Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Transkript

1 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - MELBY Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Mette Danielsen Assisterende projektleder Jens Demant Bernth Projektmedarbejdere John vendelbo Frandsen, Allan Berner Petersen, Anne Mette Olsen, Claus Bloch Kvalitetssikring Boreentreprenør Analyselaboratorier Arense Nordentoft, Jens Demant Bernth Jysk Geoteknik A/S 4ap-Geoteknik A/S, VBM Laboratoriet A/S Revisionsnr. 1 Godkendt af Anette Marqvardsen Udgivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Eksisterende data Boringer Geofysiske data Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Overjordens udbredelse og tykkelse Andelen af grove materialer Råstoffets kvalitet Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer Materialets egnethed som tilslag til beton Råstofinteresse Råstoffer under grundvandsspejl Råstofgeologisk Konklusion... 15

3 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Tykkelse af overjord (GS3D) Tykkelse af råstof (GS3D) Skemaer

4 1. INDLEDNING Melby kortlægningsområde er beliggende sydøst for Melby, ca. 4 km nord for Søndersø på Nordfyn. Kortlægningsområdet udgør ca. 19 ha. Figur 1.1 viser kortlægningsområdet med de nye råstofboringer samt eksisterende boringer. Figur 1.1. Oversigtskort, hvor områdeafgrænsningen er angivet ved rød stregfarve, nye råstofboringer med borings nr. (sort cirkel) og eksisterende Jupiterboringer (grå cirkel). Terrænet i Melby kortlægningsområde falder overordnet fra vest mod øst ned mod Kragelund Møllebæk fra kote ca. 38 til kote ca. 20 DVR90. Melby kortlægningsområde ligger i forbindelse med en nordnordvest sydsydøst gående smeltevandsfloddal (Smed, 1981), hvori Kragelund Møllebæk har sit løb, se figur 1.2 og 1.3. Kortlægningsområdet vurderes at være beliggende i den østlige ende af en drumlin. De overfladenære jordarter viser moræneler i den vestlige del af området, der mod øst går over i morænesand og længst mod øst over i morænegrus, se figur / 16

5 Figur 1.2. Udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark (Smed, 1981). Kortlægningsområdets omtrentlige placering er vist med rød stregfarve. Der henvises til Appendix 1 for signaturforklaring til landskabskortet. Figur 1.3. Udsnit af GEUS jordartskortet (1:25.000). Områdeafgrænsningen er angivet ved rød stregfarve. Nye råstofboringer med borings nr. (sort cirkel). Der henvises til Appendix 1 for signaturforklaring til jordartskortet. 5 / 16

6 2. EKSISTERENDE DATA Eksisterende boringer fra GEUS Jupiter-database samt geofysiske data fra GEUS GERDA database er inddraget i den råstofgeologiske tolkning af Melby området Boringer Som det fremgår af figur 2.1 findes der 2 eksisterende boringer inden for Melby kortlægningsområde, men der ses flere boringer udenfor, heraf enkelte råstofboringer. Figur 2.1. De eksisterende boringer i Melby kortlægningsområde. Alle boringer er fra Jupiter databasen, og boringer inden for kortlægningsområdet er inddelt i intervaller efter boringsdybde. Endvidere er det angivet hvilke boringer, der er råstofboringer. Boringer uden for kortlægningsområdet har grå signatur og er ikke dybdetematiseret. Boringerne fordeler sig dybdemæssigt som vist i nedenstående tabel 2.1. Antal boringer fordelt på boredybde 0-5 m 5-10 m m m m > 30 m Melby 2 2 Tabel 2.1. Antal boringer inden for Melby kortlægningsområde opdelt efter dybde. I alt 6 / 16

7 2.2. Geofysiske data Der findes geofysiske SkyTEM data inden for Melby kortlægningsområde, som det fremgår af nedenstående figur 2.2. Figur 2.2. Middelmodstandskort for SkyTEM i intervallet 0-5 m u.t i området ved Melby, angivet ved rød stregfarve. Eksisterende Jupiterboringer ses med grå cirkel og DGU nr., mens de nye råstofboringer er angivet med sort cirkel og borings nr. De geofysiske data er angivet ved en sort stjerne. Der henvises til Appendix 1 for den geofysiske farveskala. De geofysiske data viser lave til middelhøje modstande med de højeste modstande centralt i området. De indikerer overvejende lerede aflejringer eller skiftende lerede og sandede aflejringer til ca m u.t., dog med en mulighed for mere sandede aflejringer centralt i området. Nedefter aftager modstandene yderligere, og der ses lave modstande i hele kortlægningsområdet. Fra m u.t. øges modstandene svagt i den østlige del af området, men det vurderes også her at repræsentere lerede aflejringer, som er sandede, til vekslende lerede og sandede aflejringer. 3. RÅSTOFFETS UDBREDELSE, TYKKELSE OG VOLUMEN Der er udført 3 boringer til mellem 9 og 14 m inden for Melby, se figur 1.1. Boring MEL-B2 blev stoppet i 9,2 m u.t. på grund af en større sten og blev herefter flyttet et par meter og forsøgt boret dybere, men blev atter stoppet på grund af sten i 9,8 m u.t. Denne boring er benævnt MEL_B2A. I boring MEL_B1 ses en meget vekslende lithologi. Øverst ses et ca. 0,5 m tykt muldlag, der følges af moræneler til ca. 2,6 m u.t. Herunder ses leret og stenet morænesand til ca. 5,2 m u.t, der underlejres af finkornet, svagt leret smeltevandssand, der 7 / 16

8 nederst bliver fin- til mellemkornet. Fra ca. 8,3 til 10,5 m u.t. bliver smeltevandssandet mellemkornet, svagt gruset til gruset og svagt stenet, og nederst grovkornet. Herunder følger moræneler til 13 m u.t. I boring MEL_B2 ses øverst et tyndt muldlag, hvorunder der forekommer moræneler til ca. 4,8 m u.t. Dette underlejres af fin- til mellemkornet, gruset og stenet smeltevandssand til bund af boringen ca. 9,3 m u.t., hvor boringen blev stoppet på grund af sten. Råstoflaget vurderes ikke at være gennemboret i denne boring. I boring MEL_B2A ses øverst et tyndt muldlag, hvorunder der forekommer moræneler til ca. 4,3 m u.t. Dette underlejres af smeltevandssand til bund af boringen ca. 9,8 m u.t., hvor den blev stoppet på grund af sten. Smeltevandssandet er overvejende fin- til mellemkornet, leret til stærkt leret, gruset og stenet til 6 m u.t, nedefter til 8 m u.t. mellemkornet, svagt gruset og svagt stenet, og til bund af boringen fin- til mellemkornet og stærkt stenet. Råstoflaget vurderes ikke at være gennemboret i denne boring. I boring MEL_B3 ses øverst et ca. 0,6 m tykt muldlag, der følges af moræneler til ca. 3,4 m u.t. Herunder ses leret til stærkt leret, gruset til svagt gruset og stedvist stenet morænesand til ca. 5 m u.t, der underlejres af smeltevandssand til 11,1 m u.t. Smeltevandssandet er øverst finkornet og svagt siltet, men bliver nedefter overvejende mellemkornet, vekslende svagt gruset til gruset, stenet til svagt stenet. Herunder følger atter moræneler til 12 m u.t. og herfra til bund af boringen i 14 m u.t. ses smeltevandssilt. Der er tolket forekomst af råstoffer i alle 4 boringer fra 2,3 m i MEL_B1 til 5,5 m i MEL_B2A, hvor boringen blev stoppet på grund af sten. Det vurderes, at råstoflaget ikke er gennemboret i MEL_B2 og MEL_B2A, idet fotos fra den nærliggende råstofgrav viser et groft stenlag, der dykker i retningen af de 2 boringer, se figur / 16

9 Figur 3.1. Fotos fra østskrænten af grusgrav ved Melby med stenlaget centralt i skrænten. Foto: Karin Fynbo, Af de eksisterende Jupiterboringer indenfor eller på grænsen af kortlægningsområdet er 2 af dem, DGU nr og , beliggende i områder, hvor der tidligere har været gravet råstoffer. I disse 2 boringer vurderes der at have været hhv. ca. 3,3 og 9,5 m råstoffer. Boring DGU nr er beliggende lige syd for områdets vestlige del og der vurderes her at være ca. 3 m råstoffer. De 2 øvrige boringer, som ligger inden for selve kortlægningsområdet DGU nr og indeholder hhv. 6 m og 2,8 m råstoffer. Der henvises til skema 2-4 i bilag 3. Det fremgår af bilag 2 nedenfor, at der hovedsageligt er en råstofforekomst i den centrale og vestlige del af området med de største gennemsnitlige mægtigheder på ca. 5 m i den centrale til nordlige del grænsende op til det tidligere graveområde, mens forekomsten tolkes at kile ud mod øst. Resultatet af det beregnede volumen af råstoffer i hele kortlægningsområdet viser ca m 3 sandede råstoffer. Denne volumenberegning er foretaget i GeoScene3D, se afsnit 3.7 i hovedrapporten Overjordens udbredelse og tykkelse Overjorden i kortlægningsområdet består generelt af et tyndt muldlag, gennemsnitligt på ca. 0,5 m. Under muldlaget ses i flere af boringerne udelukkende moræneler, vel- 9 / 16

10 sorteret, fin- til mellemkornet smeltevandssand, der stedvist også er leret og siltet eller velsorteret finkornet sand. Overjordstykkelsen varierer meget inden for kortlægningsområdet fra ca. 0,5 til mere end 10 m. De største mægtigheder ses i den vestlige del af området med et gennemsnit mellem 5-6 m, mens der i den centrale del af området ses et gennemsnit mellem 4-5 m. Længst mod øst vurderes der at være mere begrænsede mægtigheder. Der henvises bl.a. til bilag 1 samt skemaerne 2 til 4 i bilag 3 nedenfor. I vurderingen af forholdet mellem overjord og overskudsjord i forhold til råstoflagets tykkelse er der udarbejdet en graf ud fra vejledning i fremstilling af C-kort. Der er udarbejdet en graf for hhv. de nye råstofboringer og for de eksisterende boringer i Jupiterdatabasen, se figur 3.2 og 3.3. Figur 3.2 C-kort for de nye råstofboringer. 10 / 16

11 Figur 3.3. C-kort for eksisterende boringer inddraget i råstofvurderingen. Forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i de nye råstofboringer viser, at ingen af boringerne falder under kategori I. 2 af boringerne, DGU nr og er beliggende i kategori II, mens den sidste af råstofboringerne ligger i kategori III. I forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoffer i de eksisterende boringer fordeler boringerne sig i alle kategorier. Boringerne afspejler en forholdsvis begrænset mængde overjord, men samtidig også en forholdsvis begrænset mængde råstoffer. Boringen i kategori I findes lige nord for den centrale del af området i den tidligere råstofgrav, mens boringerne i kategori II fordeler sig i den centrale til vestlige del af området og boringen i kategori III forekommer lige syd for den vestlige del af området. Tykkelseskortet for overjordsmægtigheden, beregnet og tolket i GeoScene3D for Melby kortlægningsområde, fremgår af bilag 1 nedenfor. Se desuden afsnit 3.7 i hovedrapporten. Inden for delområdet med råstoffer vurderes der at være en gennemsnitlig overjordstykkelse på ca. 5 m på baggrund af boring , MEL_B2/2A på hhv. 4,8 og 4,3 m samt på 5 m og MEL_B3 på 6 m. Dette giver et beregnet mængde af overjord på ca m / 16

12 Indvindingsmæssigt skal estimeringen af mængden af overjord korrigeres for ikke udnytbare arealer (graveskråninger, veje m.v.) tilsvarende korrektion af råstofmængden Andelen af grove materialer I de nye råstofboringer med kornstørrelsesanalyser er der foretaget en teoretisk beregning af meter grus i fraktionen > 2 mm i hvert enkelt lag og derpå summeret for de enkelte boringer. I Melby er der foretaget kornstørrelsesanalyse i boring MEL_B2A, DGU nr , samt i MEL_B3, DGU nr , se skema 1 i bilag 3, for det analyserede lag. En teoretisk beregning af meter grus i fraktionerne > 2 mm giver ca. 1,1 m grus inden for et råstoflag på 5,5 m i MEL_B2A og 0,62 m grus inden for et råstoflag på 5,1 m i MEL_B3, se skema 2 i bilag 3. Endvidere viser den teoretiske beregning af meter grus og sten i fraktionerne > 4 mm og > 16 mm, hhv. 0,85 og 0,41 m i MEL_B2A, og hhv. 0,4 m og 0,16 m i MEL_B3, se skema 2 i bilag 3 nedenfor. Årsagen til at der ikke er akkumuleret i fraktionerne > 2mm, >4 mm og > 16 mm i MEL_B3 skyldes, at sandet kan benyttes til betonsand og derfor er taget ud af lagsøjlen inden beregningerne Råstoffets kvalitet Materialet er på baggrund af kornkurverne og laboratorieanalyserne af sand- og stenfraktionen vurderet med henblik på egnethed til vej- og anlægsmaterialer, stabilt grus og bundsikringsmateriale samt som betonsand eller groft tilslag til beton. I Melby kortlægningsområde er materialet i boring MEL_B2A, DGU nr , i intervallerne 5-6 og 8-9 m u.t. og i MEL_B3, SGU nr , i intervallerne 7-8 og 8-10 m u.t. undersøgt for egnethed til vej- og anlægsmateriale samt i udvalgte intervaller også for materialets egnethed som betonsand eller groft tilslag til beton. Der henvises til skema 2 og 5 i bilag 3 nedenfor Materialets egnethed som vej- og anlægsmaterialer I vurderingen af materialets egnethed som stabilt grus er kornkurven i forbindelse med den aktuelle tolkning af prøveintervallerne blevet optegnet med grænseintervallerne for stabilt grus. Det analyserede materiale i intervallet 5-6 m u.t. i MEL_B2A ligger uden for grænseintervallerne for stabilt grus i hovedparten af kurveforløbet på nær i den groveste fraktion. Materialet har en SE på 24 og et fillerindhold på 15 %. Materialet egner sig derfor ikke til stabilt grus. 12 / 16

13 Det analyserede materiale i intervallet 8-9 m u.t. i MEL_B2A ligger også uden for grænseintervallerne for stabilt grus i hovedparten af kurveforløbet på nær i den fine fraktion og i den groveste fraktion. Materialet har en SE på 62 og et fillerindhold på 6 %. Materialet egner sig umiddelbart ikke til stabilt grus. Det analyserede materiale i intervallet 7-8 m u.t. i MEL_B3 ligger uden for grænseintervallerne for stabilt grus i hovedparten af kurveforløbet på nær i den fine fraktion. Materialet har en SE på 70 og et fillerindhold på 6 %. Materialet egner sig ikke til stabilt grus. Det analyserede materiale i intervallet 8-10 m u.t. i MEL_B3 ligger også uden for grænseintervallerne for stabilt grus i hovedparten af kurveforløbet på nær i den fine fraktion og i den groveste fraktion. Materialet har en SE på 60 og et fillerindhold på 5 %. Materialet egner sig umiddelbart ikke til stabilt grus. Se skema 1 og 5 i bilag 3. Vurderes muligheden for at oparbejde materialet, såfremt indholdet af materiale > 16 mm er over 5 %, vurderes materialet i boring MEL_B2A i intervallet 8-9 m u.t. at kunne oparbejdes til stabilt grus kvalitet II. Tilsvarende gælder for materialet i intervallet 8-10 m u.t. i MEL_B3, at det kan oparbejdes til stabilt grus kvalitet II. En vurdering af materialets egnethed som bundsikringsmateriale viser, at materialet i MEL_B2A ikke egner sig til bundsikringsmateriale i intervallet 5-6 m u.t., mens det i intervallet 8-9 m u.t. egner sig til bundsikringsmateriale kvalitet II (DS/EN 13285). I MEL_B3 egner materialet i intervallet 7-8 m u.t sig til bundsikringsmateriale kvalitet II, mens intervallet fra 8-10 m u.t. egner sig til bundsikringsmateriale kvalitet I Materialets egnethed som tilslag til beton Der er blevet analyseret for materialets egnethed som betonsand og groft tilslag til beton i fraktionerne 4-8 og 8-16 mm. Materialets egnethed som betonsand i fraktionen 0-4 mm i MEL_B3 er analyseret i intervallerne 7-8 og 8-10 m u.t. Materialet er analyseret for totalt % reaktivt flint (TI-B- 52) og det fremgår af analyseresultatet, at indholdet af det beregnede totale % reaktivt flint er på hhv. 2,0 og 0,5 %, Se skema 1 og 5 i bilag 3. Materialet egner sig i fraktionen 0-4 mm således til hhv. betonsand til klasse A materialer og betonsand til klasse E materialer, dvs. materialer der kan benyttes i et moderat miljø og i et ekstra aggressivt miljø. Materialet i MEL_B2A er analyseret for indhold af lette korn (<2400 ved DS405.5) og for kritisk absorption af 10 % flint (TI-B-75) i intervallet 8-9 m u.t. Det fremgår af analyseresultatet, at materialet ikke egner sig til tilslag til beton i nogen af fraktionerne, idet indholdet af lette korn er højere end de tilladte krav. 13 / 16

14 Den kritiske absorption af 10% flint er lav mellem 1,1 og 1,0 %, og materialet egner sig her som groft tilslag til hhv. M og A materialer. Se skema 1 og 5 i bilag 3. En samlet vurdering af analyseresultaterne viser, at materialet ikke egner sig som groft tilslag til beton Råstofinteresse Der er foretaget en opdeling af råstofferne i området ud for følgende kriterier: Høj råstofinteresse Moderat råstofinteresse Begrænset eller usikker råstofinteresse Uden eller med svag interesse Inddelingen i de forskellige interesser er foretaget ud fra Region Syddanmarks retningslinjer. Fordelingen af boringer i de 4 kategorier fremgår af bilag 3, skema 2-4. I Melby er halvdelen af boringerne med begrænset interesse, dog ses i den nordlige del af området et par boringer med moderat råstofinteresse, dels inden for området, dels i tilstødende område. I den vestlige og den centrale del findes 2 boringer, der er vurderet uden eller med svag interesse. Boringerne, der er vurderet uden eller med svag interesse, er relateret til kombinationen af en forholdsvis stor mægtighed af overjordstykkelse inkl. overskudsjord og en begrænset mængde råstof. Inden for kortlægningsområdet er der afgrænset 2 delområder i forhold til råstoftykkelse og i forhold til råstofinteressen, høj, moderat og begrænset. Råstoftykkelsen vurderes i området med moderat interesse at være gennemsnitlig 6 m bl.a. på baggrund af boring , som ligger centralt i området. I den centrale og østlige del vurderes råstofressourcen at være begrænset og den gennemsnitlige råstoftykkelse vurderes at være ca. 4 m. Resultatet af det beregnede volumen af råstoffer inden for delområde med moderat interesse viser, at der findes ca m 3 sandede råstoffer, og inden for delområdet med begrænsede interesser findes der ca m 3 sandede råstoffer. I alt findes der ca m 3 råstoffer inden for området. Dette er ca m 3 mindre end de ca m 3 sandede råstoffer, der er beregnet i GS3D projektet, og skyldes, at de 2 delområder jo ikke dækker hele kortlægningsområdet. Der er i denne volumenberegning ikke taget højde for, at der ved indvindingen skal tages hensyn til bl.a. bebyggelse, tekniske anlæg, miljø- og planmæssige interesser. 14 / 16

15 Der er ikke registreret et vandspejl under borearbejdet i de ny råstofboringer og til beregning af mængde af råstoffer under grundvandsspejl er der derfor inddraget vandspejlet i de omkringliggende eksisterende boringer. Inden for område med moderat interesse er der benyttet et gennemsnitligvandspejl på 8 m u.t., som er registreret i boring , mens der i område med begrænsede interesser er benyttet et vandspejl på 7 m u.t., registreret i boring Figur 3.3 Afgrænsning af områder, hvor der vurderes at forekomme råstoffer, der kan have erhvervsmæssig interesse. Områder med moderat interesse er vist ved blå skravering, mens områder med begrænset interesse er vist med gul skravering. Tidligere og nuværende råstofgrave er vist med lys brun farve. Inden for delområderne med råstoffer vurderes der på baggrund af eksisterende og nye råstofboringer at være en gennemsnitlig overjordsmægtighed på hhv. ca og m 3. Indvindingsmæssigt skal estimeringen af mængden af overjord korrigeres for ikke udnytbare arealer (graveskråninger, veje m.v.) tilsvarende korrektion af råstofmængden Råstoffer under grundvandsspejl Det er beregnet, at ca m 3 råstoffer er beliggende under grundvandsspejl, fordelt med hhv m 3 og m 3, hvilket omtrent svarer til lidt under halvdelen af den samlede råstofmængde. 4. RÅSTOFGEOLOGISK KONKLUSION På baggrund af den samlede råstofgeologiske kortlægning i Melby kortlægningsområde med inddragelse af de 4 nye råstofboringer, eksisterende boringer fra GEUS Jupiter-database, geofysiske data og laboratorieanalyser, er boringerne klassificeret ud fra 15 / 16

16 deres råstofpotentiale, dvs. indvindingsmæssige interesse, som hhv. høj råstofinteresse, moderat interesse, begrænset interesse og uden interesse. Den samlede mængder råstof inden for det udpegede område, råstof under grundvandsspejl, mængde råstoffer i fraktionerne > 2 mm og > 4 mm, er beregnet på baggrund af denne klassificering, se tabel 4.1. Beregning af > 2mm fraktionen og >4 mm fraktionen kan kun foretages i boringer med kornstørrelsesanalyser og har derfor kun kunnet foretages i området med moderat interesse, hvor råstofboringerne MEL_B2A og MEL_B3 er beliggende. Der er benyttet en gennemsnitlig værdi for de analyserede intervaller i boringerne MEL_B2A og MEL_B3, se tabel 4.1. Ligeledes angives i skemaet den overordnede kvalitet af råstofferne indenfor delområdet. Ha m 3 sand, grus m 3 under m 3 grus m 3 grus Råstofkvalitet og sten i alt gvs > 2 mm > 4 mm Arealer med høj råstofinteresse Arealer med moderat råstofinteresse Arealer med begrænset /usikker råstofinteresse , , BS, SG, betonsand kl. A og E Arealer uden eller med svag råstofinteresse Sum 11, Tabel 4.1 Sammenstilling af resultaterne inden for Melby kortlægningsområde. 16 / 16

17 Bilag 1 Tykkelse af overjord

18 1

19 Bilag 2 Tykkelse af råstof

20 2

21 Bilag 3 Skemaer

22 Bilag 3 Melby Skemaer Skema 1 analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Prøvetagningsdybde_Bund (m u.t.) Prøvetagningsdybde_Top (m u.t.) Vurderet interval Bund (m u.t.) Vurderet interval Top (m u.t.) Lab nr Under gvs skriv ja/nej Egnet til bundsikring Egnet til stabilgrus efter oparbejdning Egnet som betonsand Egnet som groft tilslag til beton Korn > 2 mm (G2) pct. Korn > 4 mm (G4) pct. Melby MEL_B2A ,3 P12 / 12 Nej Nej Nej iu iu Melby MEL_B2A P13 / 13 Nej Ja Ja iu Nej Melby MEL_B P14 / 14 Nej Ja Nej Ja iu Melby MEL_B P15 / 15 Nej Ja Ja Ja iu Korn > 16 mm (G16) pct. Skema 2 nye boringer med analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Meter Overjord (OJ) Meter Overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Meter betonsand(b) Beregnet m > 2 mm (G2) Beregnet m > 4 mm (G4) Beregnet m > 16 mm (G16) Lag egnet til bundsikring. Hvis ja, angiv bs (EBS) Lag der kan oparbejdes til stabil grus Hvis ja angiv sg (ESG) Interesse Uden/svag, Begrænset/usikker, Moderat, Høj (I) Graf over forholdet mellem overjord og råjord. Kategori I, II og III (F) Melby MEL_B2A ,3 0 5,5 Ukendt 1,1 0,85 0,41 bs sg Moderat II Melby MEL_B ,1 Ukendt 4 0,62 0,4 0,16 bs sg Moderat II Skema 3 Nye boringer uden analyserede lag Områdenavn Boringsnr. DGU. Nr. Meter Overjord (OJ) Meter Overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse Uden/svag, Begrænset/usikker, Moderat, Høj (I) Graf over forholdet mellem overjord og råjord. Kategori I, II og III (F) Melby MEL_B ,2 0 2,3 Ukendt Uden/svag III Melby MEL_B ,8 0 4,5 Ukendt Moderat II Skema 4 eksisterende boringer inddraget i råstofbedømmelsen Områdenavn DGU. Nr. Meter overjord (OV) Meter overskudsjord (OSJ) Meter råstoflag (SGS) Meter råstoflag under gvs (V) Interesse (I) Melby ,2 0,15 9,5 gvs ukendt Moderat I Melby ,5 0 6 gvs ukendt Moderat II Melby ,5 0 3,25 0,75 Begrænset II Melby ,4 0,6 2,8 0,8 Begrænset II Melby gvs ukendt Begrænset III C plot (F)

23 Skema 5 Oversigt Områdenavn Boringsnr. DGU nr. Boredybde mut. Prøvedybde mut. Råstoflagets tykkelse (SGS) (sum boring) m D 50 U tal (D 60 /D 10 ) Materiale >2 mm % Materiale > 4 mm % Materiale > 16 mm % Filler <0,063 mm % Sandækvivalent SE Stabilt grus egnethed Stabilt grus egnethed efter oparbedning Bundsikringsmateriale egnethed Egnet som betonsand Egnet som groft tilslag til betonsand Melby MEL_B ,3 Melby MEL_B ,2 0 4,5 Melby MEL_B2A , ,5 0,567 Ikke angivet Nej 8 9 0,48 5, Nej SGII BSII Nej Melby MEL_B ,1 0,419 3, Nej BSII Kl. A 8 9 og ,585 4, Nej SGII BSI Kl. E