Kvalitetsstandarder for tilbud i Omsorg Randers Kommune Bind 1

Transkript

1 Kvalitetsstandarder for tilbud i Omsorg Randers Kommune Bind 1 Vedtaget i februar 2017 og ændret i september

2 Kvalitetsstandarder for tilbud i Omsorg Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold... 3 Plejeboliger... 5 Ældreboliger med mulighed for kald... 7 Ældre-/handicapvenlige boliger... 9 Omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

3 Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2. lovgrundlag? Hvilke behov Behov for hjælp og støtte til pårørende, der dækker trænger til aflastning. Behov for afløsning, så ægtefælle kan forlade hjemmet i en periode. Omfattende plejebehov, der ikke kan afhjælpes i egen bolig. Plejebehov i forbindelse med sygdom, hvor indlæggelse ikke skønnes nødvendigt. Behov for afklaring af fremtidig bolig. Behov for særlig støtte og omsorg ved livets afslutning. Behov for styrkelse af mestringsevnen i forbindelse med sygdom. Akut behov for opsyn eller tryghed efter en social hændelse i eget hjem. Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvilke aktiviteter Sikre, at pårørende fortsat kan passe en plejekrævende borger i eget hjem. Sikre, at borgeren genvinder eller forbedrer sine muligheder for at tage vare på sig selv. Give pleje og tryghed til døende. Sikre, at borgere med stort plejebehov kan bo i egnet bolig. Sikre trygge rammer til plejekrævende borgere, hvor en pårørende er fraværende f.eks. ved indlæggelse. Borgere, der i en periode har særligt pleje og omsorgsbehov, der ikke kan løses i eget hjem. Pårørende til plejekrævende borgere. Døende Pleje og omsorg. Aktiviteter og træning. Praktisk hjælp. Tilsyn Transport i forbindelse med terminal pleje Døgnaflastning i eget hjem. 3

4 indgår ikke i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Hvem leverer Hvad koster ydelsen borgeren? Transport til og fra midlertidigt ophold. Omfanget beror på den enkelte borgers behov. Varighed aftales ved opstart og kan evt. forlænges. Et midlertidigt ophold kan vare op til 3 uger, hvorefter behovet skal revurderes. Nej. Ældreområdet varetager opgaven. Midlertidige ophold foregår på et af kommunens områdecentre. Aflastning for ægtefælle foregår fortrinsvis i lokalområdet. Terminal aflastning foregår også fortrinsvist lokalt. Øvrige aflastningsophold placeres efter central henvisning til relevante tilbud. Opholdet er gratis, men borgeren betaler en fast pris for mad samt eventuel vask af tøj og linned. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation - leverancesikkerhed og udførelsen Hvordan følges op på At borgeren senest 3 hverdage efter ansøgning om hjælp modtager en afgørelse. Akut behov for aflastning/afløsning løses inden for max. 24 timer. Ved akut aflastning kan borgeren ikke selv vælge aflastningsplads. At hjælpen iværksættes i henhold til afgørelsen. Der opsættes mål og aftaler for midlertidigt ophold, som revurderes inden opholdet afsluttes. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov. (Jfr. Serviceloven 88, stk. 2) 4

5 Plejeboliger Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvordan er kommunens plejeboliger? Hvem kan bo i boligerne? Lov om almene boliger 58 a Plejeboliger tilbydes borgere, der har vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage vare på sig selv. Følgende forhold indgår i en samlet vurdering af, om borgeren skal tilbydes en plejebolig: Omfattende behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt. Særlige sociale behov. Behov for tryghed, sikkerhed og nærvær. Behov for samvær og daglig støtte. Behov for at vedligeholde funktionsniveau. At sikre, at borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig. At understøtte borgernes mulighed for egenomsorg. Der findes plejeboliger jævnt fordelt i kommunen. Plejeboliger: 1- eller 2-rumsboliger af forskellig størrelse med eget toilet/bad. Leve/bo-miljøer. Boliger for demente. Tilknyttet omsorgs- og servicefunktioner samt faciliteter til samvær, aktivitet og træning. Fællesarealer. Der er personale til stede døgnet rundt. Boligerne er omfattet af embedslægetilsyn og kommunens eget kvalitetstilsyn. Der udarbejdes plan for pleje- og omsorgsindsatsen hos den enkelte beboer. Plejebolig: Ældre og handicappede med et stort fysisk eller psykisk plejebehov, som har brug for pleje og tilstedeværelse af personale døgnet rundt. Plejebolig til demente: Kræver, at den ældre er udredt diagnostisk og har særlige behov, som ikke kan løses i en almindelig plejebolig. 5

6 Hvem kan ikke tilbydes en bolig? Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Upraktiske boligforhold, utryghed eller høj alder berettiger ikke i sig selv til en plejebolig. Borgere kan søge bolig i hele kommunen. Ægtefælle eller samlever har ret til at flytte med i plejebolig. Såfremt en ægtefælle eller samlever afgår ved døden, har den længstlevende ret til at blive boende i boligen. Der kan frit vælges mellem kommunens plejecentre. Randers Kommune henviser til og samarbejder med enkelte private plejehjem/-centre. Beboere i plejeboliger kan ikke vælge privat leverandør til praktisk hjælp eller personlig pleje. Hvad koster ydelsen borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation Hvordan følges op på Borgere, der er visiteret til en plejebolig i deres hjemkommune, har retskrav på en bolig i en anden kommune, hvis de opfylder visitationskriterierne der. Der betales husleje, og der er mulighed for at søge om boligydelse. Oplysninger om husleje kan fås gennem Randers Kommune. Senest 5 hverdage efter ansøgning om plejebolig kontaktes borgeren for at aftale hjemmebesøg. Senest 3 uger efter, at borgeren har søgt om bolig, får borgeren en skriftlig afgørelse om enten: et konkret tilbud om bolig, optagelse på venteliste eller begrundet afslag med klagevejledning. Borgeren har krav på et tilbud om en bolig senest 2 måneder efter at være kommet på ventelisten. Garantien gælder ikke, hvis borgeren ønsker en bestemt bolig. Visitationsenheden gennemgår ventelisten hver 14. dag. Borgere, som er opført på ventelisten til bolig efter eget valg, revurderes og kontaktes løbende. 6

7 Ældreboliger med mulighed for kald Hvad er ydelsens Lov om almene boliger 58a lovgrundlag? Hvilke behov Borgere, der har svært eller vanskeligt ved at tage dækker vare på sig selv. Følgende forhold indgår i en samlet vurdering af, om borgeren skal tilbydes en døgnbemandet bolig: Behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt. Særlige sociale behov. Behov for tryghed, sikkerhed og nærvær. Behov for samvær og daglig støtte. Hvad er formålet med Hvordan er kommunens døgnbemandede boliger? Hvem kan ikke tilbydes en bolig? Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Behov for vedligeholdelse af funktionsniveau. At sikre, at borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig. At understøtte borgerens mulighed for egenomsorg. 2-rumsboliger af forskellig størrelse med eget toilet/bad. Boligerne er omfattet af embedslægetilsyn og kommunens eget kvalitetstilsyn. Der udarbejdes en plan for pleje- og omsorgsindsatsen hos den enkelte beboer. Upraktiske boligforhold, utryghed eller høj alder berettiger ikke i sig selv til en ældrebolig. Borgere kan søge bolig i hele kommunen. Ægtefælle eller samlever har ret til at flytte med. Såfremt en ægtefælle eller samlever afgår ved døden, har den længstlevende ret til at blive boende i boligen. Der kan frit vælges mellem kommunens ældreboliger med mulighed for kald. Beboere i ældreboliger med mulighed for kald kan ikke vælge privat leverandør til praktisk hjælp eller personlig pleje. Borgere der er visiteret til en bolig i deres hjemkommune, har retskrav på en bolig i en anden kommune, hvis de opfylder visitationskriterierne der. 7

8 Hvad koster ydelsen borgeren? Der betales husleje, og der er mulighed for at søge om boligydelse. Oplysninger om husleje kan fås gennem Randers Kommune. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation Hvordan følges op på Senest 5 hverdage efter ansøgning om en døgnbemandet bolig kontaktes borgeren for at aftale hjemmebesøg. Senest 3 uger efter, at borgeren har søgt om bolig, får borgeren en skriftlig afgørelse om enten: et konkret tilbud om bolig, optagelse på venteliste eller begrundet afslag med klagevejledning. Borgeren har krav på et tilbud om en bolig senest 2 måneder efter at være kommet på ventelisten. Garantien gælder ikke, hvis borgeren ønsker en bestemt bolig. Visitationsenheden gennemgår ventelisten hver 14. dag. Borgere, som er opført på ventelisten til bolig efter eget valg, revurderes og kontaktes løbende. 8

9 Ældre-/handicapvenlige boliger Hvad er ydelsens 54, 57, 58a+b i Lov om almene boliger samt lovgrundlag? støttede private andelsboliger. Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvordan er de ældre- /handicapvenlige boliger? Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv. kapitel 4. Bolig med egnede adgangsforhold eller indretning Forbedre eller fastholde borgerens evne til at klare hverdagen i egen bolig Der findes ældre-/handicapvenlige boliger jævnt fordelt i kommunen. Boligerne er kommunalt eller privat ejede. Kommunen har visitationsret til boligerne. De ældre-/handicapvenlige boliger udlejes og administreres af en boligforening. Ældre-/handicapvenlige boliger: 2-rumsboliger af forskellig størrelse, hvor adgangsforhold og indretning er velegnet for gangbesværede og kørestolsbrugere. Ofte fritliggende boliger. Der kan være centerfunktioner i nærheden af boligen. Boligerne er omfattet af visitation og frit valg. Uden fast tilknyttet personale. Hvem kan bo i boligerne? Hvem kan ikke tilbydes en bolig? Borgere med et lettere fysisk/psykisk/socialt plejebehov. Borgere, som bevarer eller forbedrer eget funktionsniveau ved at bo i en ældre-/ handicapvenlig bolig. Borgere, som har svært ved at klare sig i nuværende bolig på grund af de fysiske rammer. Borgere, der ikke har specielle behov i forhold til indretning og adgangsforhold. Borgere, der kan fungere i en almindelig bolig. 9

10 Er der valgmulighed? Hvad koster ydelsen borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation Hvordan følges op på Borgere, som er blevet tilbudt bolig 2 gange, slettes af listen. De kan ansøge igen. Borgere kan vælge mellem kommunens boliger. Borgere, der er visiteret til en bolig i deres hjemkommune, har retskrav på en bolig i en anden kommune, hvis de opfylder visitationskriterierne der. Der betales husleje, og der er mulighed for at søge om boligydelse. Oplysninger om husleje kan fås gennem Randers Kommune. Visitationsenheden afgør, om ansøgeren opfylder kriterierne for en ældre-/handicapvenlig bolig. Senest 3 uger efter, at borgeren har søgt om bolig, får borgeren en skriftlig afgørelse om enten: et konkret tilbud om bolig, optagelse på venteliste eller begrundet afslag med klagevejledning. Ventelisten revideres, når borgere tilbydes bolig. 10

11 Omsorgstandpleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvor ydes omsorgstandpleje Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Er der valgmulighed mht. leverandør? 131 og 132 i Sundhedsloven Bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007 om tandpleje. Ifølge Sundhedsloven skal kommunen tilbyde omsorgstandpleje til personer, som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Behov i forbindelse med forebyggende og behandlende tandpleje. At tilbyde tandpleje, der kan bidrage til at: Sikre en god tyggeevne Undgå smertefulde tilstande og dermed fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel. Forebyggelse og undersøgelse gives sædvanligvis i borgerens hjem. Behandling foretages på tandklinikken eller i hjemmet - alt efter behandlingens omfang. Almen og individuel forebyggelse, herunder oplysning og instruktion i tandpleje til den enkelte patient og relevant omsorgspersonale. Undersøgelse af tænder, mund og kæber tilrettelagt ud fra faglige kriterier. Behandlinger af symptomer og sygdomme fra tænder, mund og kæber - herunder svamp og irritation, vedligeholdelse af tandproteser, plomberinger af tænder, tandudtrækninger og tandrensninger. Behandlingsvalget skal være realistisk; dvs. fordelen ved behandling skal overstige ulemperne ved behandlingen eller ulemperne ved slet ikke at behandle. Behandlinger på et højt teknologisk niveau, f.eks. kroner, broer og implantater, indgår ikke i ydelsen. Udgift til transport. Ja 11

12 Hvem leverer Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: - visitation - leverancesikkerhed og udførelse Hvordan følges op på Den kommunale tandpleje aflægger det første besøg. Herefter kan borgeren frit vælge mellem den kommunale tandpleje, privatpraktiserende tandlæge eller tandtekniker, med hvem Randers Kommune indgår aftale. Der er en årlig egenbetaling for deltagelse, denne prisfremskrives løbende. At vedligeholde eller forbedre tand- og/eller proteseforhold. At medvirke til at bevare eller forbedre det personlige velvære. Nyvisiterede borgere kontaktes inden for 10 hverdage, så der kan aftales tid (dette gælder dog ikke i juli, hvor tandplejen har lukket). Nyvisiterede borgere skal tilbydes besøg af tandlæge inden for 10 hverdage efter denne kontakt (dette gælder dog ikke i juli, hvor tandplejen har lukket). Herefter fastlægges besøgene ud fra faglige kriterier Ved akut behov for hjælp ydes denne så vidt muligt samme dag eller førstkommende hverdag. Hvis den kommunale tandpleje har lukket, henvises til privatpraktiserende tandlæge eller tandlægevagten. De behandlende tandlæger tilpasser løbende det faglige tilbud, jfr. lovgivningen. Visitator revurderer behovet for omsorgstandpleje løbende. 12

13 Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om lovgrundlag? træning i kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter udskrivelse fra hospital. Hvad er formålet med At sikre en målrettet, sammenhængende og effektiv genoptræning. Hvem kan modtage Borgere, der efter udskrivelse fra hospitalet har et Hvilke aktiviteter kan indgå i lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Genoptræningen tilrettelægges på baggrund af genoptræningsplanen, borgerens ressourcer, individuelle mål og aktive medvirken. Ved opstart udarbejdes en målrettet individuel handleplan sammen med borgeren. Ydelsen kan indeholde: Undersøgelse, test, målsamtale, rådgivning og vejledning af borgeren Vejledning af pårørende Undervisning og vejledning af medarbejdere med henblik på, at disse kan videreføre genoptræningsforløbet Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræningen foregår fortrinsvist i dagtimerne Tilbuddets omfang og varighed vurderes individuelt og afhænger af diagnose samt af, hvor langt borgeren er i genoptræningsforløbet Træningen suppleres oftest med selvtræning Afhængig af borgerens diagnose og kompleksitet, vil borger blive tilbudt genoptræning på et eller flere af kommunens genoptræningscentre, som 13

14 varetager aktuelle diagnose. Hvad koster det? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på Genoptræning efter Sundhedsloven er omfattet af frit valg. Det betyder, at du har mulighed for at vælge mellem Randers Kommunes genoptræningstilbud eller andre kommuners egne genoptræningstilbud. Andre kommuner kan dog af hensyn til egne borgere afslå at genoptræne dig af kapacitetsmæssige årsager. Genoptræning efter Sundhedsloven er gratis for borgeren. Genoptræningsforløbet: Hospitalet udleverer genoptræningsplanen til borgeren senest ved udskrivelsen fra hospitalet. Genoptræningsplanen sendes også til borgerens egen læge samt til visitationsenheden. En terapeut fra det koordinerende genoptræningsteam kontakter borgeren senest 3 hverdage efter at genoptræningsplanen er modtaget for at informere om, hvor i Randers Kommune borgeren kan vælge at gennemføre sin genoptræning. Den valgte genoptræningsleverandør kontakter borgeren for at aftale opstart af genoptræningen. Genoptræningen iværksættes hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, at genoptræningsplanen er modtaget i kommunen. Hvis en borger har behov for akut genoptræning efter udskrivning, koordineres dette mellem hospital og kommunen. At borgerne får den aftalte træning. Hvis borgeren udebliver fra en aftalt træning, tilbydes der ikke anden træning. Ved hjælp af brugerundersøgelse. 14

15 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje Lovgrundlag 138 i Sundhedsloven Samt Vejledning om hjemmesygepleje (VEJ nr. 102 af 11/12/2006) Hvilket behov Sygeplejen omfatter vejledning, sygdomsforebyggelse, dækker sundhedsfremme samt udførelse af lægeordineret behandling. Sygepleje ydes både ved kortvarige og kroniske lidelser, og til borgere i alle aldersgrupper. Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan indgå i Sygepleje kan ydes efter lægehenvisning; fra praktiserende læger, speciallæger, sygehuse eller fra henvendelse fra fx borger, pårørende, plejepersonale, visitator eller andre tværfaglige samarbejdspartnere At fremme borgerens sundhed og imødekomme behovet for hjemmesygepleje i tilslutning til sygdomsbehandling gennem pleje, behandling, forebyggelse, vejledning samt psykisk støtte og omsorg At yde borgeren pleje og støtte igennem sygdomsfasen til helbredelse eller til at kunne leve med et handicap eller kronisk lidelse såvel fysisk som psykisk og socialt At stimulere og støtte borgeren til selv at drage omsorg for sin situation og herved styrke borgerens selvværd og livskvalitet At hjælpe og støtte borgeren til eventuel ændring af livsstil med henblik på øget sundhed Hjemmesygeplejen udfører sygepleje, herunder: Sygepleje, rehabilitering og palliation i forløb af forskellig varighed, bl.a. til borgere med kroniske lidelser, alvorligt syge og døende mv. Akut sygepleje Lægeordinerede behandlingsopgaver Undersøgelser Observation af borgerens tilstand og effekten af sygepleje og behandling Sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke den enkelte borgeres og grupper af 15

16 borgeres sundhed Dokumentation af den planlagte og udførte sygepleje Helhedsprægede planer for sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til den enkelte borger Hjemmesygeplejen planlægger og leder sygepleje, herunder: Planlægger og leder sygepleje-, rehabiliterings- og palliative forløb samt lægeordinerede behandlingsopgaver Koordinerer sammensatte og komplekse borgerforløb (tværfagligt/ tværsektorielt) med henblik på at skabe kontinuitet, sammenhængende patientforløb, høj kvalitet og patientsikkerhed Evaluerer forløb mhp. justering og forbedring af sygeplejen og mhp. at forebygge utilsigtede hændelser Forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser og drager læring af fejl mhp. udvikling Påser, at det sygeplejefaglige arbejde dokumenteres i det fornødne omfang Hjemmesygeplejen formidler sygepleje, herunder: Rådgiver, vejleder og underviser borgere, patienter og pårørende samt hjemmeplejens øvrige faggrupper, herunder elever og studerende Medvirker til at bevare og styrke borgernes sundhed via sundhedsfremme og forebyggelse i samarbejde med Sundhedscentret og egen læge Aktiviteter som IKKE indgår i Hjemmesygeplejen udvikler sygepleje, herunder: Udvikler og forbedrer kvaliteten og patientsikkerheden bl.a. via dokumentation og kvalitetsudvikling Udvikler sygeplejefaglige procedurer/ bedste kliniske praksis mv. Medvirker i relevant regionalt udviklings- og forskningsarbejde Sårplejeprodukter, cremer/ salve og lignende som ikke indgår i kommunens standardsortiment. 16

17 ydelsen Hvem kan modtage Borgere i alle aldre med behov for sygepleje som opholder sig i kommunen, og som er henvist af læge-, vagtlæge, sygehus, hjemmeplejen eller pårørende. Der vil ske en konkret faglig vurdering efter henvendelse fra borgeren selv, pårørende, egen læge eller sygehus. Ydelsens omfang Sygepleje i alle døgnets 24 timer, 365 dage om året. Sygeplejen foregår som udgangspunkt i områdets sundhedsklinik, men sygeplejersken kan vurdere, om sygeplejen i stedet skal foregå i borgerens eget hjem. Forhold vedrørende sygeplejeydelser Valgmuligheder med hensyn til leverandør? Sygeplejens tre niveauer Alle ydelser efter lægehenvisning skal udføres. Sygeplejen leveres af hjemmesygeplejen i Randers Kommune. I Randers Kommune opdeler vi sygeplejen i tre niveauer: Det elementære niveau Er karakteriseret ved lette, stabile og overskuelige forløb, hvor få problemstillinger er i spil. Det er opgaver, der er forbundet med borgerens daglige livsførelse, hvad enten denne er delvis selvhjulpen, mere svagelig eller sengeliggende. Det drejer sig om elementære opgaver, borgeren selv ville have udført, hvis den pågældende havde været i stand til det. Det grundlæggende niveau Er karakteriseret ved sammensatte, stabile forløb, hvor problemerne er afgrænsede og umiddelbart forudsigelige. Plejeforløbene udvikler sig langsomt og som forventet. Det komplekse niveau Er karakteriseret ved ustabile, uafklarede og/ eller uforudsigelige forløb, hvor behovet for sygepleje kan ændres hurtigt. 17

18 Hvem leverer sygeplejen Hvad koster Hvordan følges op på Opgaverne er relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller er mangfoldige og stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation i relation til forebyggelse, pleje og behandling. Det er opgaver, som kræver evne til at identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere sygeplejefaglige problemer og således begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden. Det er situationer, hvor borger eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedssvigt og sygdom. Sygeplejen udføres af sygeplejersker og andre faggrupper dvs. af autoriserede sygeplejersker, autoriserede social- og sundhedsassistenter og andet personale med de nødvendige kvalifikationer. Alle medarbejderne arbejder i henhold til ældreområdets Profil og Kompetenceudviklingsplan for den pågældende faggruppe. Opgaver på det elementære niveau udføres fortrinsvis af social- og sundhedshjælpere, opgaver på det grundlæggende niveau udføres fortrinsvis af social- og sundheds-assistenter og opgaver på det komplekse niveau udføres fortrinsvis af sygeplejersker. Hjemmesygeplejens ydelser er gratis for borgeren. Individuelle planer for sygepleje, behandling, rehabilitering og palliation evalueres og justeres løbende dog senest hver 3. måned. Hjemmesygeplejens ledelse følger løbende indsats og resultater i hjemmesygeplejen. Der laves halvårligt en intern audit af hjemmesygeplejen. 18