Nr 1117 April Årgang

Transkript

1 Nr 1117 April Årgang Aprilfiskeri er dette billede ikke fra, men derimod fra februar. Læs mere inde i bladet.

2 Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 117. fiskeår Nr April Årgang Indhold Isbåde genintroduceres i LF April Udsætning af geddeyngel Erfaringer med udsætning af geddeyngel Fine aborrer & Foreningsmeddelelser En februardag på Lyngby Sø Nye mindstemål mm Fangster nov, dec og jan Isbåde genintroduceres i LF Under de hårde vintre i 40 erne eksperimenterede LF med isbåde på bl.a. Furesøen og Esrum Sø. Et praktisk problem var, og er afstandene på de større søer. Derfor blev flere design udarbejdet. En isbåd til én eller to fiskere, og en større til 3 til 6 fiskere (efter idé fra isbådene på Storebælt). Tegningerne til LF s isbåde er dukket op af arkivet ganske tilfældigt, og siden december har Bådudvalget arbejdet på to isbåde efter det oprindelige design. Disse både testes tirsdag i uge 14 i Rødovre skøjtehal kl Medlemmer der ønsker at hjælpe til eller som har erfaring med isbåde, er meget velkomne. Efter 1. april vil isbådene være placeret i Frederiksdal med LF nr. 4s og 10s. Der vil i tilfælde af ny isvinter, blive afholdt kurser i issejlads. Måneden hvor forventningerne til den kommende fiskesæson hos de fleste er størst, omtrent som bøgens knopper, der står bristefærdige. Inspektører, opsynsmænd og bådejere har alle travlt med klargøring af både og motorer, og vi efterser alle grejet for 117. gang. Nu går det snart løs. Forude venter geddepremiere, sandartpremiere og Furesøkonkurrence nummer ethundrede (100). Når man tænker lidt over sidstnævnte, er det bemærkelsesværdigt, at generation efter generation af brave er stået ud i den årle morgendis og kammeratligt har dystet og godmodigt drillet fangerne og i godt lag indtaget en fortjent bid brød og en dram. Same procedure as every April year. Gud ved, hvor mange liter, vi har støttet Ålborg med. Selvfølgeligt skal nummer 100 ikke glide for let i glemselen og derfor markeres lidt ekstra, mere herom senere i Tidende. Når sæsonen for alvor er igang bliver det spændende at se, hvilke søer der i år byder på det bedste fiskeri. Bliver det igen sidste års sandart-bonanza på Arresø, Tissøs aborrer og Esrums aborrer og gedder eller måske helt andre søer, der gør sig bemærket? Under alle omstændigheder har Lystfiskeriforeningen ikke bare faciliteterne men også søerne! Knæk & bræk. Med brav hilsen. Formanden 16133

3 Udsætning af geddeyngel har været en fast del af dansk søpleje igennem mange år, og Lystfiskeriforeningen har været med fra starten. Mens yngeludsætninger i søer traditionelt alene har været for at ophjælpe eller støtte geddebestanden, er formålet som oftest med udsætninger af yngel i dag, hovedsageligt at bidrage til en biomanipulering, gennem geddeyngelens predation på fredfiskyngelen. Effekten af udsætning af geddeyngel har altid været omdiskuteret, og sidste år kom så en afhandling der undersøger sagen nærmere, og som ligger til grund for den følgende artikkel. Udsætning af geddeyngel alene som bestandsophjælpende foregår stadigvæk, men er begrænset til enkelte søer og udsætninger i brakvand, jf. det store projekt der er i gang i Storstrømmen. Geddeyngelen leveres af forskellige. Det er besluttet at der kun må anvendes geddeyngel fra samme landsdel som udsætningsvandet befinder sig i, og derfor findes der klækkerier fordelt over hele landet. Selve produktionen af geddeyngel er en kunst i sig selv, og heldigvis uden omkostninger for donorvandet når det, som tilfældet er, er en ganske lille del af årsproduktionen af æg, der opfiskes. De relativt få gedder, der leverer rogn og mælk overlever normalt uden problemer, for gedder er robuste fisk. Den flg. artikel er et resumé af de erfaringer der er gjort ved yngeludsætninger, men rummer tillige så mange spændende geddeobservationer, at Lystfiskeriforeningens medlemmer uden tvivl vil have stor glæde af at læse den. Red. Billederne taget af TV på Gisselfeld Fiskeri, Bødebækgård, Hvor Peter og Johan G. Hansen er ansvarlig for et omfattende geddeklækkeri.

4 Erfaringer med udsætninger af geddeyngel Af Christian Skov, Lene Jacobsen & Søren Berg, DFU Udsætning af geddeyngel som et redskab i restaurering af uklare søer har været brugt i Danmark siden slutningen af 1980érne. Ved om foråret at udsætte geddeyngel på 2-4 cm i meget stor tæthed, ønsker man at nedbringe mængden af skidtfiskyngel i søerne, og dermed indirekte forøge vandets klarhed og samtidig søens rekreative værdi. Skidtfiskynglen lever nemlig af dyreplankton som til gengæld lever af planteplanktonet (alger) i vandet. Æder de udsatte smågedder mange af skidtfiskeynglen, resulterer det i mere dyreplankton. Mere dyreplankton vil spise flere alger og dermed resultere i klarere vand i søen. Tidligere forsøg har tydeligt vist at udsætning af geddeyngel kan gøre søers vand mere klart, men samtidig er der mange eksempler på udsætninger uden synlig effekt. Ved Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri forsøger vi i disse år at blive klogere på hvad der betinger succes eller fiasko af en geddeudsætning, og dermed, forhåbentlig, bidrage til at fremtidige udsætninger bliver optimeret bedst mulig. I det følgende vil vi præsentere noget af den viden vi hidtil har indsamlet. To mulige årsager til manglende effekt I 2000 afsluttede vi en evaluering af 7 års geddeudsætninger i en lille lavvandet uklar sø nær Randers. Undersøgelserne viste at udsætningerne i sig selv ikke blev afspejlet i en reduceret tæthed af skidtfiskyngel. Til gengæld tydede noget på at udsætningerne bidrog til at der i løbet af perioden voksede en kraftig bestand af store gedder (> 50 cm) frem, som måske i løbet af 1998 og 1999 reducerede mængden af voksne skidtfisk betydeligt. Men hvad skal forklare at de små gedder ikke havde den ønskede effekt, og forårsagede en umiddelbar reduktionen i skidtfiskynglen? Resultaterne fra vores undersøgelser ledte tanken mod to forskellige forklaringer; (1) gedderne dør forholdsvis hurtig efter udsætningen, og derfor opnås ikke den fornødne tæthed af gedder i søen eller (2) de små gedder æder i mindre grad skidtfiskyngel end forventet. Dødelighed og det rette udsætningstidspunkt Kannibalisme blandt de udsatte gedder kan være en af årsagerne til høj dødelighed i tiden efter udsætningen. I den forbindelse har vi undersøgt hvilken betydning udsætningstidspunktet har for geddeynglens overlevelse. To år i træk blev der udsat mærkede (se boksen) gedder i Udbyover Sø henholdsvis sent (8. juni) og tidligt (2. maj) på sæsonen. Gedderne der blev udsat tidligt på sæsonen forsvandt fra søen i løbet af bare 3 uger, højst sandsynlig fordi de blev spist af de naturligt klækkede geddeyngel der var i søen. Det er nemlig ikke unormalt, at der i søer hvori der pågår biomanipulation, 16135

5 findes en mindre bestand af geddeyngel, og hvis de er blot en smule større end det yngel der udsættes, vil de udsatte fisk blive ædt.. Dette blev bekræftet ved, at der i flere tilfælde blev fundet udsat geddeyngel i maverne på søens vilde geddeyngel. Modsat var gedder udsat tidligt på sæsonen lidt større end søens egen geddeyngel, og som man ville forvente overlevede mange flere af dem sommeren igennem. Den tidlige udsætning forhindrede dog ikke kannibalisme imellem de udsatte gedder. Undersøgelser af overlevelsesmønstret baseret på analyser af de overlevende gedders øresten (se boks en), indikerede en mulig overdødelighed i løbet af de Mærking af øresten Fisk som anvendes til udsætning bliver ofte mærket, således det er muligt at skelne dem fra vilde fisk. På samme måde ønskede vi i forbindelse med undersøgelser at kunne adskille udsatte gedder fra andre gedder, men på grund af geddernes lille størrelse måtte vi finde en anden metode en de der normalt bruges i undersøgelser (f.eks. finneklip og diverse mekaniske mærker). Vi endte med at anvende en metode som mærker geddernes øresten. Øresten er små kalkstrukturer som sidder i væskefyldte kanaler inde i hovedet på fisk. Der er nogen usikkerhed om deres præcise funktion, men de spiller højst sandsynlig en vigtig rolle for fiskens hørelse og balance. En gedde har som de fleste fisk 3 par øresten. Ørestenene vokser i ca. samme rate som fisken, og der første 10 dage på ca. 70 %. For yderlig at bekræfte troværdigheden af disse resultater blev forsøget gentaget under mere kontrollerede forhold i en karpedam (0,5 ha). Dammen blev fyldt med vand i begyndelsen af april og derefter blev der konstrueret en fiskebestand bestående af skaller (geddernes fødegrundlag) og en lille bestand af geddeyngel svarende til en naturlig produktion i søen. Ti dage senere udsatte vi en stor pulje geddeyngel i stil med det der bruges i biomanipulation. Efter ca. 60 dage sluttede forsøget ved at tømme søen for vand og dernæst indsamle de overlevende gedder. Som ved forsøget i Udbyover Sø var dødeligheden af indlejres således dagligt ringe af kalk på ørestenene. Ved at nedsænke gedderne i et rødt farvestof, alizarin, med samme kemiske struktur som kalk kan man "snyde" fisken til at optage den røde farvestof i ørestenene og dermed danne en rød ring i stedet for en kalk ring. Farven er permanent og kan genfindes i ørestenene i mindst 3 måneder efter mærkning, og gør det således muligt at skelne det udsatte geddeyngel fra andet geddeyngel. Øresten afslører kannibalisme Størrelsen af ørestene afspejler normalt fiskens længde, og kender man ørestenes størrelse til et givet tidspunkt kender man i princippet også fiskens længde på samme tidspunkt. Det betyder samtidig, at størrelsen af den røde ring, der dannes på ørestenen når de mærkes med alizarin, afspejler fiskens længde ved mærkning. Man kan derfor bruge mærkets størrelse til at sige noget om geddens længde ved mærkning og udsætning. Det betød, at vi er i stand til at afgøre, om geddeyngel der overlever i måneder efter udsætningen var store eller små ved udsætningen. I vores undersøgelser fandt vi to eksempler på, at det udelukkende var de allerstørste individer der overlevede, hvilket gjorde det overvejende sandsynligt, at kannibalisme (de store æder de små) var en afgørende faktor for denne dødelighed. Øresten fra geddeyngel mærket med farvestof. Gedden er mærket umiddelbart før udsætning og indfanget igen efter 7 dage. Foto: P. Grønkjær & C. Skov

6 geddeyngel udsat sent på sæsonen meget høj (98 %), men også de tidligt udsatte havde en betydelig dødelighed (75 %). Også i dette forsøg pegede ørestens-analyser på, at denne dødelighed i stor udstrækning kunne skyldes kannibalisme (Se boksen). Kannibalisme forsøg For at få mere indsigt i hvorfor kannibalisme opstår blandt de små gedder, har vi udført en række kontrollerede akvarieforsøg. Forsøgene kaster lys over hvorvidt og hvordan, faktorer som tilstedeværelsen af alternativt bytte (dyreplankton), mængden af gemmesteder samt vandets klarhed påvirker kannibalismen blandt geddeyngel de første 7 dage efter udsætning. Det viste sig, at når gedderne havde andre fødeemner end hinanden at vælge imellem, så blev kannibalismen i afgørende grad reduceret. Derimod havde en øget mængde af gemmesteder, hvilket måske kunne reducere de mindste gedders chance for at blive opdaget, kun en lille begrænsende effekt på kannibalismen, og kun når der ingen alternativ føde var til stede. Forsøgene viste samtidig, at spredningen i udsætningsstørrelse havde afgørende betydning. Hvis alle gedderne var ens i størrelse ved udsætningen var kannibalismen betydelig mindre, end hvis gedderne varierede meget i størrelse. Kannibalismen i klart vand og i meget uklart vand (sigt på kun 20 cm!) var den samme, og derudover viste det sig, at gedder i uklart vand voksede bedst. Dette såvel som en række andre forsøg viser altså at vores barnelærdom om, at gedder ikke kan jage i uklart vand ikke passer. I den forbindelse bør det også nævnes at der er lavet undersøgelser i Danmark som peger på at det samme gælder for større gedder i naturen. Betydningen af gemmesteder Tidligere undersøgelser har vist, at tilstedeværelsen af rørsump og undervandsplanter betyder meget for, hvor stor en geddeyngelbestand en sø kan indeholde (også kaldet søens bærekapacitet). De forhold vil derfor også have betydning for hvor stor en tæthed af geddeyngel der kan opnås i søen efter udsætning. Nogle af vores forsøg har vist at der også er forskel i bærekapaciteten imellem forskellige plantetyper, sandsynligvis afhængigt af hvor strukturerede de er, dvs. hvor mange potentielle gemmesteder plantetypen indeholder. Løst strukturerede vegetationstyper som f.eks. tagrør (få gemmesteder) husede således færre geddeyngel end tæt strukturerede habitattyper (mange gemmesteder) som f.eks. vandplanten bukkeblad. I den forbindelse viste vores forsøg, at det var muligt kunstigt at øge mængden af egnede gedde-levesteder ved at udlægge grantræer i søen. Det er tydeligt at tilstedeværelsen af vegetation er essentiel for mængden af smågedder i søer.vi formoder, at vegetationen ikke blot giver skjul til at jage ud fra, men også skjul mod selv at blive jaget (f.eks. af en anden gedde). I den forbindelse har vi forsøgt vi at få et mere præcist svar på, om geddeyngels valg af levesteder hænger sammen med deres jagt efter byttefisk. Dette blev gjort i kontrollerede forsøg, ved at give gedderne (9-17 cm) frit valg mellem forskellige levestedstyper med henholdsvis mange, få og ingen gemmesteder. Deres valg af levesteder blev observeret i forhold til fravær/tilstedeværelsen af byttefisk, dags

7 lys (dag/nat) og vandets klarhed (klart/uklart). Det viste sig, at tilstedeværelsen af byttefisk generelt øgede geddernes brug af gemmesteder i både klart og uklart (20 cm sigt) vand. I det uklare vand havde gedderne dog ingen speciel præference for levestedet med de mange gemmesteder, og desuden opholdt forholdsvis mange af gedderne sig i området helt uden gemmesteder. Modsat foretrak gedderne i det klare vand tydeligvis levestedet med de fleste gemmesteder, og kun få gedder opholdt sig i de andre levesteder. Geddernes adfærd var gennemgående den samme dag og nat. Undersøgelsen peger således på, at gedderne bruger skjul til at jage fra, men behovet for skjul reduceres tilsyneladende i meget uklart vand. Dette kan skyldes, at det uklare vand i sig selv giver skjul. Ligesom i den foregående undersøgelse var det tydeligt, at det uklare vand ikke forhindrede gedderne i at fange deres bytte. Geddeynglens fødevalg Udover høj dødelighed i tiden efter udsætningen, så viser vores undersøgelser, at også geddernes fødevalg potentielt kan forklare hvorfor udsætninger af geddeyngel ikke altid resulterer i en mærkbar reduktion af skidtfiskynglen. Tidligere udenlandske undersøgelser har i den forbindelse vist, at gedder ned til 20 mm fanger og spiser fiskeyngel, men modsat findes der andre undersøgelser der illustrerer, at geddeyngel godt kan vente med at æde fisk til de er over 100 mm. I mellemtiden lever gedderne af dyreplankton, vandinsekter og krebsdyr. I den sammenhæng mener mange, at gedder er opportunister, og altså lever af det bytteemne som der nu engang er flest af. Derfor er det forventeligt, at geddeyngel som udsættes i forbindelse med biomanipulation, det vil sige udsættes i søer med en ekstrem tæt bestand af skidtfiskyngel, hovedsagelig vil leve af disse. Vores foreløbige resultater er dog i nogen modstrid med den antagelse. En evaluering af ca maver fra geddeyngel indsamlet over fem år i Udbyover Sø pegede således på, at tilstedeværelse af høje tætheder af skidtfisk yngel i en sø ikke nødvendigvis betinger, at geddeynglen propper sig med disse fra den dag de bliver udsat. Selv om mængden af fiskeyngel var høj, var gedderne i Udbyover Sø normalt større end 10 cm førend fiskeyngel blev det dominerende fødeemne. Indtil da blev der oftere fundet dyreplankton, insekter og små krebsdyr i geddernes maver. Der findes en række mulige årsager til dette forhold. Resultaterne pegede på, at byttefiskene i nogen grad var i stand til at undslippe de små gedder ved at flygte væk fra geddernes levesteder og f.eks. ud i åben vand, hvor gedderne normalt ikke vil befinde sig. Det kan dog ikke afvises, at selvom tætheden af fiskeyngel var stor, så var tætheden af andre bytteemner endnu større, og gedderne derfor foretrak disse. Samtidig er det muligt, at gedderne bevidst fravalgte at spise skidtfiskeynglen, da indfangning og håndteringen af disse forholdsvis store og uhåndterlige bytteemner reducerede deres beredskab overfor mulige fjender og dermed øgede risikoen for selv blev spist. I stedet foretrak gedderne måske små og let håndterlige fødeemner som ubesværet kunne fanges og sluges. En sådan strategi vil i teorien optimere den tid, hvori gedden kan holde vagt mod at blive ædt. Konklusion og fremtidige undersøgelser Vores undersøgelser hidtil har illustreret en række faktorer som kan influere på om en geddeudsætning bliver en succes eller om succesen udebliver og der ingenting sker. Opdagelsen af at geddeyngel ikke spiser skidtfiskeyngel i det omfang det var forventet, kan måske vise sig at være en af de bedste forklaringer på, at mange geddeudsætninger ikke er blevet afspejlet i forbedret vandkvalitet. Det er selvfølgelig umuligt entydigt at konkludere dette ud fra resultaterne fra bare en sø. Derfor foretager vi i disse år undersøgelser af geddernes fødevalg i en række søer, og disse skal helst vise et andet mønster end det fra Udbyover Sø. Vores forsøg har også illustreret, at kannibalisme blandt geddeynglen i tiden efter udsætningen kan medvirke til meget høj dødelighed blandt de udsatte kræ. Men vi har også fundet, at den kannibalisme i nogen omfang kan begrænses, ved blandt andet at udsætte gedder med så ens størrelse som muligt, og ved at udsætte gedder på et tidspunkt hvor der er rigeligt med føde. Derfor forsøger vi i disse år, i samarbejde med geddeopdrætterne, at udsætte geddeyngel med så ens størrelse som muligt. Det er ligeledes vigtigt, at undgå at sætte gedder ud for sent på sæsonen, da risikoen for at de udsatte gedder bliver ædt af søens vilde geddeyngel derved forøges. Derfor sættes gedderne i disse år generelt tidligere ud end førhen. Alle disse tiltag bliver løbende evalueret, og således følger vi effekten af en række geddeudsætninger på tætteste hold i disse år. Når undersøgelsen er afsluttet i 2004, vil vi vide meget mere om i hvilket omfang udsætning af geddeyngel i forbindelse med sørestaurerings-projekter er et godt redskab og hvordan det skal anvendes

8 Fine aborrer og en gedde fra Esrum Sø Søndag d. 2/3 drog vi 4 gutter på Esrum sø for at prøve lidt isfiskeri. Rygtet sagde at der de sidste par dage var taget adskillige aborrer over kiloet, så optimismen var helt i top. Vi startede ved Løjtnanten, hvilket dog kun gav nogle tusind-brødre, så vi gik længere nord på for at prøve nogle andre pladser. Ved middagstid fandt vi et område hvor der var rigtig mange små-aborrer, og mellem dem, fik vi 2 meget flotte fisk på 1380 og 1350 gram. Dagen sluttede af med en gedde på 6,2 kilo fanget af Poul Stolling på levende skalle. Birger Foreningsmeddelelser Nye medlemmer og genindmeldte 167,45 Lars Langgaard Iversen Parkvej Virum ,95 Ole Haulberg Mikkelborg Park 15 1 tv 2970 Hørsholm ,9 Per Jørgensen Akacievej Virum ,36 Jørgen Kjærulff Bredevej Virum ,8 Ib Larsen Virumvej 125, st. th 2830 Virum Per Lass Askevænget Virum ,32 Leif Pedersen Gl. Lyngevej Allerød ,7 Peter Røtzler Møller Digterparken Ballerup ,6 Torben Hangler Ryttervænget Farum ,1 Michael Hegner Damgårdsvej 13 B 3460 Birkerød Tom Rasmussen Søbreden 41, 1 th 2820 Gentofte Adresseændringer 394,05 Kim Thurmann Fiolstræde 42, Kbh K ,6 Bent Bille Jakobsen Folemarken Nykøbing F ,6 Eilef Beck Guldbergs Have 17, st tv 2200 Kbh N Udmeldte 378,5 Erik von Spreckelsen Adolphsvej Gentofte Mark Rønn Vognmandsmarken 30, 2.tv Kbh Ø ,5 Bertil J. Andersson Rungsted Strandvej Rungsted Kyst ,2 Khartan Padkjaer Bregnevej 18, 1. lej Gentofte ,4 Per Johannesson Peter Lunds Vej 10 st. tv 2800 Lyngby ,9 Helge Toft Dybedalsvej Farum 393,6 Poul E. Thomsen Bøndermosevej Ballerup ,65 Sander Jacobsen Gl. Ringstedvej 6 B 4330 Hvalsø ,7 Erik Lund Søndervej Virum

9 16140 En februardag tog Webmaster og Redaktør et smut på Lyngby Sø. Det var en god oplevelse, som billederne viser. Bedste fisk vejede 7,7 kg. Der var hug 4 gange, men kun 2 gedder kom op (og ned igen). Alle hug på skalle.

10 16141

11 baseret på 15 års studier og sammenligninger mellem nervesystemer hos fisk og hos pattedyr. Basis for konklusionen er, at fisk ikke har det center for erkendelse af smerte, som findes hos pattedyr i visse områder af centralnervesystemet. DSF Nye mindstemål i saltvand Bekendtgørelsen om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand er under revision, som følge af de nye EU regler i genopretningsplanen for torsk i Østersøen. De nye EU regler indebærer, at mindstemålet for torsk i Østersøen og bælterne sættes i vejret fra de nuværende 35 cm. til 38 cm. Endvidere vil mindstemålet for pighvar i alle farvande blive sat op fra de nuværende 30 cm til 35 cm. DSF Fisk føler ikke smerte Et blandt lystfiskere og dyrevenner ofte diskuteret emne er, om fisk kan føle smerte. Der er foretaget mange videnskabelige studier på området med forskellige konklusioner de fleste dog med den konklusion, at det kan fisk ikke! Den seneste undersøgelse på området er nu offentliggjort, og den konkluderer ligeledes, at fisk ikke kan føle smerte. Den nye undersøgelse er den mest omfattende nogen sinde. Den er foretaget af professor i psykologi og zoologi ved Wyoming University, James D. Rose. Undersøgelsens resultater Flere penge til friluftsliv Friluftsrådet er indgået i et særligt partnerskab med Miljøministeriet med det formål at fremme friluftsliv i Danmark. Friluftsrådet har således besluttet at bevilge 13 mio. kr. til friluftsprojekter oven i de 13 mio. kr., Miljøministeriet allerede har afsat hertil. Der bliver således 23 mio. kr. til nye friluftsprojekter i 2003 og Projekterne indkaldes fra lokalsamfundene og foreninger landet over. Procedure omkring fremsendelse af ansøgninger til friluftsprojekter vil senere blive meddelt. DSF Saldo for Fisketegnet Slutresultatet for indbetaling af fisketegn og fiskelicens for 2002 foreligger nu. Resultatet viser, at lyst- og fritidsfiskertegn tilsammen indbragte ,- kr. i Det er en stigning i forhold til 2001 på knap ,- kr., da tallet var ,- kr. I 2000 var det samlede tal ,- kr. og i ,- kr. I 2002 steg indtægten fra fisketegnet med ,- kr. i forhold til året før, mens det for fritidsfiskere steg med ,- kr. i forhold til Der blev i alt indløst årstegn for lystfiskere i Geografisk topscorer var Århus amt med mere end årstegn efterfulgt af Fyns amt med godt tegn, Københavns amt med godt tegn og Frederiksborg Amt med godt tegn. DSF Sælges Johnson 4 hk motor med indb. tank købt 1999, kørt ca. 40 timer fremstår som ny evt. kan stor 20 lt. benzintank medfølge. Kr. 3600,00 Kontakt Jørgen Jensen Web-bookning på Voice-responce bookning på tlf Åbent døgnet rundt Bådprotokollen er lukket fra 1/4 til 14/4 Vogt Dem for efterligninger! I disse tider hvor der reklameres for endegrej i utallige afskygninger i diverse lystfiskermedier, er det måske på sin plads at gøre opmærksom på hvorledes endegrej i virkeligheden ser ud. Blot til almindelig oplysning og med et beskedent håb om at unødvendige (pinefulde) forvekslinger og associationer undgås. Red

12 Station Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt Station Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt Station Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt Fangsten i november , Fangsten i december #### , #### , Fangsten i januar 2003 Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Nat- Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. ophold , , , , , , , , Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Nat- Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. ophold , , Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Nat- Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. ophold , , ,

13 Tilbud der ikke bør overses! Halv pris! Vi er Danmarks største grejbutik med et butiksareal på over 400 m2. Der er fiskegrej fra gulv til loft, så har du ikke besøgt os før, skulle du ta en tur på Frederikssundsvej (ca. 500 m fra Nørrebro S-tog station) og se, hvor meget grej, der kan stuves sammen på to etager. Frederikssundsvej København NV Tlf St. Torvegade Rønne Tlf Kan også købes i webshoppen på Oprydning af motorer i Motorskuret i Frederiksdal Da flere medlemmer har et ønske om at få en plads i motorskuret, bedes du venligst kontakte undertegnede for at oplyse om hvilket plads nr. du har i motorskuret. For at tilgodese alle i foreningen må det være rimeligt, at et medlem kun har én plads i motorskuret. Såfremt der ikke har været nogen henvendelse til undertegnede, vil jeg betragte diverse pladser som ledige. De ledige pladser vil derefter blive fordelt efter venteliste. Manglende oplysninger om diverse motorer eller andre effekter, vil medføre at effekterne vil blive fjernet fra motorskuret senest 1. november Venlig hilsen Inspektør Henning Juhl Jensen ( Tors afløser fra 1. maj 2003 ) tlf

14 Reserveret postvæsenet Formand: Bent Frøslee Laursen. Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf , bedst hverdage kl Sekretær: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17 Ramløse, 3200 Helsinge Telf Næstformand: Gert Bendix Christensen. Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf Overinspektør: Pál Tersztyánszky. Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf Kasserer: Henrik Pedersen Byleddet 18, 2820 Gentofte Telf Postgirokonto Redaktør: Thomas Vedel Brillerne 40, 2840 Holte Telf Hjemmeside og web-booking: Åben døgnet rundt. Stiftet i 1886 Bådprotokol og Sekretariat: Sussie Jørgensen Suserupvej 19, Vester Broby, 4180 Sorø Hverdage 9-13, Tlf Helligdage, lørdag & Søndag lukket Indmeldelse: Sekretariatet (se ovenfor) Tlf Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf Bibliotek: Formanden Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, telf Bådudvalg: Niels Boes, telf Miljøudvalg: Kaj Nielsen, telf Trykkeri: Silkeborg Bogtryk. Stagehøjvej 27, Postbox 52, 8600 Silkeborg. Telf , Telefax Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Thomas Vedel (ansv.) ISSN