OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

Transkript

1 Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune

2 Forord Dette beslutningsoplæg er udarbejdet med henblik på at belyse de muligheder, der er for at etablere et samarbejde mellem beredskaberne i Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner. I henhold til kommissoriet for et tværkommunalt samarbejde på beredskabsområdet er formålet bl.a.: At etablere et tværkommunalt 60-selskab for beredskabet i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner. At myndighedsopgaven omkring den brandtekniske byggesagsbehandling kan bevares i de enkelte kommuner. Oplægget beskriver baggrunden for et kommende beredskabssamarbejde samt en række faktuelle omstændigheder omkring de opgaver beredskaberne løser i dag og under hvilken organisering. Dernæst beskrives en model for et tværkommunalt beredskabssamarbejde, hvor myndigheden vedr. den brandtekniske byggesagsbehandling er placeret i kommunerne. Oplægget omhandler ikke et samarbejde vedr. fælles vagtcentral. Det er ikke en opgave der løses i dag i de tre kommuner. Der er udarbejdet kommissorium under KKR, der undersøger muligheden for en fælles vagtcentral i Region Midt. Oplægget omhandler heller ikke spørgsmålet om, hvilke opgaver, der flyttes fra det statslige til det kommunale beredskab. Det er stadig uafklaret. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSION BAGGRUND ØKONOMIAFTALE JURIDISKE RAMMER FOR ETABLERING AF ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE ORGANISERINGEN OG OPGAVER PÅ BEREDSKABSOMRÅDET I DAG OPGAVER PÅ DET OPERATIVE OMRÅDE OPGAVER PÅ FOREBYGGELSESOMRÅDET (MYNDIGHED) Særligt om den brandtekniske byggesagsbehandling ØVRIGE OPGAVER OVERSIGT OVER OPGAVER, DER LØSES AF DE TRE BEREDSKABER I DAG FAKTAARK OVER DE NUVÆRENDE BEREDSKABER MODEL FOR ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE MODEL HVOR ALLE OPGAVER PLACERES I DET NYE SELSKAB. KOMMUNERNE HAR MYNDIGHED VEDR. BRANDTEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING, SOM BESTILLES I SELSKABET

4 1. Sammenfatning og konklusion 4

5 2. Baggrund økonomiaftale 2015 I økonomiaftalen for 2015 er regeringen og KL enige om, at kommunerne senest 1. jan vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af op mod 20 beredskabsenheder. Samtidig er der enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Med udgangspunkt i økonomiaftalen har der været foretaget sonderinger om et fremtidigt beredskabssamarbejde kommunerne imellem. Med baggrund i KKR-mødet afholdt den 12. september 2014, lægges der op til et tværkommunalt samarbejde mellem Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Begrundelse for valg af samarbejde inden for disse 3 kommuner er bl.a. geografisk sammenhæng, nuværende samarbejde og brugen af frivillige. Desuden har de 3 kommuner en kombination af egne brandfolk og aftale med Falck. Alle tre kommuner har politisk godkendt, at de har til hensigt at indgå i et tværkommunalt samarbejde om et fremtidigt beredskab samt at administrationerne bemyndiges til at igangsætte udarbejdelse af aftalegrundlag for et fremtidigt tværkommunalt beredskabssamarbejde mellem Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner. 2.1 Juridiske rammer for etablering af et tværkommunalt samarbejde Beredskabslovens 10, stk. 1, giver hjemmel til, at to eller flere kommuner kan samordne deres redningsberedskab. I så fald skal de involverede kommuner nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Ud over redningsberedskabet giver lovens 10, stk. 2, hjemmel til, at kommunalbestyrelserne kan henlægge visse andre opgaver til beredskabskommissionen, nemlig opgaver i forbindelse med brandforebyggelse. En kommune kan indgå aftaler med andre kommuner, med private leverandører, Beredskabsstyrelsen eller fx frivillige brandværn om at udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab efter beredskabslovens 13. I sådanne tilfælde vil der være tale om en aftale typisk alene på det operative område som ikke kan sidestilles med et samordnet beredskab. Sammenholdt med beredskabsloven indebærer økonomiaftalen efter KLs vurdering 1, at fælleskommunal varetagelse af beredskabsopgaven alene kan organiseres som et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse. Samordning forudsætter, at der sker en indskrænkning af de deltagende kommuners kompetence samt at kommuners redningsberedskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, dvs. Statsforvaltningen. Det er således op til kommunerne, hvilke opgaver, der skal indgå i det samordnede beredskab, der etableres som et 60 selskab. Der er derimod ikke hjemmel til, at kommunerne kan samordne beredskaberne ved brug af andre organiseringsformer, fx uformelle samarbejder, aktieselskaber mv. 1 KL-notat af 20. september 2014: Juridiske rammer for etablering af beredskaber 5

6 3. Organiseringen og opgaver på beredskabsområdet i dag Redningsberedskabet er i sin nuværende form oprettet med hjemmel i Beredskabsloven af 23. december Tidligere var beredskaberne oprettet på baggrund af brandloven, civilforsvarsloven og loven om det civile beredskab. Brandloven har sit afsæt flere hundrede år tilbage, hvorimod civilforsvaret, eller tidligere Luftværnet, har sit afsæt i den politiske udvikling i 1930érne. Lovgivningen har taget sigte på, at regulere de lovmæssige forpligtigelser mellem stat, regioner og kommuner. Lovgivningen har som hovedsigte haft de myndighedsmæssige pligter, men brandloven har siden 1926 åbnet mulighed for, at visse opgaver blev løst af private operatører. Der har ikke været tradition for, at de statslige beredskabsopgaver blev overladt til private operatører. Som følge af kommunernes mulighed for, at overlade opgaver til private aktører, har der traditionelt været skelnet mellem myndighedsopgaver og forebyggende opgaver i beredskabet. I figuren nedenfor er de opgaver, de tre kommunale beredskaber løser i dag, samt organiseringen af disse, illustreret i et organisationsdiagram. I det følgende vil der blive redegjort for kommunernes opgaver på det operative og forebyggende område. Efterfølgende beskrives de øvrige opgaver beredskaberne løser i dag, men som ikke er krav i henhold til beredskabsloven. En samlet oversigt over alle de opgaver beredskaberne løser i de tre kommuner i dag kan ses i afsnit 3.4. Faktaark fremgår af afsnit 3.5. Figur 3.1. Organisering og opgavevaretagelse på beredskabsområdet i dag 6

7 3.1 Opgaver på det operative område De operative opgaver er ikke-myndighedsopgaver, hvilket vil sige, at opgaverne kan udføres i kommunalt regi, overlades til private entreprenører eller i en kombination heraf. Lovhjemmelen til at overdrage opgaven til private entreprenører findes i beredskabslovens 13. Den primære del af det operative område er opretholdelsen af udrykningsberedskabet, herunder indsatsledelsen, beredskabet af frivillige og drift af værksted og depoter. Som led heri skal der endvidere føres tilsyn med, at servicemålene, der er fastlagt i den risikobaserede dimensionering, bliver overholdt. For de brandstationer, hvor driften varetages af Falck A/S, skal ledelsen føre tilsyn med, at aftalerne mellem kommunerne og Falck A/S, samt andre leverandører, bliver overholdt. Indsatsledelsen varetages i dag af kommunalt ansatte medarbejdere, der fortrinsvis udpeges blandt medarbejdere internt i brandvæsenets organisation, men der kan også udpeges medarbejdere fra andre grene af den kommunale organisation. Tabel 3.1. Ikke-myndighedsopgaver der udføres kommunalt eller ved private entreprenører Sagsområde Opgavesæt Hjemmel Indsatsledelse Funktionen Holdleder som Teknisk Leder Beredskabslovens 13 kan udføres af ekstern leverandør (Mindre opgaver). Myndighedsudøvelse (tilsyn) kan dog ikke overdrages. Brandsluknings- og Levering af mandskab og materiel til udførelse Beredskabslovens 13 redningsarbejde af brandsluknings- og redningsarbejde Udførelse af skorstensfejerarbejde Brandpræventivt tilsyn, fejning af skorstene Byggeloven og fjernelse af sod Vedligeholdelse af Opstilling, eftersyn og reparation af brandhaner Beredskabslovens 13 vandforsyningsanlæg og branddamme m.v. Uddannelse af frivillige Grund og funktionsuddannelse samt vedligeholdelsesuddannelse Beredskabslovens 13 og brandmænd Ungdomsbrandkorps Foreningsmæssigt for unge, der viser interesse for redningsberedskabets opgaver Ikke lovpligtigt, men der kan ydes statstilskud til aktiviteterne Uddannelse af persona- Uddannelse af brandmænd og beredskabs- Beredskabslovens 13 le Vandforsyning til brandslukning frivillige Etablering og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæg, herunder brandhaner, branddamme og sugebrønde Beredskabslovens 48. Uddannelserne afholdes af Beredskabsstyrelsen Udrykningsberedskabet består i dag af 353 deltidsansatte indsatsledere, holdledere, brandmænd og beredskabsfrivillige. Området er samlet for de tre kommuner normeret med 6,2 årsværk. 3.2 Opgaver på forebyggelsesområdet (myndighed) Myndighedsopgaver vedrører de opgaver, der følger af beredskabsloven, lov om fyrværkeri og skorstensfejerarbejde. Det vil sige, at opgaverne ikke kan overdrages til private entreprenører, men skal udføres i kommunalt regi med kommunalt ansat personale. Et overblik over myndighedsopgaverne fremgår af tabellen nedenfor. 7

8 En række brandfarlige oplag skal, ud over bestemmelserne i byggeloven, opfylde en række bestemmelser i beredskabsloven. Det handler om oplag og anvendelse af brandfarlige væsker, oplag af trykflasker. Herudover er der skærpede krav til indretning og drift af en række produktioner som træindustri, plastindustri, oplag af korn- og foderstoffer og mel. Efter beredskabsloven skal opstilling af telte, etablering af midlertidige overnatningssteder i bygninger, teltlejre, festtelte og særlige arrangementer, godkendes af brandmyndigheden. Efter lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, er det kommunalbestyrelserne der meddeler tilladelse til fremstilling, opbevaring og anvendelse af fyrværkeri. Myndighedsopgaven har fagligt en nøje sammenhæng med den sagsbehandling der sker efter beredskabsloven med tilhørende tekniske forskrifter. Skorstensfejerarbejdet har hjemmel i byggeloven, og er i Herning og Ikast-Brande kommuner henlagt til brandvæsenets opgaveportefølje. Som en del af myndighedsopgaven udarbejdes aftalegrundlaget med skorstensfejermestrene og der føres tilsyn med opgavens udførelse samt den tilhørende sagsbehandling af henvendelser fra borgere. Tabel 3.2. Myndighedsopgaver, der kun udføres i kommunalt regi Sagsområde Opgavesæt Hjemmel Ressourcefordeling Brandteknisk byggesagsbehandling Brandsyn Oplag og salg af fyrværkeri Beredskabsplanlægning og dimensionering Indsatsledelse Skorstensfejning Uddannelse af personel Sagsbehandling af ansøgninger om nybyggeri, væsentlige ændringer og sagsbehandling af brandfarlige oplag Tilsyn med oplag, anvendelse, indretning og driftsmæssige forhold Sagsbehandling af ansøgninger om oplag, salg og anvendelse af fyrværkeri. Tilsyn med oplag og salg. Alternativt kan opgaven placeres i en anden afdeling i den kommunale organisation. Udarbejdelse af beredskabsplaner, mødeplaner og plan for Risikobaseret dimensionering Ledelse af den tekniske indsats på skadesteder i samarbejde med politiet og sundhedsberedskabet. Opgaver af mindre omfang kan dog udføres af holdledere fra private entreprenører med den fornødne uddannelse. Tilsyn, udbud, opkrævning af gebyrer samt klagesager. Uddannelse af holdledere og indsatsledere samt personale, der skal udføre brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn Beredskabslovens 34 og % Beredskabslovens % Lov om fyrværkeri og andre Pyrotekniske artikler Beredskabslovens 25 Beredskabslovens 16 Byggeloven * 3 % 5 % ** 4 % 0,2 % Beredskabslovens 48. Uddannelse gennemføres af Beredskabsstyrelsen 6 % Telte, arrangementer og overnatninger Sagsbehandling af ansøgninger og tilsyn Beredskabslovens 33 6 % Byggesager Almindelig byggesagsbehandling. Byggeloven 17 % * I Herning og Ikast-Brande er opgaven placeret hos beredskabet. I Ringkøbing-Skjern er opgaven placeret i byggeafdelingen. ** De 4 % vedrører den del, der ligger indenfor arbejdstiden. Den største del af indsatsledelsen ligger udenfor normal arbejdstid. Området er i de tre kommuner normeret med 7,5 årsværk. 8

9 3.2.1 Særligt om den brandtekniske byggesagsbehandling Der stilles en række særlige uddannelsesmæssige krav til de medarbejdere, der udfører brandtekniske byggesagsbehandling. Det vil sige, at opgaverne ikke kan løses af almindelige byggesagsbehandlere. Derimod er der ikke noget til hinder for, at myndighedsansvaret dvs. den endelige godkendelse af sagen ligger hos en kommunal chef, der ikke har den fornødne uddannelse, fx chefen for en byggesagsafdeling. Når den særlige uddannelse er væsentlig at nævne skyldes det, at den indeholder nogle særlige kompetencer, som man typisk finder i beredskaberne, hvor medarbejderne med disse kompetencer typisk også har operative opgaver. Dels fordi de brandtekniske byggesager i de tre kommuner ikke kan oppebære en fuld stilling. Dels fordi medarbejdere med uddannelsen typisk også har en interesse for det operative. Der er således en risiko for, at det kan blive sværere at rekruttere de brandtekniske byggesagsbehandlere, hvis de ansættes i en ren administrativ stillingen uden kobling til det operative arbejde. Faktaboks: Uddannelsesforløb for at blive brandteknisk byggesagsbehandler, modul Modul 1 Modul 1 og 2 Grunduddannelses brand (2 uger) Grunduddannelses brand (2 uger) Funktionsuddannelses brand (4 uger) Funktionsuddannelses brand (4 uger) Holdleder uddannelses brand (6 uger) Indsatsleder brand (7 uger) Brandtekniske byggesagsbehandling Driftsmæssige forskrifter og BR kapitel 5 (2 uger) 14 ugers kursus a kr. Samlet pris kr. Brandtekniske byggesagsbehandling Driftsmæssige forskrifter, BR kapitel 5 og Tekniske forskrifter (4 uger) 17 ugers kursus a kr. Samlet pris kr. Tabel 3.3. Oversigt over uddannelsesmæssige krav til forskellige myndighedsopgaver Forebyggende opgave Modul Brandteknisk byggesagsbehandling Godkendelser af forsamlingstelte Godkendelser af salgsboder Brandsyn efter Tekniske forskrifter (ca. 1/3-del af brandsyn) Brandsyn efter Driftsmæssige forskrifter (ca. 2/3-del af brandsyn) 1 Godkendelse af arrangementer (messer, koncerter m.m.) 1 Godkendelser af overnatninger 1 Godkendelse af fyrværkeri tilladelser kræver ikke nogle uddannelse, men det er hensigtsmæssigt at have den brandtekniske byggesags uddannelse. 9

10 3.3 Øvrige opgaver Udover de opgaver, der er nævnt ovenfor, er kan der være placeret opgaver hos redningsberedskaberne, der ikke entydigt er beredskabsopgaver, men som har en sammenhæng med redningsberedskabets øvrige opgaver. Kommunerne har forskellig tradition for denne uddelegering og løser dem i forskelligt omfang. Af oversigten i afsnit 3.4 fremgår, det hvilke opgaver beredskaberne i Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern hver især løser i dag, hvor de samarbejder og hvilke opgaver der fungerer som indtægtsdækket virksomhed. Bemærk at de forebyggende opgaver er markeret med grønt, mens de operative opgaver er markeret med blåt i kolonnen yderst til venstre. Disse opgaver løses i henhold til beredskabsloven

11 Operative opgaver Forebyggende opgaver 3.4 Oversigt over opgaver, der løses af de tre beredskaber i dag # Angiver indtægtsdækket virksomhed. Beskrivelse af opgave Ikast- Brande Ringkøbing- Skjern Herning Administration og ledelse Myndighedsopgaver, brandteknisk byggesagsbehandling, Brandsyn, Telte, Overnatning, arrangementer Fyrværkeri, tilladelse til salg, håndterning og opbevaring Skorstensfejervæsen, kontrakt aftale Byggesag Førstehjælps undervisning af kommunale ansatte uddannelsessteder og virksomheder Elementærbrand undervisning af kommunale ansatte, uddannelsessteder og virksomheder Operative opgaver, indsatsledelse, kommunale stationer, Falck stationer Frivillige Autohjælp for kommunale biler i dagtimerne # Autoværksted for egne og kommunale biler # Brandhane, kontrol og (reparationer). Falck Bådberedskab Silkeborg Brandslukningsmateriel, eftersyn og vedligehold på kommunale / private ejendomme, salg og udlejn. # Brandvagter P-Vagter ved større arrangementer Overvågning af tyverialarmer og backup kørsel # Backup kørsel til elevator alarmer

12 Beskrivelse af opgave Ikast- Brande Ringkøbing- Skjern Herning Entreprenør opgaver, herunder oprydning ved forurening # Falck forhandling af brandkontrakt Forbindingsstoffer til kommunale ejendomme og afdelinger (kommuneabonnement) Forebyggelseskampanger og undervisning Førstehjælps vagter # Kriseberedskab, kommunalt Nøglesystem, nøglebokse (ABA, Tyv) Pumpe opgave Strandnummerering (politi og Trygfonden) ABA-Anlæg, administration og kontraktforhandl. # Ungdomsbrandkorps Ubemandet vagtcentral for brandvæsnet Vagtcentral for ikke beredskabsmæssige opgaver (tyveri anlæg, hjemmeplejen) Vagt telefon for kommunen Salg og udlejning af materiel # Kommunens beredskabsplan Svær frigørelse Herning Arbejdsmiljø leder på rådhuset

13 Beskrivelse af opgave Ikast- Brande Ringkøbing- Skjern Herning Kørsel for hjemmeplejen ved ekstremt vejr Udbud og kontrakt forhandling med leverandører til brandvæsnet Beskyttelses rum, (drift, vedligehold) og nedlæggelser Miljøvagt, administration Farligt affald på kysten Stormflodsberedskab Hjemmeside og Facebook Radio operatør for kommunens Rådhusvagt Indkvartering og forplejning Modtage alarmerer for sø telefoner Reparations værksted for kommunens institutioner Flytte / hjælpe beboer ved defekte elevator

14 3.5 Faktaark over de nuværende beredskaber Herning Ikast- Brande Ringkøbing- Skjern Indbyggertal Areal km Sum Årsværk, ledelse 1,0 0,2 0,7 1,9 Årsværk, planlægning 0,3 0,2 0,3 0,8 Årsværk, stab, regnskab, post 0,9 0,3 0,4 1,6 Årsværk, forebyggelse 2,6 1,0 2,0 5,6 Årsværk, personale & undervisning 1,5 0,1 0,3 1,9 Årsværk, Operative opgaver + værksted 5,4 0,5 0,3 6,2 Årsværk, i alt 18,0 Antal brandstationer, kommunale Antal brandstationer, Falck Antal brandfolk, kommunale Antal brandfolk, Falck Antal holdledere, kommunale (10) (4) (1) (15)* (også brandfolk) Antal holdledere, Falck (6-8) (14) (25) (45-48)* (også brandfolk) Indsatsledere 4 6(4) 4 12(14)* (fra 01/2015) Frivillige Deltidsansatte og frivillige, i alt * Flere funktioner Ca. 353 Bygninger, kommunale Bygninger, leje Automobilsprøjter Tanksprøjter Tankvogne Stigevogne/lifte Redningsvogne Miljøvogne Redningsbåde Indsatsledervogne Inspektørvogne 2 2* 1 5 * 1 udfases i 2015 Værkstedsvogne Vognpark, frivillige Vognpark i alt Brandhaner Ca Udrykninger, årligt gennemsnit, Brandsyn, adresser (objekter) 500 (620) (400) Byggesager efter byggeloven Byggesager efter beredskabsloven Fyrværkeri, oplag og salg Lejlighedstilladelser, cirkus + telte Brandvagter, timer

15 4. Model for et tværkommunalt samarbejde I henhold til kommissoriet for et tværkommunalt samarbejde på beredskabsområdet er formålet: At etablere et tværkommunalt 60-selskab for beredskabet i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Det nye selskab vil virke som et samordnet selskab, jf. beredskabslovens 10 og den kommunale styrelseslov 60. Ved samordning forstås, at de deltagende kommunalbestyrelsers kompetence og ansvar med hensyn til de opgaver, der samordnes, henlægges til en fælles beredskabskommission. Det er endvidere formålet, at det samordnede beredskab åbner mulighed for en mere effektiv dimensionering, større og mere velfunderede beredskabsfaglige miljøer og bedre udnyttelse af redningsberedskabets kapaciteter. Myndighedsopgaven omkring den brandtekniske byggesagsbehandling kan bevares i de enkelte kommuner. På den baggrund beskrives i det følgende en model, hvor der etableres et samordnet beredskab som et 60 selskab. Udgangspunktet for modellen er, at basisopgaven i det nye selskab som minimum etableres om de operative opgaver. Ud fra den forudsætning er det beskrevet, hvordan der kan etableres en model, hvor en del af myndighedsopgaven fastholdes i kommunerne. Frem mod den endelige godkendelse af selskabet arbejdes der videre med modellen, herunder den præcise snitflade mellem hvilke myndighedsopgaver, der forbliver i kommunerne, og hvilke der flyttes til selskabet. 4.1 Model hvor alle opgaver placeres i det nye selskab. Kommunerne har myndighed vedr. brandteknisk byggesagsbehandling, som bestilles i selskabet Basisopgaven i det nye selskab etableres om de operative opgaver. I modellen er de brandtekniske byggesagsbehandlere ansat i selskabet, mens myndighedsopgaven (ansvar for behandling og godkendelse) placeres i kommunen. Modellen er illustreret i figur 4.1 nedenfor. I figuren er det illustreret, at det er den brandtekniske byggesagsbehandling, der forbliver i kommunerne. Frem mod den endelige godkendelse af selskabet arbejdes der videre med modellen, herunder den præcise snitflade mellem hvilke myndighedsopgaver, der forbliver i kommunerne, og hvilke der flyttes til selskabet. Det indføres i aftalen, at selskabet forpligter sig til at stille sagsbehandlingsressourcer til rådighed i et nærmere aftalt omfang. Det aftales endvidere, hvor de brandtekniske byggesagsbehandlere fysisk har arbejdssted, når de løser opgaven. Budget for den brandtekniske byggesagsbehandling placeres i de 3 kommuner, der betaler selskabet for de sagsbehandlerressourcer, de benytter sig af. Da der på det operative område er overdraget kompetence til selskabet, skal der etableres en fælles beredskabskommission for selskabet. I henhold til Beredskabslovens 9, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af beredskabskommissionen. Det fortolkes således, at kommunalbestyrelsen også kan besluttes at beholde opgaven under kommunalbestyrelsen uden oprettelsen af tre særskilte beredskabskommissioner

16 Fordelen ved modellen er, at selskabet har alle opgaverne, og derved en volumen / robusthed / fleksibel til at klare de opgaver, som kan tilgå kommunerne fx fra staten side. Samtidig er der tale om en fleksibel ordning for den enkelt kommune, idet der kan stilles med flere sagsbehandler i den enkelte kommune, hvis der pludselig kommer flere sager på en gang, som kræver en brandteknisk byggesags behandler, ved sygdom, ferie osv. Svagheden ved modellen er, at selskabet kan have svært ved at tilpasse kapaciteten af de brandtekniske byggesagsbehandlere til de opgaver, der kan tilgå fra kommunerne. Det vurderes, at der med modellen kan hjemtages de effektiviseringspotentialer, som forudsat i økonomiaftalen, jf. aftaletekstens formulering om en mere effektiv dimensionering, større og mere velfunderede beredskabsfaglige miljøer og bedre udnyttelse af redningsberedskabets kapaciteter. Figur 4.1 Model for tværkommunalt samarbejde