Idrætspolitik og strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idrætspolitik og strategi"

Transkript

1 Idrætspolitik og strategi

2 Forord Vi ved alle, at idræt og motion er dannende og vanedannende. Det giver fysisk og psykisk velvære at røre sig, og det øger sundheden og giver os derved et længere og bedre liv. Idræt skaber fællesskaber og er socialt og samtidig mægtig sjovt. Med andre ord er og bliver idræt og bevægelse sundt for både sjæl og legeme og dermed også for byen Albertslund - for idræt ansporer til fælles leg, anstrengelse og samarbejde, En idrætspolitik med en god strategi og handleplan indeholder brugbare visioner for udviklingen af kommunale rammer for idrætsaktiviteter i Albertslund Kommune, både for organiserede og for selvorganiserede aktiviteter. Albertslund Kommune ønsker med en idrætspolitik og tilhørende progressiv strategi at få et værdibaseret redskab for kommunalpolitikere og medarbejdere til at føre visioner og indsatser om idræt og motion ud i livet, så borgerne får mulighed for og motiveres til at dyrke idræt og motion. Og det gælder både elite og bredde. Elite for det er gode historier og spændende for byen at have dygtige idrætsfolk og stærke rollemodeller. Bredde fordi breddeidrætten udover det helt alment sunde og gode har en social dimension, som består af dens formidable evne til at skabe social sammenhængskraft. Idræt forener desuden mennesker med forskellig baggrund i forpligtende fællesskaber. Utallige danskere over hele landet har i idrætsforeningerne lært grundlæggende værdier, normer og spilleregler. Idræt udgør i den forstand et væsentligt kulturbærende lag i samfundet. Og på grund af alle disse gevinster, vil Albertslund Kommune gerne være kendt som en breddeidrætskommune med rummelighed for alle og fokus på den enkelte. Steen Christiansen Borgmester Side 2 af 11

3 Indholdsfortegnelse Politik for idrætsområdet... 4 Vision Sundhed og fritidsvaner... 8 Frivillig arbejdskraft i idrætsforeningerne... 8 Tværgående initiativer sundhed og socialt arbejde... 8 Forebyggelse og børns trivsel... 9 Børn og idræt... 9 Bredde, elite og branding Breddeidræt Eliteidræt Branding Livet i byen, begivenheder i landskabet Tekst: Borgerne, Idrætsrådet og Albertslund Kommune Foto: Albertslund Kommune Oplag: Side 3 af 11

4 Politik for idrætsområdet I Albertslund Kommune er strategien Forstad på Forkant pejlemærke og retningslinje for alt arbejde i den kommunale forvaltning. Derfor tager alle kommunens politikker udgangspunkt i visionen for byen og således også Politik og strategi for Idrætsområdet. Med udgangspunkt i denne vision for Albertslund, der handler om alle områder i kommunens virke: børn, kultur, miljø, sundhed, idræt, natur, boliger og byrum, erhverv, klima, service mm. er denne politik og strategi både forvaltningers, udvalgs og brugeres indspark til at komme visionen nær på idrætsområdet. Foreningsidrætten er den vigtigste idrætsform i denne politik. Det er i foreninger at børn, unge og voksne sammen skaber gode oplevelser med idræt baseret på frivillig og aktiv deltagelse. I foreningsidrætten i Albertslund findes i nogen grad eliteidrætsudøvere, men ofte praktiserer individuelle udøvere deres eliteidræt på specialiserede anlæg og i eliteorienterede foreninger hvor som helst derfor også i andre kommuner end Albertslund. Den selvorganiserede idræt finder sted på såkaldt bevægelsesklare områder i kommunen, det være sig græsmarker, skovarealer, stier eller bakketoppe. Denne type idræt er ofte enten leg eller motionsbetonet og finder sted på tidspunkter, der passer ind i de idrætsaktives hverdag. Med til den selvorganiserede idræt regnes også den idræt, der foregår hos kommercielle idrætsudbydere og i kommercielle idrætsfaciliteter. Disse tre grupperinger inden for idrætten stiller forskellige krav til understøttelse. Udover de tre nævnte idrætsområder er idrætten væsentligst repræsenteret ved idræt i skoler og institutioner og ved særlige forebyggende/ rehabiliterende sundhedsinitiativer. Politikkens indhold Politik og strategi for idrætsområdet omhandler primært foreningsidrætten, eliteidrætten og den selvorganiserede idræt i Albertslund Kommune. Den er en konkretisering i forhold til kommunens idrætsliv under Folkeoplysningspolitikken og skal ses i forhold til øvrige beslægtede politikker: for Kulturområdet - Kulturpolitikken (og Folkeoplysningspolitikken); for Børneområdet Bevægelsesstrategien; for Integrationsområdet Integrationspolitikken; og for Sundhedsområdet Sundhedspolitikken, Forebyggelsesstrategien og Ældrepolitikken samt Handicappolitikken. Politik og strategi for idrætsområdet er en følge af budgetforlig 2011, men også en konsekvens af den nye folkeoplysningslov fra juli 2011, der dikterer en specifik Folkeoplysningspolitik ved indgangen til Og som sådan supplerer de to politikker hinanden som opfølgning på og ajourføring af den i Albertslund Kommune gældende Idræts- og folkeoplysningspolitik fra 2006, der alligevel skulle revideres i Nærværende politik og strategi har år 2020 som pejlemærke i fremtiden og revideres løbende i henhold til udvikling, muligheder og behov. Side 4 af 11

5 Idrætspolitikken definerer, at der er fem områder, der samlet set skal afgrænse idrætsstrategien og tematisere dens opbygning - med vision, strategiske temaer og målsætninger samt en tilknyttet handleplan. Samtidig placerer den også idrætsstrategien i forhold til tilgrænsende politiker og strategier. Denne publikation rummer altså dels en idrætspolitik med afsnit om fælles visioner og rammer for idrætsområdet og dels en kort afgrænsning af strategiområdet, og derudover er der en selvstændig strategi for forskellige aktivitetsområder. Idrætsstrategi Strategien er således opbygget omkring den fælles vision og opdelt i 5 områdetemaer, der foldes ud i teksten. Idrætspolitikken forbinder derfor strategien til de tre idrætsområder - breddeidræt i foreninger, eliteidræt og selvorganiseret idræt - institutioner og skoler samt sundhedsområdet. På tværs af disse områder er udviklet fem nye, åbnende overskrifter i fem temaer for strategien. Og målet er såre enkelt: bevægelse skal tænkes så meget som muligt ind i alle facetter af det kommunale arbejde, for at alle borgere uanset niveau kan opleve fællesskab, glæde og bæredygtig livskvalitet ved idræt. Og derfor er der inden for politikkens afgrænsning specificeret hosstående fem temaer for en idrætsstrategi, der med åbne titler muliggør tænkning på tværs og helhedsorienteret energi. Temaerne bevæger sig rundt om visionen og idrætspolitikkens rammer, og temaerne strukturerer en idrætsstrategi med tilhørende handleplan. Side 5 af 11

6 Albertslund skal være en levende og aktiv by, hvor vi bevæges med begejstring og hvor alle idrættens elementer ind tænkes for at give de bedste muligheder for det gode liv og byens vækst. Vi vil have en by, hvor den enkelte borger ung som gammel i en idrætsforening, alene eller i en selvorganiseret gruppe har de bedst tænkelige muligheder for at udøve motions- eller idrætsaktiviteter på bredde- og eliteniveau. Vi ønsker derfor at skabe et idræts- og bevægelsesmiljø i Albertslund Kommune, hvor idræt og bevægelse bliver fremmet gennem relationer i kommunale institutioner f.eks. børneinstitutioner, skoler, plejeboliger mm., i byens rum hvor fx stier inviterer til motion, belysning gør det muligt at færdes på alle tider og ved at tilbyde et godt udbud af specifikke idrætsfaciliteter samt gennem at understøtte borgernes, herunder foreningers, muligheder og kompetencer til at indgå i, udvikle og muliggøre fysisk udfyldelse og leg til egen og andres glæde. Implementering Der udarbejdes handleplaner for de enkelte temaer i en samlet handlingsplan, bl.a. på baggrund af den borgerinddragelse ved fyraftensmøder der har fundet sted i vinteren Handlingsplanen operationaliserer den mulige indsats inden for de fem temaer. Herunder er der specielt lagt vægt på frivillighed og brugerindflydelse. Idrætsstrategien bygger på oplysninger om den organiserede idræt, rapporten om kommunens idrætsfaciliteter udarbejdet af Center for Idræt og Arkitektur, Idræts- og fritidsstrategien fra 2006 samt Idrætsrådets og Kulturforvaltningens to debatmøder med borgerne i vinteren Strategien skal omsætte idrætspolitikken fra ord til handling og give klare retningslinjer for de fremtidige idrætslige indsatsområder, som vil medvirke til, at kommunens borgere finder Albertslund et attraktivt sted at bo. Herunder aktivt at medvirke til at skabe det rette miljø, rum og læring for at tilgodese det sundhedsmæssige, sociale og demokratiske aspekt i en kulturel kontekst. Strategien ses i sammenhæng med og idrætsmæssig overbygning til kommunens sundhedspolitik, naturplan, fritidspolitik, handicappolitik og bevægelsesstrategi mm. Sammenhæng mellem de enkelte livsfaser, foreninger, virksomheder, skoler og institutioner samt udsatte grupper er af vital betydning for at skabe rammerne for et bæredygtigt, attraktivt og nyskabende fysisk aktivt liv i Albertslund. Idrætten medvirker helt automatisk til det. Som en forudsætning for en velfungerende og motiverende idrætspolitik og strategi, kræver det at Albertslund har tidssvarende, spændende og inspirerende faciliteter at gøre brug af. Brugen af faciliteterne skal være fleksible og intelligente, således foreninger, borgere m.fl. Kan booke sig, når tid og rådighed for dem er rigtig. Samarbejde på tværs mellem kommunens forskellige områder spiller en afgørende rolle for fremtidens fokus på sundhedsfremme og motionsmuligheder. Side 6 af 11

7 Lokaler og baner er rammefaciliteter, rum, men kommunen, foreninger og andre brugere faciliterer i fællesskab disse rum, og den tanke kan forfines. Rum forstås både bogstaveligt fysiske faciliteter og i overført forstand, dvs. mentalt rum, overskud til. Det organiserede idrætsliv finder sted i kommunens idrætsanlæg. De nye aktiviteters bæredygtighed og popularitet skal inddrages i vurderingen af nødvendigheden af at etablere faciliteter til aktiviteten. I tilfælde hvor det ikke prioriteres at etablere faciliteter til nye aktiviteter, skal Kultur- og Fritidsforvaltningen aktivt medvirke til at etablere kontakt til foreninger i nabokommuner, der har de nødvendige faciliteter. Ligeledes skal forvaltningen understøtte lignende henvendelser fra nabokommuner. Samarbejde og fælles udnyttelse og drift af idrætsfaciliteter på tværs af organisatoriske og kommunale grænser skal tilstræbes. Albertslund er en forholdsvis lille kommune og derfor vil man heller ikke kunne finde alle idrætsgrene her i byen. Heldigvis ligger Albertslund omkranset af en række kommuner som sammen med de nære faciliteter i Albertslund giver gode muligheder for fysisk udfoldelse, og der skal aktivt arbejdes på at samarbejde tværkommunalt. Kommunens idrætsfaciliteter er borgerens og skabt til at blive benyttet. Og alle mulige pladser kan være aktivitetscentre, således fx også skolegårde uden for skoletiden, således at der sikres en høj udnyttelsesgrad til gavn for så mange som muligt. Alle rum skal tænkes med bevægelse og være potentielle aktivitetscentre Fysiske faciliteter skal forsøges udbygget i samarbejde med andre kommuner, da ingen mindre kommuner i dag har råd til at udbygge i større grad selv Der skal arbejdes for idrætsbevidsthed alle skal have mentalt rum til motion Derfor vil vi: Understøtte muligheden for åbne haller og spontan idræt lokalt Tydeliggøre Albertslund Stadion som kommunens idrætscentrum Skabe mulighed for samtidighed, således at der på tværs af alle aldre kan dyrkes idræt i fællesskab Side 7 af 11

8 En ny tendens er, at voksne og især de over 60- årige dyrker meget mere idræt end tidligere. Ældreidrætten er i eksplosiv vækst. Den positive fysiske og mentale sundhedseffekt af idrætsaktiviteter for ældre er velkendt, og i takt med at pensionsalderen bliver længere i kraft af den øgede gennemsnitlige levetid, bliver det endnu mere vigtigt at understøtte ældres aktive livsførelse for at bevare og udbygge sociale netværk samt at styrke den forebyggende sundhedsindsats for denne aldersgruppe. Flere af de hurtigst voksende idrætsaktiviteter er ikke forankret i foreningslivet, men finder sted på selvvalgte tidspunkter på selvvalgte steder/faciliteter. De er selvorganiserede. Frivillig arbejdskraft i idrætsforeningerne Værdien af de frivillige lederes arbejde kan ikke understreges nok. Det frivillige organisatoriske og praktiske arbejde bør understøttes så vidt muligt. Dels i form af relevante og udviklende kursustilbud af høj kvalitet, dels ved kommunal bistand til drift og udvikling af foreningernes tilbud, fx ved en ny foreningsportal og virtuelle muligheder for både administration, kommunikation og reklame. Med foreningernes frivillige har vi en betydelig specialiseret idrætsfaglig kompetence, der kan udnyttes til at tilrettelægge og afvikle undervisningsforløb i skoler og institutioner, fx inden for svømning og anden specialidræt. Tværgående initiativer sundhed og socialt arbejde Foreninger afspejler befolkningen i det nærområde hvor de har deres virke. I Albertslund Kommune er befolkningen mangfoldig og der findes foreningsaktive borgere fra alle samfundslag og med meget forskellig kulturel baggrund med lige så forskellig sundhedstilstand. Handicappede skal indgå i idrætten i det omfang, deres handicap gør det muligt. I de tilfælde, hvor der skal gives et specialtilbud, gøres det så vidt muligt og i samarbejde med DHIF s idrætskonsulent. Når det drejer sig om højt specialiserede tilbud, bør der indgås samarbejde med nærliggende kommuner for at samle tilstrækkeligt store grupper til, at aktiviteten kan afvikles. I Albertslund Kommune skal borgere med handicap naturligvis kunne indgå i raskidrætten eller tilbydes aktiviteter i samarbejde med nærliggende kommuner. Det skal være attraktivt at bruge sin fritid til frivilligt arbejde i idrætsforeningerne Rammerne i den foreningsbaserede idræt skal udnyttes til målrettede sociale og sundhedsfremmende tiltag Derfor vil vi: Oprette en portal for alle foreninger, der skal støtte administrativt og fremme synligheden af idræts- og foreningslivet Arbejde for at alle foreninger får en plan for rekruttering og fastholdelse af frivillige Støtte foreninger, som er udfordret demografisk, socialt og sundhedsmæssigt Side 8 af 11

9 Børn og idræt De idrætsaktive børn i Danmark bliver mere aktive og er medlemmer i flere idrætsforeninger. De inaktive børn bliver mere inaktive. Det har ligeledes været tilfældet i en årrække, at børn i års alderen forsvinder ud af idrætsforeningerne. Og derfor er det nødvendigt, at der i Albertslund Kommune er et bredt udbud af idrætsaktiviteter, og særlige aktiviteter for idrætsuvante børn skal støttes samtidig med, at initiativer, der kan mindske frafaldet i idrætsforeningerne blandt de 13-16årige, skal sættes i gang. Børn og unge, der ikke deltager i det organiserede fritidsliv, er ofte marginaliserede i samfundet. Der skal etableres en forenings-pasordning, som kan give disse børn og unge en mulighed for at få en aktiv fritid og indgå i sociale fællesskaber. Frafaldet af børn i foreningslivet skal mindskes og initiativer der fastholder og øger deltagelsen skal efterstræbes Der skal være større sammenhæng mellem børn og unges professionelle fritidsliv i SFO er og klubber, og det frivillige fritidsliv i foreningerne Derfor vil vi: Foreninger skal komme til SFO er og klubber - og SFO er og klubber skal komme til foreningerne gennem struktureret samarbejde Arbejde på at etablere en foreningspasordning, fx i kombination med børnenes bold 1, der sikrer børn deltagelse i foreninger uanset kontingent Arbejde på at udvikle et foreningsbaseret klippekortstilbud målrettet teenagere 1 Børnenes Bold er et koncept, der giver fx 5 bolde til barnet i løbet af de 7 første skoleår. Hver bold med nogle idrætsaktiviteter/-boldspil tilknyttet. Side 9 af 11

10 res elitesatsninger efter konkret ansøgning. De nærmere betingelser for tilskuddet er fastlagt af Kommunalbestyrelsen. Albertslund Kommune skal være kendt som en idrætskommune. Breddeidræt Vi ønsker, at så mange som muligt har et aktivt liv med idræt og bevægelse. Breddeidrætten er genstand for alle de forudgående visioner for idrætslivet i Albertslund. Og breddeidræt dyrkes typisk for samværets skyld, for motionens eller sportens egen skyld eller naturligvis for legens skyld. Breddeidræt er og bliver fundamentet og dynamikken i enhver idræt, og det er gennem breddeidrætten af det store social netværk og arbejde kan foregå. Eliteidræt Til gengæld er eliteidræt godt som branding. Og det er også eliteidrætten der rent sportsligt kan fremvise de største rollemodeller, et faktum der skal anvendes målrettet for netop at styrke rekruttering og fastholdelse til breddeidrætten. Og i øvrigt til bare at få motion på dagsordenen. Eliteidræt kan defineres på flere niveauer, fx international elite, national elite, regional elite og kommunal elite. Inden for eliteidrætten stiger kravene til faciliteternes specifikationer i takt med niveauet. Det er ikke en ambition, at Albertslund Kommune skal stille eliteidrætsegnede faciliteter til rådighed for en bredere vifte af idrætsgrene. Men efter en nærmere analyse kan det vurderes, om det skal prioriteres at understøtte et fåtal af idrætsgrenes eliteaktiviteter med de nødvendige faciliteter. Samtidig skal det fortsat være muligt for foreninger og enkeltudøvere at opnå økonomisk tilskud til de- Branding Albertslund Kommune ønsker at være en by, hvor nye familier vil slå sig ned og trives, og hvor alle byens borgere har en høj livskvalitet. Idræt og mulighederne for motion skal derfor medvirke til at brande byen som en by med rigtig mange muligheder og mange tilbud i bæredygtige foreninger. Årets familieby og breddeidrætskommune kan være titler der automatisk knyttes til Albertslund på baggrund af de mange gode forhold der brander byen som rig på kreativ kapital, herunder masser af gode idrætsmuligheder og sociale netværk i foreningslivet, ikke mindst i idrætsforeningerne. Fællesskaber og samarbejder med andre kommuner skal styrkes og fremmes, for at så mange som muligt skal have mulighed for at dyrke idræt Albertslund skal brandes som breddeidrætskommune og som familieby med gode muligheder for idræt Elite skal støttes som lokomotiv for bredden Derfor vil vi: Frisætte foreninger til at koncentrere sig om deres kerneaktiviteter ved at lette foreningernes administration Arbejde med positiv særbehandling af de foreninger, der kan og vil Fortælle de gode historier om idrættens rollemodeller og forbilleder i kommunen Side 10 af 11

11 Albertslund Kommune skal understøtte og intensivere udviklingen af byrummet og landskabet i samarbejde med lokale interessenter, så de animerer til bevægelse. Dette gælder fx skolegårde, grønne områder, bymidte, fællesarealer og legepladser. Udviklingen skal spille sammen med en indsats for at få kommunens borgere til i højere grad at bruge deres nærområder aktivt og højne udnyttelsesgraden af kommunens idrætsfaciliteter og skabe øget adgang for uorganiserede til faciliteterne. Der er mange flotte arrangementer i Albertslund. Store stævner afvikles professionelt, og mange tusinde idrætsudøvere er hvert år optaget af og engageret i begivenheder rundt omkring i kommunen, der rækker langt ud over kommunens grænser. Alt fra håndbold, fodbold, svømning og gymnastik til krolf, golf og e-sport engagerer masser af mennesker. Og det skal styrkes og promoveres mest muligt. Blandt andet ved også at afsøge flere muligheder for samarbejde med private aktører. Grønne områder, bymidte og pladser, skolegårde og legepladser skal animere til bevægelse Idrætsbegivenheder og events skal understøttes og medvirke til branding af kommunen Synliggørelse skaber indre sammenhængskraft og ydre gennemslagskraft Derfor vil vi: Motion og bevægelse tænkes med i alle anlæg og renoveringsopgaver af byens bygninger og pladser Skabe mulighed for at børn, unge og voksne kan dyrke idræt samtidig Brande events i samarbejde med de mange foreninger, der laver stævner, løb og turneringer Side 11 af 11

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: [email protected] Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Ishøj Kommune Idrætspolitik

Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Forord Der har igennem flere år været et ønske om at få udarbejdet en idrætspolitik for Ishøj Kommune, der kan fungere som et effektivt styringsredskab, der kan

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik

Idræts- og fritidspolitik T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune Idræt og fritid Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Idræts- og fritidspolitik - vision 7 1 - Den organiserede foreningsaktivitet med fokus

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune Vedtaget af Horsens Byråd d. 23.10.2012 Indhold Forord... 4 Idræt i bevægelse...

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere