April Nr Årgang

Transkript

1 April 2013 Nr Årgang 17875

2 april,

3 Forår og Fisk God grejauktion Restaurering af Sjælsø Søndersø geddekonkurrence Forsiden Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 127. fiskeår. Nr April Årgang Indhold Forår og Fisk Gentofte Sø s Venner Tissøgedderne Fangststatistik Den samlede fangst Udsætninnger i Vi er nu inde i april måned. Forhåbentligt efter at have drevet gæk og aprilsnar med vore omgivelser; til stor moro for den der ikke hoppede på. Det vil vi gerne have os frabedt fra fiskenes side. Det er jo ikke til nar, når vi atter skal til at befiske vore søer. Derimod såre alvorlig sjov. Det bliver spændende at følge moden, og se, hvilke søer der i år disker op med det bedste fiskeri. Aborrerne har vi jo i alle søerne, med Esrum Sø, Sjælsø, Tissø og Furesø som toneangivende hvad angår størrelsen af de stribede røvere interessant om Stege Nor og omliggende farvand vil trænge sig på. Sandarterne glimrede aldeles ved fraværet af de store fisk i Dog med mange pæne sandarter i laget lige under fra blandt andre Tystrup Sø, Arresø og et par stykker fra Bagsværd Sø nu spejder vi spændt frem mod, hvad mon Haraldsted, Furesø og måske Gyrstinge Sø kan diske op med. Gedderne er overalt det er nok mest en smagssag, hvad angår størrelse; der afgør hvilken sø eller brakvand der skal besøges. Fredfiskene, specielt karperne, suder og brasen findes i de fleste af vore vande der foreligger dog kun meget diskrete oplysninger om dette fredfyldte fiskeri Vi har tidligere været inde på biomanipulationen af Sjælsø. Status er, at de 3 kommuner har dispenseret og projektet sandsynligvis vil gå i gang, hvilket de 4 involverede lystfiskerforeninger ikke har kunnet forhindre. Lystfiskeriforeningen forsøger nu som en sidste udvej at klage til Natur og Miljøklagenævnet. Skulle dette slå fejl, kan vi glæde os over at Lystfiskeriforeningens kardinalpunkter: Stop tilføring af næringsstoffer ved kilden, genudsætning af rovfisk, og genudsætning af trofæ karper over 10 kg, er med i projektet. Vi kan ærgre os over, at vi, indtil videre, ikke har fået det sidste punkt om genudsætning af trofæbrasen over 6 kg med i projektet. Vi har altså øvet indflydelse men samtidigt måttet sluge lidt. Resultat 3-1. Dog et bedre resultat end hvad vi kunne opnå ved at stå helt udenfor dialog. Nu mangler vi blot de sidste klargøringer af både, motorer og stationer samt at få grejet klart; så er det 127. fiskeår til fuld afbenyttelse og fornøjelse. Med Brav hilsen, Formanden 17877

4 God grejauktion Fotos: Kaj Nielsen En god grejauktion. Det må være konklusionen efter et par timers hæsblæsende sving med auktionshammeren fra Jørgen Lindstrøms side. Der var på forhånd dømt tempo, da vi havde over 100 lots under hammeren. Jørgen startede derfor ud i rask galop for at vise, at her hjalp det ikke at sidde på tegnedrengen, hvis man skulle gøre sig forhåbninger om at erhverve nogle de rare ting, som var under hammeren. Medlemmerne skulle imidlertid lokkes. Enkelte gange mindede det mest om hollandsk auktion, hvor Jørgen lagde ud med 100 kroner. Larmende tavshed. Kan vi så få 50 kroner?. Et forsigtigt bud på 50 kroner kom fra salen, hvorefter buddet alligevel kom op på over 100 kroner. Jo! Nogle gange skulle han lige trække køberne op. Alligevel nåede omsætningen op på over kroner. Laveste bud fik en kasse med kroge og lodder, som Jørgen efter en ihærdig indsats fik presset op på 20 kroner, mens et Ambassadeur guldhjul fik hammerslag på kroner. Af hensyn til den hjemlige husfred har vi lovet ikke at røbe hvem køberen var. Dog kan vi godt løfte en lille flig og fortælle, at det var en gammel kending, som de siger i hans branche. Ellers var der en hel del gode Ambassadeurhjul til rimelige priser, masser af fine woblere og de sædvanlige lykkekasser, hvor 17878

5 der mellem almindelighederne kan være gemt en lille kuriositet. Jeg konstaterede, at nogle medlemmer havde tegnebogen fremme oftere end andre, og at de gjorde rigtig mange fornuftige køb. Der skal lyde en stor tak til primus motor i arrangementet Steen Lyngsø, til Per Selvager der sammen med undertegnede passede kassen, til Steffen Monberg, der sammen sin datter løbende tog effekterne frem og præsenterede disse, samt ikke mindst til Jørgen Lindstrøm, der med vanlig bid og humor svingede med hammeren. Uden ham havde vi ikke fået en så god auktion. Per E 2 x Per klarer det administrative

6 Restaurering af Sjælsø tværkommunalt projekt med støtte fra EU Baggrund I 2008 var Sjælsø i sommermånederne ramt af kraftige algeopblomstringer af bl.a. den giftige blågrønalge Gloeotrichia echinulata. Algerne havde blandt andet den kedelige effekt, at de i perioder stuvede sammen ved søens udløb til Usserød Å, hvor de blev nedbrudt og igennem længere perioder farvede vandet i åen hel rødt (se billeder). Flere steder langs åen blev der rapporteret om fiskedød, som følge af dårlige iltforhold og frigivne algegiftstoffer. Denne hændelse var startskuddet til, at kommunerne omkring søen besluttede at igangsætte et tværkommunalt samarbejde, der havde til formål at v Carsten Bjørn klarlægge søens tilstand og årsagerne til denne. Kommunerne havde på det tidspunkt igennem flere år samarbejdet om Usserød Å og havde i den forbindelse kunnet konstatere, at åen i tiltagende grad blev påvirket af søens forringede tilstand. Samtidig var vandplanerne på det tidspunkt under opsejling, og det blev hurtigt klart, at det datagrundlag, der blev lagt til grund for planerne, ikke afspejlede søens aktuelle tilstand. De seneste undersøgelser var således fra slutningen af 1990 erne, hvor søen havde en markant bedre tilstand end den, der kunne konstateres i Fra begyndelsen af 2009 startede kommunerne derfor et 2-årigt undersøgelsesprogram, der omfattede de vigtigste biologiske og fysisk/kemiske parametre i søen. Dette undersøgelsesprogram er fortsat i årene siden og har dannet den faglige baggrund for de indsatser, der i de kommende år vil blive gennemført for at forbedre søens tilstand. Søens nuværende tilstand Undersøgelserne udført i har givet kommunerne et indgående kendskab til søens tilstand, der har vist sig at variere en del fra år til år. Nogle år oplever søen kraftige algeopblomstringer i sommerperioden (2008, 2012), mens vandet i andre år forbliver klart gennem det meste af sommeren (se figur 1). Der tegner sig dog et billede af, at søen de fleste år er klarvandet med masser af undervandsvegetation i perioden frem til begyndelse af juli, hvorefter algerne begynder at overtage, nogle år så meget, at de helt får udkonkurreret undervandsvegetationen. Den svingende tilstand i søen viser tydeligt, at søen ligger og tipper mellem den klarvandede og den uklare tilstand. Dette underbygges af næringsstofindholdet, der netop ligger på et niveau, hvor en sø erfaringsmæssigt kan optræde i begge tilstande. Billeder fra Øverst: Algeopblomstring i søen. Midten: Rødt vand i Usserød Å. Nederst: Døde brasenyngel ved slusen. En atypisk fiskebestand Fiskebestanden i Sjælsø har varieret en del gennem årene, men de senere års undersøgelser viser, at søen for tiden rummer en, efter danske forhold, temmelig atypisk fiskebestand. Aborrebestanden er stor og veludviklet, med mange store rovlevende aborrer på helt op til mere end 2 kg. Formentlig som en konsekvens heraf 17880

7 af de enkelte fisk er god, og det ser ud til at bestanden med nogle års mellemrum har succesfulde gydninger. I 2012 er der således fanget en del karper på ca. 1,5 kg, der formentlig stammer fra en succesfuld gydning i 2008 eller 2009, hvor der blev fanget karpeyngel ved fiskeundersøgelsen i august. Udover brasen, karper og aborrer er der ved fiskeundersøgelserne fanget flg. arter: skalle, rudskalle, hork, regnløje, gedde, suder, karusse og brasen-skalle (der er en hybrid mellem brasen og skalle). Karpeyngel fra 2009 Figur 1. Sigtdybden (øverst) og klorofylindholdet (nederst) i Sjælsø i årene er bestanden af mindre skaller, rudskaller, regnløjer o.l. meget lav. Umiddelbart tyder dette på en sø, hvor fiskebestanden er i god balance, idet aborrebestanden normalt anses som en af de vigtigste parametre for at opnå en god og klarvandet tilstand i en sø. Et målrettet undersøgelsesfiskeri efter store brasen i 2012 har dog vist, at søen rummer en bestand af meget store brasen og en del karper (både spejl- og skælkarper) i mange størrelser. Brasenbestanden består næsten udelukkende af meget store individer mellem 4 og 7 kg. Disse store fisk giver nogle år ophav til meget store tætheder af brasenyngel. I oktober 2008 og oktober 2010 gav dette anledning til problemer i Usserød Å, da store mængder brasenyngel blev fanget i dammen ved søens afløb til Usserød Å, hvor fiskene døde og medførte lugtgener og dårlige iltforhold ned gennem åen. Det ser ud til, at de store forekomster af brasenyngel hurtigt reduceres i løbet af deres første leveår, idet bestanden af 1-, 2- og 3-årige fisk er meget lille i søen. Dette kan formentlig forklares med, at den store bestand af rovlevende aborrer er i stand til at gøre så stort et indhug i yngelbestanden, at den inden næste års gydning stort set er forsvundet. Karpebestanden består af både skæl- og spejlkarper, der begge ser ud til at trives godt i søen. Konditionen Brasen fra 2010 Aborrer fra 2010 Algae Be Gone I juni 2011 modtog de tre kommuner omkring søen tilsagn via EU s interreg-iv program til undersøgelser og restaurering af Sjælsø i perioden Pro

8 jektet, der hedder Algae Be Gone, omfatter desuden den sydsvenske sø Ringsjön, der er beliggende ca. en times kørsel fra København, og som tidligere har været benævnt Skånes perle, men som de seneste årtier har været præget af kraftige algeopblomstringer i størstedelen af året. Algae Be Gone projektet er mangesidet og fokuserer både på næringsforholdene i søerne og de biologiske forhold. De tidligere undersøgelser har vist, at Sjælsø overordnet set ligger på et næringsstofniveau, hvor en biomanipulation kan resultere i klarere vand. Det er dog klart, at der fortsat er behov for at foretage mere detaljerede undersøgelser af nogle af søens forhold. Det igangværende projekt omfatter blandt andet: Fortsatte undersøgelser af søens biologiske og fysisk/kemiske forhold Detaljeret undersøgelse af søens interne pulje af næringsstoffer i sedimentet (udført januar 2013) Måling af søens eksterne belastning via tilløbene (er netop sat i gang, januar 2013) Opfiskning af store brasen og karper i søen (sættes i gang i foråret 2013). Udvikling af ny metode til fiskeundersøgelse af store brasen og karper Sideløbende med dette arbejdes der i kommunerne på en reduktion af de spildevandsoverløb, der forekommer i oplandet til søen. Dette forventes gennemført i løbet af de kommende 2-3 år og vil medvirke til at reducere søens næringsstofindhold. Det samlede projekt for Sjælsø har således til formål at bringe søen over i en mere klarvandet tilstand, samt at detaljere den nuværende viden om søens tilstand så meget, at søen i fremtiden kan fastholdes i den klarvandede tilstand. Brasen og karpers betydning for Sjælsøs tilstand Det er i flere videnskabelige undersøgelser dokumenteret, at både brasen og karper kan have en negativ betydning for tilstanden af en sø, bl.a. i form af øget resuspension af sediment, øget næringsfrigivelse fra sedimentet og ved påvirkning af søens rodfæstede undervandsvegetation. Fangsterne fra de udførte undersøgelser i 2012 har vist, at der findes en betydelig bestand af store brasen og karper i Sjælsø, i et omfang der har en negativ betydning for søens tilstand. En nærmere beskrivelse af den faglige baggrund for denne problematik kan findes under følgende link på fiskepleje. dk: På baggrund af fangsterne i Sjælsø vurderes det, at bestanden af brasen i 2012 var på ca. 20 ton, hovedsageligt bestående af store fisk på 4 7 kg. Der foreligger ikke et beregnet estimat af karpebestanden, men der er fanget en del karper i forskellige størrelse ved undersøgelserne i 2012, hvilket gør en bestand på mindst 5 ton til et rimeligt bud. Med en estimeret samlet bestand af brasen og karper på 25 ton, bliver den samlede tæthed på ca. 85 kg pr. ha., hvilket iflg. DTU Aqua er tilstrækkeligt højt til at have en negativ betydning for søen. Der findes dog ingen præcise grænser for, ved hvilke tætheder bestanden af brasen og karper har en negativ effekt på tilstanden af en sø. Ifølge DTU Aqua, der har lavet en litteratursammenfatning vedr. karpers (og brasens) negative effekter på tilstande af søer, skal tætheden ned under 10 kg pr. ha., før der ikke kan forventes negative effekter på søens tilstand. DTU Aqua anfører ligeledes, at det er de store brasen og karper, der er de vigtigste arter og størrelser at få fjernet ved en biomanipulation. Desuden påpeges det, at: Effekten af brasen og karper er additiv, dvs. begge arter bidrager til den negative effekt på søens tilstand. Kransnålalger som Chara sp., der findes i Sjælsø, kan påvirkes negativt af karper ved tætheder på 50 kg pr. ha., hvilket er mindre end hvad der estimeres at findes i Sjælsø. I lavvandede, vindeksponerede søer som Sjælsø er den negative effekt af karper/brasen større end i dybe beskyttede søer, selv ved lave tætheder. En anden negativ effekt af brasenbestanden er de meget høje tætheder af årsyngel, der forekommer i nogle år. I 2008 og 2010 var tætheden af brasenyngel således meget høj, hvilket resulterede i, at der begge år blev opfisket ca. 12 ton af disse småfisk i dammen ved udløbet til Usserød Å. Begge år oplevede søen massive algeopblomstringer i sensommeren, hvor brasenynglen må formodes at være nået en størrelse, hvor de effektivt 17882

9 kan reducere mængden af dyreplankton i søen. Ved at reducere gydebestanden af brasen, vurderes det, at risikoen for forekomster af disse meget høje tætheder af yngel reduceres. Søens fremtid I 2013 og første halvdel af 2014 vil kommunerne gennemføre de ovennævnte indsatser, hvoraf de mest synlige vil være reduktionen af brasen- og karpebestanden. Effekterne af en opfiskning af brasen og karper forventes at være en mindre næringsfrigivelse fra sedimentet, samt bedre vækstmuligheder for søens undervandsvegetation. Desuden forventes det, at det i forhold til lystfiskeriet vil give endnu bedre vækst af søens tilbageværende brasen og karper, der således vil kunne blive endnu større. Aborrebestanden forventes ikke at blive påvirket af fiskeriet, hvilket heller ikke er målet, da denne bestand allerede på nuværende tidspunkt er stor og med en god fordeling mellem små, mellemstore og store individer. Hvad der sker efter 2014 er endnu ikke besluttet, men det vil ved afslutningen af projekt Algae Be Gone blive vurderet, i hvilket omfang der er behov for at fortsætte indsatserne og undersøgelserne i årene derefter. Sjælsø, juli Blomstrende kredsbladet vandranunkel i søens nordøstlige hjørne

10 Søndersø geddekonkurrence Lørdag d. 4. maj afholdes den traditionsrige geddefiskekonkurrence på Søndersø Der mødes til morgenmad kl. 7.00, hvor de nødvendige aftaler kommer på plads. Fiskeriet starter kl Tilmelding efter princippet først til mølle på enten eller på tlf.: Der fiskes i 2 perioder. 1. periode: 4 timer fra kl til kl periode: 4 timer fra kl til kl (Dog kun hvis der er flere end 16 deltagere). Der vil ikke blot være adskillige grejpræmier til de 3 største gedder, men det ærede medlem, der fanger den største, vil for det næste år blive pudsemester a f den smukke vandrepokal der ses her til venstre. Vel mødt Werner Deadlines for flg. numre af Lystfiskeri-Tidende Maj-nummeret Juni-nummeret Juli/August-nummeret 2. april 1. maj 31. maj Forsiden I skrivende stund (11.03) er der stadig bidende frost over landet. Forhåbentlig bryder isen snart som her i foråret 2010, hvor der var meterhøje isskruninger ved Arresø. Så er søerne ligesom mere sejlbare. Foto: Kaj Nielsen

11 BK 05/ / Magasinet for lystfiskere Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. FOCUS PÅ: DE STORE KYST- ØRREDER MARKEDETS BEDSTE VADE- JAKKER SPECIMENTIP: REKORD- STORE KARUSSER PÅ LET GREJ TROLLING: Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne lystfiskere. LAKSE- SUCCES PÅ BORNHOLM Nr. 4. Maj Nok. kr DK kr STORT TEMA: MAJGEDDER PÅ KUNSTAGN VARDE Å: ET AF EUROPAS BEDSTE LAKSEVANDE DANMARK RUNDT: HER FANGES På kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf Seniorgruppen: Ole Hjardemaal, Farum Hovedgade 43 B, 3520 Farum. Telf.: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk Læs om seniorerne på Det største udvalg... I den største butik... Til den bedste pris... Frederikssundsvej Kbh. NV - Tlf Store Torvegade Rønne - Tlf sportdres@sportdres.dk 17885

12 Gentofte Sø s Venner Foto: Kaj Nielsen Gentofte Kommune har købt Gentofte Sø af Københavns Kommune for ca. ½ million kr. Det er en helt ny situation, idet ejerskabet og søens historie som vandreservoir tidligere har været nært knyttet til netop Københavns Kommune. Denne anvendelse som vandreservoir er nu historie, må man forvente, og ønsket om en bedre vedligeholdelse af søen og dens tilstand bliver forstærket. De senere års eksplosionsagtige vækst af grønne trådalger fra bund til overflade, som dækkede store dele af søen i sommeren og efteråret 2012, vil muligvis gentage sig i år. Det vil betyde, at fiskeri og sejlads med robåd på søen vil være nærmest håbløst. Årsagen til denne vækst - der intet har med de fredede kransnålalger at gøre, men hvis eksistens de truer ved at dække dem helt og tage sollyset fra dem - skyldes den enorme ophobning af næringssalte fra de mange kloakudledninger gennem tiden. Helt tilbage fra 1952 og fremover har disse næringssalte skabt en plantevækst i søen, som er kommet helt ud af den ønskede balance. De store mængder af grønne trådalger skal omsættes og nedbrydes på bunden af søen. Denne proces kræver ilt, rigtig megen ilt, og det påvirker derfor iltindholdet i vandet. Forholdet mellem plantemasse og vandmængden har her en stor betydning. Jo mindre vandmasse der er til rådighed, jo mindre ilt bliver der alt andet lige til fiskene i søen. Det er en ond cirkel, som kun kan brydes ved, at vi mennesker, der skabte tilstedeværelsen af de ekstra mængder af næringsstoffer, ændre på vandvolumet og fjerner noget af bundlaget. Der er ingen nemme løsninger her. Fortidens synder hober sig op og det koster. Gentofte Kommune har dog taget kritikken af det store antal ulovlige udledninger af kloakvand i søen til efterretning. Det store bassin ved Brogårdsvej bliver nu udgravet, således at det kan indeholde langt mere kloakvand end tidligere. Efter voldsomme regnskyl vil dette overskydende kloakvand derfor kunne pumpes tilbage til kloaksystemet, og hermed ikke ende i Gentofte Sø. Kommunen forventer selv, at dette vil betyde en reduktion af udledningerne til kun én udledning hvert 1½ år. Dette er en kæmpe forbedring. Tidligere undlod man helt at tælle udledningerne, fordi man ikke overholdt de tilladte max. 2 udledninger om året. Til støtte for en mærkbar bedre vedligeholdelse af Gentofte Sø, har jeg taget initiativ til at stifte en forening Gentofte Sø s Venner og der bliver afholdt stiftende generalforsamling på Gentofte Rådhus i kantinen onsdag d. 10. april 2013 kl Vi skulle gerne se rigtig mange brave til dette vigtige møde, for at sikre at foreningen får en god start. Find mere information på hjemmesiden dk under møder. Torben Wilken

13 Tissøgedder Jeg havde besluttet mig for at satse på Tissø her i efteråret, vel vidende at den er vanskelig at komme ud på,da den er meget vindfølsom, og velvidende at fiskene på grund af søens form kan være meget vanskelige at finde. Endvidere var der en del bookinger på søen så bare det at få en båd var svært. Til trods for de mange bookinger, hensyn til familie og arbejde m.m., lykkedes det at få realiseret 5 ture i løbet af oktober og november, og det kom jeg bestemt ikke til at fortryde. De 4 af turene gav gedder over 7 kg, samlet 10 gedder over 7 kg, hvoraf de 9 var over 100 cm, så der var travlhed i båden. Alle gedder var i utrolig god stand og blev naturligvis genudsat. Det eneste jeg kan ærgre mig lidt over er, at den længste på 116 cm desværre også var den tyndeste og kun vejede 9,800 kg, Hvis den havde været 8,650 kg. i sammen foderstand som de øvrige, havde den vejet kg! Jeg kom således ikke i kontakt med de helt tunge tissøgedder. Det må jeg have til gode. Morten Just Svendsen Fangststatistik November 2012 Station Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø 3 1 2, Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø , Lyngby Sø Sjælsø , Søllerød Sø Søndersø Tissø , Tystrup Sø ? Præstø Fjord I alt ### Esrum Sø: Det glæder køkkenskriveren, at der trods alt bliver taget et par gedder hjem til konsum. Det er ikke så almindeligt mere. Farum: Her blev bådene sammen med bådebroen taget op d. 17. november. Holte: D. 24. november blev er der registreret en biologisk sensation, idet der er indskrevet ca. 900 hajer. Den fiskeinteresserede biolog funderer en smule over hvilken art, der er kommet på afveje. Frederiksdal: Her er der genudsat en del gedder i størrelsesordenen 6 til 10,5 kg. Gentofte Sø: En suder på godt 2 kg er genudsat. Sjælsø: Ud over de fangne gedder er der genudsat et par aborrer på 1 og 1,3 kg. Vi skal værne om de store

14 Tissø: Morten Just Svendsen har taget en pæn stribe gedder med den største på 9,8 kg. Tystrup: Som det eneste fiskevand i november har søen her afgivet sandarter (4 stk.) til konsum (desværre uden vægtangivelse), og 8 er genudsat. December 2012 Station Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø ? Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Præstø Fjord I alt #### Her er det Bavelse Sø og Furesø der har måttet holde for med lidt geddefiskeri. Ellers har vejret og den til- stundende højtid nok begrænset aktiviteterne ganske meget. Den samlede fangst fra foreningsbådene 2012 Station Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. Arresø Bagsværd Sø ? 10? 6 17, Bavelse Sø ? , Buresø , ? 1 0, Esrum Sø ? Farum Sø , ? Furesøen Fiskebæk ? Furesøen Holte , ? Furesøen Frederiksdal ? , Gentofte Sø Gyrstinge Sø ? Haraldsted Sø , ? Lyngby Sø , ? 3? Sjælsø , ? Søllerød Sø ? Søndersø , ? 6? Tissø , ? Tystrup Sø , ? ? Præstø Fjord I alt #### 20 #### 60 #### Det skal i fangstopgørelsen tages i betragtning, at det kære væsen ikke har kunnet overbringe rapportbøgerne for august og september fra Haraldsted Sø. For de enkelte måneder henvises til kommentarerne i Lystfiskeri-Tidende fra maj 2012 til og med dette nummer

15 Gedder: Det glædelige her er, at medlemmerne nu vejer de hjemtagne fisk og også opgiver vægten på gode fisk, der genudsættes stk. er landet i foreningen, hvoraf de 5156 forsigtigt er genudsat. Vi har altså at gøre med en genudsætningsprocent på 96. Køkkenskriveren sukker over, at der ikke bliver spist flere. Hvert medlem har i gennemsnit landet under et kg gedde, og når benrad, hoved, skind og indvolde fratrækkes, er der vist ikke mere end g rent geddekød tilbage pr. medlem. Til gengæld er der rige muligheder i næste sæson. Med mindre de har ædt hinanden i vinterens løb, er der mindst 5000 gedder at lede efter fra sæsonstart. Aborre: Her er de hjemtagne fangster reduceret med knap en tredjedel af fangsterne i Dog skal det bemærkes, at der i rapportbøgerne er opgjort adskillige tusinde genudsatte, hvoraf mange har været ganske store. Det er nødvendigt at præcisere at?? er udtryk for, at kun en del af aborrerne er vejet. Der er mange medlemmer der vejer deres fangster, men når en del ikke gør, bliver statistikken ukorrekt. Generelt kan det siges om vejning af aborrer: Hav altid en spand med i båden, så kan man tælle de fisk der skal med hjem på vej ned i spanden. Hele molevitten vejes, spandens vægt trækkes fra, og dernæst kan vægten og antallet af aborrer der tages med hjem, indføres i rapportbogen. Hvor svært kan det være! Man kan faktisk bruge samme metode til alle fisk, der tages hjem. Sandart: Fremtidens sandartsøer synes at være Tystrup- Bavelse søerne, hvor der er landet en del. Rygterne går dog også på at der på Tissø, og specielt Arresø, er ganske gode muligheder for at fange denne velsmagende fisk. Udsætninnger i 2012 I nedenstående søer er der i LF regi for 2012 udsat åleyngel i størrelsen 2 5 g. Gentofte Sø 1500 stk. Lyngby Sø 1500 stk. Bagsværd Sø 5000 stk. Søndersø 5000 stk. Gyrstinge Sø har desuden fået stk. og Haraldsted Sø stk. udsat af Ringstederne. Ud over dette er det oplyst, at Esrum Sø har fået tilført stk. Når man ser på fangstrapporterne for ålefiskeriet i Lystfiskeriforeningen for de sidste 5 år, er der her i gennemsnit registreret 135 fangne ål pr. år. I samme periode er der hvert år blevet udsat stk. åleyngel. Dette svarer til at Lystfiskeriforeningens medlemmer fanger godt 0,5 % af de udsatte fisk. Det er højest usandsynligt at truslen fra medlemmernes fangst af ål er den store synder i ålebestandens nedgang over hele Europa! Med hensyn til gedder har Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø hver fået tilført stk. Alle lokalt produceret af Ringsted Produktionshøjskole. Den samlede pris for udsætningsmaterialet i LF regi er kr Det hele betalt af fisketegnsmidlerne. Lystfiskeriforeningen takker alle der har slæbt og båret. Miljøudvalget 17889

16 Id nr.: Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf bedst hverdage kl Næstformand og kasserer: Anders Vernersen Kighusvænget 4, 3400 Hillerød Tlf ahv@lf.dk Sekretær: Per Ekstrøm Højgårdstoften 328, 2630 Tåstrup Telf fredagsklubben@post.tele.dk Overinspektør: Henrik Bahrenscheer Hammersholt Byvej 39, 3400 Hillerød Tlf Mobil: henrik.bahrenscheer@tiscali.dk Redaktør og miljøudvalg: Kaj Nielsen Keilstruplund Birkerød Telf LF-tidende@Lystfiskeriforeningen.dk Bådprotokol: Hvidovre Sport Mandag til fredag 9-17 (kun hverdage) Lørdag 9-14 (kun hverdage) Telf Hjemmeside og web-booking: Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Møllebakken 2, 3230 Græsted Telf medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Reglement og ungdomsudvalg: Martin Lenzberg Telf Bådudvalg mm.: Steen Lyngsø Telf Redaktion mm.: Signe Boes Åsen Bagsværd Telf Webmaster: Nicolai Holving Telf webmaster@lystfiskeriforeningen.dk Grafisk tilrettelæggelse: Falk og musen Telf Trykkeri: PE offset Bibliotek: Midlertidigt lukket. Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen ISSN Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød