Nr 1107 April Årgang

Transkript

1 Nr 1107 April Årgang Sandarten er ikke fredet i april, selvom den allerede nu ofte er på sine gydepladser. (Foto: PE)

2 Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 116. fiskeår Nr April Årgang Indhold Fiskevand Der er stadig store gedder i Lyngby Sø Bagsværd og Lyngby søers fiskebestande Lommeuld og klatgæld Demonstration af ekkolodder og elmotorer Fiskevand I går skinnede solen, fuglene sang og endelig havde de senere dages ulidelige blæst lagt sig. Gåturen med familien gik langs søens bred, hvor bunden tegnede sig tydeligt gennem det krystalklare vintervand. Ænder, lappedykkere, blishøns - og for en gangs skyld ingen skarv forsøgte ihærdigt at gøre indtryk på det andet køn. Der var grøde i luften. Midtvejs på turen så jeg ham. En dørgefisker der langsomt gled henover den omtrent blikstille sø. Udover den i øvrigt dejlige tur med familien misundte jeg ham et øjeblik. Han var jo ude og fiske. I næste øjeblik kunne hugget komme eller måske slet ikke. Senere gav indtrykket stof til lidt eftertanke. Tænk på alt det fiskevand vi har i foreningen og fortsat skal passe på. Vi har det kun til låns (leje)og det er ikke nogen selvfølge at vi har det, blot fordi vi altid har haft det. For at beholde godt fiskevand, og kunne håbe på måske at få lidt mere af det, skal vi altid opføre os sømmeligt og overholde foreningens reglement for søerne. Vi skal holde ordentlig kontakt til ejerne af fiskeretten og respektere deres ønsker samt tage hensyn til andre fiskere. Alt dette er væsentlige forudsætninger for at vi hver især stille kan glide henover godt fiskevand, nyde naturen og have muligheden for at fange en god fisk eller to. På det seneste har Lystfiskeriforeningen fornyet 10-årige aftaler på 4 af søerne og udvider til sæsonstart (juni) med genetablering af vor tidligere station ved Arresø. Det har i hvert enkelt tilfælde været en fornøjelse at kunne møde ejerne af fiskeretten på vegne af en forening der passer på det fiskevand og den natur; hvori vi kommer, retteligen som en slags gæster. Knæk og bræk Formanden 15977

3 Der er stadig store gedder i Lyngby Sø Fiskeriet på Lyngby sø har ikke rigtig givet det samme som sidste år. Der er ellers blevet fisket flittigt på søen. For mit eget vedkommende, har jeg ikke brugt meget tid på søen. Jeg har kun haft tid til et par korte ture, med en pæn fangst af fisk op til 4-5 kg. Men sidst i februar kom der dog et par gode fisk fra søen. Det var et par af vores aktive ungdomsmedlemmer; Mads Buhl Jyde og hans fiskekammerat Mads Lydehøj Hansen, der fiskede en weekend på Lyngby og fangede nogle rigtig flotte fisk. Den første dag blev det til 6 gedder, med største på 5,85kg fanget af Mads Jyde. På andendagen gik det endnu bedre. Efter en forholdsvis stille formiddag fik båden et dobbelthug! Først kom der en flot gedde på 6,9 til nettet, fanget af Mads Lydehøj, og kort efter en endnu større på 10,6 kg til Mads Jyde. Gedden på 10,6 kg er den største fisk fra Lyngby i år (Red.:Der er dog skrevet en gedde på 11 kg ind i bogen i februar), og er ny personlig rekord for Mads Jyde. Senere på eftermiddagen fangede Mads Jyde endnu en flot gedde på 7,9 kg. Facit på weekenden, 12 gedder med de 3 største på 6,9, 7,9 og 10,6 kg. Nå, men motiveret af de gode meldinger fra Lyngby, planlage jeg et par korte ture. Lørdag d. 9. marts, tog jeg så af sted på trods af de m/s som DMI lovede. Ved søen virkede det faktisk mere som m/s, men jeg smed grejet i båden, sejlede op i læ ved Nybrokollegiet og riggede mit grej til. Jeg ville trække rundt med agnfisk på lavt vand, og næsten med det samme gik et af mine flåd lige så stille ned! Måske var flådet stillet for dybt, agnfisken for stor? Jeg tog fat i stangen, mærkede liv i enden og gav et solidt modhug. Fast fisk. Jeg fik hurtigt smidt et anker, taget et par af de andre stænger ind og fightet fisken til nettet. Gedden var lang, 111 cm og vægten viste 9,4 kg. Fisken var i forholdsvis dårlig kondition, og var måske allerede udleget! Den blev selvfølgelig sat forsigtigt ud igen. Vinden tog til, og da jeg ikke havde det mindste nap i løbet af de næste timer, stoppede jeg tidligt. Så der er altså stadig store gedder i Lyngby Sø. SG 238,

4 Bagsværd og Lyngby søers fiskebestande Af Jens Peter Müller & Helle Jerl Jensen Fiskeøkologisk Laboratorium I forbindelse med Københavns Amts forberedelser af mulig biomanipulation af hhv. Bagsværd og Lyngby Sø, blev der foretaget flere fiskeundersøgelser. Denne artikel er et uddrag af notat udabejdet i den forbindelse. I september 2000 blev der foretaget en fiskeundersøgelse i begge søer, som afslørede at søerne rummer samme fiskebestand. Bestanden er i begge søer præget af en formodet fiskedød i vinteren , som har bevirket at søerne i dag hovedsageligt rummer fisk yngre end 5 år. Begge søer huser en usædvanlig talrig fredfiskebestand bestående af små brasener og små skaller, og rovfiskebestanden, som domineres af sandart, spiller kun en mindre rolle. Ringe vækst- og konditionsforhold tyder på en høj konkurrence om føden hos fredfiskene og søernes dyreplankton må antages at være udsat for en regulerende prædation fra søernes mange små fredfisk. En midlertidig delvis opklaring i årene 1996 og 1997 efter fiskedøden tyder på, at brasenernes roden i søbunden har stor betydning for mængden af suspenderede stoffer i søvandet og dermed for den interne belastning. Fiskebestandene i de to søer er i dag typiske for søer i en uklar tilstand, og fiskene må formodes at spille en væsentlig rolle for søernes aktuelt ringe miljøtilstand. Med søernes nuværende næringsniveau vil en ændring af den biologiske struktur formodentligt kunne bevirke et skift til en tilstand med klart vand gennem sommeren i begge søer. Fiskebestanden i Lyngby Sø og Bagsværd Sø blev begge undersøgt med program C i det standardiserede fiskeundersøgelses program. I Lyngby Sø blev elektrofiskeriet dog kun foretaget oversigteligt. For at vurdere bestanden af større fisk blev der som supplement til de spinkle oversigtsgarn sat i alt 6 brasengarn i Bagsværd Sø og 4 brasengarn i Lyngby Sø. Garnene var 80 meter lange og 1.8 m høje og maskevidden var 80 mm (halvmaske). Kanalen til Frederiksdal blev undersøgt med 5 sætninger med biologiske oversigtsgarn. i de to søer. I begge søer dominerer brasener og skaller biomassen, dog med den mest tætte bestand af brasener i Bagsværd Sø. Skallebestandens biomassetæthed er ens i de to søer, mens sandartbestandens tæthed er noget større i Lyngby Sø. Bortset fra tilstedeværelsen af rimte i Lyngby Sø rummer de to søer samme arter. Medregnes bestanden af store brasener og sandarter registreret i brasengarnene er fiskebestandens samlede skønnede biomasse 47,1 tons fredfisk og 8,3 tons rovfisk i Bagsværd Sø og 17 tons fredfisk og 4,4 tons rovfisk i Lyngby Sø, hvortil 0,8 tons fredfisk og 0,1 tons rovfisk i kanalen til Frederiksdal. Fiskebestandenes størrelsesstruktur Størrelsessammensætningen af fangsten af skaller og brasener ved garnfiskeriet i de to søer er vist i figur 2. Brasenbestanden i de to søer er øjensynlig næsten identisk, idet placeringen af årgangstoppene er ens. I begge søer rummede fangsten en smule årsyngel med længder lige under 5 cm, en del etårige brasener med længder omkring 10 cm, et stort antal 2-4 årige brasener sammenvokset i størrelsesintervallet samt i brasengarnene en del større brasener med længder over 35 cm. Bortset fra færre toårige brasener på knap 15 cm i Lyngby Sø var de respektive årgange repræsenteret med samme antal i garnene i de to søer. Disse forhold viser at brasenerne i de to søer må betragtes som tilhørende samme bestand. Skallebestandene i de to søer optræder ligeledes med omtrent samme størrelsesstruktur. I begge søer rummede fangsten årsyngel på under 5 cm, etårige skaller omkring 7 cm samt en ophobning af skaller i størrelser mellem 9-15 cm. Bortset fra flere 0- Fiskebestandenes biomasse og sammensætning Fiskebestandenes biomassetæthed og sammensætning i Lyngby Sø og i Bagsværd Sø skønnet ud fra garnfangsterne er vist i figur 1. Der er kun mindre forskelle på fisketætheden 15979

5 1 årige skaller i Lyngby Sø var bestandene identiske, og skallerne må ligeledes skønnes at tilhøre samme bestand. Størrelsessammensætningen af sandart- og aborrefangsten i de to søer er vist i figur 3. I begge søer blev der udelukkende fanget etårige sandarter i de biologiske oversigtsgarn, mens brasengarnene rummede en del sandarter hovedsageligt i størrelser mellem cm. Aborrefangsten var i begge søer domineret af årsyngel, og i Bagsværd Sø rummede fangsten tillige en del etårige aborrer og et mindre antal ældre aborrer hovedsageligt i størrelser mellem cm. Bortset fra flere aborrer større end årsyngelen i Bagsværd Sø er aborrebestanden omtrent ens i de to søer. Både aborrer og sandarter må skønnes at tilhøre samme bestand i de to søer. Fiskebestandenes konditionsforhold Konditionsforholdene hos skaller, brasener, aborrer og hork i de to søer er vist i figur 4. Konditionsforholdene var generelt forbløffende ens i de to søer. Skaller i størrelser mellem cm var usædvanligt tynde i begge søer, mens de mindre skaller trivedes bedst i Lyngby Sø, hvilket forklarer den større fangst af småskaller i Lyngby Sø. Aborrernes kondition var ligeledes omtrent ens i de to søer, med kondition under middel hos størrelsesgruppen 9-13 cm og normale eller gode konditionsforhold hos de resterende aborrer. Brasenernes kondition var ens i de to søer og meget ringe hos alle størrelser. Især de større brasener havde en helt usædvanlig ringe kondition med ca. 20 % under normalen. Hos søernes hork var tendensen ens i de to søer med en aftagende kondition hos hork større end 8 cm. Fiskebestandenes karakter Fiskebestanden i de to søer tilhører uden tvivl samme bestand. Placeringen af årgangs toppe, størrelsesfordelingen og konditionsforholdene er således ens i de to søer, og de iagttagede mindre forskelle skyldes formodentligt udelukkende en lidt anderledes fordeling af aldersklasser mellem de to søer. De toårige brasener foretrak således Bagsværd Sø, mens de unge skaller foretrak Lyngby Sø på undersøgelsestidspunktet, og generelt må der formodes at være en væsentlig udveksling de to søer imellem. En række indicier peger på at fiskebestanden i Bagsværd Sø har været udsat for en omfattende fiskedød i vinteren Bestandens slående lighed i de to søer peger på, at fiskedøden i et betydeligt omfang ligeledes har omfattet bestanden i Lyngby Sø. Fiskebestanden i Bagsværd Sø er beskrevet og vurderet i en selvstændig rapport. (Red.: Her omtales også den omfattende fiskedød blandt sandarter i sommeren 1999, og det antages udfra resultatet af prøvefiskeriet her, at sandartbestanden er meget beskeden i forhold til tidligere. Der regnes med en bestand på ca stk svarende til 3 tons.) Da Lyngby Sø har sammenlignelig morfometri og næringsniveau og rummer samme fiskebestand, gælder vurderingerne foretaget for Bagsværd Sø således også i Lyngby Sø. Den væsentligste forskel mellem de to søer er bredzonens større betydning i Lyngby Sø som følge af søens mindre størrelse, flere øer og ikke mindst tilstedeværelsen af et system af kanaler i Lyngby Åmose. Den mere betydelige bredzone vil primært være til gavn for gedden, og frem til nyere tid har gedden været klart dominerende i lystfiskernes fangster. I de senere år er der dog sket en klar forøgelse i fangsterne af sandart og nærværende fiskeundersøgelse tyder på en aktuel dominans af sandarter blandt rovfiskene. I begge søer er rovfiskenes betydning aktuelt meget ringe, og fredfiskebestanden er i god overensstemmelse med søernes morfometri og næringsniveau, som erfaringsmæssigt danner rammen om en talrig bestand af småbrasener og småskaller. Fiskebestandenes nuværende status skyldes sandsynligvis en omfattende fiskedød i isvinteren , idet begge søer aktuelt kun rummer få fisk ældre end

6 år. I årene efter den formodede fiskedød i vinteren blev vækstforholdene i Bagsværd Sø forbedret hos de fleste arter, men i de senere år er væksten stagneret. Usædvanligt store årgange af skaller og brasener i har hurtigt erstattet de forsvundne fisk, og de nuværende vækstog konditionsforhold tyder på en hård fødekonkurrence hos søens fredfisk. Såfremt forholdene ikke ændres væsentligt, vil fiskebestanden antageligt reetableres i de kommende år i en størrelse og med en sammensætning som før fiskedøden. Fiskebestandenes betydning for vandmiljøet Fiskebestanden i Bagsværd Sø og Lyngby Sø er karakteristisk for en søer i en uklar fase, med en talrig bestand af små skaller og brasener, som er medvirkende til at fastholde søen i en tilstand med ringe vandkvalitet. Dette skyldes både småfiskenes prædation på dyreplanktonet og brasenernes roden i sedimentet efter føde, som bevirker en betydelig resuspension og dermed en forøget fosforfrigørelse fra bunden. I begge søer forekom en midlertidig delvis opklaring af søvandet i årene , som antageligt var forårsaget af en omfattende fiskedød i vinteren En kraftig formindskelse af bestanden af store brasener medførte en markant reduktion i mængden af suspenderede stoffer, som formodentligt var den direkte årsag til forbedringen af sigtdybden og til den målte reduktion af fosfor i søvandet i Bagsværd Sø. Meget store årgange af skaller og brasener i årene umiddelbart efter fiskedøden har bevirket et forøget prædationstryk på søens dyreplankton og hvilket antageligt har været årsagen til de aftagende sigtdybder i årene efter De aktuelle forhold vedrørende vækst og kondition afspejler en hård fødekonkurrence hos søernes fredfisk, og fiskenes prædationstryk på søernes dyreplankton må i dag antages at være meget stort

7 Excalibur Web-bookning på & Voice-responce bookning på tlf Åben døgnet rundt Bådprotokollen fra 1/4 til 30/4 Bådprotokollen er lukket 1/4 til 14/4 Åben mandag & torsdag 9 til 13 Søndag lukket Helligdage åben 9 til 11 Tlf: Excalibur Röst Excalibur Simrishamn Special & Vättern Special 899,- 499,- Lommeuld og klatgæld Lommeuld og klatgæld er efter sigende de eneste ting, der kommer af sig selv. Men frivillig arbejdskraft til Lystfiskeriforeningen, er der desværre ikke for meget af - derfor er det glædeligt, at der stadig er medlemmer der gider gøre en indsats for at opretholde foreningens notorisk høje materielstandard. Følgende nye inspektører og opsynsmænd har meldt sig på banen: Bagsværd: Gyrstinge: Haraldsted: Niels Larsen LF 237,00 er tiltrådt som opsynsmand. Det samme er Verner Jakobsen LF 172,50. Stationen er for tiden uden inspektør/opsynsmand. Holte: Poul Hansen LF 129,38 er tiltrådt som inspektør, medens Niels Boes LF 047,70 varetager tjansen som opsynsmand. Excalibur Röst lbs 899, lbs 899, lbs 899, lbs 899, lbs 899,- Stangen er udviklet og gennemtestet under bl. a. benhårdt norsk havfiskeri. Dobbelte beviklinger, delbar hjulholder og trebenede SiC øjer. Simrishamn Special II lbs 499,- Vättern Special II lbs 499,- Stængerne er en videreudvikling af de seneste års mest populære downriggerstænger. Grafitklinge og trebenede SiC øjer og perfekt aktion. Søndersø: Jens Chr. Holm LF 153,00, har påtaget sig hvervet som inspektør, med Per Lundberg LF 251,90 som opsynsmand. Overinspektøren takker og bukker Skandinavisk Agent: FairPoint A/S

8 De sidste par sæsoner har MinnKota revolutioneret det danske søfiskeri: Ikke mere larm og forurening - og mange steder kan du sejle med din MinnKota elmotor, selvom sejlads med benzinmotor er forbudt. Bliv del af den stille revolution; gør som de skrappe drenge og sæt en MinnKota på hækken... Endura lbs tryk /12 V 2.298,- Endura lbs tryk /12 V 3.898,- Maxxum 55T 50 lbs tryk /12 V 5.698,- Maxxum 74T 74 lbs tryk /24 V 6.298,- Distributør: TC Fiskegrej Minn Kota forhandlere: Jan & Bo s Lystfiskershop Henry s Fiskegrej Hvidovre Sport Herning Bådcenter Pandion Jagt & Fiskeri Forst & Jagthuset Holbæk Bådcenter Tempo Bådudstyr Sport Dres Pacific Boats Grejbiksen, Århus Grejbiksen, Silkeborg Grejboxen TF-Trading Scandinavian Outdoor Center Claus V. Hansen Demonstration af elmotorer og ekkolodder samt GPS Onsdag den 15. maj kl på Holtestationen Demonstration af MinnKota elmotorer ved TC Fiskegrej, og demonstration af ekkolodder & GPS'ere fra GARMIN og LOWRANCE, ved Sport Dres

9 Reserveret postvæsenet Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen. Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf , bedst hverdage kl Sekretær: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17 Ramløse, 3200 Helsinge Telf Næstformand: Gert Bendix Christensen. Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf Overinspektør: Pál Tersztyánszky. Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf Kasserer: Jens Thusholt J.M.Thielesvej 16 st. tv Frederiksberg C. Telf Postgirokonto Redaktør: Thomas Vedel Brillerne 40, 2840 Holte Telf lf-tidende@lystfiskeriforeningen.dk Hjemmeside og web-booking: Bådprotokol og Sekretariat: Sussie Jørgensen Suserupvej 19, Vester Broby, 4180 Sorø Hverdage 9-13, helligdage 9-11 Lørdag 8-10, Søndag lukket Tlf Indmeldelse: Sekretariatet (se ovenfor) Tlf Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf Bibliotek: Formanden Ungdomsudvalg: Christian Karlsen, telf Bådudvalg: Niels Boes, telf Miljøudvalg: Kaj Nielsen, telf Trykkeri: Silkeborg Bogtryk. Stagehøjvej 27, Postbox 52, 8600 Silkeborg. Telf , Telefax Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Thomas Vedel (ansv.) ISSN