Langsigtet fremskrivning af vejtrafik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langsigtet fremskrivning af vejtrafik"

Transkript

1 Langsigtet fremskrivning af vejtrafik Indikation af fremtidige problemområder - Hovedrapport Rapport Mogens Fosgerau Camilla Brems Carsten Jensen Ninette Pilegaard Mikal Holmblad Ole Kveiborg Lisbeth Palmhøj Nielsen

2 Langsigtet fremskrivning af vejtrafik Indikation af fremtidige problemområder - Hovedrapport Rapport Mogens Fosgerau Camilla Brems Carsten Jensen Ninette Pilegaard Mikal Holmblad Ole Kveiborg Lisbeth Palmhøj Nielsen

3 Langsigtet fremskrivning af vejtrafik - Hovedrapport Rapport Af Mogens Fosgerau Camilla Brems Carsten Jensen Ninette Pilegaard Mikal Holmblad Ole Kveiborg Lisbeth Palmhøj Nielsen Foto: Forsidefoto: DTF/Michael Medgyesi Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse Udgivet af: Danmarks TransportForskning/DTU Knuth-Winterfeldts Allé Bygning 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rekvireres hos: ISSN: ISBN: (elektronisk udgave) (elektronisk udgave)

4 Indhold 1 Konklusioner Baggrund og formål Den aktuelle trafik Den aktuelle trafik Kapacitet Kapacitetsudnyttelse Fremskrivning af trafikken Fremskrivning for personbiler og varebiler Fremskrivning for tunge køretøjer Den fremtidige kapacitet Den fremtidige trafik Trafikken i Kapacitetsudnyttelse Udviklingen frem mod Fremtidig kapacitet... 35

5 1 Konklusioner I denne rapport foretager vi en fremskrivning af trafikken på det danske statsvejnet og vurderer konsekvenserne for vejnettets kapacitetsudnyttelse og dermed for den fremtidige trængsel. Fremskrivningen er foretaget med en bred pensel og har til formål at give et overordnet billede af den fremtidige udvikling i trafikken og trængslen på statsvejnettet. Projektet skal bidrage til at afdække strategiske problemstillinger vedrørende vejinfrastrukturens fremtidige udvikling men kan ikke umiddelbart anvendes til at udpege enkeltprojekter. Trafikfremskrivningen viser i grove træk, hvorledes trafikefterspørgslen vil kunne udvikle sig, hvis trafiksystemet ikke udgør en begrænsning. Der er således ikke taget højde for, at stigende kapacitetsproblemer på vejnettet vil få trafikanterne til at søge alternativer. Hermed vil den realiserede trafik blive mindre end fremskrivningen. Analysen viser som udgangspunkt forholdet mellem den nuværende vejkapacitet og dagens trafik, samt hvorledes dette forhold kan forventes at udvikle sig i takt med, at efterspørgslen vokser. Analysen forholder sig ikke til, hvordan samfundet kan eller bør reagere på den stigende trafikefterspørgsel. Overordnet forventes trafikken på statsvejnettet fortsat at vokse hurtigere end i landet som helhed. Der er opstillet to scenarier, et lavt og et højt. I det lave scenarium vokser trafikken på statsvejnettet med 2,1 % om året eller i alt 68 % frem til I det høje scenarium vokser trafikken med 2,6 % om året eller i alt 91 % frem til I udgangspunktet i 2005 viser beregningerne, at 3 % af trafikken udsættes for begyndende trængsel eller mere. Tærsklen for begyndende trængsel er defineret som 70 % kapacitetsudnyttelse, hvilket er det niveau for kapacitetsudnyttelse, hvor trafikanterne begynder at opleve reduceret manøvrefrihed mht. hastighedsvalg og skift af kørespor. Hastighedsreduktionen ved 70 pct. grænsen er kun ca. 3-5 km i timen, men trafikafviklingen bliver mere følsom over for hændelser, som kan udløse trafikafviklingsproblemer. Generne for trafikanterne i form af hastighedsreduktioner og forsinkelser vil stige i takt med at trafikken nærmer sig kapacitetsgrænsen. Det er beregnet, at i år 2030 vil mellem 21 % og 28 % af trafikanterne på statsvejnettet opleve begyndende trængsel eller trængselsniveauer højere end dette. Det betyder, at der på store dele af statsvejnettet vil være begyndende trængsel eller mere i hovedparten af dag- og aftentimerne. Kritisk trængsel optræder lige før eller når en vejs kapacitet er brugt op, svarende til en kapacitetsudnyttelse på 95 % eller derover. Her er hastigheden på en motorvej typisk reduceret med km/t, og der er høj risiko for, at trafikken pludseligt går i stå. I dag udsættes 0,5 % af trafikken for kritisk trængsel. I 2030 beregnes, at mellem 9 % og 14 % af trafikken vil blive udsat for kritisk trængsel. Mange steder vil den be- 1

6 regnede fremtidige trafik markant overstige den eksisterende kapacitet. Hermed vil trafikken ikke kunne afvikles, hvorfor trafikanterne vil søge alternativer samtidig med at der vil opstå køer. Et groft overslag viser, at de eksisterende motorveje mindst skal udbygges svarende til mellem 500 og 800 kilometer ny firesporet motorvej, hvis trængslen på alle dele af vejnettet skal holdes under det niveau, der i dag anvendes som rettesnor ved dimensionering af nye veje. Til sammenligning er statsvejnettet i dag kilometer langt, hvoraf kilometer er motorvej. Trafikken forventes ikke at vokse lige meget alle steder. Generelt ventes de kommende trængselsproblemer at blive mest markante i Hovedstadsområdet, i Trekantsområdet og herefter i de centrale dele af det store H fra Aalborg til landegrænsen, over Fyn til København og fra Køge og sydpå. Her er der i forvejen store trafikmængder, ligesom andelen af international lastbiltrafik generelt er størst på disse dele af statsvejnettet. Umiddelbart viser analysen, at kapacitetsproblemerne på de øvrige dele af statsvejnettet kan forventes at blive væsentligt mindre. Det skal dog understreges, at uden for motorvejsnettet vil det ofte være kapacitetsbegrænsninger i kryds og rundkørsler, der medvirker til trængselsproblemerne. Disse problemer er ikke medtaget i denne analyse. De to scenarier repræsenterer vores bedste bud på et sandsynligt spænd for den fremtidige trafikvækst. Fremskrivningen er i sagens natur omfattet af betydelig usikkerhed. Den anvendte metode er beskrevet i den tilhørende baggrundsrapport, herunder de datamæssige mangler og usikkerheder der eksisterer. Det er vores vurdering, at de store linjer i denne rapports konklusioner er ganske robuste. 2

7 2 Baggrund og formål Denne rapport er udarbejdet af Danmarks TransportForskning (DTF) til brug for Infrastrukturkommissionens arbejde. Trafikken på de danske veje er stadigt stigende og væksten forventes at fortsætte i fremtiden. Dette vil føre til stigende kapacitetsproblemer på vejnettet. Derfor ønskes til brug for Infrastrukturkommissionens arbejde en overordnet fremskrivning af trafikken på statsvejnettet, som skal anvendes til at indikere områder med fremtidige kapacitetsproblemer. I denne hovedrapport beskrives resultaterne, når fremskrivningen af trafikken sammenholdes med kapaciteten på vejene. Den tilhørende baggrundsrapport beskriver fremskrivningen af trafikken med fokus på metoden. Fremskrivningens sigte er strategisk med fokus på de store træk. Det er derfor ikke hensigten at nærværende rapport skal kunne bruges til at udpege specifikke projekter. Rapporten er udarbejdet af et projekthold fra DTF bestående af Mogens Fosgerau (projektleder), Camilla Brems, Carsten Jensen, Ninette Pilegaard, Mikal Holmblad, Ole Kveiborg og Lisbeth Palmhøj Nielsen, mens Thomas Westergaard-Kabelmann, COWI, har assisteret med økonometrien på data fra Transportvaneundersøgelsen. Der har været et tæt samarbejde med Vejdirektoratet omkring projektet. Flemming Clausen og Henning Sørensen fra Vejdirektoratet har specielt assisteret med fremskrivningen af lastbiltrafikken og med kapacitetsberegningerne. Vejdirektoratet har desuden leveret trafiktal og øvrige oplysninger om statsvejnettet. Rapporten er opbygget som følger. Kapitel 3 gør status over den aktuelle trafik på statsvejnettet og sammenholder trafikken med den aktuelle kapacitet. Herefter redegøres kort i kapitel 4 for fremskrivningen af trafikken frem mod Fremskrivningen er beskrevet mere detaljeret i den tilhørende baggrundsrapport. Sidst beskriver kapitel 5 situationen i 2030 under de gjorte forudsætninger. Her beskrives først den fremtidige trafik, som den kan forventes at blive under forudsætning at, at vejnettets kapacitet ikke udgør en begrænsning. Herefter gås i detaljer med kapacitetsudnyttelsen, når den fremskrevne trafik sammenholdes med den eksisterende kapacitet og de igangværende og besluttede udbygninger. 3

8 3 Den aktuelle trafik Som udgangspunkt for vurderingen af trafikken på statsvejnettet i 2030 beskrives den aktuelle trafik (2005) på statsvejnettet. Med statsvejnettet menes det nye statsvejnet, som det så ud per 1. januar 2007; det vil sige efter kommunalreformen, hvor de tidligere amtsveje blev delt mellem stat og kommuner. 3.1 Den aktuelle trafik Opgørelsen af den aktuelle trafik er baseret på Vejdirektoratets trafiktællinger for statsvejnettet. Disse tællinger er opregnet til årsdøgntrafik (ÅDT), som beskriver, hvor meget trafik der er på et gennemsnitligt døgn uden hensyntagen til weekender og ferieperioder. Figur 1 viser den aktuelle årsdøgntrafik i 2005 for alle strækninger i statsvejnettet. Det fremgår, at den største koncentration af trafik findes i Hovedstadsområdet og i Trekantsområdet, mens de øvrige dele af det store H følger lige efter. I Hovedstadsområdet er det specielt vejstrækninger inden for grænsen af Hørsholm, Roskilde og Køge der har meget trafik, mens det i Trekantsområdet specielt er omkring Vejlefjordbroen, der er meget trafik. Den lette trafik, personbiler mv., udgør størstedelen af trafikken målt i antal køretøjer. Hovedstrømmene for den lette trafik er derfor meget lig dem for den samlede trafik. Den tunge trafik fordeler sig lidt anderledes på to hovedstrømme. Den ene er en strøm gennem Jylland mellem Aalborg og landegrænsen, mens den anden strøm går mellem Hovedstadsområdet og Lolland-Falster. Endelig er der en mindre strøm på tværs af landet mellem Trekantsområdet og Hovedstadsområdet. Den samlede trafik alene beskriver imidlertid ikke hvordan det opleves at køre på de forskellige strækninger. Dette afhænger i høj grad af trafikkens størrelse i forhold til strækningernes kapacitet. 4

9 køretøjer/døgn køretøjer/døgn Årsdøgnstrafik Figur 1. Den i alt 2005 aktuelle trafik, køretøjer/døgn køretøjer/døgn køretøjer/døgn køretøjer/døgn Over køretøjer/døgn Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 5

10 3.2 Kapacitet En stræknings kapacitet angives som det maksimale antal køretøjer, der kan passere på en time. Her har det betydning, hvilken slags køretøjer der er på vejen, da en lastbil optager forholdsmæssigt meget kapacitet. Derfor omregnes trafikken til personbilenheder, hvor hver lastbil mv. tæller for 2,25 personbiler. Kapaciteten angives ligeledes i personbilenheder. Den konkrete udregning af kapaciteten for de enkelte dele af statsvejnettet er gennemført af Vejdirektoratet. Udover andelen af lastbiler afhænger kapaciteten af en række forhold som antallet af spor, køresporenes bredde med videre. Endelig påvirkes kapaciteten af ramper og kryds, der kan medføre forsinkelse og kødannelse for trafikken. I denne analyse er rampernes og krydsenes indflydelse ikke medtaget 1, hvorfor kapaciteten for nogle strækninger vil fremstå højere end det reelt er tilfældet. Figur 2 viser de forskellige vejtyper i statsvejnettet og deres kapacitet. 1 Med undtagelse af Frederikssundsvej 6

11 Statsvejnettet 2007 Opdelt på vejtyper Figur 2. Kapacitet i statsvejnettet, 2005 Motorveje m. 6-8 spor (over pe/retn./time) Motorveje m. 4 spor (ca pe/retn./time) Motortrafikveje (ca pe/retn./time) Øvrige veje (under pe/retn./time) Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 7

12 3.3 Kapacitetsudnyttelse Ved at sammenholde den aktuelle trafik med kapaciteten strækning for strækning er det muligt at beskrive kapacitetsudnyttelsen, og dermed hvilken grad af trængsel trafikanterne oplever. En stræknings belastningsgrad er defineret som trafikkens andel af kapaciteten udtrykt i procent. Erfaringer viser, at når belastningsgraden på timebasis kommer op på ca. 70 % begynder trafikanternes manøvrefrihed mht. hastighedsvalg og skift af kørespor at blive reduceret i forhold til situationer med lavere belastning. Ved stigende trafikmængder op mod kapacitetsgrænsen vil disse tendenser forstærkes indtil der dannes kø og trafikken går i stå. Nedenstående billeder viser forskellige belastningsgrader. 70 % 80 % 90 % 100 % Figur 3. Trafik ved forskellige belastningsgrader Kilde: Vejreglerne, Trafikarealer land, Kapacitet og serviceniveau og Vejdirektoratet 8

13 Der anvendes følgende definitioner af trængselsniveauer: Begyndende trængsel betegner en trafiksituation med belastningsgrad mellem 70 og 80 %. For trafikanterne medfører det reduceret manøvrefrihed mht. skift af kørespor og et begyndende fald i hastigheden. Stor trængsel betegner en trafiksituation med belastningsgrad mellem 80 og 95 %. For trafikanterne betyder det reduktion af hastigheden på typisk km/t for motorveje. Kritisk trængsel betegner en trafiksituation med belastningsgrad på 95 % eller derover. For trafikanterne er hastigheden reduceret med km/t for motorveje, samtidig med, at der er høj risiko for, at trafikken pludseligt går i stå. Ved belastningsgrader op til 100 % afvikles trafikken fortsat. Ved stor og kritisk trængsel er trafikafviklingen imidlertid meget følsom over for små udsving i trafikken. Ligeledes er trafikken meget følsom overfor trafikuheld og hændelser, som hurtigt kan få trafikken til at gå i stå. Bliver trafiktilstrømningen større end strækningens kapacitet, vil der opstå køer, som varer indtil trafiktilstrømningen igen falder til under kapaciteten, og den ophobede trafik er blevet afviklet. Det har stor betydning for den samlede kapacitetsudnyttelse hvordan trafikken er fordelt over døgn og år. Hvis trafikken er jævnt fordelt, kan der afvikles mere trafik på en strækning inden for en given kapacitet, end hvis der er store udsving i trafikken. Vejdirektoratet har inddelt trafikken på statsvejnettet efter en række trafiktyper, som hver især er karakteriseret ved en fordeling af trafikken over tid. På basis af disse trafiktyper kan trafikbelastningen for eksempel beregnes for de mest belastede timer af året. 2 Til belysning af trængslens udbredelse i tid er opstillet et belastningsmål for, hvor mange timer de forskellige vejstrækninger er belastet med trængsel på forskellige niveauer. Således viser Figur 4, hvor mange timer i løbet af året strækningerne på statsvejnettet har begyndende trængsel eller mere. Her svarer 800 timer på årsbasis til ca. 2 timer med begyndende trængsel eller mere i hver retning på alle hverdage fraregnet ferieperioder. Figuren viser, at dette gælder for væsentlige dele af Hovedstadsområdet samt omkring Vejlefjordbroen. Den største trafikbelastning ses omkring Motorring 3, hvor opgørelsen angiver begyndende trængsel eller mere i over 2000 timer om året svarende til 5 timer i hver retning på alle hverdage. Opgørelsen tager ikke højde for, at kapaciteten aktuelt er reduceret på grund af vejarbejde. Endelig er der begyndende trængsel på motorvejene mellem 2 Disse fordelinger af trafikken over tid fastholdes i alle beregninger også for fremtidige år. Hermed medtages ingen reaktioner, hvor høj fremtidig trafikbelastning får trafikanterne til at ændre rejsetidspunkt og dermed udglatter den tidsmæssige fordeling af trafikken. Der foreligger intet grundlag for at vurdere en sådan reaktion. Som tidligere nævnt medtager vi heller ingen reaktioner i den totale trafik på høj trafikbelastning, der regnes således med uændret efterspørgsel. 9

14 0-29 timer timer Figur Timer pr. 4. år Kapacitetsudnyttelse, 2005 timer ved med begyndende trængsel eller derover begyndende trængsel eller mere, timer timer timer timer Over 2000 timer Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 10

15 Århus og landegrænsen, på Vestfyn og omkring Silkeborg på op til 1 time per retning per dag. Opgørelsen i timer tager imidlertid ikke højde for, hvor mange køretøjer der rammes af trængsel. 3 Derfor er der opstillet endnu et kapacitetsmål, der opgør antallet af køretøjer 4 i de timer, hvor der er begyndende trængsel eller mere. Følgende eksempel illustrerer forskellen på de to mål. Eksempel: To vejstrækninger er begge belastet af begyndende trængsel i 400 timer per år, men trafikken er dobbelt så stor på den første vej som på den anden. I dette tilfælde vil kapacitetsudnyttelsen opgjort i timer ikke vise forskel på de to vejstrækninger, mens kapacitetsudnyttelsen opgjort i køretøjer vil vise, at dobbelt så mange køretøjer belastes af begyndende trængsel på den første vej som på den anden. Når der tages højde for omfanget af trafikken, viser Figur 5, at de nuværende trængselsproblemer er koncentreret omkring Hovedstadsområdet, hvor der også er mest trafik. De største problemer viser sig omkring Motorring 3 og den inderste del af Køgebugtmotorvejen. Derudover er der mindre problemer ved Vejlefjordbroen, i Trekantsområdet og på dele af nettet i Hovedstadsområdet. I forhold til dimensionering af kapaciteten på nye vejstrækninger benytter Vejdirektoratet en rettesnor, der angiver, at for et givet prognoseår må trafikken i den 100. største time 5 ikke overstige 70 % af kapaciteten. Med den 100. største time betragter man en typisk trafiksituation for trafikanter, der færdes i myldretiden på hverdage. Dermed ses der bort fra specielle situationer eksempelvis omkring ferier. Til belysning af tilstrækkeligheden i det eksisterende statsvejnet viser Figur 6, hvordan trafikken i 100. største time i 2005 ser ud i forhold til kapaciteten. Det ses, at trafikken i 100. største time har nået kapacitetsgrænsen på størstedelen af Motorring 3 samt på udvalgte steder af Køgebugtmotorvejen. Dette har intet med de igangværende vejarbejder at gøre, idet kapaciteten er angivet uden, at der er taget højde for dette. Derudover overstiger belastningsgraden de 70 % i 100. største time for store dele af nettet i Hovedstadsområdet, på Vestfyn, ved Kolding og Vejlefjordbroen samt omkring Skanderborg. Endelig er der en række kortere strækninger, hvor trafikken overstiger de 70 %. 3 I forhold til prioritering af investeringer ud fra samfundsøkonomiske hensyn er det mest relevant at se på hvor meget trafik, der bliver ramt af trængsel. Der kræves dog meget mere til en samfundsøkonomisk analyse, herunder et tiltag som skal vurderes, og en afledt konsekvens for trængslen som kan værdisættes. 4 Målt i personbilenheder, så hver lastbil regnes som 2,25 personbiler. 5 Hvis alle timer i året tænkes sorteret efter hvor meget trafik, der afvikles i den givne time svarer den 100. største time til time nr. 100 på denne sorterede liste. 11

16 Vi benytter således tre forskellige mål til at illustrere trafikbelastningen. Antal timer ved begyndende trængsel fokuserer på hvor stor en del af tiden vejen er belastet. Senere i denne rapport benytter vi også antal timer ved kritisk trængsel for 2030 situationen. Antal køretøjer ved begyndende trængsel fokuserer på, hvor meget trafikken belastes. Senere i denne rapport benytter vi også antal køretøjer ved kritisk trængsel for 2030 situationen. Belastningsgrad i 100. største time. 12

17 pe/døgn pe/døgn Køretøjer Figur 5. ved Kapacitetsudnyttelse, begyndende trængsel køretøjer ved eller mere, 2005 begyndende trængsel eller mere, pe/døgn pe/døgn pe/døgn pe/døgn Over pe/døgn Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 13

18 0% - 69% Kapacitetsudnyttelse 2005 (trafik i 100. største time i forhold til vejens kapacitet) Figur 6. Kapacitetsudnyttelse, trafik i 100. største time i forhold til vejens kapacitet, % - 99% 100% - 124% 125% - 149% 150% - 199% Over 200% Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 14

19 4 Fremskrivning af trafikken I baggrundsrapporten hørende til denne rapport er opstillet en fremskrivning af trafikken på statsvejnettet til I det følgende gives en kort gennemgang. Udgangspunktet er den aktuelle trafik på statsvejnettet som beskrevet ovenfor. Trafikken opdeles i fire kategorier, som behandles hver for sig: Lette køretøjer: personbiler og varebiler Lastbiler i national kørsel Lastbiler i international kørsel Øvrige tunge køretøjer For hver kategori fastlægges en generel national trafikvækst, der blandt andet er baseret på den historiske udvikling gennem de sidste 25 år. Den generelle trafikvækst bliver efterfølgende opdelt geografisk, så der gennemføres en differentieret fremskrivning af trafikken for forskellige dele af statsvejnettet. 4.1 Fremskrivning for personbiler og varebiler Det samlede nationale trafikarbejde 6 med de lette køretøjer, personbiler og varebiler, fremskrives ved hjælp af DTFs ART model. 7 Fremskrivningen er baseret på den forventede udvikling i BNP per capita og brændstofpriser. 8 Herved opnås en fremskrivning af det samlede trafikarbejde i Danmark med person- og varebiler frem til Der er udarbejdet fremskrivninger for to forskellige scenarier, et lavt og et højt. Det høje scenarium tager udgangspunkt i det Internationale Energiagenturs (IEA) prognose for olieprisen. Denne forudsiger et betragteligt fald i brændstofpriserne frem mod 2010, hvilket fører til en markant årlig vækst i trafikarbejdet i denne periode. I det lave scenarium fastholdes brændstofpriserne på 2006-niveau i faste priser, hvilket fører til lavere trafikvækst. En fremtidig stigning i brændstofpriserne fra det nuværende niveau vil reducere den fremtidige vækst yderligere. På baggrund af IEA prognosens fald i olieprisen har vi ikke opstillet et scenarium for dette tilfælde. 6 Trafikarbejde er defineret som det kørte antal kilometre og opgøres i køretøjskilometer 7 En nærmere beskrivelse af ART kan findes i baggrundsrapporten eller i DTF notat 5, 2004, der kan findes på 8 Realrenten indgår også i modellen, men er holdt fast i fremskrivningen. Dette har meget lille betydning for resultaterne. 15

20 Højt scenarium Lavt scenarium Figur 7. Fremskrivning af det samlede trafikarbejde for personbiler og varebiler (mio. km per år) Fremskrivningen betyder, at dagens (2005) trafikarbejde på det samlede vejnet på mio. km per år stiger med 57 % til mio. km i 2030 for det høje scenarium, hvor brændstofpriserne falder frem til 2010, og med 34 % til mio. km i det lave scenarium, hvor brændstofpriserne fastholdes på niveauet fra Det er en forudsætning for fremskrivningen, at forhold, der ikke er omfattet af modellerne, fremover vil være som hidtil. Dermed tager fremskrivningen ikke højde for fremtidige kapacitetsbegrænsninger, afgiftsændringer eller lignende. I det omfang den øgede trafik giver anledning til trængsel, vil denne trængsel begrænse den realiserede stigning i trafikken. En væsentlig og stigende del af det nationale trafikarbejde udføres på statsvejnettet. Trafikvæksten for de lette køretøjer på statsvejnettet er analyseret for perioden 1995 til Denne analyse viser for det første, at trafikken ikke vokser lige meget alle steder. Vi har derfor opdelt statsvejnettet i en primær del, som i det væsentlige svarer til motorvejene, og en sekundær del. For det andet finder vi et markant trafikspring i forbindelse med åbningen af Storebæltsforbindelsen. Endelig viser analysen, at trafikvæksten på det sekundære statsvejnet følger udviklingen i det samlede nationale trafikarbejde tæt, mens trafikvæksten på det primære statsvejnet har ligget 1 % højere per år, se Figur 8. 16

21 160 Nationalt, ART Primære statsveje Sekundære statsveje 140 Indeks 1995= Figur 8. Trafikarbejdet på statsvejnettet, lette køretøjer, En sandsynlig forklaring på den større vækst på det primære statsvejnet er, at trafikvækst ikke blot finder sted ved, at der køres flere bilture men nok så meget ved, at de enkelte ture bliver længere. På længere ture vil man i højere grad benytte det primære statsvejnet, som derfor får en højere vækst. Denne sammenhæng har vi bekræftet gennem en analyse af turmønstre på individniveau. På denne baggrund fastholder vi også i fremskrivningen, at væksten i den lette trafik på det primære statsvejnet ligger 1 % over væksten i det nationale trafikarbejde, mens væksten på det sekundære statsvejnet følger udviklingen i det nationale trafikarbejde. Hermed vil væksten på det kommunale vejnet ligge under det nationale trafikarbejde. 4.2 Fremskrivning for tunge køretøjer De tunge køretøjer på statsvejnettet kan opdeles i lastbiler i national kørsel, lastbiler i international kørsel og øvrige tunge køretøjer. De øvrige tunge køretøjer er en blandet gruppe, som omfatter busser, men også personbiler med campingvogne mv. Vi har skønnet hvilken andel af den tunge trafik på statsvejnettet, som tilhører denne sidste gruppe, og baseret på de sidste 15 års udvikling antaget, at deres kørsel er konstant fremover. Herefter er opgaven at foretage en fremskrivning af den nationale og den internationale lastbiltrafik. I baggrundsrapporten gives en detaljeret gennemgang af vores analyse af den foreliggende statistik. Konklusionen på denne analyse er, at vi ikke har mulighed for at foretage en egentlig fremskrivning. I stedet har vi valgt at forudsætte, at den samlede tunge trafik på statsvejnettet vokser 2 % om året i det lave scenarium og 3 % om året i det høje scenarium. Disse vækstrater er lave i forhold til, hvad vi kan ob- 17

22 servere ved tællinger gennem de seneste år. De er også lave i forhold til vores forventning til væksten i den internationale handel og dermed også lave i forhold til den forventede vækst i den internationale lastbiltrafik. Vi forventer, at den internationale trafik vil vokse mere end den nationale trafik. Derfor har det betydning, at vækstraterne for lastbiltrafikken på statsvejnettet differentieres efter, hvor der er mere eller mindre international trafik. Vi har skønnet andelen af international lastbiltrafik på de forskellige dele af statsvejnettet ved hjælp af to godstrafikmodeller. Herefter har vi anvendt en analyse af Fremtidens godsstrømme 9 og af Danmarks Statistiks opgørelser af den nationale lastbiltrafik til at skønne vækstrater for henholdsvis den internationale og den nationale lastbiltrafik. På grundlag af disse har vi differentieret de overordnede vækstrater i de to scenarier, således at der beregnes en højere vækst, der hvor den internationale trafiks andel er høj. Samtidig fastholder vi forudsætningen om en samlet årlig vækst i den tunge trafik på statsvejnettet på 2 % hhv. 3 % i de to scenarier. 10 Da der er mest international trafik på det store H, bliver den fremskrevne vækst i den tunge trafik også størst der. Væksten er særligt fokuseret på de sydligste dele af H et, det vil sige strækningerne mellem Køge og Lolland- Falster og mellem Kolding og landegrænsen samt i Hovedstadsområdet. Vi understreger, at de angivne vækstprocenter for de enkelte dele af statsvejnettet er udtryk for overordnede skøn for de enkelte områder. De kan således ikke anvendes til at skønne trafikudviklingen detaljeret på enkelte vejstrækninger indenfor områderne, og den skønnede trafikvækst kan således heller ikke anvendes til at foretage specifikke vurderinger af konkrete projekter. 4.3 Den fremtidige kapacitet Vurderingen af den fremtidige kapacitetsudnyttelse baseres på kapaciteten af statsvejnettet som den vil være i 2015 og frem. 11 I beregningen af den fremtidige kapacitet er alene inddraget igangværende og besluttede udbygninger af infrastrukturen. Beregningerne illustrerer således en situation, hvor der ikke træffes beslutning om yderligere udbygninger. De igangværende og besluttede udbygninger forudsættes alle at være afsluttede i 2015, hvorfor der ikke sker nogen udvikling i kapaciteten efter dette år. 9 DTF Rapport 1 (2005) kan findes på 10 I det høje scenarium fastholder vi en vækst i den tunge trafik på statsvejnettet på 3 % om året i de første 10 år af fremskrivningen. Stigningen i andelen af den hurtigt voksende internationale trafik betyder, at den årlige vækst i 2030 når 3,6 %. I det lave scenarium når væksten op på 2,6 % om året i Der er således ikke foretaget korrektioner i kortene for at afspejle evt. ændret linieføring. 18

23 Igangværende besluttede projekter Nørresundby - Bouet Forvent et åbning: 2007 Snejbjerg - Vardevej Forvent et åbning: 2008 Høgild - Brande Forvent et åbning: 2007 Diagonalvejen Forvent et åbning: 2008 Sunds Omf ar t svej Bording - Funder Forvent et åbning: 2012 Funder - Låsby Søften - Skødstrup Brande - Riis, 2. et ape Forvent et åbning: 2013 Brande - Riis, 1. et ape Forvent et åbning: 2008 Holbæk - Vig, 2. & 3. et ape Forvent et åbning: 2012 Frederikssundmotorvejen, 1. etape Forventet åbning: 2012 Gørløse Omfartsvej Kongevejen Forvent et åbning: 2008 Mot orring 3, udvidelse Forvent et åbning: 2008 Vandel - Bredst en Odense V. - Middelf art Riis-Ølholm-Vejle Forvent et åbning: 2012 Fløng - Roskilde Vest Forvent et åbning: 2012 Slagelse Omf art svej Odense - Svendborg Forvent et åbning: Køge Bugt Mot orvejen Hundige - Greve syd, udvidelse Forvent et åbning: 2008 Kiplev - Sønderborg Ønslev - Sakskøbing Forvent et åbning: 2007 Figur 9. Igangværende og besluttede projekter Kilde: Vejdirektoratet Beregningerne inddrager ikke kapacitetsændringer i forbindelse med projekter, hvor det på nuværende tidspunkt alene er besluttet at udarbejde beslutningsgrundlag. Disse projekter er vist i Figur 10. Ligeledes er der ikke inddraget andre kilder til kapacitetsforbedringer som måtte være eller blive teknologisk mulige i fremtiden. 19

24 Hirtshals Beslutningsgrundlag foreligger eller skal udarbejdes Hjørring Frederikshavn Brønderslev Hanstholm Nors Omf art svej, 2. et ape Aalborg Thisted Skive Hobro Holstebro Viborg Randers Ringkøbing Silkeborg Århus Herning Skanderborg Brande Omf art svej, MV Horsens Herslev - Hornstrup Vejle Fredericia Fredericia - Kolding Kolding Esbjerg Odense Helsingør Helsingborg Sjællands Odde Frederikssundsf ingeren Hillerød Øverød - Ist erød Frederikssund Roskilde Fjord Roskilde København Holbæk Kalundborg Mal mö Greve S - Køge Køge Slagelse Haderslev Odense SØ - Odense V Aabenraa Svendborg Spodsbjerg Frøslev Tårs Mari bo Rødby Rønne Figur 10. Projekter med beslutning om udarbejdelse af beslutningsgrundlag Kilde: Vejdirektoratet 20

25 5 Den fremtidige trafik Fremskrivningen af trafikken på statsvejnettet tager ikke højde for, at kapaciteten efterhånden vil blive brugt op. Nogle steder vil fremskrivningen vise trafikmængder som langt overstiger kapaciteten, hvilket jo ikke kan lade sig gøre i praksis. Fremskrivningen illustrerer således, hvor meget trafik der vil kunne komme, hvis kapaciteten ikke udgør en begrænsning. Hermed viser beregningerne forholdet mellem den fremtidige trafikefterspørgsel og den i dag eksisterende og planlagte kapacitet på statsvejnettet. Når kapaciteten bliver en begrænsning vil der ske en tilpasning, således at den realiserede trafik bliver mindre. Tilpasningen kan ske på mange måder. Den stigende trængsel vil begrænse, hvor mange der vil vælge at bo, arbejde og have øvrige aktiviteter i de belastede områder. Dette vil altså have konsekvenser for beskæftigelsen. Herudover kan trafikanterne tilpasse ved at blive hjemme, vælge andre transportmidler, andre ruter eller ved at køre på andre tidspunkter. Der er omkostninger forbundet med disse tilpasninger, hvorfor det er relevant at vise en trafikefterspørgsel, som ligger ud over kapaciteten. Samtidig er der jo også omkostninger ved at udbygge kapaciteten, hvorfor det ikke er givet, at det optimale svar på den stigende trængsel er at udbygge vejnettet. 5.1 Trafikken i 2030 Som beskrevet i det forrige kapitel gennemføres fremskrivningen af trafikken til 2030 for et lavt og et højt scenarium. I det lave scenarium vokser trafikarbejdet på statsvejnettet i alt med 68 % eller 2,1 % om året i gennemsnit, mens væksten i det høje scenarium er 91 % i alt eller 2,6 % om året i gennemsnit. Figur 11 og Figur 12 viser trafikken i 2030 for et gennemsnitligt døgn (årsdøgntrafikken) for hvert af de to scenarier. Hvor det i 2005 kun er Køgebugtmotorvejen, der har mere end køretøjer per dag, vil dette for det lave scenarium i 2030 gælde for det meste af motorvejen mellem Odense og Vejle, mens store dele af Hovedstadsområdet kommer over køretøjer per dag. Alle strækningerne mellem Aalborg og landegrænsen, mellem Trekantsområdet og Hovedstadsområdet og mellem Hovedstadsområdet og Vordingborg kommer over køretøjer per dag. For det høje scenarium ses de samme tendenser blot i endnu mere udpræget grad, så alle de ovenfor nævnte strækninger vil have et trafikomfang, som det kendes fra de centrale dele af motorvejsnettet i Hovedstadsområdet i

26 køretøjer/døgn køretøjer/døgn Årsdøgnstrafik Figur 11. Årsdøgntrafik, i alt 2030 lav 2030, lav vækst køretøjer/døgn køretøjer/døgn køretøjer/døgn køretøjer/døgn Over køretøjer/døgn Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 22

27 køretøjer/døgn køretøjer/døgn Figur Årsdøgnstrafik 12. Årsdøgntrafik, i alt 2030 høj 2030, høj vækst køretøjer/døgn køretøjer/døgn køretøjer/døgn køretøjer/døgn Over køretøjer/døgn Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 23

28 5.2 Kapacitetsudnyttelse Til vurdering af trafikafviklingen og dermed betydningen for trafikanterne er det imidlertid mere interessant at belyse kapacitetsudnyttelsen af trafiksystemet. I det følgende benyttes de samme mål for kapacitetsudnyttelsen, som er præsenteret for den aktuelle situation (2005) i afsnit 3.3. Signaturerne i de forskellige kort er identiske med de tidligere anvendte signaturer, så der umiddelbart kan foretages sammenligninger mellem 2005 og fremtidige år. Det første mål for kapacitetsudnyttelsen beskriver, hvor mange timer de forskellige strækninger i systemet er belastet af begyndende trængsel eller mere. Figur 13 og Figur 14 for de to scenarier viser, at den situation som vi i dag kun kender fra Motorring 3 vil brede sig. I det lave scenarium vil størstedelen af motorvejene i Hovedstadsområdet samt store dele af motorvejene fra Trekantsområdet til henholdsvis Århus, landegrænsen og Odense have begyndende trængsel eller mere i over 2000 timer per år svarende til mere end 5 timer i hver retning på alle hverdage. I det høje scenarium vil en tilsvarende situation være gældende for størstedelen af det store H med undtagelse af Storebæltsbroen og strækninger omkring Hobro og syd for Rønnede. I Figur 15 og Figur 16 vises de tilsvarende kort for kritisk trængsel eller mere, dvs. høj belastningsgrad og høj risiko for, at trafikken pludseligt går i stå. I det lave scenarium vil der være kritisk trængsel i over 2000 timer per året, svarende til 5 timer i hver retning på alle hverdage, på de centrale dele af motorvejsnettet i Hovedstadsområdet samt omkring Vejlefjordbroen, Kolding, syd for Århus og Limfjordstunnelen. Derudover vil strækningen mellem Århus og Trekantsområdet være belastet af kritisk trængsel over 800 timer per år svarende til 2 timer per retning på alle hverdage. For det høje scenarium vil store dele af strækningen være belastet i mere end 2000 timer per år. Tilsvarende problemer vil gælde for størstedelen af motorvejsnettet i Hovedstadsområdet. 24

29 0-29 timer timer Timer pr. år 2030 lav med begyndende trængsel eller derover Figur 13. Kapacitetsudnyttelse, timer ved begyndende trængsel eller mere, 2030 lav timer timer timer timer Over 2000 timer Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 25

30 0-29 timer Figur 14. Kapacitetsudnyttelse, timer ved begyndende trængsel eller mere, 2030 høj Timer pr. år 2030 høj med begyndende trængsel eller derover timer timer timer timer timer Over 2000 timer Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 26

31 0-29 timer timer Timer pr. år 2030 lav med kritisk trængsel eller derover Figur 15. Kapacitetsudnyttelse, timer ved kritisk trængsel eller mere, 2030 lav timer timer timer timer Over 2000 timer Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 27

32 0-29 timer Figur 16. Kapacitetsudnyttelse, timer ved kritisk trængsel eller mere, 2030 høj Timer pr. år 2030 høj med kritisk trængsel eller derover timer timer timer timer timer Over 2000 timer Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 28

33 Opgøres kapacitetsudnyttelsen i antallet af køretøjer, der rammes af begyndende trængsel eller mere, vist i Figur 17 og Figur 18 for de to scenarier, ses, at problemerne er koncentreret i det store H og Hovedstadsområdet, hvor der er mest trafik. I 2005 er den mest udsatte del af statsvejnettet Køgebugtmotorvejen og Motorring 3, hvor flere end køretøjer 12 hver dag kører på tidspunkter, hvor der er begyndende trængsel eller mere (den gule farve på kortene). For det lave scenarium i 2030 vil områder motorvejene syd for Aalborg, mellem Århus og landegrænsen, omkring Odense og hele Hovedstadsområdet opleve en trængselsbelastning svarende til den, der i dag kendes på Motorring 3 og Køgebugtmotorvejen. På de sidstnævnte motorveje er trængslen også øget, så det i 2030 er over køretøjer på Motorring 3 og over køretøjer på Køgebugtmotorvejen, der vil opleve begyndende trængsel eller mere. For det høje scenarium vil også strækningerne omkring Vejlefjordbroen og Kolding have over køretøjer per dag, der oplever begyndende trængsel eller mere. Det er mere end en fordobling af køretøjer i forhold til dagens situation på Motorring 3 og dele af Køgebugtmotorvejen. I det høje scenarium vil dagens situation for disse strækninger gælde for det meste af det store H. De næste figurer viser antallet af køretøjer i perioder med kritisk trængsel eller mere. Kritisk trængsel beskriver en situation, hvor kapacitetsgrænsen er tæt på at blive nået eller er overskrevet med væsentlige hastighedsreduktioner til følge. Samtidig er der stor risiko for kødannelser og for at trafikken pludseligt går i stå. Hvor dagens problemer med kritisk trængsel er koncentreret på de største motorveje nær København, viser fremskrivninger, at kritisk trængsel vil blive udbredt og ramme store trafikmængder landet over. De største trafikmængder, der udsættes for kritisk trængsel, findes igen i Hovedstadsområdet og for de centrale dele af det store H. Den værste situation i dag ( køretøjer) vil findes mange steder i begge scenarier. De centrale motorveje omkring København samt ved Vejlefjordbroen og Kolding vil hver dag have over køretøjer, som oplever kritisk trængsel eller mere. For Køgebugtmotorvejen er det over køretøjer. Her skal man huske på, at når trafikken går i stå, vil der opstå køer som det tager tid at afvikle, ligesom det øvrige vejnet påvirkes. Hermed vil antallet af berørte køretøjer blive endnu større. 12 Målt i personbilenheder (pe) 29

34 pe/døgn pe/døgn Køretøjer ved begyndende trængsel eller mere, 2030 lav Figur 17. Kapacitetsudnyttelse, køretøjer ved begyndende trængsel eller mere, 2030 lav pe/døgn pe/døgn pe/døgn pe/døgn Over pe/døgn Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 30

35 pe/døgn pe/døgn Køretøjer ved begyndende trængsel eller mere, 2030 høj Figur 18. Kapacitetsudnyttelse, køretøjer ved begyndende trængsel eller mere, 2030 høj pe/døgn pe/døgn pe/døgn pe/døgn Over pe/døgn Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 31

36 pe/døgn pe/døgn Køretøjer ved kritisk trængsel eller mere, 2030 lav Figur 19. Kapacitetsudnyttelse, køretøjer ved kritisk trængsel eller mere, 2030 lav pe/døgn pe/døgn pe/døgn pe/døgn Over pe/døgn Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 32

37 pe/døgn pe/døgn Køretøjer ved kritisk trængsel eller mere, 2030 høj Figur 20. Kapacitetsudnyttelse, køretøjer ved kritisk trængsel eller mere, 2030 høj pe/døgn pe/døgn pe/døgn pe/døgn Over pe/døgn Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 33

38 5.3 Udviklingen frem mod 2030 De foregående figurer viser, at trængslen i 2030 vil være væsentlig større end i dag. I det følgende beskrives udviklingen frem mod 2030 ved hjælp af andelen af trafikken, opgjort som trafikarbejde, der rammes af de forskellige belastningsgrader. Dette er vist i Figur 21 og Figur % 25% begyndende trængsel eller mere stor trængsel eller mere kritisk trængsel eller mere over kapacitet 20% 15% 10% 5% 0% Figur 21. Andelen af trafikarbejde (pe) ved forskellige belastningsgrader, lavt scenarium I udgangspunktet i 2005 viser beregningerne, at 3 % af trafikken udsættes for begyndende trængsel eller mere, 1,5 % af trafikken udsættes for stor trængsel eller mere, 0,5 % af trafikken udsættes for kritisk trængsel, mens 0,4 % af trafikken ligger over kapacitetsgrænsen. 13 Efterhånden som trafikken vokser, accelererer disse andele. I det lave scenarium i 2030 nås op på, at 21 % af trafikken på statsvejnettet udsættes for begyndende trængsel eller mere, mens 7,3 % af trafikken er over kapacitetsgrænsen. I det høje scenarium er de tilsvarende tal 28 % ved begyndende trængsel eller mere og 12 % over kapacitetsgrænsen. 13 Når trafikken er over kapacitetsgrænsen opstår køer, som først afvikles, når trafikpresset falder igen. Husk endvidere, at mange lokale forhold i form af begrænsninger ved kryds og ramper ikke er omfattet af beregningerne. 34

39 30% 25% begyndende trængsel eller mere stor trængsel eller mere kritisk trængsel eller mere over kapacitet 20% 15% 10% 5% 0% Figur 22. Andelen af trafikarbejde (pe) ved forskellige belastningsgrader, højt scenarium 5.4 Fremtidig kapacitet De følgende analyser af behovet for kapacitet i fremtiden tager udgangspunkt i Vejdirektoratets rettesnor for dimensionering af nye veje hvor trafikken i den 100. største time i et givet prognoseår skal være under 70 % af kapaciteten, dvs. under niveauet for begyndende trængsel. I dag er det stort set kun på Motorring 3, at trafikken i den 100. største time i hver retning overstiger kapaciteten, altså 100 %, mens flere strækninger ligger op mod kapacitetsgrænsen. De næste to figurer viser trafikken i den 100. største time i hver retning i forhold til kapaciteten for de to scenarier i Strækninger, der er markeret med grønt har en belastningsgrad på mellem 70 % og 100 %. I det lave scenarium i 2030 ser vi, at store dele af det store H overskrider denne grænse. På de gule, orange, røde og sorte strækninger er trafikken over kapacitetsgrænsen i mindst 100 timer om året i hver retning. Mange steder, markeret med rødt eller sort, udgør trafikken i den 100. største time mere end 150 % af kapaciteten. Hvis man følger Vejdirektoratets rettesnor ved dimensionering af nye vejanlæg, skal man således mindst fordoble kapaciteten, for at holde 100. største time under 70 % af kapaciteten. 35

40 0% - 69% Kapacitetsudnyttelse 2030 lav (trafik i 100. største time i forhold til vejens kapacitet) Figur 23. Kapacitetsudnyttelse, trafik i 100. største time i forhold til vejens kapacitet, 2030 lav 70% - 99% 100% - 124% 125% - 149% 150% - 199% Over 200% Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 36

41 0% - 69% Kapacitetsudnyttelse 2030 høj (trafik i 100. største time i forhold til vejens kapacitet) Figur 24. Kapacitetsudnyttelse, trafik i 100. største time i forhold til vejens kapacitet, 2030 høj 70% - 99% 100% - 124% 125% - 149% 150% - 199% Over 200% Vejnet: Copyright Vejdirektoratet 37

42 Konklusionen er, at det vil kræve væsentlige investeringer i motorvejsnettet, hvis trængselsproblemerne skal løses alene gennem udbygninger. Et groft regnestykke giver følgende resultat. Vi beregner, hvor mange kilometer motorvejsspor statsvejnettet skal udvides med, hvis Vejdirektoratets rettesnor for dimensionering skal følges. Vi laver herefter en lille omregning, så 4 kilometer motorvejsspor bliver til 1 kilometer firesporet motorvej. Beregningen viser, at hvor der i dag på denne måde mangler omkring 50 kilometer firesporet motorvej, vil der i 2030 mangle mellem 500 og 800 kilometer firesporet motorvej. 38

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Vejdirektoratet. De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande

Vejdirektoratet. De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande Vejdirektoratet De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande Statsvejnettet 1/1-2017 Udgør 3.803 km* 1.205 km er motorveje Det svarer til ca. 5% af det samlede offentlige vejnet i Danmark (74.558 km)

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. 5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt 22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner

NOTAT. 1. Hovedkonklusioner NOTAT Projekt Sammenhæng mellem trængsel og hændelser på E20 over Fyn Kunde Byregion Fyn og Region Syddanmark Notat nr. 02 Dato 24. august 2017 Til Thomas Thume Nielsen, Byregion Fyn Erik Ørskov, Region

Læs mere

19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter

19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Direktionssekretariatet NOTAT 19. september 2017 Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter Sagsbehandler Sune Clausen I alle danske kommuner må der forventes

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen

Læs mere

Bredere økonomiske effekter

Bredere økonomiske effekter Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 36 Offentligt Mogens Fosgerau Professor, DTU Transport Bidrag fra Ismir Mulalic Direkte effekter Endelige effekter Investering Drift Brugergevinster Miljø, klima,

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje. Henning Sørensen Vejdirektoratet

Model til fremkommelighedsprognose på veje. Henning Sørensen Vejdirektoratet Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen Vejdirektoratet Fremkommelighedsprognose 1)Problemstilling 2)Modelbeskrivelse 3)Eksempler på anvendelse Prognose for årsdøgntrafik ÅDT 2020 Prognose

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3 ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Vejdirektoratet. 8 maj 2017

Vejdirektoratet. 8 maj 2017 Vejdirektoratet 8 maj 2017 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser GRØN, JA TAK! VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Udsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode

Udsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode 25-10-2017 Jens Sand Krik 27 20 94 43 jsk@ae.dk Udsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode I notatet undersøges konsekvenserne af regeringens målsætning for det

Læs mere

Vejdirektoratet. Building Network, Netværkskonference, Høje Taastrup 18. jan Ulrik Larsen, Projektchef

Vejdirektoratet. Building Network, Netværkskonference, Høje Taastrup 18. jan Ulrik Larsen, Projektchef Vejdirektoratet Building Network, Netværkskonference, Høje Taastrup 18. jan. 2018 Ulrik Larsen, Projektchef Vejdirektoratet Er en del af: Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Vores opgaver består

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Vejdirektoratet. 1. Februar 2018 Topmøde 3.0 i Fredericia. Mette Bentzen Afdelingsleder Planlægning og myndighed (Middelfart)

Vejdirektoratet. 1. Februar 2018 Topmøde 3.0 i Fredericia. Mette Bentzen Afdelingsleder Planlægning og myndighed (Middelfart) Vejdirektoratet 1. Februar 2018 Topmøde 3.0 i Fredericia Mette Bentzen Afdelingsleder Planlægning og myndighed (Middelfart) Vejdirektoratet Statens veje Planlægning og igangværende projekter Trafikken

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Fælles midtjysk indspil til Infrastrukturkommissionen

Fælles midtjysk indspil til Infrastrukturkommissionen Fælles midtjysk indspil til Infrastrukturkommissionen Pressemøde den 1. juni 2007 Borgmester Anders G. Christensen, Favrskov Kommune Formand for Kommunekontaktrådet 5 anbefalinger til infrastrukturkommissionen

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner

Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner Besparelser og udflytning af statslige arbejdspladser Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner Med udflytning af statslige arbejdspladser vil regeringen skabe aktivitet i hele landet.

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 125 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 14. januar 2019

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden fratrukket

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Orientering fra DK: Offentlig vejsektor. NVF s forbundsstyrelsesmødet fredag den 27. november 2009

Orientering fra DK: Offentlig vejsektor. NVF s forbundsstyrelsesmødet fredag den 27. november 2009 Orientering fra DK: Offentlig vejsektor NVF s forbundsstyrelsesmødet fredag den 27. november 2009 Orientering fra offentlig sektor 1. Udviklingen i uheldstal 2. Driftsstrategianalyse 3. Aftale om vedligeholdelse

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt jj.nr. 09-048258 Dato : 24.03.2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 25. februar 2009. (Alm. del).

Læs mere

Bilag 7: Støjbelastning

Bilag 7: Støjbelastning Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Førsituationsrapport Førsituationsrapport 1 INDLEDNING Sideløbende med det igangværende forsøg med modulvogntog undersøges de støjmæssige konsekvenser. For

Læs mere

Faktaark til RKI analyse

Faktaark til RKI analyse Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

KL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder

KL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder KL s servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. juli 2016 30. juni 2017 KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling

Læs mere

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion 15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: 211808 / 2449384 Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne I mange kommuner foregår der en relativt øget tilflytning til

Læs mere

Transportudvalget Folketinget

Transportudvalget Folketinget har i brev af 17. december 2013 stillet min forgænger Spørgsmål nr. 222: Ministeren bedes bekræfte, at konklusionerne i ministeriets resume af Vejdirektoratets rapport om Midtjysk Motorvejskorridor, vedrørende

Læs mere

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation

Læs mere

Tabel 1: Fortsættes:

Tabel 1: Fortsættes: Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 41 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2018:8 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne 2015-2018 Hver femte bolig i Danmark er en almen bolig. Den almene boligsektor er relativt størst i Brøndby og på den københavnske vestegn,

Læs mere

KL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder

KL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder KL s servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. juli 2017 31. KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling i december

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 AABENRAA KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Vejnettet

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.

Læs mere

TRAFIKNOTAT. Entreprise AV-OD-VIW Bygværk: OF af L-vej, Gl. Køge Landevej

TRAFIKNOTAT. Entreprise AV-OD-VIW Bygværk: OF af L-vej, Gl. Køge Landevej DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 16. februar 2016 16/01910-10 Maiken Lyngsø Kristensen mk@vd.dk 7244 2030 TRAFIKNOTAT Entreprise AV-OD-VIW-3-0-183.00 Bygværk: 0000003-0-183.00 OF af L-vej, Gl.

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Region Hovedstaden. Kommune

Region Hovedstaden. Kommune Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Experians RKI-statistik, august 2019

Experians RKI-statistik, august 2019 Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger

Læs mere