»Vi skal turde være anderledes« Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Transkript

1 LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland På få år er der skabt nye arbejdspladser i Bagerhuset i Galten. Fra venstre: Tonny Pedersen, Erik Pedersen, Nikki Rommelhof, Stephane Nielsen og Natasja Tornbjerg. FRA DIN LOKALAFDELING De første akademiuddannede Robotter betød 30 færre jobs Husk at anmelde arbejdsskader»vi skal turde være anderledes«kunderne har krav på godt og frisk brød. Derfor startes hele produktionen i Bagerhuset op hver dag. Det giver arbejde til 12 bagersvende Da bagermester Tonny Pedersen åbnede Bagerhuset i Galten i efteråret 2012 måtte han starte fra nulpunktet. Bageriet havde stået tomt i flere måneder efter en konkurs, og han kendte ikke landsbyen og kundegrundlaget. Men han havde en masse ideer og et helt specielt koncept: Hele produktionen skulle startes op hver dag, og alt skulle laves fra grunden. Konceptet har betydet, at der i dag er 12 bagersvende ansat i Bagerhuset i Galten. Og så er der kommet fem bagerbutikker til. Tonny Pedersen indrømmer, at man skal være af en ganske særlig støbning, hvis man vil arbejde i Bagerhuset. Alle, der søger arbejde, kommer til en samtale. Her kan jeg hurtigt mærke, om bagersvenden vil passe ind i vores koncept.

2 På besøg FORTSAT FRA FORSIDEN Nogle må jeg afvise med det samme. Andre bliver kun en måned eller to, så rejser de, fordi de har en indgroet opfattelse af, hvordan man laver brød. De kan simpelthen ikke arbejde efter vores koncept. Det betyder, at jeg skal langt omkring for at finde de helt rigtige bagersvende, siger Tonny Pedersen. Den unge mestersvend 23-årige Natasja Tornbjerg er mestersvend og blev dansk mester for unge bagere ved Skills - Danmarksmesterskaberne i erhvervsuddannelser i Vi har meget frihed i vores arbejde, men det betyder også, at der lægges ansvar på hver enkelt medarbejder. Vi har ikke lister med, hvad hver enkelt skal lave. Det kommer helt af sig selv. Vi Robotter betyder 30 færre job Sammen med nye robotter producerer 50 ansatte 75 tons havregryn i døgnet hos Lantmännen Cerelia Som et led i en moderniserings- og effektiviseringsplan, har de ansatte på Lantmännen Cerealia i Vejle i løbet af de seneste år sagt velkommen til flere robotter. Det har givet omkring 30 færre timelønnede kolleger, så der nu er 50 timelønnede i produktionen. - Konkurrencen er meget hård. Derfor har vi også accepteret indførelse af den nyeste teknologi og planerne om besparelser. Mange af de mindre ting, vi havde i lokalaftalen, er blevet opsagt. I stedet er de samlet i et såkaldt kvalifikationstillæg, siger Kim Johannesen, der er tillidsrepræsentant på gryn- og specialmøllen. De mange tiltag på Lantmännen Cerealia i Vejle har betydet en stor effektivisering. Således har man i dag mulighed for at indveje 900 tons korn i døgnet til rensning og valsning på de tre møller. Aktivitet døgnet rundt Man arbejder i treholdsskift, lige som man har et nathold og et weekendhold. Der tages prøver en gang i timen. Her kontrollerer Kim Johannesen 100 gram korn efter rensning. Der må maksimalt være fem procent skaller tilbage. Man arbejder to og to. Er en syg, må den anden tage over. Klaus Lukoschewitz og Kim Johannesen er makkere. Poserne skal stadig lægges i maskinen manuelt. Det sørger John Hansen for. ARTIKLERNE PÅ LOKALSIDERNE ER SKREVET AF CLAUS GJEDSIG FOTO: HENRIK BJERG 2

3 Leder arbejder som et stort team, siger Natasja Tornbjerg. Hun er glad for de udfordringer, der ligger i, at hele produktionen starter op hver dag, og at alt laves fra bunden. - Det er selvfølgelig nemmere at købe eksempelvis pulver til creme, marmelade og så videre, men det laver vi altså selv. Og vi er sikre på, at kunderne kan smage det. At det er ægte bagerhåndværk, forklarer hun. Tonny Pedersen siger, at der også er store besparelser i at lave alt selv. Han regner med, at det sparer ham for omkring en million om året. Mange bagermestre i Danmark må lukke og giver ofte høje lønninger skylden. Men sådan ser Tonny Pedersen ikke på det. - Man skal hele vejen igennem turde være anderledes. En god bager skal have en god løn. Derfor er lønniveauet hos os også i den pæne ende. De bagersvende, som tjener mindst, ligger i snit mellem 3000 og 4000 kr. over, hvad overenskomsten kræver, siger han. Læs mere på ostjylland.nnf.dk - Det er en arbejdsplads, hvor der er aktivitet hele døgnet. Dag- og aftensholdene går på skift en uge ad gangen, mens nat- og weekendholdet er faste. På møllen i Vejle producerer man udelukkende havregryn, mel og specialprodukter til det danske marked. - Havregryn går aldrig af mode. Det er den foretrukne morgenmad for rigtig mange danskere. Vi kan producere op til 75 tons om dagen, siger Kim Johannesen. Paletten af specialprodukter er meget bred. Eller som fællestillidsrepræsentant Kurt Villadsen udtrykker det: - I det meste af det brød, der købes i Danmark, er der en ingrediens fra vores produktion i Vejle i. Det kan være alt fra knækkede kerner til det fine mel, som man ruller en del rugbrød i. Tillidsrepræsentant for chaufførerne er Brian Kajberg Jensen. Sidemands-oplæring På møllen i Vejle producerer man under egne brands som AXA, Amo, Gluten og Kornkammeret. Men en meget stor del af produktionen sælges også som private labels. Der er i øjeblikket ikke tegn på, at der skal fastansættes nye medarbejdere. - Men selvfølgelig får vi da nye kolleger, når nogle finder andet arbejde eller de ældste går på pension. Nye kommer i sidemands-oplæring og det kan være en lang proces. Jeg har været her i ti år, og føler, at jeg stadig ikke er udlært, siger Kim Johannesen. Mange af de timelønnede er ufaglærte, men man vil gerne, at nye er procesoperatører. Tidligere tiders meget tunge og manuelle arbejde på møllen er så godt som afskaffet. I dag styres produktionen i et lukket system via computere. Derfor er der heller ikke brug for så mange ansatte mere, siger Kim Johannesen. I er godt nok effektive, venner! Siden krisen startede er produktiviteten i den danske industri vokset markant. Fra 2008 og frem til 2014 er produktiviteten steget med 32 procent. Det viser en analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er betydeligt mere end det øvrige EU, hvor f.eks. Sverige med 11 procent og Tyskland med 6,2 procent halter bagefter Danmark. EU ligger i gennemsnit på 11 procent. Og hvis vi tager hele perioden fra overgås vi kun af Sverige i produktivitetstilvækst! Så det er ikke uden grund, at Thorning har påstået, at krisen er ovre. Vi har vel nærmest produceret os ud af den. Og samtidig er det sådan, at det har stor betydning, hvilken pris, der nu tages for de enheder, der produceres. Og også her ligger vi rigtigt godt, idet vi i Danmark i modsætning til mange andre producerer og sælger prisstærke produkter. Men den vildt store produktivitetsfremgang er så samtidig også årsagen til, at beskæftigelsen er faldet mere end i andre lande. Altså færre har produceret betydeligt mere. Det har så også den slags konsekvenser. Men tilbage til den store stigning i produktiviteten: Nu gider vi ikke mere høre på arbejdsgivernes mørkemænd. Ud i lyset med fakta. Det skal da koste til næste OK-fornyelse i Det må være slut med det, man kan kalde lønmodtagernes umådeholdne mådehold. Altså: Så må arbejdsgiverne til lommerne næste gang! Af Kjeld Nielsen Afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Østjylland. Det skal koste til næste OKfornyelse KJELD NIELSEN 3

4 Uddannelse De første akademiuddannede For snart seks år begyndte det første hold af tillidsvalgte i Fødevareforbundet NNF Østjylland en videregående uddannelse. Nu har de bestået med flotte karakterer For snart seks år siden fik afdelingsformand Kjeld Nielsen, Fødevareforbundet NNF, det han selv kalder en meget vild idé. Han følte, at der var behov for, at de tillidsvalgte skulle have flere formelle kompetencer. - De tilbud, som fagbevægelsen kunne tilbyde, var ikke gode nok. De var det, jeg vil betegne som uforpligtigende. Min plan var, at vi skulle uddanne vores tillidsfolk, så de kan matche lederne og de mange udfordringer på arbejdspladserne, fortæller Kjeld Nielsen, der tog kontakt til chefkonsulent Marianne Pfeffer på erhvervsskolen Learnmark i Horsens. Det kom der et kursusprogram ud af, som - efter fem og et halvt år - nu er endt med, at deltagerne har gennemgået akademiforløbet for ledelse. Undervisning i fem vintre I fem vintre er deltagerne blevet undervist - en dag om ugen - i et bestemt fag, hvor de skulle op til både en skriftlig og mundtlig eksamen. Hele forløbet blev afsluttet med en stor eksamen. Den har alle otte nu bestået med høje karakterer, blandt andet et 12-tal og flere 10-taller, så de i dag kan skrive Academy Profession Degree in Leadership and Management på deres CV. - Det har været et helt utroligt forløb med ekstremt interesserede og begejstrede deltagere. Jeg har sjældent mødt et hold med så stor entusiasme. De har virkelig kunnet føre teori over i praksis. Det er en meget svær uddannelse at tage, og det betyder, at de otte nu har uddannnelsespoint nok til at kunne starte på studier, hvor de har lyst i hele Europa, siger Marianne Pfeffer. Afdelingsformand Kjeld Nielsen, der er blandt de otte, der har fuldført akademiuddannelsen, siger, at han er meget stolt af alle på holdet. - Fantastisk dækker ikke. Det er eminent. Jeg er meget, meget stolt. Det har til tider været et meget hårdt forløb, men alle er gået til opgaverne med opsmøgede ærmer, har spyttet i næverne og taget fat. Det blev så stor en succes, at vi starter et nyt hold op, siger han. På ostjylland.nnf.dk kan du læse mere om, hvad deltagerne fik ud af forløbet og hvad de vil bruge deres uddannelse til. Læs mere på ostjylland.nnf.dk Begejstringen var stor, da de otte fra Fødevareforbundet NNF Østjylland sluttede deres akademiforløb. Fra venstre chefkonsulent på Learnmark Marianne Pfeffer, Morten Jensen, Anette Larsen, Betina Moslund, Henrik Redmond, Susanne Nielsen, Lene H. Madsen, Irene Olsen og Kjeld Nielsen. 4

5 Til skade på jobbet»vi får ikke kendskab til alle arbejdsskader«det er vigtigt, at en arbejdsskade bliver indberettet med det samme. Ellers kan det få økonomiske konsekvenser. Sådan lyder det fra Palle Ulriksen, sagsbehandler i Fødevareforbundet NNF Mange fødevarearbejdere anmelder det ikke, når de kommer til skade på jobbet. Det fortæller sagsbehandler Palle Ulriksen, der håndterer arbejdsskader og sociale sager i Fødevareforbundet NNF. - Det kan skyldes, at de føler, at skaden ikke er så alvorlig, men også af frygt for at miste deres arbejde. Den holdning skal vi væk fra. Alle arbejdsskader skal anmeldes. Ellers kan det få økonomiske konsekvenser eller det, der er værre: at sagen ikke kan behandles, siger Palle Ulriksen. Selv en lille og måske banal arbejdsskade, eksempelvis en klemt hånd eller et vrid efter et fald, kan udvikle sig. - Problemerne kan måske komme efter et par dage, hvor man sygemeldes, og så er det for sent. En arbejdsskade skal anmeldes den dag, den sker. Ellers kan det være svært at bevise, at skaden er opstået på arbejdspladsen. Derfor er det utrolig vigtigt, at man kontakter sin leder eller mester, samt sin arbejdsmiljørepræsentant, så en skade kan blive registreret. Det betyder også, at vi har noget konkret at holde os til, hvis der senere skal oprettes en sag. Penge for svie og smerte Palle Ulriksen oplever også, at der er medlemmer, der selv forsøger at køre en arbejdsskadesag gennem systemet. - Det er utrolig indviklet, og man skal have kendskabet til systemet. Jeg oplever nogle gange, at et medlem kommer klokken fem minutter i 12 med en sag, som han eller hun selv har forsøgt at køre. - Arbejdsskadesager kan være utroligt komplicerede, fordi jeg kun har meget kort tid til at sætte mig ind i den, og at der så godt som altid mangler eksempelvis udtalelser og lignende. Men jeg gør, hvad jeg kan inden for tidsfristen. Sagsbehandling af arbejdsskader og sociale sager er nemlig kerneopgaver i Fødevareforbundet NNF, siger Palle Ulriksen. De sociale sager Palle Ulriksen har også en del såkaldte sociale sager, hvor medlemmer er ved at komme i klemme, eksempelvis når de mister retten til sygedagpenge. - En social sag opstår i det fleste tilfælde i forbindelse med en arbejdsskadesag. Der er tale om en social sag, når et medlem har risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet eller mister sit forsørgelsesgrundlag. Her går vi ind og yder bistand i forhold til sygedagpengeloven, revalidering, fleks- eller skånejob, lov om aktiv beskæftigelsesindsats og førtidspension, siger Palle Ulriksen. Han understreger at det også er meget vigtigt, at man henvender sig i god tid i denne slags sager, så der er tid til at gå den enkelte sag grundigt igennem, siger Palle Ulriksen. Selv en lille sag kan pludselig vokse sig stor, siger Palle Ulriksen. 5