Bjørnsholm Å. Vandløbsprojekt forundersøgelse

Transkript

1 Bjørnsholm Å Vandløbsprojekt forundersøgelse Januar

2 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND Indledning Identifikation af projektet GENEREL BESKRIVELSE AF PROJEKTET Områdebeskrivelse Kommuneplan Natur Friluftsmæssige og kulturhistoriske værdier Vandløb Vandplan Regulativ Fiskeundersøgelser INDSATSER Indsats 538 Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk Beskrivelse og formål Målsætning og tilstand Planmæssige bindinger Naturbeskyttelse Okker Historik Nuværende fysiske forhold Projektforslag Konsekvensvurdering Lodsejeroversigt Projekternes gennemførlighed Overslag og tidsplan Indsats 547 Kildebækken Beskrivelse og formål Målsætning og tilstand Planmæssige bindinger Naturbeskyttelse Okker Historik

3 3.2.7 Nuværende fysiske forhold Projektforslag Konsekvensvurdering Lodsejeroversigt Projektets gennemførlighed Overslag og tidsplan Indsats 526 Ejstrup Bæk Beskrivelse og formål Målsætning og tilstand Planmæssige bindinger Naturbeskyttelse Okker Historik Nuværende fysiske forhold Projektforslag Konsekvensvurdering Lodsejeroversigt Projektets gennemførlighed Overslag og tidsplan EFFEKT AF PROJEKTETS INDSATSER Indflydelse på dyre- og planteliv Myndighedsbehandling Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) Tilladelse efter vandløbsloven Tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven Museumsloven ØKONOMI OG TIDSPLAN

4 1. Baggrund 1.1 Indledning Ifølge vandplan 2014 skal kommunerne gennemføre en række indsatser i vandløb for at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Det drejer sig i første omgang om at fjerne spærringer, åbne rørlagte strækninger og restaurere strækninger. Det overordnede formål med indsatsen er at leve op til EU s vandrammedirektiv om at vand skal have en god økologisk tilstand. Indsatsen foregår efter Bekendtgørelse nr af 29. oktober 2012 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering udstedt af Fødevareministeriet som ændret ved Bekendtgørelse nr. 236 af 13. marts 2014 og Bekendtgørelse nr af 30. oktober 2012 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering, som ændret ved Bekendtgørelse nr. 437 af 29. april 2013 udstedt af Miljøministeriet. Rapporten gør rede for resultatet af forundersøgelserne for indsatserne i projektet. 1.2 Identifikation af projektet Projekttitel: vandløbsindsatser i Bjørnsholm Å-systemet Projektet omfatter 3 indsatser fordelt i vandløbssystemet Bjørnsholm Å. Det drejer sig om: Indsats 1: restaurering af vandløb ved Gatten, Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk, reference nr. 538 på delstrækning AAL25691, AAL25692, AAL26627, AAL27112, AAL27113, AAL40149 og AAL Strækningen er på i alt 2837 meter. indsats 2: restaurering af Kildebækken, reference nr. 547 på delstrækningerne AAL25688 og AAL Strækningen er 523 meter. Indsats 3: restaurering af Ejstrup Bæk, reference nr. 526 på delstrækningerne AAL26457 og AAL Strækningen er på 560 meter. AAL1338 som er en indsats i Ranum handler om fjernelse af et 36 meter langt rør. Indsatsen berører en vejbro og er taget ud af den endelige vandplan. Desuden er vandløbet stillestående og dybt og dermed ikke egnet til ørreder ifølge DTU Aqua. Vi foreslår derfor ingen indsats i Ranum. 4

5 2. Generel beskrivelse af projektet 2.1 Områdebeskrivelse Vandløbssystemet Bjørnsholm Å ligger i den nordlige del af Vesthimmerland. Vandløbet indgik i 2006 i naturgenopretningsprojektet Vilsted Sø, som opdelte vandløbet mellem Vilsted og Vitskøl Kloster. Oplandet til Bjørnsholm Å er ca. 40,5 km². Stjernerne markerer indsatserne i projektet 5

6 2.2 Kommuneplan Ved Kildebækken og Ejstrup bæk er der ingen kommuneplanbindinger af betydning for vandløbsrestaureringerne. Ved Gatten med Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk er et stort område udlagt til rekreativt område. Der er tale om Golfbane med tilhørende sommerhusområde og Golfcenter. De nærmere forhold er beskrevet under de respektive indsatser. Naturudpegningerne er omtalt i næste afsnit. 2.3 Natur Herunder er vist et kortudsnit fra Danmarks Miljøportal, der viser de beskyttede naturarealer. Alle vandløbene er beskyttede. Desuden er der beskyttede enge langs Herredsbæk, Tilløb til Herredsbæk, Ejstrup Bæk og Kildebækken. Detaljer ses under beskrivelsen af de enkelte strækninger. Hederne umiddelbart nord og øst for Kildebækken samt søerne er også beskyttede. De er Natura-2000-område. En del af hederne, som ikke er Natura2000-område er fredet. Billedet viser beskyttet natur 6

7 2.4 Friluftsmæssige og kulturhistoriske værdier Området har en stor værdi for friluftslivet. Dels ligger der ved Gatten et stort Golfcenter med tilhørende sommerhuse og hotel, dels er Vilsted Sø på 450 ha et rekreativt område, der ejes af Aage V. Jensens Fond og drives af Naturstyrelsen. Der er mulighed for at sejle på søen, cykle eller gå rundt om søen (20 km), besøge fugletårn og overnatte i shelter. En bro er netop bygget. Der kan også rides i området. 2.5 Vandløb Vandplan Flere dele af Bjørnsholm Å-systemet er udgået af indsatserne i vandplanen. Indsatserne i Faldbæk, Engelstrup Bæk, Ranum Bæk og dele af Kildebækken er fjernet. En strækning på 518 meter i Kildebækken øst for den strækning, der undersøges i dette projekt, er underlagt udskydelse af tidsfrist for at opfylde miljømålet. Begrundelsen er uforholdsmæssig store omkostninger for at nå målet. Et tilløb til Faldbæk, Ejstrup Bæk, var dog med i strækningerne, der kunne få tilskud til restaurering i Vandløbet er ikke målsat længere. Forundersøgelsen gennemføres alligevel, da vandløbet vurderes at have et vist potentiale og havde en høj målsætning i Regionplanen Regulativ Bjørnsholm Å-systemet er omfattet af et fællesregulativ fra Regulativet er tilpasset den nye situation efter etableringen af Vilsted Sø og Kommunalreformen. I Herredsbæk nordvest for Gatten er der i flere omgange sket restaurering, bestående af slyngning af bækken og tilførsel af grus. Foruden fællesregulativet er der særlige regulativer for hvert vandløb også fra Under hver af indsatserne er regulativbestemmelserne nærmere beskrevet Fiskeundersøgelser I rapport fra 2013 gennemgår DTU Aqua målinger og observationer fra Der er sket en stigning i antal stationer, hvor der er fanget ørredyngel fra 1989 til 2012, men en mindre nedgang i antal stationer med ældre ørreder. Det samlede smoltudtræk er i 2012 beregnet til 2942 stk., hvoraf en stor del bliver i Vilsted Sø og/eller går tabt. Under de enkelte indsatser gennemgås rapportens resultater nærmere. 7

8 3. Indsatser I dette projekt indgår 3 indsatser. Numrene er 538 Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk, 547 Kildebækken og 526 Ejstrup Bæk. Indsatserne består alle af restaurering af vandløb. Forundersøgelsen skal belyse de biologiske og tekniske muligheder for at gennemføre projektet og belyse konsekvenserne ved projektet. Desuden redegøres for lodsejerforhold og afværgeforanstaltninger. Forundersøgelsen skal danne grundlag for det kommende projekt. I det følgende beskrives resultatet af forundersøgelsen af hver af indsatserne med de afvandingsmæssige konsekvenser og miljømæssige gevinster. 3.1 Indsats 538 Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk Beskrivelse og formål Bækken er med sin længde på 11 km hovedvandløbet til Vilsted Sø. Vandløbet begynder ved udløb af Sjørup Sø og får efter 791 meter udløb fra Tilløb til Herredsbæk. Restaureringen omfatter strækningen fra 160 meter efter udløbet fra søen til 220 meter efter tilløbet af Tilløb til Herredsbæk, samt hele Tilløb til Herredsbæk. Se den eksakte strækning på kortudsnittet fra MiljøGIS: Den grønne streg viser indsatsområdet 8

9 3.1.2 Målsætning og tilstand Herredsbæk og Tilløb til Herredsbæk har været målsat som B1-vandløb i Regionplanen for Nordjyllands Amt. Det betyder, at vandløbene skal kunne være gyde- og opvækstvand for ørreder og andre laksefisk. Det er typisk småvandløb med godt fald, gruset bund og god sommervandføring. I vandplanen er vandløbene målsat til god økologisk tilstand. I Basisanalysen er vandløbenes tilstand moderat økologisk tilstand for både smådyr og fisk og ukendt for planter. I risikoanalysen er vandløbene i risiko for ikke at opfylde målet for fisk og planters vedkommende, men ventes opfyldt for smådyrene. Tilstanden i vandløbet Herredsbæk i projektområdet er faunaklasse 4 og målsætningen er 5. Målet med hensyn til smådyr er dermed ikke nået. Tilstanden i Tilløb til Herredsbæk er ukendt. DTU Aqua har i 2012 beskrevet tilstanden sådan: Øverste del af Herredsbæk løber som en sandet kanal med svag strøm. Ved undersøgelsen blev der ikke befisket, pga. manglende tilkørselsforhold. Vandløbet er kun egnet i begrænset omfang for ørreder og har generelt ringe fysiske forhold. Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: cm. Syd for Gatten ændrer vandløbet karakter, og de fysiske forhold er bedre, med større fald og fine skjul ved underskårne brinker og i grøden. Strækningen er plaget af sandvandring og der er kun få steder med grusbund. Der blev fundet en fin selvreproducerende ørredbestand, der siden sidste undersøgelse er steget markant. Bestanden kan forøges yderligere ved udlægning af grus og skjulesten og man samtidig reducere sandvandringen. Vandet virker næringsrigt og der er en del brune alger. Lgd.: ca. 1,9 km, gbr.: 1,6 m, dybde: cm. Tilløb til Herredsbæk Vandløbet afvander Navnsø og var på tidspunktet for undersøgelsen næsten tørlagt og vokset til i græs og pilekrat. Fra Navnsø til Aggersundvej løber bækken gennem flere moser og er rørlagt på flere strækninger. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 0,7 km, gbr,: 1,2 m, dybde: 0-3 cm. Efter rørlægningen under vejen ved Aggersundvej (st. 2) løber bækken med gruset bund og klart vand, men ligger dybt i terræn og er totalt lukket af bredvegetation. Det er tvivlsomt om ørrederne kan passere rørlægningen opstrøms vejen. Ved vejbro på st. 3 findes lidt grusbund og på denne strækning blev der fundet en fin yngelbestand. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr 1,4 m, dybde: cm. 9

10 Sandsynlige årsager til manglende målopfyldelse: Overbredde Visse steder stejle brinker Sandaflejringer Manglende, fysiske kvalitetselementer (sten, grus, trærødder, varierende dybde) Planmæssige bindinger Området er ikke fredet, men ligger i opland til sårbart Natura2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Der er et enkelt fredet fortidsminde ved begyndelsen af Tilløb til Herredsbæk. Grundvandet er kortlagt som Område med drikkevandsinteresser. Tilløb til Herredsbæk ligger i indsatsområde med hensyn til nitrat. Jordbundstypen er humusjord. Der er ikke særlige råstofinteresser. Området er udpeget som areal med særlig landskabelig værdi og særligt naturområde. Den øverste del af Tilløb til Herredsbæk er udpeget til økologiske forbindelser. Herredsbæk modtager regnvand tæt på slutpunktet for restaureringsindsatsen og Tilløb til Herredsbæk modtager regnvand ved krydsningen af Søttrupvej. Der er flere ukloakerede ejendomme i nærheden af vandløbene, men de fleste (sommerhuse) ligger i oplandet til søer Naturbeskyttelse Vandløbene er udpeget som beskyttet vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen indebærer, at der ikke må ske ændringer i tilstanden ud over sædvanlig vedligeholdelse. Det betyder, at der ikke uden dispensation må ske for eksempel rørlægning, etableres overkørsler eller graves af bund eller brinker. 10

11 De grønne arealer er enge, de brune er mose og de gule overdrev Okker Store dele af området er klassificeret som okkerpotentielt med ringe risiko for okkerudledning Historik På de høje målebordsblade fra 1800-tallet er Tilløb til Herredsbæk og den aktuelle del af Herredsbæk allerede helt lige og udrettet. Der er ingen gammel reguleringssag til rådighed Nuværende fysiske forhold Herredsbæk 11

12 Vedligeholdelse af Herredsbæk sker efter regulativ fra Vedligeholdelsen skal ske på grundlag af teoretisk skikkelse. Grøden skæres manuelt 2 gange årligt i juni måned og i perioden fra 1. september til 31. oktober i 40 cm s bredde i naturlig strømrende. I tabellen er strækningen i Herredsbæk opdelt efter fysiske og biologiske forhold. Strækning Stationering meter beskrivelse A Indsatsen begynder, hvor vandløbet slår et knæk på afløbet fra Sjørup Sø. Her står en pumpe, som løfter vand fra en nordsydgående grøft til vandløbet. Klart friskstrømmende vand, fast grusbund, bredde 1,20 m og vanddybde på cm. Stejle, høje brinker, vandplanter, som visse 12

13 steder er skygget væk af bevoksning B Ved golf-øvebanen kommer dræntilløb fra højre, som fører okker. Bunden er ikke længere hvid, men okkerfarvet. Okker på planter og sten. Okkerpræget aftager efter indløbet C Ved sammenløbet med Tilløb til Herredsbæk optræder igen okker. Bækken bliver næsten ikke bredere ved sammenløbet (B:1,30-1,40m). Derfor god strøm og ved vejbroen, Sjørup Søvej, har vandløbet strygkarakter. Efter vejbroen stadig god strøm, sandbund og vandplanter. Ingen sten. Sandførende. Begyndelse af indsats i Herredsbæk med pumpeanlæg 13

14 Strækning A i Herredsbæk Tilløb til Herredsbæk Tilløb til Herredsbæk har selvstændigt regulativ også fra

15 Tilløb til Herredsbæk skal have slået grøde i henhold til regulativet to gange årligt. Første gang i juni måned og anden gang i september oktober. Der slås manuelt i strømrende på 40 cm. Bemærk, at den øvre ende på 569 meter af vandløbet er privat og ikke omfattet af et regulativ. Bundkoter på strækningen er målt og fremgår af tabellen nedenunder. Strækning Station Bundkote Bundbredde Brinkhøjde Fald bemærkning meter cm meter meter A ,83-20,58 0,9 0,70 3,5 Privat del start B ,51-20,26 1,3 til 1,7 0,4 1,0 C ,38-19,57 0,85 2,2 3,2 Privat del slut 15

16 Rørtilløb til Tilløb til Herredsbæk, hvor indsatsen begynder I tabellen er strækningerne i Tilløb til Herredsbæk opdelt efter fysiske og biologiske forhold. A-C er den private del og derfor kunstigt stationeret. Strækning Stationering meter beskrivelse A 0-72 Indsatsen begynder, hvor rørlagt strækning under Aggersundvejen løber ud i lige grøft fra Ø40 cm-rør, 1/3 fuld i december Dybt nedskåret. Stejle brinker. Høj bevoksning. Frisk strømmende. Sideskærm og pileurt. 20 cm dynd og sand. B Knækpunkt. Mindre fald. 1 meter bred. Sideskærm og andre planter. Fast bund de fleste steder. Ved mose afløb til venstre til grøft og brønd, hvor mindre mængde vand forsvinder. C Ved skovpartiet er vandløbet meget dybtliggende og ser unaturligt ud. Frisk strømmende, gruset med strømrende og vandplanter. Udskridende brinker giver stryglignende tilstand. Hvor vandløbet forlader skovpartiet, bliver det mere terrænnært og mindre stejlt på brinkerne. 16

17 D Flot vandløb med sand, ingen sten og grus. Skridende brinker. Ved banebroen, SK4, tydelig strømrende. E Større bredde gennem skovstykket, hvor der på nordsiden også er haver helt til vandløbskanten. F Stærkt strømmende og flot vandløb Begyndelsen af strækning B 17

18 Stejle brinker ved skovparti Strækning B slutter og C begynder ved skoven Generelt er begge vandløbsstrækninger af god kvalitet, men med potentiale til med få midler, at blive endnu bedre for fisk, smådyr og planter. Strækning A, B og C ligger på den private del af bækken Projektforslag Herredsbæk Herredsbæk på strækning A har stejle brinker og mangler sten til at variere strømningen og til skjul. Desuden mangler gydegrus. På strækning B mangler også sten og grus. Okkerproblemet vil blive behandlet på anden måde. På strækning C anbefaler vi at følge DTU-Aquas forslag om at plante rødel og lægge større sten. 18

19 Billedet viser forslagene for strækningerne A, B og C i Herredsbæk Tilløb til Herredsbæk På strækning A er der behov for variation i form af større sten, og da faldet er pænt, kan der lægges gydegrus. Strækning B har ringe fald, så her anbefales at lægge sten til variation og ellers ingen indsats. Strækning C er dybt nedskåret ved skovstrækning. Det er forbundet med stor indsats at ændre på brinkforholdene, da der skal fjernes meget jord og mange træer. Da der er stort fald og pæn strømning, anbefaler vi at brinkerne får lov at skride ud, så de bliver lidt mindre stejle, og at der også her lægges større sten og gydegrus. 19

20 På den kommunale delstrækning D anbefaler vi at følge DTU-Aquas forslag om at plante rødel og lægge større sten og grus. Strækning E bør indsnævres ved udlægning af sten og grus. Strækning F behøver ingen indsats. DTU-Aqua anbefaler i udsætningsplan 2012 at plante rødel og udlægge større sten og grus i øvre del af Tilløb til Herredsbæk og på øvre del af strækning D samt fra sammenløbet til slut på indsats. Træerne vil beskytte mod høj temperatur i sollys. 20

21 3.1.9 Konsekvensvurdering Det vurderes, at de skitserede indsatser vil have en gavnlig indvirkning på smådyr tilknyttet fast substrat i vandløbet og ikke mindst en effekt for fiskenes mulighed for at gyde ved udlægning af gydegrus og for ynglens mulighed for at klare sig i den første tid efter klækningen ved at søge skjul under og ved sten. Træer langs dele af vandløbene vil give skygge og dermed nedsætte temperaturen i vandløbet til gavn for dyrelivet. Den forholdsvis beskedne indsats med at udlægge sten og grus vurderes ikke at have en nævneværdig effekt på afvandingen. Regulativmæssig bundbredde er 0,5 til 0,6 m. Bredden er i dag betydeligt større, så en indsnævring vil blot tilnærme tilstanden til regulativet. I den private del er der ingen vedligeholdelsesbestemmelser, men her skønnes afvandingen heller ikke at blive påvirket væsentligt Lodsejeroversigt Der er ikke holdt lodsejermøde. Repræsentanten for ålavet i Bjørnsholm Å-systemet, Erik Møller, har gennemgået strækningerne sammen med kommunen. Han havde ikke de store indvendinger mod ideerne, men så helst, at der ikke bruges for store midler på projekter med hensyn til fiskene. De øvrige lodsejere får tilsendt link til rapporten om forundersøgelsen. 21

22 Lodsejere ved Herredsbæk 22

23 Lodsejere ved Tilløb til Herredsbæk Projekternes gennemførlighed Der synes at være gode muligheder for at gennemføre projektforslagene. Lodsejerne har tidligere accepteret tilsvarende tiltag i vandløbene og har ikke ytret modstand mod projekterne. Hvis det besluttes, at projektet skal gennemføres, vil indsatserne blive behandlet efter vandløbslovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser, så lodsejerne har mulighed for at klage. 23

24 Overslag og tidsplan De skitserede tiltag vurderes at kunne udføres i løbet af 7 måneder efter tilsagn med myndighedsbehandling, udbud og udførelse. Omkostninger er overslagsmæssigt sat til følgende i henhold til satserne i Virkemiddelkataloget: Herredsbæk Strækning Indsats Længde Pris A Sten og grus, afrette brinker B Sten og grus C Sten og grus, rødel Projektering, tilsyn m.v I alt Tilløb til Herredsbæk A Sten og grus B sten C Sten og grus, rødel D Sten og grus E Indsnævre med sten Projektering, tilsyn m.v I alt Indsats 547 Kildebækken Beskrivelse og formål Bækken er et tilløb til Herredsbæk, som løber i Vilsted Sø i den østlige ende. Ifølge regulativet er vandløbet 1575 meter langt. De øverste 362 m er genslynget i 2009 med en forlængelse af denne strækning på 85 m. Indsatsen gælder fra øvre ende til skalapæl 1(SK 1) i station 657. Placeringen af indsatsen fra MiljøGIS er vist på billedet. 24

25 Den grønne streg viser indsatsområdet Målsætning og tilstand Kildebækken har været målsat som B1-vandløb i Regionplanen for Nordjyllands Amt. Det betyder, at vandløbet skal kunne være gyde- og opvækstvand for ørreder og andre laksefisk. Det er typisk småvandløb med godt fald, gruset bund og god sommervandføring. Kildebækken er målsat til god økologisk tilstand. Tilstanden er karakteriseret som moderat økologisk tilstand. I risikovurderingen er strækningen vurderet til ikke at være i risiko for ikke at opnå målet for smådyrene, mens risikoen for fisk og planter ikke kan vurderes. Det er ikke helt klart, hvad årsagen er til at vandløbet ikke har målopfyldelse, men det vurderes at være manglende indsats på den nedre del af strækningen. Det vil sige efter restaureringen og til SK1. Her vil det være en fordel med udlægning af sten og grus, der giver variation i de fysiske forhold og skjul. Vedligeholdelse af Kildebækken foregår ved en årlig gennemgang i september måned på den strækning, der allerede er restaureret (st ). Strækningen løber indtil sandfanget. Derefter skal skæres med hånd 2 gange årligt med en strømrende på 55 cm indtil Sk 1. 25

26 3.2.3 Planmæssige bindinger Grundvandet er kortlagt som Område med drikkevandsinteresser og ligger uden for nitratfølsomme områder. Jordbundstypen er humusjord Der er ikke særlige råstofinteresser. Skovrejsning er uønsket, området er udlagt som særligt naturområde, økologiske forbindelser, område med særlig landskabsmæssig værdi og som lavbundsareal Naturbeskyttelse Kildebækken er udpeget som beskyttet vandløb og dermed omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen indebærer, at der ikke må laves ændringer i tilstanden ud over den sædvanlige vedligeholdelse. Kildebækken grænser op til mose og eng på strækningen, som vist på billedet. Området er ikke fredet, men ligger i oplandet til sårbart Natura2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Langs hele vandløbet er skovrejsning uønsket. De grønne arealer er enge og de brune er mose. 26

27 Afløb fra søen til Kildebækken Okker Kildebækken gennemløber på hele strækningen et område, der er udpeget som okkerpotentielt, klasse II (middel risiko for udledning) Historik På de høje målebordsblade fra 1800-tallet er bækken forlagt til en placering lidt nordligere, end den nuværende. Bækken starter i en sø, som er meget større end den nuværende sø. På de lave målebordsblade har søen omtrent den nuværende udstrækning og bækken er helt lige og udrettet Nuværende fysiske forhold Tabellen er fra regulativet og viser de fysiske forhold for den udpegede strækning 27

28 Vandløbet ligger terrænnært og virker dynamisk med varierende bund, store sten i vandløbet og slyngninger på den restaurerede del. Vandløbet modtager flere større tilløb, ligesom søen fødes af to store dræntilløb. I tabellen er strækningen opdelt efter fysiske og biologiske forhold vurderet i januar Strækning Beskrivelse Længde Karakter meter A Station 0 til 434 (sandfang) 434 Strækningen er restaureret i 2009 i forbindelse med nedlæggelse af Kildebækkens Dambrug. Der er sket genslyngning og udlægning af sten og grus. De fysiske forhold er gode. Flere steder poser vandløbet ud, fordi der kommer kilder til vandløbet. Strømmen er god, der er mange vandplanter og fisk, 5-10 cm, er observeret. Omkring. station 250 vælder sand op af bunden ligesom ved Blåkilde. Det vurderes at være underjordiske kilder, der løfter sandet op i vandløbsbunden. B Station Denne strækning er ikke restaureret. Her mangler sten og slyngninger for at være på højde med resten. Bunden er gruset flere steder. DTU Aqua har i 2012 beskrevet forholdene for fisk sådan: Vandløbets videre forløb fra søen er plaget af sandvandring, men der er også korte strækninger med fin gruset bund der er egnet til gydning. Vandløbet har et godt fald og vandkvaliteten vurderes som rigtig god. Der blev ikke fortaget elbefiskning pga. vanskelige tilkørselsforhold, men der blev observeret en del fisk i søen. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,2 m, dybde: cm. 28

29 Den restaurerede del af Kildebækken Den urestaurerede del af Kildebækken 29

30 3.2.8 Projektforslag Årsagerne til, at vandløbet ikke har målopfyldelse, vurderes at være manglende indsats på strækning B. Her mangler variation i vandløbet, bredden er rigelig og der mangler skjule- og gydesteder. Vi foreslår derfor, at indsatsen koncentreres om strækning B. Længden er ca. 223 meter. Det foreslås, at indsnævre vandløbet ved at lægge grus og sten skiftevis i hver side, så der kommer et svagt slynget forløb af strømrenden. Bag stenene skubbes brinkjorden ned til vandløbet. Vi foreslår, at lægge en gydebanke på 10 meters længde med grus på strækning B. Det eksisterende sandfang ventes at beskytte gydebanken mod at sande til. Skjulstenene lægges tilfældigt på strækningen Konsekvensvurdering Det er vurderet, at de foreslåede tiltag ikke vil betyde ændringer i afvanding, der ikke allerede er indeholdt i regulativet. Der ventes ingen væsentlige ændringer i de beskyttede naturarealer langs vandløbet. Tiltagene vil betyde en forbedring af den fysiske tilstand i vandløbet til gavn for fisk og de smådyr, der er naturligt tilknyttet vandløbet. 30

31 Lodsejeroversigt Ejendoms Ejer Adresse Matr.nr. nr Rene Lund Hansen Aarsvej Løgstør 1n 7548 Thomas Nørgaard Christensen Sparevej Løgstør 1e 6752 Leif Jensen Hobrovej Løgstør 2a Hans J. Ø. Andersen Viborgvej Løgstør 4b 6244 Jørgen Dalsgaard Viborgvej Løgstør 7a 6721 Boet efter Helle og Steen Aarsvej Løgstør 3a Schleimann Nielsen 6726 Den Mandæiske Mandea Årupvej Løgstør 6f 6756 Leif Larsen Årupvej Løgstør 2f 6749 Dan Christoffersen Årupvej Løgstør 1c Lodsejerne er orienteret om planerne for restaurering, men der har ikke været holdt møde. To lodsejere har henvendt sig om uddybende information. Lodsejere ved Kildebækken 31

32 Projektets gennemførlighed Det vurderes, at projektet er gennemførligt både, hvad angår de fysiske forhold og lodsejernes indstilling. Vi vurderer, at en indsats på strækning B, vil fuldende den omfattende restaurering af bækken, der har fundet sted Overslag og tidsplan De skitserede tiltag vurderes at kunne udføres i løbet af 5 måneder med myndighedsbehandling, udbud og udførelse. Omkostninger er overslagsmæssigt sat til følgende i henhold til satserne i Virkemiddelkataloget: gydebanke, skjulesten på 223 m. køreplader på 100 meter a 150 kr. projektering, myndighedsansøgning, udbud, tilsyn, rapportering I alt kr kr kr kr. 3.3 Indsats 526 Ejstrup Bæk Beskrivelse og formål Bækken er et tilløb til Faldbæk, som løber i Vilsted Sø i den sydøstlige ende. Ifølge regulativet er vandløbet 717 meter langt. Indsatsen er beskrevet til restaurering af 654 meter vandløb. Forskellen på 63 meter er lidt usikker. Den sidste strækning til udløbet i FaldbFaldbækæk ikke er med i restaureringen, men den er på 160 meter. Den lige strækning, der skal restaureres, er 97 m længere end den strækning, der er offentlig med regulativ. Det må være en rørlagt strækning, idet regulativet begynder, hvor en Ø40 cm rørledning munder ud i vandløbet. Åbning af rør indgår dog ikke i restaureringsindsatsen. Vi har derfor ikke den rørlagte strækning med i projektet. Projektet omhandler dermed en strækning på 557 meter. 32

33 3.3.2 Målsætning og tilstand Ejstrup Bæk har været målsat som B1-vandløb i Regionplanen for Nordjyllands Amt. Det betyder, at vandløbet skal kunne være gyde- og opvækstvand for ørreder og andre laksefisk. Det er typisk småvandløb med godt fald, gruset bund og god sommervandføring. I de første udgaver af vandplanen var vandløbet målsat til god økologisk tilstand, men i den vedtagne plan 2014 er vandløbet udgået fra målsætningskortet. Vandløbet var dog på kortet over indsatser, der i 2012 og 2013 kunne få tilskud til restaurering. Derfor er denne forundersøgelse sat i værk. Tilstanden i vandløbet er faunaklasse 4 og målsætningen var 5. Årsagerne til den manglende målopfyldelse skønnes at være hårdhændet vedligeholdelse i for stor bredde, ringe fald, ringe variation og manglende skjul. 33

34 Ejstrup Bæk set fra start nedstrøms Vedligeholdelse af Ejstrup Bæk skal ske på grundlag af teoretisk skikkelse. Grøden skæres 1 gang årligt i perioden fra 15. september til 31. oktober i 30 cm bredde i naturlig strømrende Planmæssige bindinger Området er ikke fredet, men ligger i opland til sårbart Natura2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Langs hele vandløbet er skovrejsning uønsket. Grundvandet er kortlagt som Område med drikkevandsinteresser og ligger uden for nitratfølsomme områder. Jordbundstypen er humusjord. Der er ikke særlige råstofinteresser. Området er udlagt til økologiske forbindelser og som naturområde. Skovrejsning er uønsket. Ejstrup Bæk modtager ikke overfladevand fra regnbetingede udløb Naturbeskyttelse Hele den åbne del af bækken er udpeget som beskyttet vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen indebærer, at der ikke må ske ændringer i tilstanden ud over sædvanlig vedligeholdelse. Det betyder, at der ikke uden dispensation må ske for eksempel: rørlægning etableres overkørsler 34

35 graves af bund eller brinker Ejstrup Bæk grænser på hele strækningen op til beskyttet eng bortset fra en kort strækning, hvor der er beskyttet mose. De grønne arealer er enge og de brune er mose Okker På hele strækningen løber vandløbet i okkerpotentielt område, klasse 1. Det vil sige, at der er stor risiko for udledning af okker ved sænkning af vandstanden Historik På de høje målebordsblade fra 1800-tallet er bækken på den nedre del allerede helt lige og udrettet. Der er ingen gammel reguleringssag til rådighed Nuværende fysiske forhold Tabellen nedenunder er fra regulativet. Bemærk at strækningen, der skal restaureres er sat til 653 meter i MiljøGIS. Det vil sige, at faldet er i størrelsesordenen 0,65 på den øvre del og lidt lavere på den nedre del. 35

36 Vandløbet er dybt nedskåret i terrænet fra ca. 1,5 meter til 1 meter. Bunden er i 2010 registreret 15 til 40 cm over den regulativmæssige bund. Bredden er generelt også langt større end den regulativmæssige bund. Vandløbet modtager flere større dræntilløb og har en enkelt rørbro. I tabellen er strækningen opdelt efter fysiske og biologiske forhold vurderet i januar Strækning Beskrivelse Længde i meter A Rørbro B (fra A til slut) Skalapæl 1 Efter knækket Vandløbet fra begyndelsen, som er rørtilløb Ø40 beton. Til maskiner og evt. dyr, Ø80 cm Vandløbet fra slutningen af A og til knækket på 90 grader Fra slutningen af B til sammenløb med Faldbæk Karakter 262 Pænt vandløb med klart vand, god strøm og sandbund med ribber, få vandplanter delvis på grund af skygge. God vandføring. Varierende dybde. Bundbredde 1,2 meter voksende til 2 meter ved rørbro. Ved skovpartiet ligger 30 cm sand. 6 Lidt dårligt vedligeholdt. Rørene er tilsyneladende forskubbet. Røret omtrent fyldt. Vandløbsbredde 2,50 m. Opstrøms broen ligger bunden 70 cm under overkant rør. Fast bund med 10 cm slam. Bundbredde 2 meter. 289 Svag strøm, ikke muligt at se bunden. En del planter, blandt andet sideskærm, sødgræs. Bundbredde ca. 2 meter Mere end 80 cm til fast bund. Bredde 2,20 m Flere vandplanter og bedre strøm. Her er set brøndkarse. Strækningen Ikke med i projektet. Koter, meter 8,41 til ca. 8,30 0,65 fald 8,24 8,30 til 8,10 Bundkote 8,19, Vsp. kote 8,59 36

37 Fra strækning A med sandbund 37

38 Start af strækning B ved rørbro Fra strækning B med vandplanter, overbredde og blød bund 38

39 3.3.8 Projektforslag Årsagerne til, at vandløbet ikke har målopfyldelse, vurderes at være manglende variation i vandløbet, for stor bredde, manglende skjule- og gydesteder og ringe fald. Vi foreslår, at indsatsen koncentreres om strækning A, hvor der er fast bund, god strømning og nogenlunde faldforhold. Længere nedstrøms er det bundløs tørvebund og mere stillestående vand. Faldforholdene kan der ikke umiddelbart ændres på. Der skulle dog være mulighed for at lægge en enkelt gydebanke i strækning A. Det foreslås desuden at indsnævre vandløbet ved at lægge sten skiftevis i hver side, så der samtidig kommer et svagt slynget forløb af strømrenden. Bag stenene skubbes brinkjorden ned til vandløbet. Vandløbet er ca. dobbelt så bredt, som forudsat i regulativet. Vi foreslår således en gydebanke på 10 meters længde med grus på strækning A, som samtidig indsnævres til regulativmæssig bredde på 50 cm. Skjulstenene lægges tilfældigt på den 262 meter lange strækning. Resten af vandløbet, strækning B, forbedres gennem en ændret vedligeholdelse, der svarer bedre til regulativ og vedligeholdelsesbladet. Dette ligger uden for projektet, da ændret vedligeholdelse ikke er et virkemiddel i Vandplan Konsekvensvurdering Det er vurderet, at de foreslåede tiltag ikke vil betyde ændringer i afvanding, der ikke allerede er indeholdt i regulativet. Tiltagene vil indsnævre vandløbet til regulativmæssig bredde og overholde bundkoterne. Der vil nok ske en mindre ændring i afvandingen i forhold til den nuværende situation, men ikke i forhold til regulativet. Der ventes ingen væsentlige ændringer i de beskyttede naturarealer langs vandløbet. Vandløbet er også beskyttet natur, men vurderes at få bedre forhold ved indsatserne. Hvis der gennemføres en restaurering af vandløbet med indsnævring og udlægning af sten og grus, er det er forudsætning, at vedligeholdelsen ændres. Da vandløbet er hårdt maskinelt vedligeholdt i dag, anses en ændring i vedligeholdelsen til skånsom vedligeholdelse for ønskelig. Desuden bør der ske tilpasning til den regulativmæssige skikkelse. 39

40 Lodsejeroversigt Oversigt over lodsejere: Ejendoms Ejer Adresse Matr.nr. nr. 364 Kristian Eriksen Ejstrupvej 16, Flejsborg 9640 Farsø 1e 364 Rigmor Eriksen do Do do 367 Jan Bojer Ejstrupvej 30, Flejsborg 9640 Farsø 2d 2f 901 Bent Kristensen Gattenvej 21, Flejsborg 9640 Farsø 2h 2i 951 Bob Pinstrup Hedevej 15, Flejsborg 9640 Farsø 5a 3500 Arne Jensen Flejsborgvej 37, V. Hornum 9640 Farsø 1c Hans Andersen Faldvejen Løgstør 1i Lodsejerne er orienteret om planerne for restaurering, men der har ikke været holdt møde. En enkelt lodsejer har henvendt sig om uddybende information. Lodsejeroversigt Projektets gennemførlighed Det vurderes, at projektet er gennemførligt både hvad angår de fysiske forhold og lodsejernes indstilling. Det kan diskuteres, om en restaurering isoleret i Ejstrup Bæk 40

41 er ønskelig, når der ikke skal ske andet i Faldbæk, og når indsatsen er taget ud af vandplanen. Vi vurderer dog, at en indsats i den øvre ende af Ejstrup Bæk vil være en gevinst for fisk og smådyr tilknyttet fast substrat. Samtidig vil ændret vedligeholdelse i hele bækken medvirke til bedre miljøtilstand Overslag og tidsplan De skitserede tiltag vurderes at kunne udføres i løbet af 5 måneder med myndighedsbehandling, udbud og udførelse. Omkostninger er overslagsmæssigt sat til følgende i henhold til satserne i Virkemiddelkataloget gydebanke, skjusten, indsnævring af bund med større sten og jord fra brinkerne afretning af brinker over hele strækningen på 262 m kr. køreplader på 200 meter a 150 kr. * kr. projektering, myndighedsansøgning, udbud, tilsyn, rapportering * måske ikke nødvendigt I alt kr kr. 41

42 4. Effekt af projektets indsatser 4.1 Indflydelse på dyre- og planteliv De skitserede indsatser i Herredsbæk, Tilløb til Herredsbæk, Kildebækken og Ejstrup Bæk vurderes at bidrage positivt til fiskenes muligheder for at gyde og for at opvæksten af fisk kan få succes. Det er en forudsætning for fiskene, at der er føde i form af smådyr. Derfor skal indsatserne også bidrage til at fremme forekomsten af smådyrene. Da der ikke er målopfyldelse for DVFI, er der også behov for indsats til fremme af forholdene for smådyrene. Vandløbene er temmelig forskellige, og det er derfor forskellige længder og arter af indsatser, der er foreslået for hvert vandløb. Det er netop gjort for at tilpasse indsatsen til den aktuelle situation. Naturarealerne langs vandløbene er for det meste eng og i nogen udstrækning mose. Da vandstanden ikke vil blive sænket og kun i minimalt omfang forhøjet, vurderes effekten på naturarealerne at være uvæsentlig. Hvor der viser sig at være værdifuld natur på kørearealerne, vil der blive anvendt køreplader. 4.2 Myndighedsbehandling Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) Vandløbsregulering står på bilag 2 til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning som punkt 11f. Det vil sige, at der som en del af myndighedsbehandlingen skal ske en screening af de væsentlige virkninger på miljøet. Tilladelse efter vandløbsloven I forbindelse med forberedelsen af anlægsfasen skal der ske ansøgning om tilladelser efter vandløbsloven til at gennemføre indsatserne. Sagsbehandlingstiden er 8 ugers offentliggørelse før tilladelsen gives og 4 ugers ankefrist efter tilladelsen er givet. Tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven Ændring af beskyttede 3 vandløb kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Da indsatserne også berører beskyttede naturarealer næsten overalt, skal der søges 42

43 om dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at ændre tilstanden på arealerne. Desuden skal der dispenseres fra beskyttelsen af vandløbene Museumsloven Vesthimmerlands Museum skal høres i forbindelse med anlægsprojekterne, så der kan udgraves i forvejen, hvis der er kendskab til potentielle fund. Ellers skal museet orienteres, hvis der dukker fund op under gravearbejdet. 43

44 5. Økonomi og tidsplan I skemaet er samlet arter af indsatser, der foreslås samt de tilhørende overslagspriser. For nærmere beskrivelse henviser vi til de respektive afsnit. Indsats Vandløb Art af indsats Prisoverslag nr. 538 Herredsbæk og Restaurering med grus og sten kr. Tilløb til Herredsbæk samt afretning af brinker, plantning af træer 547 Kildebækken Restaurering med udlægning af kr. sten 526 Ejstrup Bæk Restaurering med grus og sten samt afretning af brinker kr. ( kr.) I alt kr. Det forventes, at indsatserne vil kunne udføres inden for 5-7 måneder efter tilsagn Teknik- og miljø Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Telefon: post@vesthimmerland.dk 44