Samarbejdsmodel. 3. Lovgivningen på området Beredskabslovens krav p.t.

Transkript

1 1. Baggrund Dette notat er udarbejdet af beredskabscheferne i Kolding, Fredericia og Vejle som en umiddelbar konsekvens af Fredericia Kommunes ønske om drøftelser af mulige samarbejder på beredskabsområdet. Efterfølgende er Middelfart og Billund kommuner indtrådt i projektet. 2. Beredskabernes situation pt. Kommunernes beredskaber er i lighed med øvrige områder udsat for såvel økonomisk som organisatorisk pres, hvilket medfører behov for nytænkning. Endvidere er Finansministeriets budgetanalyse af redningsberedskabet udsendt i NOV 2012 (se og der lægges op til yderligere analysearbejde frem til foråret 2014, hvorefter det kan forventes, at der vil blive forelagt yderligere analysemateriale for Folketinget, herunder også oplæg til ændret struktur for såvel det statslige som det kommunale redningsberedskab. Det vil såvære hensigten, at ændrede vilkår kan indgå i kommuneforhandlingerne med henblik på kommunernes budgetter for Der må i den forbindelse forventes fokus på at opnå rationaliseringer i form af samarbejde, enten af lovgivningsmæssig vej, eller i frivillig form. Det er kendt, at der i den forbindelse henvises til politireformen. Dermed er spørgsmålet om større enheder en vigtig faktor i det fremtidige arbejde For kommunerne vil det være af afgørende betydning, at opgaverne bibeholdes i kommunalt regi, en flytning af opgaverne til det statslige niveau vil betyde, at den nære, kommunale indflydelse vil forsvinde og dermed også den vigtige mulighed der er i kommunerne for at dette område bidrager til kommunernes fortsatte udvikling. 3. Lovgivningen på området Beredskabslovens krav p.t. 1. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Stk. 2. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab. 9. Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. 10. To eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres redningsberedskab. Stk. 2. Kommuner, der samordner deres redningsberedskab, skal nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission. Beredskabskommissionen skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politidirektøren. Kommunalbestyrelsenkan Rev. 3 JUN 2013 Side 1

2 i særlige tilfælde med forsvarsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde i den fælles beredskabskommission. For kommuner, der har samordnet deres beredskab, udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. 4. Deltagende kommuner I denne forbindelse er nævnt et evt. samarbejde mellem Vejle, Kolding og Fredericia kommuner. Der er enighed om, at Hedensted Kommune evt. også kan deltage i samarbejdet. Kommunerne ser beredskabsmæssigt således ud: Kommune Indbyggere Areal, i km 2 Nettoomkostninger, mio. Fredericia Kolding Vejle Middelfart Billund Ialt Der er økonomisk her alene tale om driftsomkostninger, hertil skal lægges kommunernes anlægsudgifter på området. Kommune GNS Udrykninger Fredericia 552 Kolding 691 Vejle 783 Middelfart 289 Billund 214 Ialt Struktur. Alle beredskaberne er p.t. organiseret i kommunernes Teknik- & Miljøforvaltninger (i Kolding By- &udviklingsforvaltningen). Der er beredskabskommissioner i alle kommunerne. Beredskaberne varetager de traditionelle beredskabsmæssige opgaver samt i forskellig grad drifts- og serviceopgaver for kommunerne. På det afhjælpende beredskab er der tale om både egenproduktion og entrepriseløsninger, som skønnes som en god kombination, der udnytter markedet uden at skabe monopollignende tilstande. Administration af beredskaberne. Kommune Kolding Fredericia Placering I By- & Udviklingsforvaltningen i Kolding På brandstation i Fredericia Rev. 3 JUN 2013 Side 2

3 Vejle Middelfart Billund På brandstation i Vejle På brandstation i Middelfart I forvaltningen i Grindsted Kommunernes afhjælpende beredskab p.t. Kommune Fuldtids Deltids Frivilligt Frivilligt Vagtcentral Brandværn beredskab Fredericia Ja, i Ja, i Fredericia Nej Ja Ja, egen Fredericia(eget) Kolding Ja, i Kolding (Falck) Ja Ja, egen Ja, i Kolding (Falck), Vamdrup og Lunderskov Vejle Ja, i Vejle (eget) Ja, i Vejle og Børkop samt i Give, Egtved og Bredsten (Falck) Middelfart Nej Ja, eget i Midelfart og Falck i Ejby Billund Nej Ja, deltids fra Falck i Billund og Grindsted Ja, ityrstrup, Aller og Stepping Nej Ja Delvis Nej Ja Nej Nej Ja Nej 5. Kulturer m.v. Der er tale om forskellige kulturer m.v. der naturligvis skal tilpasses, hvilket vil kræve personalets fulde medvirken. Der kan i den forbindelse forventes en del uro og usikkerhed, hvorfor en rettidig, kontant information er afgørende for processen forløb. 6. Model for samarbejde Beredskabsloven beskriver de opgaver, kommunerne skal løse, men giver ikke i alle tilfælde anvisninger på, hvordan opgaven skal organiseres. Loven indeholder herudover ikke særskilt hjemmel til, at kommunerne kan udøve aktiviteten i selskaber. Kommunerne kan samordne deres aktiviteter på området i 60-fællesskaber, jævnfør lovens 10 og kommunestyrelseslovens 60, ligesom kommunerne kan indgå samarbejdsaftaler med andre offentlige eller private aktører. Herudover finder de ulovfæstede grundsætninger i kommunalfuldmagten anvendelse parallelt med beredskabsloven. Rev. 3 JUN 2013 Side 3

4 Den del af beredskabsopgaven, der udgør myndighedsudøvelse, skal som absolut udgangspunkt udøves af kommunerne. Men den del af beredskabsopgaven, der udgør drift, herunder varetagelse af rednings- og slukningsopgaver, kan udøves inden for rammerne af flere organiseringsformer med egne karakteristika: Udøvelse i kommunalt regi er karakteriseret ved at være direkte underlagt politisk styring og dermed lokal forankring. Udøvelse i 60-fællesskaber minder meget om udøvelse i kommunalt regi. 60- fællesskaber karakteriseres ved, at de deltagende kommuner overdrager kompetence til samarbejdet. Myndighedsopgaverne kan indgå i 60-fællesskabet jvfr. beredskabslovens 10. Endelig kan beredskabsopgaven, der udgør drift, løses af (rent) private aktører, som det i vidt omfang sker i dag. Dette skal ske efter konkurrenceudsættelse, hvilket under forudsætning af et effektivt marked indebærer markedsprøvning af pris, vilkår og ydelse. Den enkelte kommune kan alene styre opgavens udførelse gennem sin rolle som kontraktpart, det vil sige gennem de aftalte vilkår. I disse tilfælde er det af afgørende betydning, at kommunerne sikrer sig, at kontrakten indeholder hensigtsmæssige styringsinstrumenter, og at kontrakten håndteres i overensstemmelse med sit indhold. Myndighedsopgaver kan ikke overdrages til private aktører. Det fremgår af hensigtserklæringen, at samordningen skal omfatte både drifts- og myndighedsopgaver. Samordningen bør derfor etableres i et 60-fællesskab, der beskrives nærmere i det følgende. Styrelseslovens krav. 60. Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra den eller de statsforvaltninger, der efter 47, stk. 1, varetager tilsynet med de deltagende kommuner. Stk. 2. Aftaler af den i stk. 1 omhandlede karakter kan ophæves, dersom deltagerne er enige herom. Ophævelse kan endvidere ske efter en deltagers anmodning, når vedkommende statsforvaltning, jf. 47, stk. 2, finder rimelig grund dertil. Stk. 3. Vilkårene for aftalens ophævelse skal godkendes af vedkommende statsforvaltning, jf. 47, stk. 2, og skal fastsættes af denne i tilfælde af uenighed mellem deltagerne. Vedr. kommunale fællesskaber ( -60-selskaber). De kommunale fællesskaber betragtes som en art specialkommuner, der har en i forhold til de deltagende kommuner selvstændig offentligretlig kompetence til løsning af de opgaver, hvortil kompetencen er blevet overført fra de deltagende kommuner. Er der oprettet et selvstændigt styrelsesorgan for fællesskabet, er det udgangspunktet, at den kommunale styrelseslovs regler finder anvendelse på reguleringen af de interne forhold i fællesskabet. Det er derfor udgangspunktet, at medlemmerne af styrelsesorganet i kommunale fællesskaber vælges af og blandt medlemmerne af de deltagende kommunalbestyrelser. Rev. 3 JUN 2013 Side 4

5 Kommunalebestyrelserne i Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart og Billund kommuner Medlemmer Medlemmer Samordnet redningsberedskab Fælles beredskabskommission XX Brandvæsen (selskab) Forebyggende og planlægningsmæssige opgaver Afhjælpende opgaver Formelt har den fælles beredskabskommission, såfremt opgaver tildeles hertil, det fulde beredskabsmæssige ansvar i lighed med det for den enkelte kommune gældende. F.s.v.a. selskabets drift udgør beredskabskommissionen (jvfr. styrelseslovens 60) det styrende organ for selskabets virksomhed, herunder normale selskabsretslige og kommunalretslige forhold. I sidste ende skal et kommunalt fællesskab godkendes af tilsynsmyndigheden. Tilsynet påser, at samarbejdsaftalen harmonerer med kommunallovgivningen og dens forudsætninger, herunder at de enkelte kommunalbestyrelser får en efter de konkrete forhold rimelig indflydelse på det kommunale fællesskabs virksomhed. Tilsynsmyndigheden vil bl.a. påse, om den enkelte kommunalbestyrelse skal have repræsentation i fællesskabets styrelsesorgan. Medlemmer af styrelsesorganet vil normalt ikke kunne udpeges af andre end de deltagende kommunalbestyrelser, idet dog f.eks. medarbejder- eller brugerrepræsentanter vil kunne være observatører med taleret i styrelsesorganet. Der er således umiddelbart ikke noget usædvanligt i, at en af de frivillige udpeges som observatør dvs. med taleret men ikke stemmeret men det er mere usædvanligt i forhold til en 60 godkendelse at politidirektøren udpeges som medlem af Kommissionen. Imidlertid må det antages at være uproblematisk, idet der er i Beredskabslovens 10, Stk. 3 er særlig hjemmel til at samordning af kommuners redningsberedskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse. Denne bestemmelse sammenholdt med kravet i 10, stk. 2 om at politidirektøren skal være medlem af kommissionen må antages at medføre, at Tilsynet godkender konstruktionen. Rev. 3 JUN 2013 Side 5

6 Rev. 3 JUN 2013 Side 6