Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
|
|
|
- Randi Nielsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
2 Den uklare sø: uklart vand mange alger lille artsrigdom Restaurering ingen planter på bunden iltsvind ved bunden (dybe søer) Den klare sø: klart vand fåalger stor artsrigdom planter på bunden ilt ved bunden (dybe søer)
3 Antal sørestaureringer i Danmark de seneste 30 år Antal søer år Samme sø kan være med flere år
4 Sørestaurering i Danmark ( ), i alt 80 søer
5 To hovedtyper af restaureringsindgreb Indgreb der mindsker fosfortilgængeligheden (bottom up kontrol) - (binde eller fjerne mængden af tilgængeligt fosfor) Indgreb der forøger dyreplanktons græsning på algerne (top-down kontrol) - (indgreb i fiskebestanden) Rovfisk Fredfisk Dyreplankton Alger Næringsstoffer (fosfor)
6 Sedimentfjernelse Princip: De øver fosforrige lag af sediment fjernes for at mindske frigivelsen af fosfor fra bunden Baggrund: Der er ofte en betydelig og langvarig intern fosforbelastning i søer, hvor ekstern fosfortilførsel er blevet reduceret
7 Fosforprofiler af sediment fra Søbygård Sø Totalfosfor i sediment efter den eksterne belastning er reduceret Dybde (cm) 1985: stor fosforpulje i cm dybde 2004: fosforpulje reduceret fosfor begravet >20 cm nede i sedimentet kan frigives til vandfasen Total fosfor (mg P g -1 TV)
8 Sedimentfjernelse Naturpleje forhindre tilgroning (småsøer og vandhuller) muligvis forbedrede vækstbetingelser for grundskudsplanter Brabrand Sø (150 ha) m 3 sediment
9 Sedimentfjernelse Potentielle problemer stor forstyrrelse af plante- og dyreliv lokalisering af områder og dybder, hvorfra sedimentet skal fjernes deponering/bortskaffelse af sedimentet specielt hvis det indeholder tungmetaller
10 Aluminiumsbehandling Princip: Aluminium bliver tilført vand/sediment for at binde tilgængeligt fosfor og mindske frigivelsen af fosfor fra sedimentet Proces: - aluminium danner hydroxydforbindelser (flokke) som binder fosfor fra sediment og vandfasen - flokkene bundfældes i løbet af et par timer - Alu-bundet fosfor er stabilt ved iltfrie forhold, men kan opløses ved ph>9 og ph<5,5 - toksisk i opløst form - metoden kan bruges både i lavvandede og dybe søer
11 Aluminiumsbehandling GPS-spor fra aluminiumsbehandling af Frederiksborg Slotssø
12 Iltning af bundvand Princip Ilt bliver tilført bundvandet/sedimentet i lagdelte søer, for at øge redoxpotentialet og derved øge bindingspotentialet for fosfor i sedimentet Ilt forbedrer livsbetingelserne for bunddyr
13 Vandets lagdeling i dybe søer Vandet i dybe søer lagdeles om sommeren. Ilten i bundvandet bliver derfor ikke fornyet og opbruges i løbet af sommeren. Ringe iltforhold skaber øget frigivelse af fosfor fra bunden. Sommer Efterår/forår Vinter
14 Vandets lagdeling i dybe søer Iltprofil fra Furesøen Iltindhold (mg/l) J F M A M J J A S O N
15 landbaseret ilttank slanger el. diffusorer bundvand pumpes op i Iltkegle iltmættes % sendes tilbage Iltning af bundvand
16 To hovedtyper af restaureringsindgreb Indgreb der mindsker fosfortilgængeligheden (bottom up kontrol) - (binde eller fjerne mængden af tilgængeligt fosfor) Indgreb der forøger dyreplanktons græsning på algerne (top-down kontrol) - (indgreb i fiskebestanden) Rovfisk Fredfisk Dyreplankton Alger Næringsstoffer (fosfor)
17 To hovedtyper af restaureringsindgreb Indgreb der mindsker fosfortilgængeligheden (bottom up kontrol) - (binde eller fjerne mængden af tilgængeligt fosfor) Indgreb der forøger dyreplanktons græsning på algerne (top-down kontrol) - (indgreb i fiskebestanden) Opfiskning Rovfisk Fredfisk Dyreplankton Alger Næringsstoffer (fosfor)
18 To hovedtyper af restaureringsindgreb Indgreb der mindsker fosfortilgængeligheden Udsætning af rovfisk (bottom up kontrol) - (binde eller fjerne mængden af tilgængeligt fosfor) Indgreb der forøger dyreplanktons græsning på algerne (top-down kontrol) - (indgreb i fiskebestanden) Rovfisk Fredfisk Dyreplankton Alger Næringsstoffer (fosfor)
19 Fiskearter i Danmark 48 arter (10 introducerede) i Danmark, men 4 arter dominerer: Good guys (rovfisk) Gedde Bad guys (fredfisk) Skalle Aborre (rovfisk som store) Brasen Mange fredfisk øget ophvirvling af bundmateriale
20 Fredfisk og søtilstand Fredfisk (antal net -1 )
21 Opfiskning Princip Dyreplanktonædende fisk (fredfisk) fjernes for at forbedre forholdene for - og øge mængden af de store dyreplankton arter derved øges græsningen på algerne.
22 Opfiskninger hvordan? vod, bundgarn eller nedgarn/gællenet elektrofiskeri ved tilløb/afløb om vinteren
23 Opfiskninger hvor mange fisk fjernes? Opfisket (kg ha -1 ha ) -1 ) År Typisk fjernet 10-80% fiskemængden i løbet af 2-4 år.
24 Udsætning af gedder Princip udsætning af små gedder i stort antal gedderne er glubske rovfisk der æder yngel fra de planktonædende fisk (f.eks. skalle og brasen)
25 Geddeudsætningens omfang 3000 Gn-udsætning pr år pr ha Antal år med udsætning
26 Øvrige metoder Gydereder, Viborg amt Tilsætning jern Tilsætning nitrat til bund/bundvand Udlægning grantræer Udplantning/beskyttelse undervandsplanter
27 Øvrige metoder Udplantning/beskyttelse af undervandsplanter (Engelsholm Sø)
28 Hvor meget er de enkelte restaureringstyper anvendt i Danmark? Alle typer Andre typer Andre Opfiskning Udplantning af undervandplanter Nitrate Iltning Opfiskning + udsætning Geddeudsætning Sedimentfj. Aluminium
29 Økonomi hvad koster de forskellige metoder? svært at skelne mellem forskellige udgiftsposter (f.eks. drift, etablering, vedligeholdelse, arbejdsløn, afrapportering mv.) indgrebets varighed og omfang kan være meget forskelligt iltning: Hald Sø ~ 20 år vs. Torup Sø ~ 5 år ikke vurderet om indgrebet har effekt
30 Økonomi hvad koster de forskellige metoder? Udgift (1.000 kr ha -1 ) Udgift (1.000 kr ha -1 ) Opfiskning Iltning Aluminium Omkostninger i forbindelse med sørestaurering (1000 kr pr ha sø) Type Antal søer Min Middel Median Max Opfiskning Iltning Aluminium Sedimentfj
31 Opsummering af forskellige indgrebstyper Sedimentfjernelse den interne fosforfrigivelse reduceres forbedrede vækstbetingelser for grundskudplanter dyr og begrænset erfaring Aluminiumsbehandling hurtig markant effekt toksiske effekter ved lav alkalinitet og lav ph begrænset erfaring Iltning af bundvand iltfrie forhold under springlaget undgås redoxpotentialet ved bunden forbedres og fosfor bindes forholdene for bunddyr forbedres
32 Opsummering af forskellige indgrebstyper Geddeudsætning øget prædation på fredfisk relativ billig Opfiskning gunstige forhold for dyreplankton mindre ophvirvling af sediment mere klart vand relativ billig
Sørestaurering i Danmark
Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling
Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012
11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper
Restaurering af Furesø
.. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU
Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Fosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11
Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R
CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt
Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri
Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav
Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Sørestaurering i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del I: Tværgående analyser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport
Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER
FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.
Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer
Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år
Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen
Brakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Indhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2
20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret
Sørestaurering i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport
Vejledning for gennemførelse af sørestaurering
Vejledning for gennemførelse af sørestaurering April 2013 Kolofon Titel Vejledning i sørestaurering Emneord Udgiver Copyright Forfattere Sprog Sørestaurering, biomanipulation, fosforfældning, aluminium
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Forsinkelse Problemstilling: Beskyttelse af recipienten Mindske risiko for
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU
Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering
Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune
Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Formål Det er Rudersdal Kommunes mål, at vandløb og søer beliggende i kommunen skal være et godt levested for dyr og planter ved løbende forbedring af vandkvaliteten
Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel
Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Ref 840 6052 Dato 2009-05-25 Udarbejdet af INGT Kontrolleret af LISC Godkendt af OG Rambøll
VEJLEDNING FOR GENNEMFØRELSE AF SØRESTAURERING
VEJLEDNING FOR GENNEMFØRELSE AF SØRESTAURERING Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 149 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side]
Restaurering af De Indre Søer
Restaurering af De Indre Søer -6 Statusnotat Udarbejdet af Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller, maj 7 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning,
Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U
TEMA-rapport fra DMU 42/2002
19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.
Fiskebestanden i Emdrup Sø
Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning
Bedre vandmiljø i Nysø
Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.
Skjoldenæsholm Gårdsø. Forundersøgelse for restaurering RINGSTED KOMMUNE
Skjoldenæsholm Gårdsø Forundersøgelse for restaurering RINGSTED KOMMUNE 26. MARTS 2019 Indhold 1 Resumé 4 2 Baggrund 5 3 Skjoldenæsholm Gårdsø 5 3.1 Opland, tilløb og afløb 6 3.1.1 Svanedam og Vægterdam
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5
Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011
Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.2 Fredning og beskyttelse...
Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet
Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE...
Utterslev Mose tilstand og handlemuligheder
Utterslev Mose tilstand og handlemuligheder 1 Indhold Indhold... 1 Karakteristik af Utterslev Mose... 3 Den urene og den rene sø... 4 Utterslev Mose... 6 Den eksterne belastning... 7 Den interne belastning...
Varmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Indsatsplan for Hørsholm Slotssø Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Hørsholm Slotssø
Hørsholm Kommune Indsatsplan for Hørsholm Slotssø December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.1.1 Natur- og rekreative
Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst
Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst 25 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i december 25. Konsulenter: Stig Rostgaard & Helle Jerl Jensen FISKEØKOLOGISK LABORATO RIUM 1 Indholdsfortegnelse. Indledning
Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007
Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, [email protected], www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september
Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 2006)
Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 26) 1 Sønavn Kollelev Mose 2 Forfatter(e) Søren Gabriel og Thomas Aabling, Orbicon; N.J. Drisdal Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune; Eva Nissen,
Dagbog fra min spejlsø
Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang
BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013
BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.
LADING SØ RESTAURERING AF 5 SØER VED INDGREB I FISKEBESTANDEN
LADING SØ 29 LADING SØ 1. Indledning ligger i et morænelandskab i den nordlige del af Århus Å s vandsystem. Oplandet består af ca. 7% dyrkede arealer og 3% skov. Oversigtskort er vist i figur 1. ligger
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Fiskebestanden i Gurre Sø
Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...
Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ
Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en
Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden
FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ
Silkeborg Kommune Restaurering af Lyngsø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ Silkeborg Kommune Restaurering af Lyngsø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ
Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Sendt pr. mail. Hald den 2. november kl. 19:45
Miljøstyrelsen, [email protected] Naturstyrelsen, [email protected] Sendt pr. mail. Hald den 2. november 2014. kl. 19:45 Genoptagelse af sagsbehandlingen vedr. Ll. Torup gaslager. J. nr. MST - 1270-01221 den 16.oktober
Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder
Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder
