Spinalstenose operation i lænderyggen

Transkript

1 Information til patienten Spinalstenose operation i lænderyggen Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Klinik

2 Indholdsfortegnelse Spinal stenose i lænderyggen...4 Før indlæggelsen...5 Almen helbredstilstand...5 Rygning...5 Alkohol...5 Medicin...6 Medbring ved indlæggelsen...6 Medbring ikke...7 Praktiske oplysninger...7 Forbehold du skal tage på operationsdagen...7 Faste...7 Medicin...8 Bad...8 Indlæggelsesdagen...9 Besøgstider, Ortopædkirurgisk Afsnit...9 Operationen/fuld bedøvelse...9 Bivirkninger ved fuld bedøvelse...10 Efter operationen...11 Ind og ud af seng...11 Instruktion i øvelsesprogram...12 Hjem igen...12 Hjemtransport...12 Hjemme igen efter udskrivelsen...13 Operationssår...13 Smerter...13 Mave-tarmfunktionen...14 Opfølgning...14 Retningslinjer efter operationen...14 Løft...15 Siddestilling...15 Side 2

3 Samliv...15 Transport...15 Tilbage til arbejde...16 Telefonopkald...16 Motion og sport...16 Hjemmetræning...18 Øvelse for benstyrke (Rejse-sætte sig)...18 Udspænding af lægmuskulatur...18 Dagbog for fysisk aktivitet og træning...19 Udfyldning af skema...19 Smerteskala...19 Skala for oplevet anstrengelse...20 Tjekliste - er du klar til at komme hjem?...23 Symptomguide - rygoperation...24 Egne noter...26 Kontakt...28 Side 3

4 Spinal stenose i lænderyggen Spinalstenose (forsnævret rygmarvskanal) skyldes ofte aldersbetingede forandringer i rygsøjlen med sammenfald af båndskiver (diskus) og slid på de små led mellem ryghvirvlerne. Dette medfører, at pladsforholdene til nerverne bliver påvirket med nervesmerter, sovende fornemmelser eller ligefrem lammelser i underbenene til følge. Formålet med operationen er at skabe mere plads til nerverne i rygmarvskanalen. Det gøres ved at fjerne det knoglevæv og de eventuelt fortykkede ledbånd, der generer nerverne. Der er som regel god effekt af operationen, hvor op mod 80% får en forbedring i tilstanden. Der kan dog på længere sigt være risiko for tilbagefald eller øget løshed i rygsøjlen, der kan kræve fornyet operation. Der kan opstå komplikationer ved operationen - både under selve operationsforløbet og i tiden efter indgrebet. Der kan være tale om betændelse i såret, blødning/blodansamling, læsion af nerve/nervehinde, påvirkning af nerver til benene og påvirket funktion af blære og endetarm. Komplikationerne er heldigvis meget sjældne. Mere hyppigt kan ses manglende effekt af operationen, og dette kan skyldes, at forsnævringen har påvirket nerverne, så de har svært ved at blive normale igen. Side 4

5 Før indlæggelsen Almen helbredstilstand Det er vigtigt, at du møder op til operationen i så god helbredstilstand som muligt, og at du sørger for at holde din muskulatur i gang, så godt du kan f.eks. ved gåture, svømning eller cykling. Hvis du har forhøjet blodtryk, er forkølet, har sår eller diarre, er det meget vigtigt, at du kontakter din egen læge, så alt er i orden på indlæggelsestidspunktet. Du må ikke have haft betændelse eller få foretaget en tandoperation/ rodbehandling den sidste måned før din operation. Har du ovennævnte lidelser på operationstidspunktet, kan operationen blive udsat. Rygning Er du ryger, er det bedste for dig at ophøre med at ryge. Rygning giver større risiko for betændelse, dårligere sårheling samt større risiko for hjerte- og lungeproblemer. Det mest optimale er at ophøre med at ryge 6 uger inden en operation. Der gøres opmærksom på, at Regionshospitalet Silkeborg er røgfrit. Alkohol Du skal være varsom med at drikke alkohol, når du skal opereres. Hvis du vil være på den sikre, side bør du højst drikke 7 genstande om ugen, hvis du er kvinde og 14 genstande om ugen, hvis du er mand. Drikker du normalt mere end 4 genstande om dagen, bør du helt undlade at drikke alkohol mindst 4 uger før operationen, da dette giver øget risiko for komplikationer f.eks. lungeproblemer, betændelse og sårproblemer. Side 5

6 Ønsker du mere information om rygning, alkohol, kost og motion, kan du søge viden på under Sundhed og forebyggelse. Medicin Du skal holde pause med blodfortyndende medicin (eksempelvis Magnyl, Marevan med mere) før operationen for at mindske blodtab. Er du i behandling med blodfortyndende medicin, bliver du vejledt i, hvordan du skal holde pause samt starte behandlingen op igen efter operationen. Du bliver kontaktet pr. brev via din e-boks, og har du ikke e-boks, kommer der et brev til din postkasse. Du kan også blive kontaktet telefonisk. Pausering af Magnyl eller tilsvarende blodfortyndende medicin bliver du informeret om i Rygklinikken. Du skal holde pause med i dage før operationen. Tager du blodfortyndende naturlægemidler eller kosttilskud bør du holde pause med dem i 14 dage forud for operationen (for eksempel Baldrian, Ephedra, Fiskeolie, Ginko, Ginseng, Hvidløgspræparater, Hyperikumpræparater og Ingefær). Medbring ved indlæggelsen Vanlig medicin i original emballage Et sæt løst tøj - for eksempel en joggingdragt Behagelige velsiddende sko uden høje hæle Toiletsager Denne pjece Et udfyldt DaneSpine skema Side 6

7 Medbring ikke Da hospitalets forsikring ikke dækker eventuel bortkomst af dine ejendele, bør du ikke medbringe større pengebeløb, kreditkort, smykker eller andre værdigenstande. Praktiske oplysninger Du må gerne bruge mobiltelefon, og der er mulighed for trådløst netværk. For at bruge dette kobler du dig på RegionMIDT-Gaest, hvorefter du logger ind med hotspot.rm.dk. Herefter kan du logge ind med CPR, NemID eller SMS. Forbehold du skal tage på operationsdagen Faste Aftenen inden operationen kan du med fordel drikke 4 glas sød saft, dette for at mindske ubehag i forbindelse med din faste. Hvis du har diabetes, skal du i stedet drikke vand. De sidste 6 timer før aftalt mødetidspunkt på hospitalet må du ikke spise, indtage mælkeprodukter, drikke juice med frugtkød, sodavand eller alkohol. De sidste 2 timer før aftalt mødetidspunkt må du heller ikke drikke vandige væsker, ryge, bruge e-cigaretter, tage snus, tygge skrå eller tygge tyggegummi. Vi anbefaler, at du drikker 2 glas sød saft 2 timer før mødetidspunktet, da det modvirker kvalme og utilpashed. Hvis du har diabetes, skal du i stedet drikke vand. HUSK: De sidste 2 timer FØR dit mødetidspunkt må du INTET indtage Side 7

8 Medicin Vær opmærksom på at du IKKE skal tage nogen form for medicin på operationsdagen. Hvis du plejer at tage smertestillende medicin, må du dog gerne tage denne om morgenen på operationsdagen og oplyse personalet herom, når du møder til indlæggelse. Du får udleveret smertestillende medicin samt eventuelt noget af din vanlige medicin ved ankomsten til Ortopædkirurgisk Afsnit/Patienthotellet. Hvis ovennævnte fasteregler og medicinvejledning ikke overholdes, kan det betyde, at operationen må aflyses. Bad Det er vigtigt, at du har taget et grundigt bad hjemmefra. Det er beskrevet i pjecen Bad før operationen. Du må gerne vaske håret aftenen inden operationen og undlade det om morgenen. Side 8

9 Indlæggelsesdagen Det aftales i Rygklinikken, om du skal være indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit eller på Patienthotellet. Ved ophold på Patienthotellet indebærer det, at du har en pårørende, som kan være hos dig efter operationen, og indtil du udskrives. Den pårørendes opgave er at være dig behjælpelig med praktiske gøremål og at være med til at høre den information, der gives. Vi vil opfordre din pårørende til at læse patientvejledningen, for at få kendskab til forløbet og dermed bedre kunne støtte og opmuntre dig. Kost og logi på Patienthotellet er gratis for dig og din pårørende. På operationsdagen møder du enten på Ortopædkirurgisk Afsnit eller Patienthotellet. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at møde dagen før operationen. Dette er aftalt med dig ved forundersøgelsen. Besøgstider, Ortopædkirurgisk Afsnit Der er generelt fri besøgstid på hospitalet. Undtaget er tidsrummet mellem kl , hvor patienterne skal have mulighed for middagshvil samt efter kl Det er ikke muligt at følge eller besøge patienterne på Operationsgangen eller på Opvågningsafsnittet. Operationen/fuld bedøvelse En person fra plejepersonalet vil hjælpe dig med at blive klar til operation, og den læge, der skal operere dig, kommer og taler med dig. Du vil få barberet eventuel hårvækst af i operationsfeltet og på det ene lår - af operationstekniske årsager. Du hentes af en serviceassistent. Side 9

10 På operationsgangen bliver du modtaget af en bedøvelsessygeplejerske eller læge. Forud for operationen bliver der lagt et tyndt plastikrør (drop) i en blodåre i din hånd eller arm. Droppet bruges til at give dig væske under operationen og til at give dig den bedøvende væske. Du får påsat overvågningsudstyr, som måler dit blodtryk, puls og iltindhold i blodet. Operationen varer omkring 1-2 timer. Under operationen ligger du på maven. Operationen kan medføre nogen blødning, hvoraf en del vil opsuges af et indlagt plastikdræn, som fjernes senere på operationsdagen eller dagen efter. Under operationen vurderer lægen om, det er nødvendigt at anlægge dræn. Når operationen er slut, slukkes der for sovemedicinen, og du vågner i løbet af 5-10 minutter. Du kan i de følgende timer efter operationen føle dig døsig og omtumlet. Dette skyldes, at sovemidlerne ikke er helt nedbrudt og udskilt fra kroppen. I den tid du er på Operationsgangen, vil der hele tiden være en person hos dig. Bivirkninger ved fuld bedøvelse De hyppigst forekommende bivirkninger er kvalme og opkast. Disse problemer kan oftest afhjælpes ved, at du får noget medicin mod kvalme i droppet. Under operationen er der behov for at lægge et plastikrør i luftvejene for at give dig luft. Det kan betyde, at det gør ondt, når du synker et døgns tid efter operationen, og det kan føles, som når du har ondt i halsen. Side 10

11 Efter operationen Efter operationen køres du på opvågningsstuen, hvor du er 1-2 timer. Det er normalt, at du har smerter i ryggen efter operationen, og du vil få smertestillende medicin efter behov. Der kan ligeledes fortsat være føleforstyrrelser i det samme område som før operationen. Generne vil grad-vist aftage i de kommende dage og uger. Mens du er sengeliggende, er det vigtigt at stimulere blodcirkulationen i benene ved at bevæge benene og vippe med fødderne. Det er en god idé, at ligge med en pude mellem knæene ved sideleje og under knæene ved rygleje, da det aflaster ryggen. Den første time skal du ligge på ryggen. Herefter må du gerne komme op og gå lidt rundt. De første gange dog i samarbejde med plejepersonalet, da der er risiko for svimmelhed. Ind og ud af seng Når du skal ind og ud af sengen, skal du holde din krop stabil som en træstamme heraf navnet træstammeteknik. Ud af sengen: Bøj benene og rul om på siden uden at vride i ryggen (skulder og hofte følges ad). Før benene ud over kanten samtidig med, at du skubber dig op ved hjælp af armene. Når du skal ned at ligge igen anvendes samme teknik i omvendt rækkefølge. Side 11

12 Instruktion i øvelsesprogram Fysioterapeuten kommer og instruerer i hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med forflytninger samt enkelte hjemmeøvelser. Desuden vil fysioterapeuten tage en snak med dig om, hvordan du bedst kommer i gang med at genoptage motion og hverdagsaktiviteter. Hjem igen Afhængig af hvad der er aftalt med dig i Rygklinikken, skal du forvente at være klar til udskrivelse om aftenen på operationsdagen dog senest omkring kl. 20 eller ved middagstid dagen efter operationen. Vi forventer, at du kan udskrives: På operationsdagen Dagen efter operationen Planlægningen af udskrivelsen sker i et samarbejde mellem dig og personalet på afsnittet. Du er også velkommen til at invitere en af dine pårørende til at være med til det, der sker de sidste timer inden din udskrivelse. Hjemtransport I forbindelse med hjemtransport må du sidde på et tilbagelænet forsæde, og vi anbefaler, at du aftaler, at en pårørende henter dig. Hvis du har længere vej hjem, kan det være hensigtsmæssigt med pauser undervejs, hvor du lige strækker benene. Brug eventuel skråkile og støtte i lænden. Side 12

13 Hjemme igen efter udskrivelsen Operationssår De plastre, du har på, er vandafvisende, så du må gerne gå i bad med dem på. Efter 3 dage må du tage plastret af. Operationssåret er syet indvendigt med selvopløselige tråde og yderst sat sammen med små plastre, som må fjernes efter 14 dage, hvis de ikke forinden er faldet af i forbindelse med brusebad. Ved rødme, hævelse, varme, feber eller hvis såret væsker, skal du kontakte os. Smerter Det er normalt at have smerter i ryggen og ned i benene i tiden efter operationen. Smerterne skal gerne aftage efter nogle uger, dog kan de forværres igen, når du bliver mere aktiv. Føleforstyrrelse og sovende fornemmelser kan tage længere tid om at aftage eller forsvinde der kan ske forbedringer i over et år. Under indlæggelsen er du sat i behandling med smertestillende medicin. Når smerterne aftager, skal du starte med at nedtrappe smertebehandlingen igen. Smerter er individuelle, og det er meget forskelligt, hvornår man føler sig klar til nedtrapning af smertebehandlingen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du håndterer din smertebehandling og nedtrapning af medicinen, er du velkommen til at ringe hertil. Vi bestiller relevant medicin til dig ved udskrivelsen, som du kan hente på dit apotek. Hvis du senere i forløbet får brug for mere medicin end der er bestilt, skal du kontakte egen læge. Side 13

14 Vi anbefaler, at du medbringer din medicinliste på apoteket ved afhentning af medicin, så eventuelle synonymnavne/andre navne på medicinen kan skrives på listen. Mave-tarmfunktionen Hvis du har problemer med at få gang i maven efter operationen anbefaler vi, at du køber håndkøbspræparater/-medicin på apoteket til at afhjælpe dette. Derudover er det vigtigt, at du drikker rigeligt og spiser fiberrigt. Opfølgning Hvis du udskrives på operationsdagen, vil du få tilbudt en telefonkonsultation dagen efter, du er udskrevet. Denne bliver foretaget af en sygeplejerske. Efter cirka 5 uger ringes du op af en sygeplejerske, som vil spørge til, hvordan du har haft det i tiden efter operationen. Det kan være en god ide, at skrive eventuelle spørgsmål ned, så du kan stille dem i forbindelsen med telefonsamtalen. Under samtalen aftales der, om du har behov for yderligere opfølgning, eller om dit forløb kan afsluttes. Retningslinjer efter operationen Det er vigtigt at variere mellem at ligge, stå, gå og sidde. Lyt til kroppens signaler og find en balance mellem aktivitet og hvile. Ryggen har godt af kortvarige hvil (liggende) flere gange dagligt. Dine vanlige aktiviteter kan gradvis genoptages, såfremt disse ikke provokerer stærke eller jagende smerter. På dårlige dage må du tage den mere med ro, indtil symptomerne falder til ro igen. Side 14

15 Løft Når du samler noget op fra gulvet, bør du gå ned i knæ med lige ryg. Du skal i de første 6 uger efter operationen så vidt muligt undgå løft. Kan dette ikke undgås ved f.eks. indkøb og lignende, bør du maksimum løfte 1-2 kg i hver hånd eller anvende en rygsæk. Siddestilling Stolen bør ikke være lav, blød eller have for dybt et sæde. Der bør være god støtte i lænden. Brug evt. en pude i lænden. Du kan også bruge en skråkile på stolesædet som hjælp til at sidde med ret ryg. Når du sidder, er det vigtigt at respektere ryggens signaler ved træthedsfornemmelse og/eller smerter i ryggen skiftes stilling. Samliv Kan genoptages, når det ikke forværrer smerterne. Transport Det anbefales, at du først er fører af bil efter 3 uger, og at bilkørsel i øvrigt begrænses de første 3 uger. Dette skyldes, at mange biler er lave og svære at komme ind og ud af, hvilket giver en uhensigtsmæssig påvirkning af ryggen. Du skal desuden være ude af stærkt smertestillende medicin og i øvrigt kunne reagere hurtigt og sikkert i trafikken. Side 15

16 Ved længere transport sørg da for hyppige pauser, hvor du kommer ud at strække benene. Tilbage til arbejde Du kan forvente at være sygemeldt i 6-8 uger, alt afhængig af arbejdets karakter, og hvad du mærker, du kan klare. Telefonopkald Du har mulighed for at ringe til forløbskoordinatoren, hvis der opstår noget, du er i tvivl om. Du bør vurdere om problemet kræver akut stillingtagen eller det kan vente til forløbskoordinatorens træffetid se telefonnummer og træffetider på pjecens bagside. Uden for koordinatorens træffetid er der mulighed for at komme i kontakt med plejepersonalet på Ortopædkirurgisk Afsnit, idet telefonen er omstillet hertil. Motion og sport Det er vigtigt at være aktiv og bruge kroppen. Start med at gå nogle ture. Hyppigheden og distancen kan efterhånden øges. Du må gerne gå stavgang, hvis det ikke provokerer smerterne. Du må komme i varmtvandsbassin og svømme, når de sidste små plastre er fjernet, og såret er helet. Du må jogge efter 4 uger med stødabsorberende løbesko og gradvist derefter opstarte med løb. Cykling skal undgås de første 6 uger. Når du cykler, sørg da for at styret er højere oppe end sadlen, og at ryggen er rank. Side 16

17 Sportsgrene med personkontakt og kraftige kropsvrid, bør du vente 3-4 måneder med. Vigtigt! Uanset hvilken aktivitet det drejer sig om, bør du starte langsomt op og gradvist øge i tempo og varighed. Aktiviteten må ikke fremprovokere flere smerter i ryg eller ben. Side 17

18 Hjemmetræning Du skal dagligt være aktiv med generel motion og træne med de efterfølgende øvelser indtil opstart på genoptræning i hjemkommunen. Du kan forvente lidt smerte i lænden under udførelse, men hvis øvelserne fremprovokerer stærke eller jagende smerter i lænden eller ned i benene, skal du undlade at udføre dem. Øvelse for benstyrke (Rejse-sætte sig) Siddende på stol med ret ryg og fødderne i skridtstående position. Rejs dig op til stående med ret ryg. Sæt dig igen på samme måde. Gentag med det andet ben forrest. Start med 5-10 gentagelser med hvert ben og arbejd hen imod at kunne tage 20 gentagelser 2 gange dagligt med små pauser undervejs. Udspænding af lægmuskulatur Side 18 Sæt den ene fod op ad væggen med hælen i gulvet. Pres kroppen ind mod væggen med strakt knæ. Hold stillingen i sekunder. Gentag med modsatte ben.

19 Dagbog for fysisk aktivitet og træning Efter din operation er det vigtigt at komme i gang med generel motion, for at din krop kommer sig bedst muligt. Eksempler på dette kan være: daglige gåture, stavgang, kondicykel, bassintræning, svømning mv. Plan for fysisk aktivitet/træning: Udfyldning af skema Udfyld et skema for hver uge efter nedenstående anvisninger: Aktivitet: Træningstid: Anstrengelse: Smerter: Beskriv den udførte træning (cykle, gå, øvelser mv.) Angiv træningstiden i minutter Brug nedenstående skala for oplevet anstrengelse til at beskrive intensiteten af din træning Angiv dit smerteniveau inden og efter træning jf. nedenstående smerteskala Smerteskala Ingen smerte Værst tænkelige smerte Side 19

20 Skala for oplevet anstrengelse 0% 6 7 meget meget let 8 9 meget let ret let 12 50% 13 noget anstrengende anstrengende meget anstrengende meget meget anstrengende 100% Eksempel: Dato Træningsform Træningstid Oplevet anstrengelse Smerter før og efter træning Gå 30 min 12 3/5 Kommentar Rask trav Lidt træt i dag Øvelser 5 min 9 4/ Gå Øvelser 30 min 5 min /7 5/5 Øm fra i går Stavgang 20 min 9 4/3 Side 20

21 Uge Dato Træningsform Træningstid Oplevet anstrengelse Smerter før og efter træning Kommentar Side 21

22 Uge Dato Træningsform Træningstid Oplevet anstrengelse Smerter før og efter træning Kommentar Side 22

23 Tjekliste - er du klar til at komme hjem? Formålet med denne tjekliste er, at du er godt informeret inden din udskrivelse. Det er meningen, at du løbende skal udfylde tjeklisten, mens du er indlagt. Vi gennemgår listen med dig, inden du tager hjem. Har du fået tilstrækkelig information om følgende: Din operation (side 4) Navn på opererende læge Træningsprogram og øvelser (side 18) Hvordan du skal klare dig derhjemme (side 13) Den medicin du skal tage (side 13) Medicinliste Operationssåret (side 13) Recepter/fornyelse af recepter Udtrapning af smertestillende medicin Virkning og bivirkning af medicinen Plaster Symptomer på betændelse og hvordan du skal reagere Forstoppelse (side 14) Opfølgende telefonsamtale (side 14) Hvem du skal kontakte, hvis du har spørgsmål vedrørende dit forløb (side 16, 28) Side 23

24 Symptomguide - rygoperation Smerter Føleforstyrelser Såret Grøn Alt er normalt, hvis: Du har moderate smerter i hvile og ved aktivitet. Det hjælper når du tager din medicin efter planen. Du har føleforstyrrelser i benene som før operationen. Det forventes, at dette kan være lang tid om at aftage. Der er en lille sivning i plaster/sommerfugleplaster, men det er tørt. Der kan være en lille bule på huden oftest øverst ved såret, men den har hudfarve og er uøm. Gul Kontakt Regionshospitalet Silkeborg, hvis: Du har tiltagende smerter i ryg og/eller ben, som ikke aftager, når du tager smertestillende medicin, hviler dig og bevæger dig mindre. Nyopstået besvær med at stå på hæle og tæer. Det væsker så meget fra dit sår, at du må skifte plaster flere gange dagligt, eller huden omkring er højrød, varm og øm - eller der ses svær hævelse. Rød Du skal vurderes af en læge hvis: Du har smerter i brystet og har åndenød, ring 112 Du kan ikke holde på urin eller afførring. Lammelser eller svær nedsat kraft i benene. Kontakt akut egen læge eller vagtlæge. Plastret er fyldt med sårvæske. Såret gaber og det væsker/bløder. Kontakt: Side 24

25 Feber Forstoppelse Vandladning Træthed Ernæring Din temperatur er under 38. Du har gang i maven, men ikke helt så ofte som du plejer. Tag afføringsmiddel som aftalt ved udskrivelsen. Du har vandladning som normalt, men det kan tage lidt længere tid at lade vandet. Du er træt og har et større søvnbehov end du plejer. Du har lidt nedsat appetit. Du spiser små måltider og tænker på at få ekstra protein. Du har temperatur over 38. Selvom du tager afføringsmiddel har du ikke haft gang i maven i flere dage og føler dig besværet af dette, fx. nedsat appetit og kvalme. Hvis du får svie eller små hyppige vandladninger, så kan det være tegn på blærebetændelse. Kontakt egen læge eller vagtlæge. Du sover meget om dagen og har ingen kræfter, du er svimmel, har kvalme og føler dig generelt utilpas. Du får ikke din medicin pga. kvalme og/eller opkast. Du har høj feber og kulderystelser. Kontakt: Du har slet ikke gang i maven, du har stærke mavesmerter, spændt mave, kvalme/opkastning og/eller blod i afføringen. Kontakt akut egen læge eller vagtlæge. Hvis du ikke kan holde på - eller komme af med urin og eventuelt er følelsesløs i skridtet. Kontakt akut egen læge eller vagtlæge. Du har besvimelser, hallucinationer, eller falder ofte i søvn. Kontakt Du har blodig opkast og/eller kan ikke holde noget i dig. Kontakt akut egen læge eller vagtlæge. Side 25

26 Egne noter Side 26

27 Side 27

28 Kontakt Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Falkevej Silkeborg Tlf Forløbskoordinator for rygforløb: Bodil Tornbjerg Rasmussen Telefon nummer: Træffetider: Mandag, bedst mellem kl Onsdag, bedst mellem kl & Torsdag, bedst mellem kl Ortopædkirurgisk Rygklinik: Fysioterapien: Patienthotellet: Sidst revideret: September 2018 Side 28 Falkevej 1 DK-8600 Silkeborg Tlf.: