KOMMUNAL ROTTEBEKÆMPELSE I KØGE KOMMUNE HANDLINGSPLAN

Transkript

1 KOMMUNAL ROTTEBEKÆMPELSE I KØGE KOMMUNE HANDLINGSPLAN

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Mål og ambitioner... 3 Status: flere rotter i Køge... 3 Vi betaler alle til den kommunale rottebekæmpelse... 5 Handlingsplan for rottebekæmpelsen... 6 Indsatsområde 1: Sikring af den effektive rottebekæmpelse... 7 Aktiviteter... 9 Indsatsområde 2: Kommunikation i kampen mod rotterne Aktiviteter Indsatsområde 3: Rotter skal blive i kloakkerne Aktiviteter Indsatsområde 4: Alternativ og giftfri forebyggelse og bekæmpelse Aktiviteter

3 Baggrund Danmark har haft en rottelov siden Tanken var dengang, at rotterne skulle udryddes, fordi de kan overføre en lang række sygdomme til os mennesker og vores husdyr. Vi har dog siden erkendt, at rotter ikke kan udryddes. De trives rigtigt godt i vores nærhed, fordi vi mennesker ubevidst sørger for, at vores omgivelser byder på skjulesteder og mad. Med den kommunale rottebekæmpelse kan vi nogle steder udrydde rotterne. Andre steder kan vi holde bestanden af rotter nede. Vi kan også som borgere selv gøre en stor og mærkbar indsats. Det er nemlig ofte os selv, der giver rotterne mulighed for at slå sig ned i vores omgivelser pga. vores adfærd og vaner. Med information og større viden om, hvordan vi kan agere i vores hverdag, kan vi selv langt hen ad vejen være med til at forhindre og/eller reducere omfanget af rotter. Hvad angår kommunal rottebekæmpelse og forebyggelse i Køge kommune, har Køge Kommune Ejendomme Teknik Køge (ETK) i 2016 overtaget den daglige drift af den kommunale rottebekæmpelse samt den tilknyttede myndighedsbehandling, der tidligere var håndteret af Køge Kommune Miljø. Med overtagelsen af området fulgte også en vedtaget handlingsplan og en aftale med det private bekæmpelsesfirma, Kiltin. Mål og ambitioner I 2018 stiger rottegebyret til 0,07 af ejendomsværdien hos den enkelte grundejer, hvilket er en markant stigning fra de eksisterende 0,03%. Det er udtryk for et behov og et ønske om en øget indsats, når det gælder kommunal rottebekæmpelse og rotteforebyggelse. Med denne handlingsplan for rottebekæmpelse ønsker vi: at udvikle og gennemføre en øget indsats over for rotterne at skabe større opmærksomhed om den kommunale rottebekæmpelse overfor kommunens borgere og politikere at informere og oplyse borgerne, hvad ETK gør, og hvad man som borger selv kan gøre for at forebygge rotter at synliggøre, at det større rottebidrag reelt gør en forskel (at borgeren får mere rottebekæmpelse for det øgede bidrag) Status: flere rotter i Køge I hele landet har man i de senere år oplevet en større stigning i antallet af rotteanmeldelser, og Køge Kommune er ingen undtagelse (se figur). Stigningen kan skyldes forhold som disse: Milde vintre giver rotterne mulighed for også at formere sig i de kolde måneder Mere tilgængelig føde også i det offentlige rum Sene afgrøder som giver fødegrundlag langt ind i efteråret 3

4 anmeldelser/år i Køge Kommune Anmeldelser/år på landsplan Dårlige kloakker Bedre muligheder for indberetning af rotteforekomst via kommunernes digitale platforme Utilstrækkelig bekæmpelse især som følge af meget billige kommunale kontrakter Rotteanmeldelser per år Køge Kommune landsplan Kan vi gøre noget ved den stigende udvikling? Faktum er, at al rottebekæmpelse er symptombehandling, og derfor kan selv den mest effektive fælde eller gift ikke fjerne årsagen til rotter. Derfor skal den kommunale rottebekæmpelse arbejde målrettet på flere parametre og ikke kun igangsætte ensidig bekæmpelse. En effektiv rottebekæmpelse skal fokusere på følgende: Man skal finde årsagen til rotterne, hver gang der anmeldes om forekomst I den aktive og effektive bekæmpelse skal man både fjerne årsagen og får bekæmpet i bund Efter bekæmpelsen skal man så vidt muligt forebygge fremtidig forekomst af rotter Vi skal i højere grad tilpasse vores adfærd for at bidrage til at minimere risikoen for rotter dvs. forebyggelse for at undgå forekomst Vi skal vide, hvordan vi sikrer vores bygninger og kloakker mod indtrængning af rotter Vi kan ikke imødegå den måde, hvorpå rotterne formår at tilpasse sig de vejrlige forhold, som kan bevirke at rottebestanden variere meget fra år til år. Gribes der ikke ind med effektiv bekæmpelse og forebyggelse vil vi dog ikke kunne opnå en mere varig nedadgående udvikling. Borgerne skal blive mere bevidste om konsekvenserne af deres adfærd og vaner og hvad det betyder, når borgerne ikke opfylder deres forpligtigelse for eksempel med hensyn til rottesikring. Konklusionen er, at effektiv rottebekæmpelse, forebyggelse og øget bevidsthed om egen indflydelse på rotteforekomsten på sigt vil give færre rotter. 4

5 Vi betaler alle til den kommunale rottebekæmpelse Rottebekæmpelsen er en kommunal opgave og i Køge Kommune er den praktiske udførelse af rottebekæmpelsen udliciteret til et privat bekæmpelsesfirma. Som grundejer i Køge Kommune betaler man for den kommunale rottebekæmpelse via ejendomsskatten, hvor der opkræves et gebyr svarende til en andel af ejendomsværdien. Beløbet dækker udgifter til det private bekæmpelsesfirma, de tilknyttede administrative opgaver varetaget af kommunen samt udgifter til gennemførelse af generelle forebyggende tiltag. Rottebekæmpelse som område skal hvile i sig selv, og et eventuelt over- eller underskud indregnes derfor i rottegebyret det efterfølgende år. Som borger eller virksomhed skal man således ikke betale ekstra, hvis man en dag får brug for hjælp til bekæmpelse af rotter på sin ejendom. Rottegebyret opgøres som en promillesats af ejendomsværdien Rottegebyret dækker alle direkte udgifter forbundet med den kommunale rottebekæmpelse Får man rotter og derfor har brug hjælp til at få dem bekæmpet, så har man allerede betalt for ydelsen og skal ikke betale yderligere Rottegebyret dækker ikke grundejeres egne udgifter til udbedringer af defekte kloakker, skader forårsaget af rotter og diverse rottesikring 5

6 Handlingsplan for rottebekæmpelsen Den kommunale rottebekæmpelse i Køge Kommune kunne være en bred, mangesidet indsats, men vi bør i stedet prioritere få, men velvalgte indsatsområder. Den bedste strategi er at fokusere på de områder i den praktiske og administrative del af den kommunale rottebekæmpelse, hvor vi mener, at vi, for nuværende, bedst og med største resultater kan styrke den kommunale rottebekæmpelse. Nedenunder er en kort oversigt over de indsatsområder, som ETK har valgt at have ekstra fokus på i den kommende handlingsplansperiode. Hvert indsatsområde har to-fem aktiviteter under sig. De enkelte indsatsområder og tilknyttede aktiviteter er prioriteret og beskrevet i de følgende afsnit. Den bedste og mest resultatskabende rottebekæmpelse og rotteforebyggelse sker ved en aktivering af flere, og gerne alle indsatsområder. 1.1 Kontrol med den praktiske bekæmpelse 2.1 Kommunikationsmateriale til "processen" Indsatsområde 1: Sikring af den effektive rottebekæmpelse 1.2 Håndhævelse og besigtigelse 1.3 Rådgivningaf kommunens borgere Indsatsområde 2: Kommunikation - i kampen mod rotterne 2.2 Informationsfoldere/ pjecer 2.3 Hjemmeside 2.4 Informationskampagner 1.4 Udbud af den praktiske rottebekæmpelse 2.5 Kommunikationsprojekter 3.1 Sikring af intakte kloakker og afløbsinstallationer Indsatsområde 3: Rotter i kloakken 3.2 Samarbejde med KLAR Forsyning 4.1 Brug af rottehunde Indsatsområde 4: Alternativ forebyggelse og bekæmpelse af rotter 4.2 Brug af fælder i en effektiv rottebekæmpelse 4.3 Brug af alternative forebyggelsesmetoder 6

7 Indsatsområde 1: Sikring af den effektive rottebekæmpelse Rottebekæmpelse i Danmark er reguleret af bl.a. miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Det er den enkelte kommune, som har ansvaret for al rottebekæmpelse indenfor kommunens geografiske område. Det er vigtigt at pointere, at kommunal rottebekæmpelse er mere end blot at lade den praktiske bekæmpelse af rotter blive udført af f.eks. et bekæmpelsesfirma. I forbindelse med varetagelsen af den kommunale rottebekæmpelse er der en række administrative opgaver, som skal varetages. Formålet er at sikre: en effektiv bekæmpelse at bekæmpelsen følger de lovgivningsmæssige retningslinjer Ansvaret for den kommunale rottebekæmpelse har siden den 1. januar 2016 været placeret hos ETK. Siden overtagelsen har man arbejdet på at få et bedre kendskab og overblik over området og bruger i dag ca. 1/3 årsværk til håndtering af opgaven. ETK er nu klar til at foretage de nødvendige og påkrævede tilpasninger i bl.a. den kommunale forvaltning af kommunens rottebekæmpelse. ETK vil bl.a. fokusere på opgaver, som ikke tidligere har haft prioritering i det daglige arbejde, som f.eks. den generelle myndighedshåndtering, regelmæssig kontrol med overholdelses af kontraktlige krav i den kommunale rottebekæmpelse. Et øget fokus på flere af de lovpligtige opgaver vil forudsætte en opnormering af de afsatte ressourcer. Det forventes, at de afsatte ressourcer opnormeres løbende i takt med implementeringen af de enkelte opgaver i den administrative forvaltning, samt varetagelsen af andre opgaver i forbindelse med denne handlingsplan. Nedenstående figur giver et overblik over nogle af de primære opgaver, som forbindes med den administrative forvaltning af den kommunale rottebekæmpelse. De grønne er lovpligtige og tilknyttede aktiviteter. De blå er de områder, som er tilvalg i den kommunale rottebekæmpelse. 7

8 Udbud af kommunale rottebekæmpelse Igangsættelse af forebyggende initiativer Kommunikation med og information til kommunens borgere (og politikere) Indberetning af statistik til Miljøstyrelsen (Miljøportalen) Kontrol med den private bekæmpelse (de private sikringsordninger) Kommunens Den kommunale rottebekæmpelse Rottehandlingsplan Rottesikring af de kommunale institutioner Samarbejde med andre kommunale instanser Kontrol med bekæmpelsen Håndhævelse af lovgivningen (varsling og påbud) Besigtigelse For at sikre kommunens borgere en effektiv rottebekæmpelse af høj kvalitet vil ETK fokusere på udvalgte administrative opgaver, der kan støtte og styrke den praktiske bekæmpelse. De områder, som i de kommende år vil være i fokus, er: Gennemførelse af kontrol med den praktiske bekæmpelse og sikring af kvalitet i den udførte rottebekæmpelse Varetagelse af den daglige håndhævelse og deltagelse i besigtigelse ved sager af mere alvorlig karakter Rådgivning af kommunens borgere ved igangværende rottesager Da rottebekæmpelsen er udliciteret til det private bekæmpelsesfirma, Kiltin, med kontraktudløb i slutningen af 2018, vil ETK snart skulle forholde sig til et nyt udbudsmateriale. Da der på den udbudte rottebekæmpelse er sket betydelige ændringer, især hvad angår kvaliteten og licitationssummerne, vil dette ligeledes være en væsentlig aktivitet og indgå i denne handlingsplan. Udarbejdelse af udbudsmateriale for den kommunale rottebekæmpelse 3 Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme herunder brønde og stikledninger således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. (bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter nr. 913) 8

9 Aktiviteter Her følger en kort beskrivelse af de aktiviteter, som vi vil anbefale under indsatsområdet Sikring af den effektive rottebekæmpelse 1. Kontrol med den praktiske bekæmpelse o Optimering af brugen af den digitale registreringsplatform RotteWeb Sikre, at den registrering, der gennemføres i forbindelse med den praktiske rottebekæmpelse, er tilstrækkelig for ETK s fremtidige kontrol med bekæmpelsen og håndhævelsen Sikre, at den nødvendige information som videregives fra RotteWeb til Miljøstyrelsens Miljøportal er korrekt og fyldstgørende o En månedlig samkørsel med bekæmpelsesfirma Sikre kontinuerlig kvalitet i servicen til borgerne, og at ETK er mere synlige overfor borgerne o Regelmæssige dialog- og statusmøder med bekæmpelsesfirma for at fastholde og optimere bekæmpelsen indenfor kontraktens rammer Fokusere på opfølgning på de aftalte forhold og generel overholdelse af de kontraktlige krav o Den administrative forvaltning skal have de faglige kompetencer til at kunne varetage de pålagte opgaver ETK vil, til en hver tid, sikre, at det administrativt personale er opdateret med den nyeste viden angående rotters biologi og adfærd, bekæmpelse, forebyggelse og det lovgivningsmæssige grundlag. 2. Håndhævelse og besigtigelse o Udarbejdelse og implementering af gode administrative procedurer for håndhævelsen o Udarbejdelse af retningslinjer for hvilke forhold, der leder til håndhævelse Sikre, at den praktiske bekæmpelse inddrager ETK i den nødvendige håndhævelse o Deltagelse i besigtigelse ved sager af mere alvorlig karakter, sædvanligvis hvor ETK overfor grundejer skal definere lovens ord om rottesikring og renholdelse ( 3 i bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter) 3. Rådgivning af kommunens borgere o ETK har allerede i dag åbne telefoner, hvor borgere kan ringe ved igangværende rottesager eller en anmeldelse. ETK fastholder denne funktion og vil fokusere på, at alle henvendelser besvares af en kvalificeret telefonisk tjeneste. Det skal sikre at: borgere kan ydes førstehjælp, så de bliver beroliget og forberedt inden mødet med bekæmperen borgere kan få nyttig, konkret information og vejledning om forebyggende tiltag borgere kan få en god dialog og oplevelse med ETK i forbindelse med verserende håndhævelse. Håndhævelse og drøftelse om tiltag, tidsfrister mm. er ikke for at være efter den enkelte borger, men for at give et bedre og lettere forløb for borger og kommune o ETK vil regelmæssigt følge op på behovet for og kvaliteten af serviceydelsen de åbne telefoner. 9

10 4. Udbud af den praktiske rottebekæmpelse o Kontrakten på den udliciterede rottebekæmpelse løber frem til udgangen af 2018 med mulighed for forlængelse i yderligere to år (optionsår) under de samme kontraktlige forhold. ETK erkender, at de kontraktlige og økonomiske rammer for nuværende kontrakt, ikke i samme grad har haft fokus på sikring af effektiv rottebekæmpelse, tilstrækkelige ressourcer etc. Derfor vil ETK i det kommende år afsøge, hvilke muligheder og behov der er for den fremtidige rottebekæmpelse i Køge Kommune: 10

11 Indsatsområde 2: Kommunikation i kampen mod rotterne Kommunikation og information er en vigtig prioritet og indsatsområde i den kommunale rottebekæmpelse. Kommunens borgere skal nemlig være aktive medspillere i kommunens forebyggende indsats over for rotterne. Rotterne er der oftest, fordi vi selv giver rotterne plads og lyst til at slå sig ned i vores omgivelser eller mulighed for at komme ud af kloakken. Når vi ser rotterne i vores omgivelser, og særligt når de ses på privat grund, anmelder vi forekomsten. Kommunen rykker ud med bekæmpelse, og så skulle problemet være løst. Eller er det? En effektiv bekæmpelse kan sjældent ske uden den enkelte borgers aktive deltagelse. Det gælder de nødvendige foranstaltninger med hensyn til rottesikring og andre fremadrettede, forebyggende tiltag. Hvis ikke det sker, er der stor risiko for, at rotterne vender tilbage. På samme måde kan den enkelte borger, som ikke har oplevet at have rotter, med relativt få tiltag undgå eller minimere risikoen for, at deres bolig blive det næste sted, rotterne slår sig ned. Med målrettet kommunikation og information vil ETK inddrage borgerne i bekæmpelsen og forebyggelsen af rotter. Det handler om at ændre og tilpasse en uhensigtsmæssig adfærd hos borgeren, så den enkelte nok relativt ubevidst - ikke skaber attraktive, tillokkende omgivelser for rotterne. Målgrupper De borgere, som ETK har kontakt med, er dem, som oplever at se en eller flere rotter på egen matrikel (eller i nærområdet). Derfor vil den ene del af kommunikationsindsatsen være rettet mod borgere, som selv anmelder rotter. Den anden del af kommunikationsindsatsen ønsker ETK at målrette mod borgere, erhvervsliv, foreninger mm., som er bevidste om rotter og gerne vil undgå og forebygge deres forekomst. Denne målgruppe vil vi møde med god og grundig information og vejledning om forebyggelse af rotter. Vinkler/fokusområder Nogle vinkler/fokusområder er mere relevante end andre. Her kan sæson og årstid også spille en faktor. Her er nogle af de områder, hvor vi vil arbejde med målrettet og velført kommunikation, der øger målgruppernes viden og opmærksomhed om centrale områder i den kommunale rottebekæmpelse. Temaer/områder af særlig vigtighed er: Hold dyr og høns men ingen rotter Fuglefodring uden rotter Sådan rottesikrer du din bolig Rent, ryddeligt og rottefrit Ved du, hvordan du vedligeholder din kloak? Skal mit firma have privat sikringsordning mod rotter? ETK vil fokusere på følgende aktiviteter under indsatsområdet Kommunikation i kampen mod rotterne. Det er vigtigt at notere sig, at tanken er at rulle kommunikationsaktiviteterne ud via flest mulige kanaler og platforme, så borgerne møder en rød tråd i kommunikationen og bliver ramt af de samme budskaber fra 11

12 flere forskellige medier/platforme. Det vil styrke budskabernes gennemslagskraft og øge opmærksomheden om den styrkede rotteindsats. Aktiviteter 1. Kommunikationsmaterialer til processen o Sikre, at der undervejs i hele kontakten med borgeren f.eks. ved en anmeldelse er de relevante materialer, som kan bruges i processen Eksempelvis udarbejdelse af postkort, hvis borgeren ikke er hjemme med kontaktdata på bekæmperen, og vejledning i, hvad borgeren nu skal gøre, eller hvad der skal ske 2. Informationsfolder/pjecer o Sikre, at det praktiske bekæmpelsesteam er udstyret med det relevante skriftlige informationsmateriale, som udleveres til borgeren, når bekæmperen rykker ud på en anmeldelse. Der skal udarbejdes informative foldere/pjecer (vejledningsinformation) indenfor de enkelte områder/temaer, så man kan sikre en målrettet information til borgerne. Materialet komplementerer den mundtlige dialog med borgerne. Disse materialer kan, når det er relevant, også husstandsomdeles. Eller udvalgte husstande, der oplever en bestemt rotteudfordring, kan modtage materialer. 3. Hjemmeside o Sikre, at kommunens borgere kan finde relevant information på ETK-hjemmesiden Information, vejledninger og gode råd om primært forebyggelse mod rotter, men også information, man skal vide ved anmeldelser, og information om ETK s bekæmpelsesindsats. Præsenteres let, overskueligt og i et appellerende miljø og tone. Nye tiltag f.eks. et debatforum med ris og ros, tanker, ideer, kommentarer og refleksioner. Med denne kanal kan ETK besvare henvendelser, der bliver orienterende for alle, der læser med. Samtidig er det en kilde til viden om, hvad der optager og skaber problemer hos borgerne hvilket giver ETK mulighed for at tilpasse kommunikationen og initiere nye kampagner 4. Informationskampagner o Gennemføre målrettede informationskampagner og diverse rotteinformationer rettet mod kommunens borgere At inddrage og synliggøre rottevinklen i andre eksisterende og kommende informationskampagner i kommunen. Brug af lokal presse til at øge borgernes viden om, hvad den enkelte selv kan gøre for en intensiveret rottebekæmpelse og rotteforebyggelse. Brugen af sociale medier, som Facebook for at fremme dialog/interaktion med kommunens borgere vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af rotter. 12

13 5. Kommunikationsprojekter o Den rottefrie bydel er det muligt? kunne være overskriften på et kommunikationsprojekt. Tanken er at udvælge et eller flere geografiske områder i kommunen og indgå et samarbejde med grundejerforeninger, der oplever problemer med rotter. Herefter igangsætter vi i fællesskab forebyggende tiltag med det håb at skabe en permanent reduktion i rotteforekomsten i et større beboelsesområde ETK ønsker at få et samlet og konkret indtryk af, hvad en koordineret, forebyggende indsats kan betyde for rotteforekomsten i et større område, hvad der skal til for at fortsætte den eventuelt gode udvikling, og om vores erfaringer kan overføres til andre rotteplagede områder 13

14 Indsatsområde 3: Rotter skal blive i kloakkerne I kloakerede områder (byområderne) skyldes langt de fleste rotteanmeldelser forekomst af kloakrotter. Det er en kendsgerning, at rotter trives fint i vores kloakker, men der er ikke et lovkrav, der påbyder kommunerne eller forsyningerne at bekæmpe rotter i kloakkerne. Defekte kloakker og afløbsinstallationer betyder dog, at rotterne kan få adgang til overfladen og i værste fald til vores boliger. Hvis kloakkerne var tætte, og grundejerne sikrede deres egne afløbsinstallationer, så ville vi have et effektivt system, som kunne holde rotterne nede i kloakkerne. Kunne problemer med rotter i kloakken ikke primært afhjælpes ved at foretage bekæmpelse i kloakkerne? Ofte er resultatet af en kloakrottebekæmpelse beskedent og effekten ofte kortvarig. Men alligevel kan en bekæmpelse i kloakken være til midlertidig gavn i rotteplagede områder. Yderligere kan bekæmpelsen i kloakken give en midlertidig reduktion i antallet af kloakrotter, så der, f.eks. i forbindelse med renovering af kloakker, vil kunne forventes færre rotteanmeldelser, som typisk kan følge med de forstyrrelse kloakrenoveringen forårsager ETK vil i de rotteanmeldelsessager, hvor det skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt anbefale opsætning af rottespærrer på de private ledningsdele, for at nedsætte risikoen for indtrængning af rotter og ligeledes fremme opmærksomheden på opsætning af rottespærrer ved kommunale og private byggemodninger. ETK vil arbejde for en udvidelse af det eksisterende samarbejde med KLAR Forsyning med hensyn til gensidig vidensdeling f.eks. i forbindelse med behov for kloakrottebekæmpelse. ETK vil her have fokus på en kosteffektiv indsats med størst mulig nyttevirkning. De steder, hvor det vurderes, at indsatsen med kloakrottebekæmpelse overfor rotterne giver størst effekt er; Steder/områder plaget af kloakrotter I forbindelse med ledningsrenovering I 3 i bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (nr. 913) stilles der krav til, at den enkelte grundejer skal rottesikre sin ejendom, herunder sikre egne kloakker og brønde. Med hurtig, ensrettet og effektiv sagsbehandling vil ETK sikre hurtig udbedring af de defekte kloakker, som typisk opdages i forbindelse med en rotteanmeldelse. ETK vil derfor øge fokus på den indsats, der skal fremme en hurtig, god og effektiv bekæmpelses- og sagsbehandlingspraksis i forbindelse med anmeldelser forårsaget af kloakrotter. For at sikre hurtig udbedring af defekte kloakker, som f.eks. opdages i forbindelse med en rotteanmeldelse, vil disse punkter være vigtige for hurtig udbedring; med en røgprøve kan rottebekæmperen hurtigt få påvist evt. kloakdefekter en fastsat tidsfrist, inden hvilken borgeren via autoriseret kloakmester skal udbedre kloakken der følges op på den enkelte sag, og der kan eventuelt gives et påbud, hvis det er nødvendigt der følges op med kontrolbesøg ETK vil også med målrettede informationskampagner (Indsatsområde 2) oplyse kommunens borgere om deres generelle forpligtigelser til at vedligeholde egne brønde og stikledninger. Aktiviteter De to hovedaktiviteter, som ETK vil have fokus på for at holde rotterne inde i kloakkerne: 14

15 1. Sikring af intakte kloakker og afløbsinstallationer o ETK vil sikre, at der i den nuværende og fremtidige aftale med det private bekæmpelsesfirma arbejdes fokuseret på at foretage kvalificeret fejlfinding, når der er den mindste chance/risiko for, at rotteforekomsten skyldes rotter fra kloakken. God fejlfinding forudsætter, at den enkelte rottebekæmper har den fornødne tid og kompetence. Derfor vil ETK sikre, at den praktiske bekæmpelse har adgang til de nødvendige ledningsinformationer. o ETK vil opstille og implementere klare procedurer for håndhævelsen ved kloakdefekter og sikre, at der bliver fulgt op på de påbudte udbedringer 2. Samarbejde med KLAR Forsyning o Evaluering af det nuværende samarbejde ETK vil evaluere på udbyttet af det nuværende samarbejde, især med hensyn til effekt og ressourcer o ETK vil i samarbejde med Klar Forsyning udarbejde et fælles værdigrundlag Værdigrundlaget skal vurdere, hvor og hvornår man vil foretage kloakrottebekæmpelse, og i givet fald hvordan o Etablering af et udvidet samarbejde Udveksle data og informationer om rotteforekomster og kloakrenoveringsplaner for at udnytte al viden som et middel til at forebygge forøget forekomst af kloakrotter på overfladen Brug af den fælles vidensdeling til igangsættelse af kloakrottebekæmpelse, hvor det skønnes nødvendigt Udarbejde et fælles grundlag for det gensidige samarbejde, når det gælder sikring af kloakkerne også til brug for diskussion af de økonomiske rammer I byzone udgør rotteanmeldelser forårsaget af kloakrotter en betydelig andel af rotteanmeldelserne Rotterne lever fortrinsvist inde på den private ledningsdel Den bedste forebyggelse mod indtrængning af kloakrotter er at have en intakt ledning Det er den enkelte grundejer, som selv skal sikre sin egen kloakledning 15

16 Indsatsområde 4: Alternativ og giftfri forebyggelse og bekæmpelse Anvendelse af gift til bekæmpelse af rotter er meget effektivt. Hvis det anvendes korrekt, man følger op på den enkelte giftbekæmpelse, og de nødvendige forebyggende tiltag gennemføres, så kan en mere permanent rottefrihed opnås. Men anvendelsen af gift har desværre også en række ulemper som f.eks. udvikling af resistens og forgiftning af andre levende dyr. Dyrene kan eventuelt have adgang til den udlagte gift, eller det kan ske, når rovfugle, ugler og rovpattedyr æder forgiftede rotter, mus mm. ETK vil med dette indsatsområde sætte fokus på brugen af gift og især på målretning af giftforbruget og inddragelse af andre alternative, men effektive bekæmpelsesmetoder. Fokus på andre alternative bekæmpelsesmetoder er ikke kun foranlediget af de miljø- og resistensmæssige konsekvenser. Der er igennem de senere år blevet indført en række begrænsninger i brugen af gift, som besværliggør bekæmpelsen af rotter, når de ikke lige forekommer omkring vores boliger. Der er derfor behov for, at vi i Køge Kommune bliver bedre til at bekæmpe forekomster af rotter med andet end gift. ETK vil over de næste par år afprøve forskellige alternative bekæmpelsesmidler for at bekæmpe og forebygge rotter på overfladen. Med de foreslåede indsatser vil ETK få et indblik i, hvilke bekæmpelsestyper som giver resultater, og som er omkostningseffektive. Inden igangsættelse af de nedenstående aktiviteter vil ETK bl.a. overveje, hvor disse projekter bedst varetages. I dag er der følgende aktører i spil: ETK optimal udnyttelse af egne faglige ressourcer Brug af kommunens bekæmpelsesfirma, som i dag varetager den kommunale rottebekæmpelse Brug af andre eksterne private bekæmpelsesfirmaer Følgende aktiviteter er taget op til overvejelse. ETK kan ikke udelukke, at man kunne tænkes at forsøge andre alternative bekæmpelsestyper. Aktiviteter 1. Brug af rottehunde o Selvom hunde kan være gode til at slå rotter ihjel, er det faktisk i det undersøgende arbejde, at hundene har deres største styrke. De kan hjælpe med at give en mere målrettet bekæmpelse, idet de kan udpege de områder, hvor der er behov for bekæmpelse. ETK vil lave målrettede undersøgelser med henblik på tideffektivisering, målrettet brug af gift, og hvis mulig om målretningen giver anledning til generel giftbesparelse 16

17 2. Brug af fælder i en effektiv bekæmpelse o Rottebekæmpelsen har altid brugt dræbende eller levende fangende fælder, men oftest vælges giften fremfor fælder, da det er gængs opfattelse, at det er meget hurtigere. Sådan forholder det sig nødvendigvis ikke altid. En af de primære årsager til, at der kan være udfordringer ved at bekæmpe med gift, er, at der altid skal anvendes aflåste giftstationer. Gift må på intet tidspunkt ligge frit. ETK vil i de kommende år øge brugen af diverse fælder, få den nødvendige erfaring med at bruge fælderne i forskellige miljøer og undersøge, hvad en øget anvendelse af fælder vil betyde for den praktiske rottebekæmpelse. 3. Brug af alternative forebyggelsesmetoder o Brug af områdets rovfugle og ugler. En konstant tilstedeværelse af rovfugle og ugler har en afskrækkende effekt på rotterne. Den vil især ses på rotternes begrænsede bevægelser i områder, som bevogtes af rovfugle. De stedfaste rovfugle og ugler vil tiltrækkes ved opstilling af egnede rovfugle-pinde og uglekasser. ETK vil identificere kommunale/offentlige arealer, som har gentagne problemer med rotter. Når der er styr på bekæmpelsen, vil der blive opsat de nødvendige siddepæle og/eller uglekasser. ETK vil søge dialog med den lokale ornitologiske forening for maksimalt udbytte. o Vegetationspleje kan mindske omfanget af skjul og opholdssteder i områder, hvor der er en tilbagevendende forekomst af rotter. Rotter er meget afhængige af en eller anden form for skjul, når de bevæger sig rundt (f.eks. fra deres redepladser til der, hvor de æder). Derfor vil en spredt eller meget lav vegetation ikke appellere til rotterne. Vegetationspleje som indsats kan meget vel kombineres med rovfugle- og ugleindsatsen. ETK vil identificere kommunale/offentlige arealer, som har gentagne problemer med rotter, og hvor vegetationspleje vil kunne være med til at reducere rotteproblemerne. ETK vil undersøge mulighederne for at inddrage egne ressource til dette formål. 17