Lovliggørende dispensation til nedlægning af 940 m beskyttede jorddiger og etablering af erstatningsdiger, Hedelundvej 15, 8762 Flemming

Transkript

1 Margit og Gunner Duus Hedelundvej Flemming Tjørnevej Uldum T: Lene Kofoed Dir: Mob: Sagsnr P Lovliggørende dispensation til nedlægning af 940 m beskyttede jorddiger og etablering af erstatningsdiger, Hedelundvej 15, 8762 Flemming I har i forbindelse med jeres klage over Hedensted Kommunes afslag 1 på ansøgning om lovliggørende dispensation til at nedlægge 940 meter beskyttede jorddiger (digestrækning B, C, G og H i bilag nederst) på jeres ejendom, Hedelundvej 15, 8762 Flemming, anmodet om at sagen genoptages, og at der i den forbindelse meddeles lovliggørende dispensation til de nedlagte diger, mod at I etablerer erstatningsdiger E1, E2, E3, E4 og E5. Se nedenstående kort. Ifølge museumslovens 29a, stk. 1, må tilstanden af sten- og jorddiger ikke ændres. Der er dog mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde. Kommunens afgørelse Sagen genoptages og der gives dispensation efter 29j, stk. 2, jf. 29a, stk. 1 i museumsloven 2. Dispensationen gives på følgende betingelser: - Der etableres i alt ca. 950 meter erstatningsdiger med placering som anvist på vedlagte kortbilag - E1 er et eksisterende jorddige, det skal bevares som det er, 160 m langt - E2 er et eksisterende jorddige, det skal bevares som det er, 260 m langt - E3 opbygges med samme dimensioner som nærmeste ejerlavsdige, bredde 5,6 meter og højde 0,65 meter (+ ca. 13 cm pga. at jorden sætter sig), 210 m langt, gl. rønnetræer skal bevares - E4 er et eksisterende dige gennem lille skov, det skal bevares som det er, 80 m langt - E5 opbygges med samme dimensioner som nærmeste ejerlavsdige, bredde 5,6 meter og højde 0,65 meter (+ ca. 13 cm pga. at jorden sætter sig), 240 m langt. Diget etableres i kanten af eksisterende hegn. - Digerne som reetableres skal tilklappes til en fast og stabil form, f.eks. med bagsiden af en maskinskovl. Overgangen til den bevarede del af diget skal udføres jævnt, dog skal der tages forbehold for, at det reetablerede dige med tiden forventes at synke. Det reetablerede dige skal derfor opbygges ca. 20 % højere end den bevarede del. - Højden måles fra markoverfladen og grøfter eller forsænkninger medregnes ikke. Diget skal opbygges af råjord eller anden næringsfattig, ugødet jord fra lokalom- 1 Afgørelse af 20. december 2016, Afslag på ansøgning om at nedlægge 940 meter beskyttede jorddiger, Hedelundvej 15, 8762 Flemming 2 jf. Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 med senere ændringer.

2 rådet. Markjord må ikke anvendes til jordfyld for at undgå opvækst af trivielle, næringselskende, kulturplanter. - Råjorden kan skaffes ved at grave en grøft på den ene side eller begge sider af diget, hvor muldlaget afgraves, råjorden optages og muldlaget kastes tilbage i grøften. Det lokale arkæologiske museum (Vejle Museum tlf eller anhor@vejle.dk) skal underrettes forud for gravningen for at udføre arkivalsk kontrol. Såfremt museet vurderer, at gravningen vil ødelægge eventuelle skjulte fortidsminder skal museet have mulighed for at overvåge gravningen med henblik på at dokumentere/sikre disse. Museet afholder udgifterne til det arkæologiske tilsyn, såfremt arealet ikke er større end 5000 m 2. - Digernes græs- og urtebevoksning bør etablere sig selv ved naturlig fremvækst. Hvis der er udskridningsrisiko kan digets vegetation fremmes med at udlægge hø/frø fra nærliggende gravhøje eller diger, alternativt udsås hjemmehørende græsser fra dansk producerede frøblandinger. - Digerne skal være reetableret snarest muligt og senest den 30. september Såfremt fristen ikke overholdes overdrages sagen til Slots- og Kulturstyrelsen. - Slots- og Kulturstyrelsen (for@slks.dk, tlf ) kontaktes når arbejdet er udført, da de efterfølgende vil føre tilsyn. Ved at medsende fotos af det reetablerede, kan dette være med til at fremskynde en afslutning af sagen. Når retableringen er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen vil yderligere ændringer, herunder beplantning, kræve dispensation fra kommunen. Ifølge museumslovens 27 stk. 2 gælder følgende: Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Henvendelse til Vejle Museum tlf eller anhor@vejle.dk Ifølge museumslovens 29o, stk. 3 er det Slots- og Kulturstyrelsen der skal påse, at vilkår i kommunens afgørelser overholdes. Når der er tale om tilladelser til midlertidige gennembrud og reetableringer samt erstatningsdiger skal Slots- og Kulturstyrelsen kontaktes, når arbejdet er udført med henblik på godkendelse af forholdet. Kommunen vil lade betingelserne tinglyse på ejendommen. Det sker efter museumslovens 29k med Hedensted Kommune som påtaleberettiget. Efter loven skal tinglysningen betales af ansøgeren. Hedensted Kommune vil derfor, når deklarationen er tinglyst, sende en regning for udlagt tinglysningsgebyr, der for øjeblikket udgør 1400,00 kr. Nabohøring Naboer til diger i skel er blevet hørt og er i forhold til E1 og E2 ikke kommet med bemærkninger. Nabo til E3 har bemærket, at han ikke har noget imod, at der opbygges dige på placeringen E3 så længe der ikke fældes træer og når det foregår på areal tilhørende ejendommen Hedelundvej 15. 2

3 Ortofoto 2016, Hedensted Kommune. De gule stiplede linjer er beskyttede sten- og jorddiger. De grønne linjer er placeringen af erstatningsdiger (E1, E2, E3, E4 og E5) med længdeangivelse. Sagsfremstilling Den 20. december 2016 meddelte Hedensted Kommune afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til at nedlægge 940 meter beskyttet dige på ejendommen Hedelundvej 15, 8762 Flemming. Rettidig klage blev modtaget i Klageportalen fra jer, med forslag om, at der udlægges erstatningsdiger i stedet for reetablering af de nedlagte diger. Hedensted Kommune har gennemgået 4 cm kort og målbordsblade og fundet mulige placeringer for erstatningsdiger. Erstatningsdiger kan kun placeres hvor der på målbordsbla- 3

4 de og 4 cm kort tidligere har været et dige, som ikke er beskyttet i dag, men henblik på at bevare de kulturhistoriske værdier i området. Herudover er der ligeledes taget hensyn til genoprettelsen af økologiske forbindelser og landskabsværdier. Forslag til erstatningsdiger fra jer og kommunen har været sendt til en høring i Slots- og Kulturstyrelsen. Slots- og Kulturstyrelsen har godkendt nogle af de foreslåede digestrækninger som mulige placeringer for erstatningsdiger, og de anbefalede, at kommunen går videre med en lovliggørende dispensation med erstatningsdiger. Hedensted Kommune afholdt et møde med jer den 8. februar 2017 og havde efterfølgende telefonkontakt, som resulterede i at I godkendte placeringen af ca. 950 meter erstatningsdige (E1, E2, E3, E4 og E5 på ovenstående kort) ud fra de strækninger, som Slots og Kulturstyrelsen havde godkendt som mulige. Derfor besluttede Hedensted Kommune at genoptage sagen og lade klagen bortfalde i Klageportalen. Når et beskyttet dige er fjernet, vurderes digets konstruktion, højde og bredde ud fra et sammenligneligt nabodige. Hvis der er tale om et fjernet ejerlavsdige, så sammenligner man med dimensionerne på nærmeste sammenlignelige ejerlavsdige. Hvis der er tale om et udskiftningsdige, sammenligner man med nærmeste udskiftningsdige osv. Dette er baggrunden for vilkår om bredde og højde af digerne. Besigtigelse Ved besigtigelse den 9. marts 2017 blev placeringer for erstatningsdiger beskrevet, og nærliggende diger opmålt samt fotograferet. De foreslåede erstatningsdigestrækninger er blevet gennemgået og godkendt hos Slotsog Kulturstyrelsen: E1 er et eksisterende jorddige i forlængelse af dige med opmåling 1 (se ovenstående kort), E1 skal bevares som det er, 160 m langt. E2 er et eksisterende jorddige, som ligger langs skovbryn og lille markvej, diget skal bevares som det er, 260 m langt. E3 opbygges med samme dimensioner som nærmeste ejerlavsdige med opmåling 3 (se ovenstående kort), bredde 5,6 meter og højde 0,65 meter (+ 20%, dvs. ca. 13 cm pga. at jorden sætter sig), 210 m langt. Der er i forvejen en græsbræmme med spredte gamle rønnetræer i skel, som diget opbygges på. E4 er et eksisterende dige gennem lille skov i forlængelse af erstatningsdige E5, diget E4 skal bevares som det er, 80 m langt. E5 opbygges med samme dimensioner som nærmeste ejerlavsdige med opmåling 3, bredde 5,6 meter og højde 0,65 meter (+20%, dvs. ca. 13 cm pga. at jorden sætter sig), 240 m langt. Der er i forvejen et nyere hegn, diget etableres i kanten af eksisterende hegn. Nærliggende diger: Opmåling 1 af nærliggende udskiftningsdige, bredde: 3,7-6,3 m, højde 0,6-0,8 m. Opmåling 2 af nærliggende udskiftningsdige, bredde: 5,8-6,2 m, højde 0,5-0,9 m Opmåling 3 af nærliggende ejerlavsdige, bredde: 5,6 m, højde 0,65 m 4

5 Opmåling 4 af nærliggende udskiftningsdige, bredde: 5,3-5,8 m, højde 0,5-1,15 m. Mod nord ligger marken næsten i niveau med diget, mod syd falder terrænet med over 1 meter. Hedensted Kommune har i forbindelse med tidligere sagsbehandling hørt Horsens Museum om de nedlagte digers værdi. Museet udtalte at der både er tale om udskiftningsdiger og ejerlavsdiger. Udskiftningsdigerne fortæller om en væsentlig begivenhed i Danmarks historie, landbrugsreformerne i 1800-tallet. De fortæller om de lokale forhold på denne tid, og de store strukturelle ændringer i landet er afspejlet i konkrete fysiske strukturer i landskabet i form af digerne, tilsammen forhold der gør, at digerne er af væsentlig betydning. Ejerlavsdigerne er med største sandsynligvis af meget høj alder, og det er derfor væsentligt at fastholde ejerlavene som erkendlige enheder i landskabet, da de med hver deres landsby eller hovedgård i århundreder har været den mindste enhed i det danske landskab. Den biologiske værdi vurderes også, at have haft en væsentlig betydning, idet digerne giver dyr og planter muligheder for at sprede sig i landskabet. Digerne kan også rumme internationalt beskyttede naturtyper og arter (bilag IV arter). Digerne er vigtige skjulesteder for både insekter, fugle, krybdyr, gnavere og andre pattedyr. Disse værdier genskabes med erstatningsdigernes placering. Herudover har digerne haft en rolle som et strukturerende landskabselement, og et egnskarakteristisk træk, som vurderes at have betydning for den landskabelige værdi af området. De landskabelige markeringer genskabes også med oprettelsen af erstatningsdigerne og ejendommens afgrænsning markeres ligeledes. Bilag IV arter Hedensted Kommune har ikke registreret bilag IV arter i området hvor digerne har været placeret. Ejendommen er beliggende indenfor udbredelsesområdet for bilag IV arter som markfirben, stor vandsalamander, strandtudse, spidssnudet frø, odder og en række flagermus. Kommunens vurdering Digestrækningerne B, C, G og H som denne afgørelse vedrører, har rummet væsentlige kulturhistoriske, biologiske og landskabelige værdier, som skal genoprettes, for at kunne give en lovliggørende dispensation. Det vurderes at en genopretning og tinglysning af en tilsvarende strækning i samme størrelsesorden og på de angivne placeringer vil kunne genvinde de tabte kulturhistoriske, biologiske og landskabelige værdier i området. Derfor gives lovliggørende dispensation til nedlæggelsen af de 940 meter dige med vilkår om at etablere erstatningsdiger på de anviste placeringer og på betingelse af de givne vilkår. Bilag IV arter Markfirben holder bl.a. til på vejskråninger, sten og jorddiger og veldrænede løse jordtyper med sparsom eller ingen bevoksning. Hedensted Kommune vurderer, at etablering af erstatningsdigerne vil være en genoprettelse af en tabt biotop og derfor til gavn for markfirbenene. 5

6 Klagevejledning m.v. Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet af: adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort på Klagefristen udløber fire uger efter afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen har været annonceret, regnes fristen fra annonceringsdatoen. Klagen skal således være indgivet i Klageportalen og klager skal have godkendt og betalt gebyr eller bestilt en faktura i Klageportalen, senest den 1. juni Borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage over denne afgørelse, kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal indgives via Klageportalen, som findes på og eller via link på nævnets hjemmeside Der logges på typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Vejledning og information om hvordan borgere, virksomheder og organisationer skal logge på og klage via Klageportalen, findes på og samt på nævnets hjemmeside Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnet behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 900 kr. for privatpersoner og kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret betales via klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på nævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnet kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Vær opmærksom på, at en rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. 6

7 Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af museumsloven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen har været annonceret, regnes fristen fra annonceringsdatoen. I øvrigt Tilladelsen fritager ikke for at søge om tilladelse efter anden nødvendig lovgivning. Hvis du er i tvivl om noget i denne tilladelse, er du velkommen til at ringe hertil. Med venlig hilsen Lene Kofoed Biolog Kopimodtagere (digital post): Danmarks Naturfredningsforening Dansk Botanisk Forening Miljøstyrelsen Friluftsrådet Dansk Ornitologisk Forening Dansk Ornitologisk Forening, Sydøstjylland Vejle Museum Glud Museum Slots- og Kulturstyrelsen Ejere af: Kodallundvej 4, 8763 Rask Mølle Hedelundvej 21, 8762 Flemming Enggårdsvej 21, 8763 Rask Mølle Enggårdsvej 8, 8763 Rask Mølle 7

8 Bilag: For digestrækning B, C, G og H er der meddelt afslag på at nedlægge jorddiger3. For digestrækning A, D, E og F er der givet lovliggørende dispensation til at nedlægge jorddiger4. Begge afgørelser er truffet den 20. december Afslag på ansøgning om at nedlægge 940 meter beskyttede jorddiger, Hedelundvej 15, 8762 Flemming 4 Dispensation til at nedlægge 490 meter beskyttede jorddiger, Hedelundvej 15, 8762 Flemming. 8

9 Oversigt over fjernede digestrækninger på ejendommen Hedelundvej 15, 8762 Flemming: Dige A: (D ) mellem matr. nr. 13a og 9b, Hvirring By, Hvirring. Ca. 100 meter er fjernet mellem 1992 og 1995 ifølge kommunens oplysninger. Dige B: (D ) mellem matr. nr. 21a, Honum By, Hvirring og 22f Hvirring By, Hvirring. Ca. 190 meter er fjernet mellem 2006 og Dige C: (D ) mellem matr. nr. 13i og 22a, Hvirring By, Hvirring. Ca. 160 meter er fjernet mellem 2006 og Dige D: (D , D ) på matr. nr. 6h, Kodallund, Hvirring. Ca. 180 meter fjernet mellem 1999 og Dige E: (D ) på matr. nr. 6h, Kodallund, Hvirring. Ca. 80 meter fjernet mellem 1995 og Dige F: (D ) på matr. nr. 6g, Kodallund, Hvirring. Ca. 130 meter fjernet mellem 2002 og Dige G: (intet digenummer) mellem matr. nr. 21 a, Honum By, Hvirring og 23d, Hvirring By, Hvirring. Ca. 140 meter fjernet mellem 2006 og Dige H: (D og D ) mellem matr. nr. 19g og 22a, Hvirring By, Hvirring. Ca. 450 meter fjernet mellem 2008 og