JUULSBAKKE 1, SIAMESISK SAMLING, EBELTOFT SYDDJURS KOMMUNE

Transkript

1 H A N D L I N G S P L A N JUULSBAKKE 1, SIAMESISK SAMLING, EBELTOFT SYDDJURS KOMMUNE

2 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede/bevaringsværdige bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand og at sikre bevaringsværdierne. Handlingsplanen fastlægger hvilke bygningsarbejder, der i en periode bør udføres på en bygning for at fastholde eller genoprette tabte eller svækkede bevaringsværdier. Ejeren vælger selv den restaureringsfaglige rådgiver, som skal udarbejde handlingsplanen. Handlingsplanen er er udarbejdet efter Kulturstyrelsens skabelon og vejledning. og rådgivning for handlingsplanen afregnes efter de fastsatte takster. Handlingsplanen omfatter den/de fredede bygningers klimaskærm med mindre andet er aftalt. Rådgiveren besigtiger bygningen/bygningerne fra terræn, stige eller tilgængelige lofts- og kælderrum. Der bliver ikke lavet tekniske målinger eller destruktive undersøgelser. Handlingsplanen tager udgangspunkt i ejendommens bevaringsværdier, som er beskrevet af Kulturstyrelsen. På Kulturstyrelsens hjemmeside for fredede og bevaringsværdige bygninger FBB, findes oplysninger om de fredede/bevaringsværdige ejendomme og deres værdier. FBB findes på VURDERING OG ANBEFALEDE AKTIVITETER Handlingsplanen vurderer bygningens/bygningernes tilstand, hvor værdierne er svækket og i hvilken rækkefølge forholdet bør udbedres. Fra 1. prioritet, der er kritiske skader, til 3. prioritet, der er mindre alvorlige, samt den særlige kategori AKUT, hvor skaden er så stor, at den skal udbedres med det samme. Der kan forekomme særlige forhold, som kræver en nærmere undersøgelse, end denne handlingsplan har mulighed for. Det markeres med UN (undersøges nærmere) og bør undersøges snarest muligt. Du skal være opmærksom på at der kan være andre skader eller forhold i ejendommen, som ikke er medtaget i denne handlingsplan. De angivne beløb er prisoverslag skønnet af den sagkyndige rådgiver og kan variere både op og ned i forhold til egentlige håndværkerpriser. FØR ARBEJDERNE UDFØRES Når en ejendom er fredet betyder det, at både udvendige og indvendige ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Kulturstyrelsen. For bevaringsværdige bygninger er proceduren knap så restriktivt. Anbefalingerne i denne handlingsplan der er udarbejdet for en bevaringsværdig bygning med høj bevaringsværdi - er ikke forudgående godkendt, og der skal derfor ikke indsendes ansøgning til Kulturstyrelsen om tilladelse til eventuelle byggearbejder. Du kan se mere information om bygningsbevaring på Kulturstyrelsens hjemmeside.

3 3 EJENDOMMENS DATA Kommune: Adresse: Betegnelse: Fredningsår: Omfang: Syddjurs Kommune Juulsbakke Ebeltoft Juulsbakke 1, Siamesisk Samling, Ebeltoft Bygningen er ikke fredet. Bevaringsværdig bygning værdi 3 Forhus og haveanlæg RÅDGIVERS DATA Navn: Arkitektfirmaet Hans Grøn A/S Adresse: Nørreport 4 f, 8400 Ebeltoft Mailadresse: hg@hansgroen.dk CVR.NR.: Besigtigelsesdato: 06. oktober 2016 Besigtiget af: arkitekt m.a.a. Hans Grøn Dato: 16. november EBELTOFT Underskrift: KONKLUSION Bygningen som i dag huser Siamesisk Samling, Ebeltoft har en spændende og betydningsfuld fortid, og har siden sin opførelse dannet ramme og bolig for prominente personligheder i Ebeltoft byes historie. Bygningen fremstår i dag som et vidnesbyrd for en spændende periode i byens historie, og er en vigtig og betydningsfuld bygning i gadebilledet. Sammen med Det Gamle Rådhus og Postladen danner bygningen Juulsbakke 1 et unikt kulturmiljø - en treenighed, hvor hver enkelt bygning besidder en stor fortælleværdi. Treenigheden tilfører en særlig bevaringsværdi til hver af de respektive bygninger bl.a. i kraft af det helt særlige kulturmiljø de udgør med gårdrum og have som samlingspunkt. Samlet tegner bygningerne et historisk og særegent strukturbillede af Ebeltoft midtby. Bygningens fremstår i en relativ god vedligeholdelsestand og de fleste af de udførte restaurerings- og vedligeholdelsesarbejder som er gennemført i bygningen de sidste 100 år har i store træk respekteret bygningens historie, originalitet og traditionelle konstruktionsprincipper samt materialevalg. Fælles for de trebygninger er - ud over at de alle er udført i bindingsværk - også et fælleskab i deres forskellighed i arkitektur og byggemåde. Dertil kommer at den enkelte bygning besidder gode propositioner, originalitet og fremstår alle i en skala hvor de enkelte bygninger spiller godt sammen, og passer ind i midtbyens bygningskronologi. Det gamle Rådhus og Postladen er fredet, hvilke de blev allerede i 1918/19. Juulbakke 1 er derimod aldrig blevet fredet, men udpeget som bygning med høj bevaringsværdi. Der kan være flere årsager til at bygningen ikke er fredet, og i den forbindelse skal nævnes, at bygningsmæssige ændringer gennem tiden ikke altid er gennemført med tilstrækkelig respekt for bygningens oprindelse og originale arkitektur. I den forbindelse skal nævnes følgene forhold: 1.! Ændringer ved bygningens historiske rumopdeling 2.! Bygningens 3 oprindelige skorstene er fjernet. 3.! De originale gipsede lofter er i flere rum erstattet med træpladelofter. 4.! Tagetagen; som er et totalt ryddet og fremstår som et højloftet rum, med gipsplader fra gulv til kip. 5.! Udskiftning og reparation af bindingsværk er ikke alle steder gennemført med respekt for de fagligt korrekte konstruktionsprincipper i et bindingsværkshus. 6.! Traditionelt materialevalg og konstruktionsprincipper har ligeledes ikke altid været det rigtige hvilket også ses ved de seneste indvendige bygningsmæssige ændringer. Såfremt bygningen i fremtiden skal være en ligeværdig samspiller med de 2 fredede nabobygninger, bør der udarbejdes en plan for afhjælpning af tidligere tiders uheldige dispositioner ved bygningens ændrede indretning og vedligeholdelse. Bliver de uheldige dispositioner afhjulpet på en værdi måde, kan det antages, at Juulsbakke 1 som en del af et samlet kulturmiljø, kan blive fredet. Det anbefales ligeledes at gennemføre et projekt for renovering og ændring af gårdhaven fra at være et delvist lukket område med begrænset offentlig adgang til at blive et offentligt tilgængeligt gårdhavemiljø der er et anvendeligt til bl.a. at understøtte museumsaktiviteter, som kan foregå ude i haven, når vejret, aktiviteten og anledningen tillader det. En ny, moderne servicebygning i gårdhaven bør indeholde nutidige publikumsfaciliteter, og vil blive en nødvendighed for udvikling og nytænkning af museumsaktivisterne. Det vil være en naturlig konsekvens af foranstående anbefalinger, at de 3 unikke bygninger, som i dag samlet set udgør et enestående kulturmiljø håndteres som den helhed de er og indgår i et partnerskab omkring projektudvikling, fundraising og drift af fællesfaciliteter. En stærk og bæredygtig konstellation, der har til formål at kulturmiljøet bevares og gøres tilgængeligt, at bygningerne bevares, vedligeholdes og drives med respekt for de arkitektur- og kulturværdier bygningerne indeholder. Et partnerskab der sikrer, at de enestående bygningers og kulturmiljøets sjæl i fremtiden kommer til ære og værdighed og bliver et positiv tilbud til byens borgere og besøgende. Beskyttelse der sker via nutidig, bæredygtig benyttelse er den sikreste vej til at bevare kulturarvens overlevelse.

4 4 HANDLINGSPLAN BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER For Juulsbakke 1, Ebeltoft er de bærende bevaringsværdier i det ydre knyttet til følgende forhold: 1.! Bygningen er en del af et enestående kulturmiljø omkring Ebeltoft Gamle Rådhus. 2.! Bygningen har via sin anvendelse - igennem historien - været et vigtigt og en betydningsfuld bygning i Ebeltoft. 3.! Bygningen var oprindelig opført i bindingsværk og fik i midten af 1840`erne facaden mod Juulsbakke grundmuret. Et fænomen som ses flere steder i Ebeltoft. Grundmuring af facaden er sandsynlig inspireret af byens senere rådhus. Byens 2. Rådhus som stod færdigt på Torvet i I den efterfølgende periode ses flere grundmurede facader på bindingsværksbygninger i Ebeltoft, og Juulsbakke 1 var en af byens første af slagsen. 4.! Hertil kommer de ældre bygningsdele og detaljer lige fra bindingsværk, grundmuret facade med trukket gesims og den taktfaste vinduestakt - til fyldningsdøre og sprossevinduer med forskellige rudeantal. Dertil kommer granit hovedtrappe og pigstensbelægning omkring bygningen. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til følgende forhold 1.! Den bevarede planløsning for bygningens 2 kældere med kampestensvægge og pigstensgulve 2.! De bevarede dele af den oprindelige planløsning i bygningens stueetagen, som kan føres tilbage til omkring midten af 1800 tallet. 3.! De bevarede fyldningsdøre og gerichter, lem i gulv til kælder, ferniserede bræddegulve og de gibsede lofter.

5 5 SITUATIONSPLAN Kortet er en vejledende illustration af fredningens omfang. Omfanget er markeret med rødt.

6 FORHUS Juulsbakke 1, forhuset, er opført i første halvdel af 1700-tallet, og man kan stadig opleve det svære egebindingsværk i huset bagside og gavle. Facaden mod Juulbakke er imidlertid omsat i grundmur i Ejendommen omfatter også et forhus mod Overgade. I daglig tale benævnes Postladen. Postladen blev fredet i Forhuset, Juulsbakke 1 har igennem 1700-tallet været bolig for prominente og initiativrige person i Ebeltoft, herunder købmænd, byskrivere og postmestre m.m. Bygningen har også tidligere været indrettet som købemandsforretning og skole. I 1844 købte den nyudnævnt postmester Ludvig Conrath Møller Juulsbakke 1 og indrettede ejendommen med postkontor og bolig. Den nu fredede bindingsværksbygning, Overgade 2 var stedet, hvor postvogne i tidligere tider udgik fra, hvorfor bygningen i Overgade i dag benævnes Postladen. Det kan med stor sikkerhed fastslås, at bygningen, Juulsbakke 1 med sin nuværende fremtræden i hovedtræk skyldes postmester Møller. I brandtaksationspapirer fra 1837 er ejendommen nemlig beskrevet som værende helt i bindingsværk. I den efterfølgende taksation fra 1847 er bygningens facade mod gaden blev grundmuret. I Brandtaksationen fra 1847 er forhusets indretning beskrevet med følgende rum: a Forhus 13 fag med 2 Keildere, grundmuret til Fadesiden, for resten Eege Bindingsværk Muurtavl, Tegltag, gibsede Værelser, indrettet til Stuer, Kamre, Kiøkken og Conyoir, 3 Skorstene, 6 vindovne taxeres for 1500 Indtil 1901 var bygningen indrettet som byens posthus og telegrafstation. Derefter blev ejendommen overtaget af redaktør og bogtrykker N. J. Rasmussen, der udgav Ebeltoft Avis I 1939 bliver ejendommen overtaget af Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn, i 1940 blev Rasmus Havmøllers Siamesiske Samling åbnet i forhuset, og i dag er bygningen forsat hjemsted for den Siamesiske Samling. Siamesisk Samling er en enestående samling af dyr og etnografiske genstande fra Siam, det nuværende Thailand. Samlingen er skabt af Rasmus Havmøller ( ) og hans siamesiske hustru, Nang Boon Sri, under hans ophold i Siam for ØK fra 1914 til Samlingen blev etableret i bygningen i 1940, og Rasmus Havmøller var selv med til at opstille den. Samlingen står stadig som dengang og fremstår derfor som et monument over tidligere tiders museumsudstillinger.

7 7 YDERVÆGGE Bygningen er oprindelig opført i righoldigt egebindingsværk med fodrem, murede tavl, høj sortpudst sokkel mod gaden og almindelig syldstenssokkel mod haven og gavlene. Af spor i bagfacadens bindingsværksstolper ses det at bygningen oprindeligt har været udført med gennemstukne bindbjælker. Konstruktionsprincippet gav mulighed bedre udnyttelse af tagrummet og er benævnt styrtrum. Sådanne konstruktioner ses ofte i Ebeltoft. Ved den grundmurede facade ses pudset, trukket gesims og i bagfacaden (havesiden) er facaden afsluttet med vandretliggende sugfjæl monteret på stolpe-knægte. I bliver bygningens facade som den byen første byen grundmuret, pudset og udført med trukket, pudset gesims. Bindingsværket (bagside og gavle) er opstolpet i en mørk okseblodsfarve og tavlene er rødkalkede. Tømmer i bindingsværkets konstruktion er både i bagfacaden og gavlene i en relativ dårlig stand. Det er især den nederste del af bindingsværkskonstruktion, der er meget nedbrudt. Med udgangspunkt i opmålingstegning fra 1957 kan det konstateres at bygningens bindingsværkskonstruktion siden da, har gennemgået ændringer i konstruktionen. Det ses tydeligt at reparation af bindingsværket ofte er gennemført ved, at træ er erstattet af mørtel og murværk. Flere steder ses at tømmer, i form af dokke, løsholte og stopler, er fjernet. Dertil kommer at fodtømmeret på bygningens bagside og på nordgavlen er erstattet af murværk/mørtel/beton formentlig pga. råddenskab i konstruktionen. I det grundmurede facadepuds ses mange mindre revnedannelser i den pudsede/malede overflade. Facaden og dens aktuelle tilstand skal undersøges nærmere. En total pudsafrensning og nypudsning kan blive en nødvendighed for opnåelse af et godt resultat. Følgende vigtige reparationsarbejder ved bindingsværkets stolpefødder og fodrem bør gennemføres inden for en 3-4 års periode og arbejdet kan gennemføres etapevis. Reparationen omfatter i det væsentlige stolpefødder og fodrem, udført efter traditionelle håndværksmetoder. Forhus - Vurdering af ydervægge Vurdering af tilstand Sokler Grundmuret facade Bindingsv. - tømmer Tavl / murværk Opstregning Relativ gode Revner i puds / Træt overflade Relativ god Tømmer mangler God Relativ god Almindelig vedligeholdelse Facaden UN Projekt for istandsættelse UN og Renoveringsprojekt iværksættes Retablering /Almindelig vedligeholdelse Almindelig vedligeholdelse; kalkning / maling Stillads / Afstivning 3 UN-2 UN-1 3 3

8 8 VINDUER OG DØRE Mod Juulsbakke er en traditionelt udført, Hoveddør, tofløjet fyldningsdør med overglas og i bagfacaden en nyere enkeltfløjet fyldningsdør med glas i de øverste fyldninger. Begge fyldningsdøre er malet i en grønlig nuance. Dertil kommer revledør i forbindelsesmur til Det gamle Rådhus og en revledør ved den udvendige kælderadgang. Mod gaden og gårdsiden er nyere, traditionelt udførte vinduer. Vinduerne er torammede og et enkelt trerammet vindue på bagsiden. I vinduerne mod Juulsbakke ses tre ruder i hver ramme. hvorimod der i gavle og på bygningens bagside ses flere vinduer med seks runder i hver ramme småsprossede. Vinduerne er grønmalede udvendig og hvide indvendig. I den høje sokkel mod Juulsbakke ses 4 stk. små kældervinduer. 2 stk.6-ruder-vindue i støbejern til den nordlige kælder og 2 stk. halvcirkulære trævinduer med centreret sprosser og 4 ruder. Døre og revledøre er i relativ god stand. Døre: Følgende almindelige vedligeholdelsesarbejder, der er påtrængende - skal nævnes: 1.! Fyldningsdørene trænger kun til almindelig vedligeholdelse af overfladebehandlingen. 2.! Kælderrevledør trænger til en total istandsættelse 3.! Beslag, lukketøj og hængsler eftergås og smøres. Vinduer: Følgende almindelige vedligeholdelsesarbejder, der er påtrængende - skal nævnes: 1.! Alle vinduerne trænger til maling. 2.! Inden maling påbegyndes, skal alle kitfalse eftergås og repareres, ligesom ødelagt glas udskiftes. 3.! Beslag og hængsler eftergås og smøres. Forhus - Vurdering af vinduer og døre Vurdering af tilstand Døre / Revledøre Vinduer Relativ god God Almindelig vedligeholdelse Almindelig vedligeholdelse 3 3

9 9 TAG Bygningen afsluttes af et rødt, ubrudt tegltag og med halvvalm ved gavlene. Det nuværende tagetag, som er udført med røde maskinfremstillede vingetagsten er fra slutningen af 1960`erne. Det antages, at taget er udført med undertag af en banevaretype. I rygningen ses en asymmetrisk placeret interimistisk skorstenspibe. Skorstenspiben er i sin detaljering og stoflighed TARVELIG! I taget ses før den seneste tagomlægning 2 stk. tagvinduer udført i støbejern i såvel den vestlige som østlige tagfade. Det skal også nævnes at der i hver tagflade ses 2 rk. a 5 stk. tudtagsten Taget er i forholdsvis god stand. Det vurderes at bygningens tegltag vil have en forholdsvis uproblematisk levetid på år, under forudsætning af, at der gennemføres løbende, nødvendig vedligeholdelse. Følgende tagkonstruktionselementer skal der løbende holdes øje med, og efter behov gennemføres den nødvendig vedligeholdelse af. 1.! Forskelling ved tagryg og grater eftergås. 2.! Tagrender, nedløbsrør og brønde renses. 3.! Nye skorsten kalkes 4.! Skorsten: Det skal nævnes, at bygningen oprindelig og jf. historiske arkivalier har haft 3 symmetrisk placerede skorstene. Det vil være på sin plads at retablere bygningens skorstene ved førstkommende lejlighed. Ægte skorstene udført med traditionelt røgrør, sokkel, pibe og krave. Forhus - Vurdering af tag Vurdering af tilstand Tegltag Skorstenene Relativ god Snyde skorsten i træplade Almindelig vedligeholdelse årligt Fjernes / Retablering - 3 stk. nye - UN Stillads 3 UN-2 Vurdering af svækket fredningsværdi Emne Svækket fredningsværdi Aktivitet Prioritet Skorstene Oprindelige skorstene er fjernet Retablering af 3 stk. skorstene UN-1

10 10 1. ANDET HOVEDTRAPPER MM. Forhusets hovedtrappe - foran hoveddøren i facaden mod Juulsbakke. Trappen er tresidet granittrappe. Individuelt tilpasset stedet og med meget forskellige materialeanvendelse på trappens trin. Trappens dimensionering og planhed i forholdet mellem grund/stigning er utilfredsstillende og lavet på forskellige tidspunkter. Trappens overgang mellem trin og det omkringliggende skrående terræn er i og for sig løst tilfredsstillende. Hovedanken mod trappe er: 1.! Trappens ud-repos er et trin under hoveddørens bundkarm. Er en meget dårlig løsning for folk med bare en smule gangbesvær. 2.! Varierende højde og længde på trin. 3.! Beskaffenhed og planhed af trin er meget forskellig. 4.! Støtte i form af gelænder er utilstrækkelig. Stofligt og designmæssigt er trappernes enkelte trin meget forskellige. I den forbindelse skal det anbefales at trappen sættes om og forbedres med et ud trin / repos foran døren og at trappens øvrige trin bliver med grund og stigning, som gør trappen mere sikker at færdes på. I forbindelse med trappens omsætning bør der kun anvendes genbrugsgranit med en stoflighed som er mere sikker at færdes på. Symmetrisk placeret gelænder på begges sider af døren skal ligeledes anbefales. Arbejdet skal udføres af en erfaren stenhugger (anlægsgartner. Forhus - Vurdering af andet - HOVEDRAPPE Vurdering af tilstand Trappe / Gelænder Dårlig (sikkerhedsrisiko) Omsætning / forbedring af trappen UN UN-2

11 11 2. ANDET - KÆLDERE Fælles for begge kældere er at de fremstår rå og uisolerede. Væggene er udført i rå kampesten, og loftet fremstår med et synlig og uisoleret etagedæk. Gulvet består dels af pigsten sat i ler og af lerklinede gulve. Sydlig kælder: Det sydlige kælderrum har adgang via udvendig kældertrappe og via en indvendig kælderlem i gulvet. Kælderrummene anvendes til opbevaring af diverse musealske rekvisitter m.m. Tekniske installationer og rørforbindelse til lys, vand og varme ses også i kælderen. Den sydlige kælder er den mest tilgængelige / anvendelige, dels pga. at der er adgang via kælderdør, og at rummene er relativt tørre. Nordlig kælder: Det nordlige kælderrum er i en dårligere forfatning en det sydlige rum. Rummet er også med et mere rå-look, og det kan tydeligt konstateres at kælderen lejlighedsvis står under vand. Pga. at rummet kun har adgang via en gulvlem, er opbevaringsmuligheden også begrænset til at omfatte få byggematerialer og udtjente ting og sager uden særlig værdi i hverken kroner og ører eller antikvarisk. Forhus - Vurdering af kældere Vurdering af tilstand Vægge Gulve Lofter / Etagedæk Tekniske installationer Dårlige Mangler kalk Relativ god Relativ dårlig Rodet montering Kalkning Almindelig vedligeholdelse Understøtning eftergås - Efterisolering Forenklet og brugervenlig omrokering

12 12 GÅRDRUM Haven (gårdhaven) bag Det gl. Rådhus er ligeledes omgives af Den gamle Postlade og Juulsbakke 1. Samlet set udgør de tre bygninger og gårdrummet et enestående intimt kulturmiljø. I dag er haven ikke offentlig tilgængelig og anvendes kun i mindre grad. Disse 3 bygninger udgør en særlig og sjælden bygningsmæssig treenighed og danner ramme omkring et enestående - uopdaget - kulturmiljø. Det samlede kulturmiljø udgør en helhed og er en del af de væsentlige fredningsværdier som hver enkelte bygning besidder, og samtidig en trefoldighed der omkranser gårdmiljøet. Gårdrummets fremtid: Med nyindretning og genopretning af gårdrummet / haven vil den middelalderlige bykerne i Ebeltoft kunne beriges med et unikt offentligt åndehul, - centralt placeret - tæt ved Torvet og omkranset af betydningsfulde og historiske bygninger. Et samlet projekt for indretning af Haven, der understøtter de bærende bevaringsværdier, og samtidig opgradere det historiske åndehul / uderum til gavn for og samklang med de omliggende bygninger. Vurdering af Gårdrum / Haven Vurdering af tilstand Gårdrum Ikke offentlig adgang Opgraderes med mulighed for offentlig adgang UN-2

13 13 GÅRDHAVEN: BYGNINGER OG ANLÆG Bygninger: Den nuværende servicebygning i gårdhaven er opført i 1944 af arkitekt Egil Fischer og Erik Vibroe. Jf. arkitektens bygningstegning er bygningen 4 x 4 meter. Opført med genbrugsbindingsværk og murede og kalkede tavl, samt træbeklædte gavle. Bygningens tag er belagt med røde vingetagsten. Bygningen facadehøjde er knap 2 meter og med sit stejle sadeltag signalerer bygningen miniature arkitektur. Servicebygning og VASKEHUS er opført i ejendommens sydlige skel. Oprindelig var bygningen indrettet med vaskerum, pissoir og wc, deraf bygningens navn: VASKEHUS VED MU- SEET I EBELTOFT Jf. bygningstegningen var vaskehuset med gruekedel og bygningen med skorsten. Bygningen er ikke fredet med blev forhåndsgodkendt af Det særlige bygningssyn den 6. december I dag benyttes bygningen som servicebygning for museet og er indrettet med toiletter for personale og museets besøgende. Niveauspring: Det nuværende gård- og haveanlæg har en forholdsvis stram hoveddisposition i 2 niveauer - som følger: 1.! Indgang fra Juulsbakke ligger ca. 1 meter lavere end indgangen fra Overgade 2.! På bagsiden af Juulsbakke 1 er niveauspringet udformet ved at bygningen er friholdt i terrænet og højdeforskellen er optaget i en skråstillet vold bestående af opdynget jord forstærket med kampesten. 3.! I haven er ligeledes etableret to trappeforbindelser mellem gårdhavens to niveauer. Begge trapper er udført med 5 stigninger. A.Trappen langs facaden på Rådhuset er udført i munkesten og trin er sat som rulleskifter. B. Trappen ved servicebygningen er langt i volden og udført med granittrin. Bygninger/anlæg - Vurdering af tilstand Emne Tilstand / Funktionalitet Aktivitet Prioritet Servicebygning Trapper Langt fra nutidig standard Dårlig (sikkerhedsrisiko) UN - Ny servicebygning UN Projekt for nye trappe i gårdhaven UN-2 UN-2

14 14 JUSTERING AF INDRETNING I forbindelse med modernisering og optimering af museumsfunktionen i forhuset Juulsbakke 1, Ebeltoft vil det være hensigtsmæssigt og nødvendigt at gennemføre bygningsændringer og restaureringsarbejder. Det skal i den forbindelse nævnes, at der som hovedregel ved alle bygningsændringer og restaureringsarbejder tages udgangspunkt i bygningens originalitet, bygningshistorie, arkitektur og traditionelt materialevalg samt konstruktionsprincipper. Det skal ligeledes nævnes, at tidligere tiders fejlagtige materialevalg, konstruktioner og indretningsstruktur i betydeligt omfang vil blive tilbageført, med respekt for bygningens sjæl og de fremtidige funktionskrav til museumsaktivitet. KÆLDERE Bygningens 2 selvstændige kælderrum placeret i hver ende af bygningen. Den sydlige kælder er med adgang via kælderlem i gulv og trappe. Dertil kommer udvendig adgang via kælderhals. Til den nordlige kælder er der kun afgang via lem i gulv og trappe. Fremtidig anvendelse: Bygningens kældere skal i fremtiden kunne anvendes til depot, opbevaring og fordelingssted for bygningens tekniske installationer. Dette kræver tørre, velventilerede, lav-tempererede rum, som har relation gode adgangsforhold. Kælderrummene bliver istandsat med respekt for bygningens originale og traditionelle konstruktion og vil i fremtidige være gode og nyttige kvadratmeter for bygningens drift. Justering af indretning Kælderens fremtidige anvendelse KÆLDERENE - Nødvendige tiltag Adgangsforhold Funktionalitet Indretning Klima Relativ dårligt Mindre god Relativ god Dårlig Kældrene istandsættes / restaureres i nødvendigt omfang UN UN2 STUEETAGEN Den nuværende indretning af stueetagen afspejler i det væsentlige en relativ god relation til bygningshistorien. Det skal dog nævnes, at de seneste rumdispositioner i bygningens sydlige ende mod haven, ikke i tilstrækkelig grad har vægtet principperne om bevarelse af originale rumdisponeringer. Dertil kommer, at materialevalg og konstruktioner er forskellige fra bygningen i øvrigt.

15 15 Fremtidig anvendelse: Tager udgangspunkt i at stuetagen i sin helhed skal anvendes til museumsaktiviteter med gode adgangsforhold og hvor bygningens originale rumindretning beriger de enkelte udstillinger og bliver en del af udstillingen. De indretningsmæssige justeringer vil omfatte delvis tilbageføring af bygningens rumstruktur samt genskabning af bygningens 3 skorstene. Dertil kommer forbedring af foyer og et naturligt flow imellem de forskellige rum. Det er også et overordnet mål at skabe en bygning med en originalitet som grundlag en original og anderledes museumsoplevelse. Justering af indretning Stueetagens fremtidige anvendelse STUEETAGEN - Nødvendige tiltag Adgangsforhold Funktionalitet Indretning Klima Dårlig Mindre god Relativ god Relativ god Stueetagen istandsættes / restaureres i nødvendigt omfang UN UN2 TAGETAGEN Den nuværende tagetage fremstår som et stort udstillingsrum, og bygningens oprindelige skorstene er fjernet. I dag er der en skorstens attrap placeret tilfældigt på bygningen tagryg. Den nuværende adgang til tagetagen er via en nyere ligeløbstrappe. Fremtidig anvendelse: I den fremtidige anvendelse af tagetagen skal det foreslås, at tagetagen i fremtiden udelukkende anvendes til administrative- og personaleaktiviteter. Tagetagen indrettes med personalerum omfattende omklædning og toilet samt frokoststue med tekøkken/mødelokale. Dertil kommer mindre depot og arkivrum. I tagetagen vil bygningens 3 skorstene blive synlige eller blive en integreret del af den nye rumdannelse. Justering af indretning - Tagetagens fremtidige anvendelse TAGETAGEN - Nødvendige tiltag Adgangsforhold Funktionalitet Indretning Klima Relativ god Dårligt Dårligt God Tagetagen istandsættes / restaureres i nødvendigt omfang UN UN2

16 16

17 17 FORUDSÆTNINGER FOR PRISESTIMAT På baggrund af den gennemførte bygningsgennemgang med henblik på udarbejdelse af handlingsplan for den bevaringsværdige ejendom Juulsbakke 2, Ebeltoft SIAMESISK SAMLING - er følgende prisforudsætning anvendt i det ovenfor nævnte skønsmæssige prisestimat der er udarbejdet for de væsentligst arbejdsoperationer i handlingsplanen. Angående handlingsplans omfang, skal det nævnes at det ikke alle forhold vedrørende bygningen som der tages fuldstændig hånd om Det er først og fremmest bygningens klimaskærm, der har afgørende betydning for bygningens bevaring, og derfor koncentrerer handlingsplanen sig om bygningens ydre og vil kun i særlige tilfælde omfatte det indre Prisoverslaget for gennemførelse af de i handlingsplanens foreslåede nødvendige arbejder er med en samlet omkostning/udgift på ,25 kr. excl. moms. I beløbet er der indregnet tekniske omkostninger og uforudseelige udgifter i opstillingen/oversigt. Overslaget er udarbejdet efter erfaringspriser fra beslægtede byggesager. Vi vil dog ikke undlade at gøre opmærksom på de usikkerhedsmomenter, der altid vil være ved denne type arbejde i gamle bevaringsværdige/fredede bygninger. Priserne er afgivet på så realistisk et grundlag som overhovedet muligt og uden tillægsberegning for uforudseelige udgifter. Prisen på en arbejdsoperation / aktivitet skal være det beløb, for hvilket alle leverancer og alt arbejde samt de dermed forbundne ydelser, der efter almindelig praksis hører til operationens fuldstændige færdiggørelse, kan gennemføres for. Almindelige vedligeholdelsesarbejder kan også i nogle situationer være vanskeligt at skønne præcist, hvorfor en opdeling i mindre operationer kan være en hjælp til at fremkomme med et kvalificeret skøn. Desuden kan der i sagens natur også opstå arbejder, som ikke i førstegang var planlagt, men ville være hensigtsmæssige at udføre her og nu Usikkerhedsfaktoren er derfor i nærværende budget tage højde for, ved at afsætte et beløb på 15% til uforudsete udgifter. Ebeltoft den 16. november 2016