Planordbog Kommuneplan for Holbæk Kommune

Transkript

1 Planordbog zoneinddelingen Tidligere opdeling af det åbne land i beskyttelsesområder, landskabsområder og jordbrugsområder. Denne udpegning er blevet erstattet af andre udpegninger værdifulde naturområder, værdifulde landskabsområder og særligt værdifulde landbrugsområder. Beskyttelsesområder er i den nye kommuneplan erstattet af værdifulde naturområder og værdifulde landskabsområder. Den tidligere udpegning af landskabsområder er udgået og de tidligere jordbrugsområder er erstattet af særligt værdifulde landbrugsområder. Der er sket en revurdering af områderne og der er derfor ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem tidligere udpegninger og de nuværende. Det er et statsligt krav, at de tidligere beskyttelsesområder skal være omfattet af enten særligt værdifulde landskabsområder og/eller værdifulde naturområder. Hvor en lokalitet tidligere kun kunne være inden for et af de udpegede områder, kan den i dag være en del af to eller flere udpegninger. A Anvendelsesbestemmelser Fastlægger den fremtidige anvendelse af et område eller en enkelt ejendom. Anvendelsesbestemmelserne kan være indeholdt i en lokalplan, byplanvedtægt, deklaration, kommuneplan eller regionplan Arealudlæg Bestemmelse i kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner og i en lokalplan eller byplanvedtægt om, at et konkret afgrænset areal kun må anvendes til nærmere angivne formål. B Befolkningsgruppe Udtryk for de forskellige grupper der er i befolkningen. Biodiversitet Biodiversitet, også kaldet biologisk mangfoldighed, er et udtryk for hvor mange arter der findes i en naturtype, og hvor mange forskellige naturtyper, der findes inden for et afgrænset område Blå-grønne struktur Betegnelse for sammenhængen i de grønne rekreative arealer, parker, søer og fjord. Byomdannelse Omdannelse af et område eksempelvis når en aktivitet er ophørt eller under afvikling og området skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller andet. Byudvikling Den udvikling der sker når en by vokser og ændre sig, når flere arealer bebygges. B-rammer Kommuneplanrammer udlagt til helårs boligformål. 1

2 BE-rammer Kommuneplanramme udlagt til blandede bolig- og erhvervsområder. Her kan planlægges for helårs boligformål samt mindre erhvervsformål og offentlige formål. C Centerbyer (detail) En centerby er en by, hvor der kan placeres flere og større butikker, som er målrettet byen og byens opland. Det kan være dagligvare, udvalgsvare og særlig pladskrævende butikker. Centerbyer er udpeget ud fra deres indbyggertal. C-rammer Kommuneplanrammer udlagt til centerformål. Her kan planlægges for boliger, pladser og grønne områder samt private og offentlige kontor- og servicevirksomheder, detailhandel, parkeringsanlæg, liberale erhverv, undervisning, institutioner, kulturelle aktiviteter, cafeer, restauranter, hotel- og konferencevirksomhed og lignende inden for miljøklasse 1-3. D Dagligvarebutik (detail) Butik der handler med daglige forbrugsvarer, som f.eks. madvarer, drikkevarer, artikler til personlig pleje og husholdningsartikler, modsat udvalgsvarer. Detailhandelstruktur Betegnelsen for kommunes forsyning med detailhandelscentre og fordeling på bymidte, bydelscenter, lokalcenter og områder til særligt pladskrævende varegrupper. Detailhandelsstrukturen beskriver hvor det er muligt at placere dagligvarer, udvalgsvarer og særligt pladskrævende varegrupper. E E-rammer Kommuneplanramme udlagt til erhvervsområder skal anvendes til erhvervsformål. Der kan ikke planlægges for nye boliger i erhvervsområder. F F-rammer Kommuneplanramme udlagt til fritidsformål. Her kan planlægges for eksempelvis lystbådehavne, golfbaner, støjende fritidsaktiviteter, kolonihaver, kursus- og wellnesscentre mv. G Geologiske områder Områder, hvor der specielle eller markante bakkeformationer, skrænter eller andre terrænmæssige markante områder. Statsligt krav om, at det fortsat skal være muligt at kunne opleve disse områder. De må derfor ikke bortgraves, tilplantes, bebygges eller udsættes for tilsvarende indgreb. Grønne kiler Bynære, fortrinsvis alment tilgængelige rekreative områder eller landbrugsområder, der adskiller forskellige byområder. Indgår ofte som element i byplanlægningen. 2

3 H Hovedstruktur Kommuneplanen skal fastsætte en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Hovedstukturen angiver de overordnede hovedtræk mht. kommunens bymønster, centerstruktur, overordnet service, overordnede trafikanlæg samt topografiske forhold mv. H-rammer Kommuneplanramme der omfatter de centrale havneområder i Holbæk by. Her kan planlægges for boliger, parkeringsanlæg, grønne områder, pladser m.v. samt for færge-, fisker-, og lystbådehavne, idrætsanlæg og kulturelle formål, detailhandel, café- og restaurationsformål, samt hotel- og konferencefaciliteter m.v., der kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne. I J Jordbrugsanalyse En analyse af jordbrugserhvervene, der beskriver fordelingen af jordbrug i kommunen og beskriver ejendoms- og bedriftsstrukturen, jordbrugsproduktionens art, omfang og lokalisering samt jordbrugserhvervenes natur- og miljøgivne forudsætninger. Jordbrugsanalysen danner grundlag for udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. Statsforvaltningerne skal udarbejde og offentliggøre en jordbrugsanalyse minimum hvert fjerde år. J-rammer Kommuneplanramme for jernbanearealer. Her kan planlægges for funktioner, der knytter sig til jernbanedrift, herunder parkeringsanlæg. K Kommuneplanrammer Kommuneplanrammerne fastlægger anvendelsen i de enkelte dele af kommunen, og kan indeholde bestemmelser for blandt andet anvendelse, bebyggelsens art og størrelse, erhverv og grønne områder. Kommuneplanrammerne danner endvidere grundlag for administration af områder, der ikke er omfattet af byplanvedtægt eller lokalplan. Kommuneplantemaer Kommuneplanen er opdelt i otte overordnede temaer, der indeholder retningslinjer og redegørelser for kommuneplanen indhold. Kulturmiljø Et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det kan være ældre bydele, landsbyer, større samling af fortidsminder mm. L Landsbyafgrænsning Afgrænsning af en bebyggelse i landzone, som omfatter landbrug og enkelthuse, og som har eksisteret gennem mange år. Inden for det afgrænsede område kan gives tilladelse til nyt bolig- og erhvervsbyggeri. 3

4 Landbrugsområder, særligt værdifulde Områder som på baggrund af en jordbrugsanalyse (se denne) er vurderet som egnede til jordbrug, og hvor der ikke er andre væsentlige interesser i form af beskyttede naturområder, byområder eller andet som konflikter med landbrugserhvervet og vurderet højere. Inden for disse områder skal det være muligt at sikre et bæredygtigt jordbrug. Forbruget af arealer til andre formål inden for det udpegede områder må ikke være større end højst nødvendigt. Udviklingsmuligheder inden for og uden for disse områder bygger på de samme forudsætninger og ændres ikke i forhold til nuværende praksis og lovgrundlag. Inden for de udpegede særligt værdifulde landbrugsområder, kan kommunen udpege områder, hvor der i særlig grad gives mulighed for, at der kan etableres store husdyrbrug. Udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder erstatter sammen med udpegningen af værdifulde naturområder og værdifulde landskabsområder de tidligere amters 3-zone inddeling (beskyttelsesområder, landskabsområder og jordbrugsområder). Landskabskaraktermetode Landskabskaraktermetoden er en metode til at beskrive landskabet uden for byerne. Metoden giver overblik og viser, hvilke områder vi skal passe særligt på, og hvilke landskabstræk vi kan bygge videre på. Metoden er udviklet i samarbejde mellem Miljøministeriet, Skov & Landskab og udvalgte amter og anbefales anvendt i kommunernes arbejde med det åbne land. Metodens resultater indgår i kommunes behandling af det åbne land sammen med andre interesser (såsom byudvikling, landbrug, råstofindvinding mm) som tilsammen danner baggrund for kommuneplanens mål, retningslinjer og udpegninger i det åbne land. Metodens resultater kan også indgå i behandling af sager om det åbne land - f.eks. byudvikling, landzonetilladelser og forvaltningsplaner. Landskabsområder, værdifulde Udpegning af landskaber som er karakteristiske eller oplevelsesrige. Herunder medtages landskabselementer som eksempelvis ådale, bakkelandskaber samt skove, søer og større vandløb. Der er et statsligt krav om, at den oplevelsesmæssige værdi af disse områder skal bevares. Udpegningen erstatter sammen med udpegningen af værdifulde naturområder og særligt værdifulde landbrugsområder de tidligere amters 3-zone inddeling (beskyttelsesområder, landskabsområder og jordbrugsområder). Landskabsplan Landskabsplanen er udarbejdet på baggrund af landskabskaraktermetoden (se ovenfor). Landskabsplanen inddeler kommunen i 38 delområder og indeholder en kortlægning (objektiv beskrivelse), en vurdering samt en strategi for den fremtidige udvikling af området. Lokalcenter (detail) Et lokalcenter er en by eller et område, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde el. lign. Her kan primært placeres mindre butikker, som er målrettet byen (dagligvare- og få udvalgsvarebutikker). Lokalområdebyer Betegnelsen for det største bysamfund i lokalområdet. L-rammer Kommuneplanrammer der omfatter en eksisterende landsby beliggende i landzone. Samme som landsbyafgrænsning, se denne. 4

5 M Miljøklasser Det er muligt at fastsætte miljøklasser i kommuneplanrammerne for erhvervsområder. Miljøklasserne tager afsæt i Miljøstyrelsens håndbog om miljø og planlægning som opererer med 7 klasser og disse klassers anbefalede afstand til boligområder. Miljøvurdering Der skal foretages en miljøvurdering inden før planmyndigheden træffer beslutning om endelige godkendelse eller vedtagelse af en plan eller et program, som vurderes at have væsentlig virkning på miljøet. N Natura 2000 Naturområde af særlig værdi og udpeget som habitatområde eller habitatområde. Disse områder findes særlig sjældne eller beskyttelseskrævende arter eller naturtyper, som Danmark har forpligtelse til at beskytte i særlig grad. Inden for eller i nærheden af Natura 2000-områder må der kun ske ændringer, som kan forbedre forholdene for de arter og naturtyper, som ligger til grund for udpegningen. Naturområder, værdifulde Udpegning af områder, der indeholder specielle naturtyper eller områder med store naturområder og områder med en stor koncentration af små og mindre naturområder. Det er et statsligt krav, at der skal skabes sammenhæng mellem naturområderne, at naturområder samles i større enheder og at naturindholdet i disse områder bevares. Udpegningen erstatter sammen med udpegningen af værdifulde landskabsområder og særligt værdifulde landbrugsområder de tidligere amters 3-zone inddeling (beskyttelsesområder, landskabsområder og jordbrugsområder). O Omfordeling Udtagning af arealer til bolig- eller erhvervsformål fra et sted, og tilsvarende udlæg af nyt areal et andet sted, efter målsætningerne i udviklingsstrategien. Overvågningsprogram (miljøvurdering) Miljøvurderingen af planer og programmer (se forklaring ovenfor) skal indeholde et overvågningsprogram, der beskriver hvordan planens indvirkning på miljøet søges overvåget. Overvågningsprogrammet kan tilrettelægges ud fra den overvågning, der allerede finder sted. O-rammer Kommuneplanramme udlagt til offentlige formål. Her kan planlægges for offentlig administration, service-, sundheds-, eller kulturfaciliteter, skoler, idrætsanlæg, institutioner, kirkegårde m.v. P Perspektivareal Et areal der påtænkes anvendt til en bestemt anvendelse, eksempelvis et fremtidigt boligområde. Et perspektivareal er ikke bindende, men tilkendegiver byrådets intentioner for området. Pladskrævende udvalgsvarer (detail) Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Der kan udlægges arealer til særligt pladskrævende varegrupper uden for en bymidte og et bydelscenter. 5

6 Potentiel økologiske forbindelse En økologisk forbindelse som ikke findes eller som kun i begrænset omfang fungerer som spredningsmulighed for dyr og planter. Der må inden for området ikke ske tiltag, som vil være til hinder for etableringen af en økologisk forbindelse. Se i øvrigt økologisk forbindelse. Q R Rammer Andet ord for kommuneplanramme, se ovenfor. Rammeområde Andet ord for kommuneplanramme, se ovenfor. Restrummelighed Udbygningsmuligheder indenfor eksempelvis boliger og erhverv som endnu ikke er udnyttet. Det kan eksempelvis være en kommuneplanramme for boliger, der endnu ikke er udbygget. Retningslinjer Retningslinjer for arealanvendelse er grundlaget for kommunens administration, og er bindende for kommunalbestyrelsen, som skal virke for kommuneplanens gennemførelse. R-rammer Kommuneplanramme udlagt til rekreativt område. Bruges hvis området har en rekreativ værdi og er frit tilgængelig for alle. S Skovrejsningsområder Områder hvor det vurderes at være gavnligt med ny skov af hensyn til bl.a. rekreative hensyn, grundvandsbeskyttelse eller natur- og landskabshensyn. En kommuneplan skal have retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder. Skovrejsning Etablering af ny skov. Kan ske i skovrejsningsområder (se ovenfor). Skovrejsning uønsket Betegnelsen bruges på områder, hvor man ikke ønsker skov af hensyn til landskabelige, naturmæssige eller andre interesser. En kommuneplan skal have retningslinjer for beliggenheden af områder, hvor skovrejsning er uønsket S-rammer Kommuneplanrammer for sommerhusområder. Her kan planlægges for sommerhusbebyggelse, koncentrerede feriebebyggelser og anden rekreativ anvendelse. T Tema Anden betegnelse for kommuneplantemaer, se ovenfor. 6

7 Tæt-lav bebyggelse Dobbelthuse, kædehuse, rækkehuse og lign. helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel. Evt. også andre huse bygget i ét eller to lag og sammenbygget eller med kort afstand til andre huse af tilsvarende art. U Udvalgsvarer (detail) En udvalgsvare er som oftest en vare som har en længere levetid. I nogle tilfælde kan udvalgsvarer derfor betegnes som varige forbrugsgoder. Eksempler på udvalgsvarer er tøj, sko, radio/tv, bøger og møbler. V Videnstungt erhverv Betegnelse for virksomheder, der i højere grad er baseret på forskning, udvikling, design og salg end produktion. X Y Z Æ Ø Økologisk forbindelse Udyrket areal af begrænset bredde, der skaber sammenhæng mellem større naturområder og giver mulighed for, at plante- og dyrearter kan spredes eller vandre mellem disse områder. Det kan f.eks. være ådale, vandløb, vandhuller, levende hegn osv.. Økologiske forbindelser betegnes også som spredningskorridorer, økologiske korridorer, grønne korridorer, grønt netværk, økologisk infrastruktur, Natura 2000-netværk mv. Inden for en økologisk forbindelse må der ikke ske tiltag, som kan begrænse muligheden for spredning af dyr eller planter. Økologisk forbindelse, potentiel Se under Potentiel økologisk forbindelse. Å Åben-lav bebyggelse Fritliggende boligbebyggelse (parcelhuse). 3 områder Naturområder der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Det kan være søer, enge, moser, heder, overdrev eller strandenge. Der må ikke foretages ændringer, der kan forringe naturtilstanden i de udpegede områder. 7