NORDDJURS KOMMUNES. Bidrag til Real Dania Klima100

Transkript

1 NORDDJURS KOMMUNES Bidrag til Real Dania Klima100

2 BAGGRUNDSINFORAMTION Baggrundsinformation Norddjurs Kommune har indsendt sit bud på et afsluttet og robust klimaprojekt, som Norddjurs Kommune har gennemført i samarbejde med energiaktører i Grenaa. Projektet: Strategisk energiplan for Grenaa Projektet er meldt ind til Real Dania Klima100 projekt, hvor Real Dania udvælger 100 danske klimaprojekter, som er udarbejdet af eller i samarbejde med danske kommuner. Formålet er at vise de mange grønne ideer og løsninger, som allerede findes. Alle danske kommuner har mulighed for at nominere deres bedste klimaløsninger som kan omfatte både innovative projekter, planer og initiativer. De 100 bedste løsninger vil blive samlet i en publikation Klima100. Publikationen bliver lanceret d. 23. maj 2018 under Nordic Clean Energy Week, hvor en mindre gruppe særligt inspirerende projekter får mulighed for at præsentere deres løsninger for internationalt publikum. 2

3 OM PROJEKTET Strategisk energiplan for Grenaa Projektet forløber i to trin: 1) samarbejdet mellem energiaktører og Norddjurs Kommune og 2) anlægsfasen hvor projekt bliver til handling. Projektet startede i år Projektet er endeligt realiseret i år Projektets finansiering Trin 1 af projektet er finansieret 50% af Energistyrelsen via projektet partnerskaber om strategisk energiplanlægning. Resten er finansieret af medgået tid fra partnerne. Beskrivelse af projektet Norddjurs Kommune har i samarbejde med syv lokale energiaktører udviklet en fælles energiforsyningsstrategi for Grenaa by. Det helt centrale i projektet har været kommunens rolle som facilitator og ankermand i at undersøge bæredygtige og samfundsøkonomiske alternativer til den delvist kulfyrede varmeforsyning. Du kan finde mere her: De syv aktører er det forbrugerejede Grenaa Varmeværk, der ejede Grenaa Forbrænding; de potentielle biomasse -leverandører spildevansselskabet AquaDjurs og renovationsselskabet RenoDjurs; den private gær-producent Lallemand med et stort forbrug af damp og leveringsdygtig i overskudsvarme; et endnu ikke realiseret biogas-projekt Grenaa Biogas; et planlagt bioraffinaderi Hveiti samt VERDO, der ved projektets start ejede Grenaa Kraftvarmeværk. Formålet var at nå frem til en fælles energistrategi for Grenaa by via en afdækning af gevinster og synergier i mulige scenarier samt at sikre, at alle involverede aktører fik bedre løsninger, end hvis de stod alene. En kontinuerlig samtale i et fleksibelt og tillidsfuldt netværk har resulteret i realiseringen af et scenarie, hvor kul, halm og affald som energikilde primært er erstattet af en kombination af CO 2 -neutral træflis og vedvarende solvarme. Der arbejdes videre i samarbejdskredsen om at etablere et biogasanlæg, og spildevandsselskabet Aqua Djurs arbejder for at blive CO 2 neutral i deres drift.

4 HVORFOR DETTE PROJEKT BØR INDGÅ I KLIMA100 Grenaa Varmeværk tog i januar 2018 et nyt flisfyr i brug. 1. etape solvarmeanlæg blev realiseret i år etape forventes færdigetableret i Derefter vil 95% af varmeforsyningen i Grenaa by være CO 2 neutral, hvoraf 10% kommer fra solenergi. På solrige sommerdage bliver varmebehovet dækket 100% af solenergi. Fossilt brændstof som varmekilde er reduceret fra 40% til 5%, hvor de 5% udelukkende er nødforsyning og ikke en del af den reelle normaldrift, se nedenfor Det er lykkedes, fordi kommunen siden 2014 har faciliteret et samarbejde mellem varmeværket og seks andre energiaktører. Alle scenarier blev vendt og vejet og tilpasset skiftende forudsætninger. Deltagerne var aktører med meget forskellige interesser af forbrugerrettet og kommerciel karakter (forsyning, private energiproducenter, virksomheder og pilotprojekter). I løbet af samarbejdet opstod et tillidsbaseret forhold, hvor hensynet til en samlet løsning var størst. Gennem en analyse af ærlige og realistiske scenarier, nåede aktørerne frem til en fælles strategi, som både har resulteret i en billigere og mere bæredygtig energiforsyning, se nedenfor. Norddjurs Kommune har lært, at de bedste løsninger opstår ved at gå i dialog og være på forkant af myndighedsopgaven. Det sker ved at bringe parter sammen, som ellers ikke samarbejder, og ved at inddrage politikerne. Metoden tænkes anvendt i kommunens andre byer med fælles energiforsyning og i andre typer lokale udviklingsprojekter. 4

5 DE MILJØMÆSSIGE UDFORDRINGER Der var flere udfordringer ved projektstart i Affaldsforbrændingen, der før leverede varme til varmeværket, stod for en lukning i 2015 pga. udtjent teknologi og affaldets forringede varmeværdi. VERDOs kraftvarmeværk var baseret på forbrænding af halm med et nødvendigt tilsæt af kul, og værket havde stor ledig kapacitet, se herunder. Kontrakten mellem varmeværket og kraftvarmeværket ville imidlertid udløbe i 2017, og private aktørers planer om biogas og bioraffinaderi kunne påvirke situationen og synergieffekterne markant. De blev dog skrinlagt i løbet af projektperioden, hvorved forudsætningerne for den endelige løsning ændredes. Den private producent af gær, Lallemand Inc., har brug for store mængder damp, som kun kan produceres med kul eller gas. Afgiftsstrukturen betyder, at overskydende varme ikke kan sendes videre til varmeværket. Samarbejdet er dog forberedt og klart, så snart afgiftsstrukturen tillader det. Det var altså nødvendigt at finde en alternativ energikilde til affald, og kommunen ønskede samtidig at sikre en overgang fra kul til en CO 2 -neutral løsning med en strategi frem mod en 100% vedvarende energiforsyning.

6 PROJEKTET FORVENTEDE KLIMAEFFEKT Det er lykkedes at nedbringe udledningen af CO 2 fra Grenaas varmeforsyning fra 416 tons/år til 54 tons/år. Det svarer til en reduktion på 87% som et positivt bidrag til mindre global opvarmning, se grafik. Det bringer Norddjurs Kommune et væsentligt skridt tættere på at realisere sin forpligtelse i borgmesterpagten om at reducere udledningen af CO 2 med 20% inden år Resultatet skyldes en kraftig reduktion i brugen af fossilt brændstof, et øget brug af neutral biomasse og et helt nyt solfangeranlæg. Varmeværket opvarmer Grenaa med MWh pr/år. Før projektet kom 40% ( MWh) fra fossilt brændstof, og 60% ( MWh) fra CO 2 neutral biomasse. Når solanlægget er fuldt udbygget i 2018, vil 10% ( MWh) komme fra solenergi, 85% ( MWh) fra CO 2 neutral biomasse og kun 5% (8.000 MWh) fra fossilt brændstof. (Dette er en nødforsyning og er ikke en del af den reelle normaldrift), se bilag 5. På solrige sommerdage bliver varmebehovet dækket 100% af solenergi allerede næste år. Når biogasanlægget er realiseret vil varmeforsyningen kunne ske med vedvarende energi hele sommerhalvåret. 6

7 MERVÆRDI, SAMMENHÆNG MED FN S VERDENSMÅL FN s Verdensmål #7 Bæredygtig energi Grenaas varmebehov blev før projektet forsynet med 40% fossil energi i form af kul, 60% biomasse i form af affald og halm og 0% solenergi. Efter projektets afslutning i løbet af 2018 er fordelingen 5% fra kul, 85% fra biomasse i form af træflis og 10% i form af solenergi. Der arbejdes desuden på at etablere et biogasanlæg. FN s Verdensmål #9 Industri, innovation og infrastruktur De deltagende virksomheder har valgt den optimale infrastruktur for energi i Grenaa ud fra hensyn til økonomi og miljø. Virksomheden med stort forbrug af energi er nu klar til at afsætte spildvarme til varmeværket, så snart afgiftssystemet ændres og gør det muligt. Om sommeren vil flisfyret således kunne slukkes, så byen udelukkende forsynes med solvarme og biogas i denne periode betyder energitabet i returløbet fra forbrugerne ikke noget for energiforbruget. FN s Verdensmål #1 Bæredygtige byer og lokalsamfund Ved at sætte lokale virksomheder og energiaktører sammen om at beslutte den fremtidige infrastruktur, har man fået en både økonomisk og miljømæssig bæredygtig og robust løsning. Denne metode, hvor kommunen spiller en aktiv rolle, vil fremadrettet blive brugt i kommunens øvrige byer, når de står foran at udvikle energiløsninger. Det vil gøre lokalsamfundene til et attraktivt hjemsted for mennesker og virksomheder. Målsætningen herom er forankret i kommunens nye Energi- og Klimapolitik fra 2017.

8 INNOVATION Er projektet set andre steder i Danmark Projektet fik støtte fra Energistyrelsen som et ud af i alt 14. Det er således designet som en del af denne politiske ramme for partnerskaber, hvor kommunen skulle spille en rolle, men projekterne har været meget forskellige. Selve løsningen bygger på kendt teknologi. Er projektet set andre steder i verden Os bekendt er det ikke en udbredt samarbejdsmetode i udlandet. Samarbejde omkring fjernvarmeforsyning er særlig udbredt i Danmark. Sådan adresserer projektet innovativt en klimabetinget udfordring Processen har indbygget en innovativ tilgang, hvor erhvervsudvikling har været tænkt sammen med energiforsyning i diverse scenarier og konsekvensanalyser. Væsentligt nytænkende er kommunens rolle i forløbet, da kommunen ikke har nogen beslutningskompetence ud over at være godkendende myndighed ved etablering af nye virksomheder og energiforsyning. Forudsætningerne har ændret sig undervejs, men processen har sikret en mulighed for at vælge den bedst mulige løsning uanset. Til slut er der valgt en velafprøvet og robust løsning, som giver mest mening nu og her, og som åbner for yderligere udvikling mod 100 pct. vedvarende energi. 8

9 SAMARBEJDE PÅ TVÆRS OG BORGERINDDRAGELSE Norddjurs Kommune har haft stærke og robuste samarbejder i partnerskabsprojektet Norddjurs Kommune har samarbejdet internt på tværs af fagområder (klima, miljø og planlægning) med deltagelse af såvel politikere som embedsmænd. Der samarbejdes eksternt med alle forsyningsvirksomheder og de store, private aftagere/producenter af energi. Kommunens rolle har været den faciliterende, der har sikret den grønne dagsorden. Det har været en iterativ og åben proces med plads til at melde til og fra. Da projektet tager udgangspunkt i en enkelt bys energiforsyning, har andre kommuner ikke været inddraget. Samarbejdet har udviklet sig positivt, og det betyder, at processen fortsætter, selvom projektet er slut. Blandt andet undersøges muligheden for at udbygge forsyningen med et biogasanlæg. Der fortsættes en dialog bland energiaktørerne i Grenaa, og strategien og samarbejdet er åbent for at afdække nye behov for energiformer og skaber rammer for forsat erhvervsudvikling. Borgernes interesse varetages af varmeværket Borgerne er inddraget via samarbejdet med Grenaa Varmeværk, som er forbrugerejet. Forbrugernes interesser er dermed varetaget - uden dog nogen direkte inddragelse. Projektets karakter har primært været at inddrage virksomhederne med store energimæssige interesser og potentialer mhp at finde synergier og muligheder for at sikre den mest bæredygtige løsning både økonomisk og miljømæssigt ikke kun for virksomhederne, men også for borgerne. Og det er lykkedes. Når anlægget er fuldt udbygget forventes en betragtelig prisnedsættelse i 2019.

10 PROJEKTETS SKALERBARHED OG VIDENSDELING Projektet danner grundlag for en forsat god udvikling Med projektets gode erfaringer har vi med samme metode udviklet og nu vedtaget en Energi- og Klimapolitik. Politikken bliver i 2018 udmøntet i en konkret handleplan og strategisk energiplan for hele kommunen bl.a. i forhold til at udbrede erfaringerne fra projektet i Grenaa til kommunens øvrige byer. Projektet præsenteret nationalt og internationalt Projektet blev præsenteret på COP21 i Paris i 2015 med en artikel med beskrivelse af metode og formål. Desuden har det været beskrevet i Teknik & Miljø september De 14 projektdeltagere under Energistyrelsens pulje præsenterede desuden deres projekter på en konference 9. oktober Samarbejdet og erfaringerne videreføres både i den lokale erhvervsudvikling samt i de tværkommunale energisamarbejder med Region Midt. Nu hvor resultatet også er synligt og der kan dokumenteres et udbytte, ønsker vi at dele erfaringerne igen bl.a. via denne indstilling til Klima