel ikke ønskede at sejle mere, var anskaffelse af en større båd ikke en mulighed. Jeg ville ikke have et 24-fods plasticbæger med næsten ståhøjde i kahytten men ønskede en rigtig båd, som dels sejlede godt, dels var smuk at se på, og som jeg kunne sejle alene eller med et barnebarn eller to. Emnet blev forelagt for en ældre sejlerven, der havde en rigtig Vindø 40, og han var slet ikke i tvivl: Du skal da have en Folkebåd, sagde han. Det er en smuk båd, meget stabil og har et dybt cockpit til børnebørnene. Jeg var 59 den gang og tænkte, at jeg nok ville have glæde af og mulighed for af at sejle i godt år endnu. Det ville være ideelt at starte den periode med en helt nybygget båd. Bådkøb Så vi kørte til Kerteminde for at se på båd. Det var godt nok en oplevelse. Erik A. tog vel imod os. Vi så de smukke, klassiske både, som han var i gang med at aptere og gennemgik de valgmuligheder, der var ved bestilling af en ny båd. Det endte med en lang slutseddel på 1 stk. Folkebåd - plus 24 tillægsbestillinger så som: vinterstativ, racing sejl, batteri, bade(rednings)stige, genakker med rullebeslag, rufbeklædning i to farver, kahytsaptering med akryl-låger, barskab, bogreol, hynder, hvid træmast, en del teak osv. Erik A. så meget glad ud, da han lagde alle tallene sammen på lommeregneren. Jeg tænkte, at det nok var fordi, han glædede sig til at bygge sådan en båd. Foråret gik. Vi kørte et par gange til Kerteminde for at se værket skride frem, og endelig kom dagen, hvor Erik og Colin satte båden i vandet. Erik sejlede med udenfor Kerteminde for at checke det sidste og for vise os, hvordan rullegenakkeren virkede. Derefter satte vi selv kursen mod syd. De første sejlture Da vi stille og roligt sejlede under Storebæltsbroen, bemærkede min bedre halvdel, at nu havde vi sejlet flere timer uden at jeg havde

21 råbt, og jeg erklærede højtideligt: Jamen i en Folkebåd råber man bare ikke! Efter et par dagssejladser fordelt på en uges tid, nåede vi hjem til Mosede havn. Det er en gammel og hyggelig lille fiskerihavn midt i Køge bugt, og den er nu på 10. år udgangspunkt for mine dag-sejlture. På vores tidligere og større både har der altid været lodret forbud mod at starte dieselmotoren. Man bør altid øve havnemanøvrer for sejl alene, for en dag svigter motoren. Det gjorde den også engang med en 15 m/s lænser lige ind i en sommerfyldt Rødvig havn, og så var det godt at alt var indøvet så der ikke opstod panik. På denne Folkebåd er der slet ikke nogen motor På en af de første singlehand sejlture efter hjemkomsten, blæste det op fra sydøst dvs. ind bagfra på min plads i havnen. Da jeg ikke er meget for at liste ind og finde en passende pæl og bjerge sejlet og så padle over på pladsen, måtte jeg sejle ind forbi pladsen, skære op i vinden for at fortsætte rundt og så springe op med et par sejsinger i munden og flå sejlet ned og ud af hulkelen, surre det lidt, så det ikke røg i vandet og så springe ned og fortsætte drejningen og sejle ind på pladsen på masten. Naturligvis fik skydelemmen et ordentligt hak af den frit faldende bom. Mando-mand.Vel fortøjet inde på pladsen tænkte jeg: det gik i dag men det er ikke sikkert, at det går næste gang. Første overvejelse var, om jeg havde købt en helt forkert båd. Konklusion: Nej, for det var sådan en smuk og klassisk båd, som jeg ville sejle resten af tiden. Anden overvejelse var, om der kunne gøres noget, og jeg fandt på en række forbedringer, som gjorde det muligt at sejle båden singlehand og på den måde, som jeg nu engang ønskede at gøre det. Alle forbedringerne er beskrevet i en artikel under klubsidens rubrik Fokus Tursejlads. Jeg ved godt, at der er nogen, der mener, at min båd ikke er en ren klassebåd, men jeg har nu heller aldrig haft tænkt mig at sejle kapsejlads. Jeg ville bare have en båd til at sejle mine mange hyggelige dagsture i, og som altid kunne handles af én mand, også hvis det blæste op. Det kræver bl.a. en masteskinne med et nyt sejl, at faldene er ført tilbage til cockpittet og mange andre ting. Dags-ture Status i dag er, at 11 minutter efter at cyklen er stillet ved bådebroen, så glider båden baglæns ud mellem pælene og ret efter sættes fok eller storsejl, hvad vinden og forholdene nu ellers lægger op til. Båden kan klargøres på de 11 minutter, fordi der er en fast rutine, hvor man ordner alt lige fra før man går ombord på båden og til den glider bag ud helst uden, at man skal til det samme sted på båden mere end en gang. Det tager ca. 5 minutter mere at sætte genakkeren. Det er ikke 21

22 den originale men en meget flad Code 0 fra Quantum syet i den kraftigst mulige spiler dug og med rulle og torsionstov. Den kan også fint sættes til søs, hvis vinden løjer og alt stadigvæk singlehanded. Og når det er sagt, så har de sidste 10 års sejladser (ca. 230 ture) været fantastiske. Hver eneste tur har været unik med sine egne oplevelser, sin egen boathandlings, sit eget lys, vind, strøm, himmel og med alle de naturoplevelser, som I alle sammen jo også kender så godt. Når man er alene med båd og vind, uden motor og bovpropeller og uden en gast i stævnen, så tænker man jævnligt på A P Møllers ord om rettidig omhu. Når man er 100% afhængig af omgivelserne, er det nødvendigt at læse forholdene på forhånd, udnytte de givne muligheder og være forberedt på overraskelser. Køge bugt I Køge bugt kan man sejle ret langt indenfor 2 meter kurven. Der er flad sandbund de fleste steder, man kommer ret tæt på kysten, ligesom når man f.eks. sejler forbi Peders Værft i Bøgestrømmen eller op gennem Guldborg Sund mellem Nykøbing Falster og Guldborg. Man kan også sætte kurs over mod Falster Bo, og så er man hurtigt ude, hvor man (næsten da) er alene med sig selv, båden og havet. Alternativt kan man sejle til de andre havne (Hundige eller Vallensbæk) og spise lidt frokost eller en bøfsandwich. Man kan også tage på langfart et par timer til Køge, hvor jeg kan finde på at lade båden ligge tage hjem med bussen - og så sejle båden hjem et par dage senere evt. med et barnebarn. Når man kommer ind i Mosede havn igen er der rimelig plads inden for havnehullet til at bjerge det af sejlene, som man ikke skal bruge 22 til at komme videre ind til pladsen. Måske skal man også lige have en snurretur for at kunne få storen ned, og så kan man sejle hen til pladsen på rullefokken eller på et halvt sat storsejl, som man skøder med hånden. Så ind på pladsen og sætte hundesnoren med karabinhagen, den der forbinder bådens stævnbeslag med de ret stramme indhalerliner. Derefter skal man agterud og sætte agter-fortøjningerne og så op foran igen og hægte for-fortøjningerne af den stang, som de hænger på, ud fra molen, og hvor turen startede nogle timer tidligere med at dreje stangen ud, så den var klar til at hænge fortøjningerne på. Efter endnu ca. 12 minutter er alt pakket og båden får et klap på stævnen og et tak-for-turen, hvorefter det går hjemad igen på cyklen endnu en ubeskriveligt dejlig og mindeværdig oplevelse med lys, hav og vind rigere. Næste sæson Lige nu (marts 2018) er båden på land behørigt overdækket. Fribordet er smurt ind i polish, som beskytter godt i løbet af vinteren og som bare skal tørres/gnubbes af inden søsætningen. Dørke, kistebænke m.v. er udskiftet med midlertidige plader, så man ikke træder grus og snavs ned i teaken under optagningen, vinteropbevaringen, forårsklargøringen og søsætningen. Sejlene har været sendt til rensning og imprægnering. De ligger pæne og hvide i skuret nede på havnen. Der ligger også alt tovværket, fortøjninger, indhalerliner, skøder, fald barberhal m.v. lige fra vaskemaskinen og tørretumbleren. Alt er rent, næsten som nyt og parat til den kommende sæson. PS: Jeg har mange gange takket min gamle ven med Vindø en for hans gode råd om at: Du skal da have en Folkebåd.

23 23

24 Returadresse: Michael Møller Krogestykket 21b 2730 Herlev BRANDT-MØLLERS BÅDEBYGGERI Tilbyder Folkebåden i 3 udgaver NEW FUNCTION - Glasfiberbåden med et touch af træ indvendig NEW CLASSIC - Den gode kombination af glasfiber og træ CLASSIC WODDEN - Den smukke træfolkebåd Brandt-Møllers Bådebyggeri Skovnæsvej Jægerspris bmb@divaroyal.com Brandt-Møllers Bådebyggeri har bygget folkebåde siden 1946