Om kvalitetsstandarder.

Transkript

1 KVALITETSSTANDARDER PÅ ÆLDREOMRÅDET RANDERS KOMMUNE 2008

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 OM KVALITETSSTANDARDER ÆLDREOMRÅDETS ØVRIGE TILBUD ÆLDREOMRÅDETS VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING HVORDAN FÅR MAN HJÆLP OG STØTTE?... 4 HVORDAN VURDERES BEHOVET OM HJÆLP OG STØTTE?... 4 KVALITETSSTANDARDER FOR DE ENKELTE YDELSER... 8 RENGØRING... 8 PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE PSYKISK PLEJE OG OMSORG HJÆLP OG STØTTE TIL ERNÆRING TØJVASK STØTTE TIL INDKØB AFLØSNING AFLASTNING OG MIDLERTIDIG OPHOLD PLEJEBOLIGER DØGNBEMANDEDE BOLIGER ÆLDRE-/HANDICAPVENLIGE BOLIGER MADSERVICE OMSORGSTANDPLEJE ANMODNING OM VÆRGEMÅL KVALITETSSTANDARDER PÅ TRÆNINGSOMRÅDET GENOPTRÆNING EFTER UDSKRIVNING FRA SYGEHUS EFTER SUNDHEDSLOVEN GENOPTRÆNING EFTER SERVICELOVEN VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING EFTER SERVICELOVEN Revideret den 3. december

3 Om kvalitetsstandarder. Dette hæfte indeholder Randers Kommunes kvalitetsstandarder på ældreområdet. Kvalitetsstandarderne er en generel serviceinformation til kommunens borgere om hvilken hjælp, de kan forvente fra ældreområdet. Kvalitetsstandarderne har til formål: At synliggøre kommunes serviceniveau. At synliggøre borgernes rettigheder og pligter. At skabe realistiske forventninger til kommunens serviceniveau. Kvalitetsstandarderne beskriver kommunens serviceniveau og de kommunale ydelser. Dvs. indhold og omfang af hvordan ydelsen udføres, mål for visitation, leverancesikkerhed, udførelse samt ydelsens kvalitetsmål. Kommunen skal mindst én gang om året revidere kvalitetsstandarderne. Kvalitetsstandarderne beskriver kommunens serviceniveau for følgende ydelser: Personlig pleje. Psykisk pleje og omsorg. Rengøring. Tøjvask. Støtte til indkøb. Hjælp og støtte til ernæring. Afløsning og aflastning. Boliger Madservice Omsorgstandpleje Anmodning om værgemål Familiehjemmehjælp som ældreområdet som leverandør Ældreområdets øvrige tilbud. Ældreområdet har en bred vifte af tilbud, ud over dem der er beskrevet i kvalitetsstandarderne, f.eks.: Sygepleje. Forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år. Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Pleje af døende. Hjælpemidler Rehabilitering og træning Borgere er altid velkomne til at henvende sig for at drøfte et ønske eller behov for anden hjælp end den, som er beskrevet i hæftets kvalitetsstandarder. Revideret den 3. december

4 Ældreområdets værdigrundlag og målsætning. Ældreområdets værdigrundlag udgør grundlaget for arbejdet på ældreområdet og danner grundlag for hvordan opgaver og ydelser tilrettelægges. Værdigrundlaget danner baggrund for det overordnede formål med hjælp og støtte, som Randers Kommunes ældreområde tilbyder. Ældreområdet har ligeledes formuleret overordnede målsætninger for ældreplejen. Hvordan får man hjælp og støtte? Har borgere brug for hjælp eller støtte, kan der rettes henvendelse til ældreområdets visitatorer. Borgeren eller andre kan, på vegne af borgeren, henvende sig og anmode om hjælp og/eller støtte fra ældreområdet. Dog er det vigtigt, at hvis man henvender sig på vegne af en borger, at denne er indforstået med henvendelsen. Hvordan vurderes behovet om hjælp og støtte? Når borgeren søger om hjælp eller støtte, vil borgeren få besøg af én af Randers Kommunes visitatorer. Visitator vil, sammen med borgeren og eventuelle pårørende, drøfte behovet for hjælp. Ved tildeling af hjælp lægges vægt på, hvad borgeren og/eller familien selv magter. På baggrund af drøftelserne beslutter visitatoren, hvilken hjælp og støtte borgeren kan bevilliges. Borgeren modtager efterfølgende en skriftlig afgørelse, hvoraf det fremgår, hvad der ydes hjælp til. Den skriftlige afgørelse indeholder oplysninger om, hvilken hjælp og støtte borgeren vil modtage. Endvidere fremgår mål for ydelsen, hvornår den tildelte hjælp skal gen -/revurderes, samt hvem der er kontaktperson til kommunen. Alle afslag på ansøgt hjælp vil blive begrundet i den skriftlige afgørelse. Visitator tilpassser løbende tilbuddene efter modtagerens behov (Jfr. Lov om Social Service 88, stk. 2). Før besøget vil visitator tage kontakt til borgeren, for at aftale tidspunkt for besøget. Tilrettelæggelse af hjælpen. Hjælpen tilrettelægges, så tabte færdigheder i videst muligt omfang genvindes, og borgeren inddrages mest muligt i udførelse af opgaverne. Pleje kan leveres over hele døgnet alle ugens dage. Praktisk hjælp leveres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage. Revideret den 3. december

5 Madservice: leveres dagligt i plejeboliger. Mad til hjemmeboende leveres som udgangspunkt 1 x ugentligt. Leverandøren kan træffes hele døgnet. Telefonnummer og navn på kontaktperson udleveres ved 1. leverandør besøg. Frit valg af leverandør. Personlig pleje og praktisk hjælp efter lov om social service, 83 er omfattet af en frit valgs ordning. Dette betyder, at visiterede borgere kan vælge mellem de godkendte leverandører og Randers Kommunes ældreområde. Leverandør oversigt udleveres ved henvendelse til visitationsenheden. Der kan skiftes leverandør med et varsel på løbende måned plus en måned. Endvidere kan en person, der er visiteret til hjælp eller støtte efter 83, vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Denne person skal godkendes af kommunen. Kompetencekrav til udføreren. Det er en overordnet målsætning for Randers Kommunes ældreområde, at hjælpen til borgerne ydes med udgangspunkt i en sundhedsfremmende og forebyggende tankegang. Derfor er det vigtigt for Randers Kommune, at leverandørens personale har den nødvendige uddannelse i forhold til de mangeartede opgaver. Den ansatte skal kunne udføre hjælpen ud fra ældreområdets værdigrundlag og målsætning samt i henhold til bevillingen. Personalet, som varetager praktisk hjælp, har som minimum en sundhedsfaglig uddannelse omhandlende rengøring og pleje. Personalet, som varetager personlig pleje, har som minimum en uddannelse som hjemmehjælper, social- og sundhedshjælper eller sygehjælper. Undtagelsesvist ansættes ufaglært personale efter grundig oplæring. Personale, som varetager madservice, har som minimum en uddannelse som køkkenassistent eller økonoma. Endvidere vil der være ansat husassistenter som arbejder under kostfaglig vejledning. Ældreområdet har desuden ansat personale, som er uddannet som fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, eller beskæftigelsesvejleder Borgere, som modtager hjælp eller støtte fra ældreområdet, vil også kunne møde elever og studerende. Revideret den 3. december

6 Fleksibel hjemmehjælp. Som udgangspunkt skal de opgaver, som er beskrevet i den skriftlige afgørelse, udføres af leverandøren. Modtagere af personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet har mulighed for, helt eller delvist, at vælge en anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om. Hvis borgeren ønsker at bytte mellem pleje og praktisk hjælp, forudsættes det, at der er truffet afgørelse om tildeling af begge ydelser. Opgaverne skal dog kunne løses inden for den samme tidsramme, som den ydelse der byttes med, og det skal altid vurderes, i en dialog mellem borgeren og personalet, om et bytte af ydelser er forsvarligt. Endvidere kan der ikke byttes til ydelser, borgeren selv kan udføre. Hvis ydelser gentagne gange vælges fra, sker der en revurdering med henblik på at få justeret hjælpen. Borgerens hjem personalets arbejdsplads forventninger til borgere, som modtager hjælp. Når en borger modtager hjælp eller støtte fra ældreområdet, betragtes borgerens hjem som en arbejdsplads. Som arbejdsgiver har leverandøren pligt til at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne og i samarbejde med borgeren lave en arbejdspladsvurdering. Dette kan betyde, at der er behov for hjælpemidler eller boligændringer. Ligeledes kan der være brug for at flytte rundt på møbler og/eller fjerne gulvtæpper, af hensyn til brug af hjælpemidler. Der udleveres en vejledning til borgeren, om de arbejdsmiljøkrav der stilles. F.eks. om der findes funktionsdygtige arbejdsredskaber i hjemmet. Særlige forhold, der skal tages hensyn til. Randers Kommune forventer, at samarbejdet mellem leverandøren og borgerne, er præget af venlighed og gensidig respekt. Personalet har tavshedspligt. Personalet har underretningspligt, hvilket betyder, at hvis en borgerens helbredstilstand forværres, skal personalet underrette sin leder. Personalet samt deres ægtefæller, nærtstående og pårørende må ikke modtage arv og gaver fra borgeren eller handle med denne. Sundhedspersonale har dokumentationspligt i forhold til borgernes helbredsoplysninger. Disse oplysninger har borgerne ret til at få indsigt i. For at leverandøren kan levere den aftalte hjælp, forventes det, at borgeren: Er hjemme på det aftalte tidspunkt, Giver besked senest dagen før, hvis den aftalte hjælp skal aflyses eller ønskes flyttet. Kommer leverandøren til en låst dør, er det leverandørens pligt at undersøge baggrunden for dette, samt iværksætte de nødvendige handlinger, f.eks. kontakt til pårørende eller låsesmed og politiet. Revideret den 3. december

7 Klagemuligheder: Klager over afgørelser om: Personlig pleje. Psykisk pleje og omsorg. Rengøring. Tøjvask. Støtte til indkøb. Hjælp og støtte til ernæring. Afløsning og aflastning. Madservice Omsorgstandpleje. skal indbringes for klagerådet i Randers Kommune. Klagerådet kan ikke omgøre afgørelsen, men drøfte, vurdere og videreformidle klagen til Kommunalbestyrelsen. Når denne har taget stilling, kan sagen af borgeren indbringes for Det Sociale Nævn inden 4 uger efter modtagelse af svaret. Klager over afgørelser om: Rehabilitering/træning Boligansøgning Anmodning om Værgemål skal indbringes direkte for Det Social Nævn. Alle ældreområdets afgørelser er vedlagt en klagevejledning. Revideret den 3. december

8 Kvalitetsstandarder for de enkelte ydelser. Rengøring Hvad er ydelsens lovgrundlag? 83 og 84 i Lov om Social Service. 83: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1)personlig hjælp og pleje og 2)hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. 84: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning og aflastning til ægtefælle, forældre, eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. At hjælpen og støtten bidrager til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller væsentlige sociale problemer. At hjælpen og samarbejdet sigter mod størst mulighed for at borgeren kan være selvhjulpen. At hjælpen og støtten sigter mod at borgeren genvinder eller bevarer evnen til at rengøre egen bolig. såfremt ovenstående ikke er muligt, at rengøre boligen. Visiterede borgere som midlertidigt eller varigt har et nedsat funktionsniveau fysisk, psykisk eller socialt, der betinger behov for hjælp eller støtte til rengøring. I vurderingen tages udgangspunkt i familiens samlede situation, om der er voksne børn og/eller rask ægtefælle/samlever, der kan varetage opgaverne. Hvilke aktiviteter indgår i Rengøringshjælpen omfatter, som udgangspunkt, rengøringen af et areal, der svarer til en 2- værelses lejlighed, svarende til ca. 67 kvm. Det vil sige entre eller bryggers, badeværelse, køkken, opholdsstue samt soveværelse. Rengøringsydelsen kan omfatte følgende opgaver efter en individuel vurdering Entre eller bryggers: Støvsugning. Revideret den 3. december

9 Gulvvask. Tørre støv af. Rystning af dørmåtter. Badeværelse afvaskning af: Håndvask og tilstødende væg toilet. Badekar eller bruseniche. Øvrigt inventar. Gulv. Køkken aftørring af: Køkkenbord. Hårde hvidevarer udvendigt. Gulv vask/støvsugning. Endvidere: Efterse og eventuel at aftørre køleskab og under vask. Soveværelse: Støvsugning. Gulvvask. Tørre støv af. Skift af sengelinned. Opholdsstue: Støvsugning. Gulvvask. Tørre støv af. Øvrige opgaver. Herudover kan hjælperen: Aftørre indbo i nåhøjde. Vaske trappe, hvor dette kræves jvf. lejekontrakten Rydde op og vaske op efter borgeren selv Vande blomster Lufte ud Tilkalde vicevært/håndværker Hjælpemidler: lettere vedligeholdelse (f.eks. pumpe luft i hjul) samt afvaskning Rede seng. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen, men omfattet af fleksibel hjemmehjælp? Der er mulighed for fra gang til gang efter aftale, at bytte de visiterede ydelser. En borger som alene modtager praktisk hjælp kan ikke bytte denne til personlig pleje. Opgaverne skal kunne løses indenfor den fastsatte tidsramme, og det Revideret den 3. december

10 skal altid vurderes om et bytte af ydelser er forsvarligt. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen og er ikke omfattet af fleksibel hjemmehjælp? Ydelsens omfang? Hovedrengøring. Rengøring efter flytning og efter håndværkere. Ekstra rengøring pga. dyr. Havearbejde. Snerydning. Opvask og oprydning efter gæster. Flytning af tunge møbler. Udvendig vinduespudsning. Hjælp til rengøring ydes fortrinsvis i dagtimerne. Individuelt vurderet og visiteret rengøring hver 14 dag. Vejledende max tid pr. 14. dag: 90 min. Hjælpen vil altid blive tildelt ud fra en individuel vurdering, særlige behov kan udløse hyppigere besøg. Er der valgmulighed Ja. med hensyn til leverandør? Hvem leverer Leverandører godkendt af Randers Kommune. Er ydelsen omfattet af fleksibel l hjemmehjælp? Hvad koster ydelsen for borgeren? Ja. Ved midlertidig hjælp til rengøring opkræves en indtægtsbestemt borgerbetaling. Ved varig hjælp til rengøring opkræves ikke borgerbetaling. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: - visitation - leverancesikkerhed og udførelse At borgeren senest 5 hverdage efter anmodning om rengørings hjælp modtager en afgørelse. At rengørings hjælp ydes senest 5 hverdage efter, at der er truffet en afgørelse. At hjælpen vurderes løbende. At borgerne får den aftalte ydelse. Hvis rengøringshjælp undtagelsesvis må flyttes eller indskrænkes af leverandøren, skal der ydes erstatnings hjælp inden for 7 dage. Aflyser borgeren hjælpen ved f. eks bortrejse, sygehusophold o. l tilbydes ikke erstatningshjælp. Ved andre tilfælde af aflysning fra borgeren, tilstræbes at Revideret den 3. december

11 leverandøren tilbyder hel eller delvis erstatningshjælp inden for 7 dage. At der i videst mulig omfang tildeles én fast person/hjælper, som udfører hjælpen. At der, ved den faste hjælpers fravær, kommer en afløser, som er orienteret om hvilke ydelser, der er aftalt. At ydelsen leveres indenfor en maksimal afvigelse på 30 minutter i forhold til det aftalte tidspunkt. At hvis der er en afvigelse på mere end 30 minutter, skal modtageren orienteres. At hvis borgeren har et ændret behov for hjælp, skal visitator orienteres. At personalet kan legitimere sig. Hvordan følges der op på Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov.(jfr. Lov om Social Service 88, stk. 2) Revideret den 3. december

12 Personlig hjælp og pleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 83 i lov om social service. 83: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1)personlig hjælp og pleje og 2)hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Hjælp eller støtte til personlig pleje. At hjælpen og støtten skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller væsentlige sociale problemer. At hjælpen og samarbejdet sigter mod størst mulighed for at borgeren kan være selvhjulpen. At hjælpen og støtten sigter mod at borgeren genvinder eller bevarer evnen til at varetage sin personlige hygiejne. Hvor ovenstående ikke er muligt, at hjælpe borgeren med at varetage egen pleje eller dele af denne. Hvem kan modtage Borgere som midlertidig eller varigt har et nedsat funktionsniveau fysisk, psykisk eller socialt, der betinger behov for hjælp eller støtte til personlig pleje. Hvilke aktiviteter indgår i Ydelsen kan omfatte følgende efter en individuel vurdering: Personlig pleje: Bad Daglig hygiejne Formidling af fodpleje. Af - og påklædning. Hjælp til toiletbesøg. Hjælp ved ufrivillig vandladning/afføring. Tømning og pleje af stomi. Kateterpleje. Hjælp til forflytninger, vending og lejring. Mobilisering/vedligeholdelsestræning i f.h.t daglige færdigheder (ADL). Hudpleje: Almindelig hudpleje - observation af hud. Forebyggelse af tryksår. Pleje af vanskelig hud. Makeup. Revideret den 3. december

13 Hjælp til kropsbårne hjælpemidler: Isætning og rensning af høreapparater samt batteriskift. Brillepudsning. Støttestrømper. Støttebind. Støttekorset. Proteser af og på. Sengeredning: Sengeredning. Skifte sengelinned. Vende madrasser. Tørre seng af. Andet: Oprydning, herunder tømme skraldespand. Tømme postkasse. Hjælpe med kontakt til læge. Hjælp til indtagning af medicin efter uddelegering af ansvar. Færdes inden og uden for hjemmet. Oplæsning af breve. Samarbejde med familie/pårørende, hvis borgeren ønsker dette. Omklædning til fest. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Kompliceret fodpleje. Ydelsen kan foregå døgnet rundt. Er der valgmulighed mht. leverandør? Omfang og varighed af ydelsen pr. besøg er afhængig af, hvilket behov borgeren har. Ja. Hvem leverer Leverandører godkendt af Randers kommune. Er ydelsen omfattet af fleksibel hjemmehjælp? Hvad koster ydelsen for borgeren? Ja. Ved midlertidig hjælp til personlig pleje opkræves en indtægtsbestemt borgerbetaling. Ved varig hjælp til personlig pleje opkræves ikke borgerbetaling. Revideret den 3. december

14 Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: - visitation At vurderingen af behovet for daglig hjælp og/eller støtte sker samme dag som behovet opstår. At vurderingen af behovet for ugentligt hjælp og/eller støtte sker senest 3 hverdage efter henvendelse. Områderne kan ved akut behov for hjælp iværksætte personlig pleje uanset visitation og skriftlig afgørelse. Borgeren modtager efter vurderingen en skriftlig afgørelse. At hjælpen vurderes løbende. - leverancesikkerhed og udførelsen Hvordan følges op på At daglig hjælp iværksættes samme dag som afgørelsen er truffet. Dog vil den ikke altid omfatte alle de aktiviteter, der indgår i den samlede ydelse, men kun de ydelser hvor Randers Kommune vurderer det som nødvendigt. At ugentlig hjælp iværksættes senest 5 dage efter en afgørelse er truffet. At den daglige hjælp ikke flyttes af leverandøren. At hvis ugentlig hjælp undtagelsesvis må flyttes af leverandøren, så skal der ydes erstatningshjælp ud fra en faglig vurdering. Aflyser borgeren hjælpen ved f. eks bortrejse, sygehusophold o.l. tilbydes ikke erstatningshjælp. Aflyser borgeren daglig hjælp ydes der ikke erstatnings hjælp. Aflyser borgeren ugentligt hjælp, tilstræbes det at leverandøren tilbyder hel eller delvis erstatningshjælp inden for 3 dage. At der i videst muligt omfang tildeles én hjælper, som udfører ydelsen. At der ved den faste hjælpers fravær kommer en afløser, som nøje er orienteret om, hvilke ydelser der er aftalt. At ydelsen leveres indenfor en maksimal afvigelse på 30 minutter i forhold til det aftalte tidspunkt. At hvis der er en afvigelse på mere end 30 minutter, skal borgeren orienteres. At hvis borgeren har et ændret behov for hjælp, skal visitator orienteres. At personalet kan legitimere sig. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov.(jfr. Lov om Social Service 88, stk. 2) Revideret den 3. december

15 Psykisk pleje og omsorg Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? 83, 85 i Lov om Social Service. 83: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1)personlig hjælp og pleje og 2)hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. 85 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hjælp og støtte til psykisk pleje og omsorg. At hjælpen og støtten skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller væsentlige sociale problemer. At hjælpen og støtten sigter mod størst mulighed for at borgeren kan være selvhjulpen. At borgeren genvinder sit fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsniveau. Hvor ovenstående ikke er muligt, at hjælpe borgeren på de områder, hvor den personlige handlekraft er utilstrækkelig til at dække de personlig behov. Borgere der har behov for støtte og hjælp til at overkomme/eller ude af stand til at varetage hverdagen p.g.a. de er: Psykisk syge. Psykisk svage. Demente. Isolerede/ensomme. Vejledning og støtte. Formidling af kontakt til aktivitetstilbud. Støtte til at fastholde/opbygge netværk. Støtte i forbindelse med sorg og kriser. Hjælp og støtte til at strukturere hverdagen. Kontakt til andre sociale instanser hvis der ikke i netværket er nogen, som magter dette. Gåtur - hvor formålet er træning. Forebygge social isolation. Behandling og terapi. Omfanget og varigheden af ydelsen pr. besøg er afhængig af, hvilket behov borgeren har. Revideret den 3. december

16 Er der valgmulighed Se nedenstående mht. til leverandøren? Hvem leverer Bevilliges ydelsen kun efter 83 kan borgeren frit vælge mellem de af kommunen godkendte leverandører. Bevilliges ydelsen efter 85 kan borgeren ikke vælge privat leverandør. Er ydelsen omfattet af fleksibel hjemmehjælp? Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: - visitation Ja Ved midlertidig hjælp til psykisk pleje og omsorg opkræves en indtægtsbestemt borgerbetaling. Ved varig hjælp til psykisk pleje og omsorg opkræves ikke borgerbetaling. Vurderingen af behovet for ugentligt hjælp og/eller støtte sker senest 3 hverdage efter henvendelse. Borgeren modtager senest 2 hverdage efter bevillingen en skriftlig afgørelse. Hjælpen vurderes løbende, og revurderes som minimum en gang årligt. - leverancesikkerhed og udførelsen Daglig hjælp iværksættes samme dag som afgørelsen er truffet. Dog vil den ikke altid omfatte alle de aktiviteter, der indgår i den samlede ydelsen, men kun de ydelser hvor Randers Kommune vurdere det nødvendigt. Ugentlig hjælp iværksættes senest 5 dage efter en afgørelse er truffet. Borgeren får den aftalte ydelse. Den daglige hjælp flyttes ikke af leverandøren Hvis ugentlig hjælp undtagelsesvis må flyttes af leverandøren skal der ydes erstatningshjælp inden 2 døgn. Aflyser borgeren hjælpen ved f. eks bortrejse, sygehusophold o.l. tilbydes ikke erstatningshjælp. Aflyser borgeren daglig hjælp, ydes der ikke erstatning hjælp. Aflyser borgeren, ugentligt hjælp, tilstræbes at leverandøren tilbyder hel eller delvis erstatningshjælp inden for 3 dage. Der tildeles i videst muligt omfang én fast person/hjælper, som udfører hjælpen. Ved den faste hjælpers fravær kommer der en afløser, som nøje er orienteret om, hvilke ydelser der er aftalt. Ydelsen leveres indenfor en maksimal afvigelse på 30 minutter i forhold til det aftalte tidspunkt. Revideret den 3. december

17 Hvis der er en afvigelse på mere end 30 minutter, skal borgeren orienteres. Hvis borgeren har et varigt ændret behov for hjælp, der udløser et øget mere eller mindre tidsforbrug, skal visitator orienteres. At personalet kan legitimere sig. Hvordan følges der op på Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov.(jfr. Lov om Social Service 88, stk. 2) Revideret den 3. december

18 Hjælp og støtte til ernæring Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med 83, 85 og 86, stk. 2 i Lov om Social Service 83: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1)personlig hjælp og pleje og 2)hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. 85 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 86, stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Hjælp eller støtte i forbindelse med måltider. Hjælpen og støtten bidrager til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller væsentlige sociale problemer. Hjælpen og støtten sigter mod størst mulighed for at borgeren kan være selvhjulpen. Hjælpen og støtten sigter mod at borgeren genvinder, eller bevarer evnen til at indtage mad og drikke. Hvor ovenstående ikke er muligt, at hjælpe borgeren med at indtage mad og drikke. Forebygge fejlernæring. Hjælp og støtte, så småt spisende og demente, får en sufficient kost/sikring af ernæring. Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter indgår i Borgere som midlertidig eller varigt har et nedsat funktionsniveau fysisk, psykisk eller socialt, der betinger behov for hjælp eller støtte til at indtage mad og drikke. Ydelsen kan omfatte følgende efter en individuel vurdering: Opvarmning, tilberedning og anretning af morgen, middags- og aftensmad. Lave kaffe/te og mellemmåltider. Hjælp til indtagelse af mad og drikke. Hjælp til at indtage sondeernæring. Revideret den 3. december

19 Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hjælp til at huske at spise og drikke. Oprydning og opvask efter borgeren selv I specielle tilfælde, f.eks. terminal borger, tilberedning og anretning af kræsekost. Tilberedning af varmt mad hos den enkelte borger. Oprydning og opvask efter gæster. Ydelsen udføres i alle døgnet timer. Ja. Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Hvem leverer Leverandører godkendt af Randers Kommune. Er ydelsen omfatte af fleksibel hjemmehjælp? Hvad koster det Hvad er kommunens kvalitetsmål? Ja. Ved midlertidig hjælp til ernæring opkræves en indtægtsbestemt borgerbetaling. Ved varig hjælp opkræves ikke betaling. At vurderingen af behovet for daglig hjælp og/eller støtte sker samme dag som behovet opstår. At borgeren senest 5 hverdage efter bevillingen modtager en skriftlig afgørelse. Mål for: -visitation - leverancesikkerhed og udførelsen At daglig hjælp iværksættes samme dag som afgørelsen er truffet. Dog vil den ikke altid omfatte alle de aktiviteter, der indgår i den samlede ydelse, men kun de ydelser hvor Randers Kommune vurderer det nødvendigt. At hjælpen iværksættelses samme dag, som borgeren får den aftalte ydelse. At den daglige hjælp ikke flyttes af leverandøren. Aflyser borgeren hjælpen ved f. eks bortrejse, sygehusophold o.l. tilbydes ikke erstatningshjælp. Aflyser borgeren daglig hjælp ydes der ikke erstatnings hjælp. At der i videst muligt omfang tildeles én hjælper, som udfører ydelsen. At der ved den faste hjælpers fravær kommer en afløser, som nøje er orienteret om, hvilke ydelser der er aftalt. At ydelsen leveres indenfor en maksimal afvigelse på 30 minutter i forhold til det aftalte tidspunkt. Revideret den 3. december

20 Såfremt der er en afvigelse på mere end 30 minutter, skal modtageren orienteres. Hvis modtagen har et ændret behov for hjælp, skal visitator orienteres. Hvordan følges op på Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov.(jfr. Lov om Social Service 88, stk. 2) Revideret den 3. december

21 Tøjvask Hvad er ydelsens lovgrundlag? 83, og 84 i Lov om Social Service. 83: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1)personlig hjælp og pleje og 2)hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. 84:Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælde, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen, men omfattet af fleksibel hjemmehjælp? Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Hjælp eller støtte til tøjvask. Hjælpen og støtten bidrager til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller væsentlige sociale problemer. Hjælpen og støtten sigter mod størst mulighed for at borgeren kan være selvhjulpen. Hjælpen og støtten sigter mod at borgeren genvinder eller bevarer evnen til at vaske tøj. Hvor ovenstående ikke er muligt, at vaske tøjet. Borgere som har et midlertidigt eller varigt nedsat funktionsniveau fysisk, psykisk eller socialt, som betinger behov for hjælp og støtte til vask af tøj. I vurderingen tages udgangspunkt i familiens samlede situation, og om der er voksne børn og/eller rask ægtefælle/samlever, der kan varetage opgaverne. Tøjvask i maskine i eget hjem eller vaskekælder/møntvask. Ophængning eller tørretumling, sammenlægning af tøjet, samt at lægge tøjet på plads. Stryge og rulle tøj. Vask efter gæster. Vask af specialfremstillede tekstiler. Hjælpen ydes på tidspunkter hvor der ydes anden hjælp. Revideret den 3. december

22 Er der valgmulighed Ja. mht. til leverandør? Hvem leverer Leverandører godkendt af Randers Kommune. Er ydelsen omfatte af fleksibel hjemmehjælp? Hvad koster det Ja. Ved midlertidig hjælp til tøjvask opkræves en indtægtsbestemt borgerbetaling. Ved varig hjælp opkræves ikke betaling. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation Senest 5 hverdage efter ansøgning om hjælp til tøjvask modtager borgeren en skriftlig afgørelse. Hjælp til tøjvask ydes inden for 2 hverdage efter der er truffet en afgørelse. - leverancesikkerhed og udførelsen Hvordan følges op på Borgerne får den aftalte ydelse. Hvis hjælp til tøjvask undtagelsesvis må flyttes af leverandøren, skal der ydes erstatnings hjælp inden for 2 døgn. Aflyser borgeren hjælpen ved f. eks bortrejse, sygehusophold o. l tilbydes ikke erstatningshjælp. Aflyser borgeren, ugentligt hjælp, tilstræbes at leverandøren tilbyder hel eller delvis erstatningshjælp inden for 3 dage. Der tildeles i videst muligt omfang én fast person/hjælper, som udfører hjælpen. Ved den faste hjælpers fravær kommer en afløser, som nøje er orienteret om, hvilke ydelser, der skal udføres. Ydelsen leveres indenfor en maksimal afvigelse på 30 minutter i forhold til det aftalte tidspunkt. Hvis der er en afvigelse på mere end 30 minutter, skal borgeren orienteres. Hvis borgeren har et varigt ændret behov for hjælp, skal visitator orienteres. Personalet kan legitimere sig. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov.(jfr. Lov om Social Service 88, stk. 2) Revideret den 3. december

23 Støtte til indkøb Hvad er ydelsens lovgrundlag? 83 Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig hjælp og pleje og 2)hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Støtte til indkøb kan bevilliges efter 86 i Lov om Social Service, hvis ydelsen indgår i et rehabilitering forløb. Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Støtte til indkøb af dagligvarer. Hjælpen og støtten bidrager til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller væsentlige sociale problemer. Hjælpen og samarbejdet sigter mod størst mulighed for at borgeren kan være selvhjulpen. Hjælpen og støtten sigter mod at borgeren genvinder eller bevarer evnen til at købe ind. Hvor ovenstående ikke er muligt, søge for at borgeren har den nødvendige mængde dagligvarer i husholdningen. Hvem kan modtage Borgere som midlertidig eller varigt har et nedsat funktionsniveau fysisk, psykisk eller socialt, der betinger behov for støtte til indkøb. Borgere, der har vanskeligt ved/eller ikke er i stand til at handle ind, bestille varer, åbne for budet og sætte varer på plads. I vurderingen tages udgangspunkt i familiens samlede situation, om der er voksne børn og/eller rask ægtefælle/samlever, der kan varetage opgaverne. Hvilke aktiviteter indgår i Give information om butikker med rimeligt varesortiment og samtidig har gratis udbringning. I tilfælde hvor der ikke kan findes butikker, der bringer gratis ud, yder kommunen kompensation for udbringningsudgifterne. Hjælp til at udarbejde indkøbslister Ringe efter varer. Modtage varer. Sætte varer på plads Revideret den 3. december

24 Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? I særlig tilfælde at hente varer hos den handlende f.eks. i forbindelse med udskrivning fra sygehuset, eller hvis der akut mangler madvarer. Ledsage til indkøb, i forbindelse med et genoptræningsforløb. Fast ugentligt indkøb. Som udgangspunkt kan der ydes hjælp hver uge, men omfang og varighed af ydelsen pr. besøg er afhængig af, hvilket behov borgeren har. En gang ugentligt, hvis hjælpen kommer i hjemmet til andre opgaver, gives ydelsen på samme tidspunkt. Hjælpen vil altid blive tildelt ud fra en individuel vurdering, særlige behov kan udløse hyppigere besøg. Er der valgmulighed Ja. mht. til leverandør? Hvem leverer Leverandør godkendt af Randers Kommune. Er ydelsen omfatte af fleksibel hjemmehjælp? Hvad koster det Ja. Ved midlertidig støtte til indkøb opkræves en indtægtsbestemt borgerbetaling. Ved varig hjælp opkræves ikke betaling. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation At borgeren senest 3 hverdage efter anmodning om indkøbs hjælp modtager en afgørelse. At hjælpen ydes senest 3 dage efter at afgørelsen er truffet. - leverancesikkerhed og udførelsen At borgerne får den aftalte ydelse. Hvis hjælpen undtagelsesvis må flyttes eller indskrænkes af leverandøren, skal der ydes erstatnings hjælp inden for 2 dage. Aflyser borgeren hjælpen ved f. eks bortrejse, sygehusophold o. l tilbydes ikke erstatningshjælp. Ved andre tilfælde af aflysning fra borgeren, tilstræbes at leverandøren tilbyder hel eller delvis Revideret den 3. december

25 stræbes at leverandøren tilbyder hel eller delvis erstatningshjælp inden for 7 dage. At der i videst mulig omfang tildeles én fast person/hjælper, som udfører hjælpen. At der, ved den faste hjælpers fravær, kommer en afløser, som nøje er orienteret om hvilke ydelser, der er aftalt. At ydelsen leveres indenfor en maksimal afvigelse på 30 minutter i forhold til det aftalte tidspunkt. At hvis der er en afvigelse på mere end 30 minutter, skal modtageren orienteres. At hvis borgeren har et ændret behov for hjælp, skal visitator orienteres. At personalet kan legitimere sig. Hvordan følges op på Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov.(jfr. Lov om Social Service 88, stk. 2) Revideret den 3. december

26 Afløsning aflastning og midlertidig ophold Hvad er ydelsens lovgrundlag? 84 Lov om Social Service, stk. 1 og 2. Stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2: Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har særligt behov for omsorg eller pleje. Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter indgår i Behov for hjælp og støtte til pårørende, der trænger til aflastning. Behov for afløsning så ægtefælle kan forlade hjemmet i en periode. Omfattende plejebehov, der ikke kan afhjælpes i egen bolig. Plejebehov i forbindelse med sygdom hvor indlæggelse ikke skønnes nødvendigt. Behov for afklaring af fremtidig bolig. Behov for særlig støtte og omsorg ved livets afslutning. Behov for optræning/genoptræning. Behov for styrkelse af mestringsevnen i forbindelse med sygdom. Akut behov for opsyn eller tryghed efter en social hændelse i eget hjem. Sikre at pårørende fortsat kan passe en plejekrævende borger i eget hjem. Sikre at borgeren genvinder eller forbedrer sin mulighed for at tage vare på sig selv. Give pleje og tryghed til døende. Sikre at borgere med stort plejebehov kan bo i egnet bolig. Sikre trygge rammer til plejekrævende borgere hvor en pårørende er fraværende f.eks. ved indlæggelse. Borgere der i en periode har særligt pleje og omsorgsbehov, der ikke kan løses i eget hjem. Pårørende til plejekrævende borgere. Døende Pleje og omsorg. Revideret den 3. december

27 Hvilke aktiviteter indgår ikke i Aktiviteter og træning. Praktisk hjælp. Tilsyn Døgnaflastning i eget hjem. Transport til og fra midlertidigt ophold. Ydelsens omfang? Omfanget beror på den enkelte borgers behov. Varighed aftales ved opstart og kan evt. forlænges. Et midlertidigt ophold kan vare op til 3 uger hvorefter behovet skal revurderes. Er der valgmulighed Nej. mht. til leverandør? Hvem leverer Ydelsen er ikke omfattet af fritvalgsordningen, hvilket betyder, at det er ældreområdet i Randers Kommune, som varetager opgaven. Midlertidige ophold foregår på et af kommunens områdecentre. Hvad koster ydelsen borgeren? Der kræves en fast takst for et midlertidigt ophold jfr. Randers Kommunes Byrådsbeslutning. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation At borgeren senest 3 hverdage efter ansøgning om hjælpen modtager en afgørelse. - leverancesikkerhed og udførelsen Hvordan følges op på Akut behov for aflastning/afløsning løses inden for max. 24 timer. Ved akut behov for aflastning skal borgeren tage imod plads uanset beliggenhed. At hjælpen iværksættes i henhold til afgørelsen. Der opsættes mål og aftaler for midlertidigt ophold, som revurderes inden opholdet afsluttes. At borgerne får den aftalte ydelse. Leverandøren følger løbende op på hjælpen. Visitator tilpasser løbende tilbuddene efter modtagerens behov.(jfr. Lov om Social Service 88, stk. 2) Revideret den 3. december

28 Plejeboliger Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om almene boliger 5. 13, stk 2 og 54 og 57. Lov om Social Service 108 og 192a Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en almen plejebolig, jf. 5 stk. 2, eller for en plads på et plejehjem, jf. 192 i Lov om Social Service, en sådan bolig eller plads senest 2 mdr. efter optagelse på venteliste. Stk. 2: Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt en bestemt almen plejebolig eller et bestemt plejehjem efter reglerne i 58 a. Stk. 3: Socialministeren fastsætter regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller plejehjemsplads. Lovgivning herudover: Erhvervs og boligstyrelsens bekendtgørelse om udlejning af almene boliger 14 Socialministeriets bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger Lov om individuel boligstøtte 75, stk. 2. Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvilke boligtyper findes der? Borgere med omfattende behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt, kan visiteres til plejebolig. Borgere med særlige sociale behov. Behov for tryghed, sikkerhed og nærvær. Behov for samvær og daglig støtte. Behov for vedligeholdelse af funktionsniveau. At sikre borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig. At understøtte borgernes mulighed for egenomsorg. Der findes plejeboliger jævnt fordelt i kommunen. Plejeboliger: 1 eller 2 rums boliger af forskellig størrelse med eget toilet/bad. Leve/bo - miljøer. Boliger for demente. Tilknyttet omsorgs- og servicefunktioner, samt faciliteter til samvær, aktivitet og træning. Fællesarealer. Revideret den 3. december

29 Der er personale til stede døgnet rundt. Boligerne er omfattet af embedslægetilsyn og kommunens eget kvalitets tilsyn. Der udarbejdes plan for pleje og omsorgsindsatsen hos den enkelte beboer. Hvem kan bo i boligerne? Hvem kan ikke tilbydes en bolig? Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Hvad koster ydelsen borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation Borgere der har vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage vare på sig selv. Plejebolig: specielt for ældre og handicappede med et stort fysisk eller psykisk plejebehov, og som har brug for pleje og tilstedeværelse af personale døgnet rundt. Plejebolig til demente: kræver at den ældre er udredt diagnostisk. Har særlige behov som ikke kan løses i almindelig plejebolig. Upraktiske boligforhold, utryghed eller høj alder berettiger ikke i sig selv til en plejebolig Borgere kan søge bolig i hele kommunen. Ægtefælle eller samlever har ret til at flytte med i ældrebolig. Såfremt en ægtefælle eller samlever afgår ved døden, har den længstlevende ret til at blive boende i boligen. Der kan frit vælges mellem kommunens plejecentre. Randers Kommune henviser og samarbejder med enkelte private plejehjem/centre. Borgere har ikke frit valg mhp. at vælge private leverandører. Borgere har mulighed for at søge bolig i en anden kommune, såfremt borgeren opfylder visitationskriterierne i den pågældende kommune. Borgere, der er visiteret til en bolig i en anden kommune, har ligeledes retskrav på at flytte til Randers Kommune, såfremt de opfylder visitationskriterierne. Konkrete oplysninger om huslejen i den boligtype man søger, kan indhentes i Randers Kommune. Der betales husleje, som er formue- og indkomstbestemt. Senest en uge efter anmodning om ansøgning af en plejebolig aftales visitationsbesøg med visitator. Visitationsenheden træffer afgørelse om hvorvidt Revideret den 3. december

30 ansøgeren opfylder kriterierne for en plejebolig. - leverancesikkerhed og udførelsen Hvordan følges op på Ydelsen? Ansøger modtager en skriftlig afgørelse på ansøgning. Senest 3 uger efter at borgeren har underskrevet ansøgning om bolig foreligger der svar på afgørelsen i form af: 1) et konkret tilbud om bolig, 2) optagelse på venteliste 3) eller begrundet afslag med ankevejledning. Visitationsenheden gennemgår ventelisten hver 14. dag. Borgere som er opført på ventelisten til bolig efter eget valg revurderes og kontaktes løbende. Revideret den 3. december

31 Døgnbemandede boliger Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om almene boliger 5. 13, stk 2 og 54 og 57. Lov om Social Service 108 og 192a Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en almen plejebolig, jf. 5 stk. 2, eller for en plads på et plejehjem, jf. 192 i Lov om Social Service, en sådan bolig eller plads senest 2 mdr. efter optagelse på venteliste. Stk. 2: Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt en bestemt almen plejebolig eller et bestemt plejehjem efter reglerne i 58 a. Stk. 3: Socialministeren fastsætter regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller plejehjemsplads. Lovgivning herudover: Erhvervs og boligstyrelsens bekendtgørelse om udlejning af almene boliger 14 Socialministeriets bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger Lov om individuel boligstøtte 75, stk. 2. Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvilke boligtyper findes der? Hvem kan bo i boligerne? Borgere som har brug for nogen/delvis behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt, kan visiteres til en døgnbemandet bolig. Borgere med særlige sociale behov. Behov for tryghed, sikkerhed og nærvær. Behov for samvær og daglig støtte. Behov for vedligeholdelse af funktionsniveau. At sikre borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig. At understøtte borgernes mulighed for egenomsorg. 2 rums boliger af forskellig størrelse med eget toilet/bad. Boligerne er omfattet af embedslægetilsyn og kommunens eget kvalitets tilsyn. Der udarbejdes plan for pleje og omsorgsindsatsen hos den enkelte beboer. Borgere der har svært eller vanskeligt ved at tage vare på sig selv Revideret den 3. december

32 Hvem kan ikke tilbydes en bolig? Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Hvad koster ydelsen borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation - leverancesikkerhed og udførelsen Upraktiske boligforhold, utryghed eller høj alder berettiger ikke i sig selv til en døgnbemandet bolig. Borgere kan søge bolig i hele kommunen. Ægtefælle eller samlever har ret til at flytte med. Såfremt en ægtefælle eller samlever afgår ved døden, har den længstlevende ret til at blive boende i boligen. Der kan frit vælges mellem kommunens døgnbemandede boliger. Borgere har mulighed for at søge bolig i en anden kommune, såfremt borgeren opfylder visitationskriterierne i den pågældende kommune. Borgere, der er visiteret til en bolig i en anden kommune, har ligeledes retskrav på at flytte til Randers Kommune, såfremt de opfylder visitationskriterierne. Konkrete oplysninger om huslejen i den boligtype man søger, kan indhentes i Randers Kommune. Der betales husleje, som er formue- og indkomstbestemt. Seneste en uge efter anmodning om ansøgning af døgnbemandet bolig aftales visitationsbesøg med visitator. Visitationsenheden træffer afgørelse om hvorvidt ansøgeren opfylder kriterierne for en døgnbemandet bolig. Ansøger modtager en skriftlig afgørelse på ansøgning. Senest 3 uger efter at borgeren har underskrevet ansøgning om bolig foreligger der svar på afgørelsen i form af: 1) et konkret tilbud om bolig, 2) optagelse på venteliste 3) eller begrundet afslag med ankevejledning. Hvordan følges op på Ydelsen? Visitationsenheden gennemgår ventelisten hver 14. dag. Borgere som er opført på ventelisten til bolig efter eget valg revurderes og kontaktes løbende. Revideret den 3. december

33 Ældre-/handicapvenlige boliger Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger 54, 57, 58a+b. Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv. kapitel 4. Behov for bolig med egnet adgangsforhold eller indretning Forbedre eller fastholde borgerens evne til at klare hverdagen i egen bolig Hvilke boligtyper findes der? Der findes ældre-/handicapvenlige boliger jævnt fordelt i kommunen. Boligerne er kommunalt - eller privatejede. Kommunen har visitationsret til boligerne. De Ældre-/handicapvenlige boliger udlejes og administreres enten af en boligforening eller af Randers Kommune. Ældre-/handicapvenlige boliger: 2 rums bolig af forskellig størrelse, hvor adgangsforhold og indretning er velegnet for gangbesværede og kørestolsbrugere. Ofte fritliggende boliger. Der kan være centerfunktioner i nærheden af boligen. Boligerne er omfattet af visitation og frit valg. Uden fasttilknyttet personale. Hvem kan bo i boligerne? Hvem kan ikke tilbydes en bolig? Borgere med et lettere fysisk/psykisk/socialt plejebehov. Borgere som bevarer eller forbedrer sit funktionsniveau ved at bo i en ældre-/ handicapvenlig bolig. Borgere som har svært ved at klare sig i nuværende bolig, på grund af de fysiske rammer. Borgere der ikke har specielle behov for indretning og adgangsforhold. Borgere der kan fungere i en almindelig bolig. Borgere som er blevet tilbudt bolig 2 gange slettes af listen. Revideret den 3. december

34 Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. til leverandør? Borgere kan søge bolig hvor i kommunen de ønsker det. Borgere har mulighed for at vælge mellem kommunens boliger. Borgere, der er visiteret til en ældre-/handicapvenlig bolig i Randers Kommune har retskrav på at flytte til en anden kommune, såfremt borgeren også opfylder visitationskriterierne i den pågældende kommune. Borger, der er visiteret til en ældre-/handicapvenlig bolig i andre kommuner har ligeledes retskrav på at flytte til Randers Kommune, såfremt de også opfylder visitationskriterierne her. Hvad koster ydelsen borgeren? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Mål for: -visitation - leverancesikkerhed og udførelsen Konkrete oplysninger om huslejen i den boligtype man søger, kan indhentes i Randers Kommune. Der betales husleje, som er formue- og indkomstbestemt. Seneste en uge efter anmodning om ansøgning af ældre-/handicapvenlig bolig aftales visitationsbesøg med visitator. Visitationsenheden træffer afgørelse om hvorvidt ansøgeren opfylder kriterierne for en ældre- /handicapvenlig bolig. Ansøger modtager en skriftlig afgørelse på ansøgning. Senest 3 uger efter at borgeren har underskrevet ansøgning om bolig foreligger der svar på afgørelsen i form af: 2) et konkret tilbud om bolig, 2) optagelse på venteliste 3) eller begrundet afslag med ankevejledning. Hvordan følges op på Visitator foretager halvårlige revurderinger af ansøgere på venteliste. Revideret den 3. december

35 Madservice Hvad er ydelsens lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Lov om social service 83 Madservice til borgere, der opfylder visitationskriterierne. At borgeren får et ernæringsrigtigt tilbud. At yde en forebyggende indsats, således at de kvaliteter borgeren sætter pris på, fastholdes. At tilbyde mad tilberedt af faguddannet personale At tilbyde et varieret tilbud efter borgerens ønsker og behov. At tilbyde god information om bl.a. diæter. At man kan bo længst muligt i eget hjem. Hvem kan modtage ydelsen Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Mål for visitation Ydelsens omfang Pensionister eller dennes ægtefælle, som p. g. a. svagelighed ikke selv er i stand til at lave den varme mad. Pensionister,som har behov for et væsentligt supplement til de retter, de selv kan tilberede. Pensionister, for hvem madlavning skønnes at være en stor arbejdsmæssig belastning, og hvor det skønnes, at pensionisten har brug for kræfterne til f.eks socialt samvær. Pensionister, for hvem madleverancen vurderes at kunne forebygge livsstilssygdomme, som f.eks. diabetes 2. Pensionister, som funktionsmæssigt skønnes at have brug for en varieret og sund kost. Terminalt syge og deres pårørende, hvor der er behov for aflastning omkring madlavning. Produktion og udbringning af mad. Maden kan leveres inden for 24 timer på hverdage. Det varme måltid leveret i form af kølevacuum mad. Der kan hver uge vælges mellem 12 hovedretter og 12 for- eller efterretter. Der skal som hovedregel modtages 4 hovedretter om ugen. Maden er energirigtig sammensat, så den også tilgodeser småtspisende. Der leveres også diætkost. Revideret den 3. december

36 Hvordan følges op på ydelsen Hvad koster ydelsen for borgeren Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvem leverer ydelsen Der gennemføres brugerundersøgelse 1 x årligt Byrådet fastsætter årligt en takst Der udarbejdes et særskilt bilag Leverandør godkendt af Randers kommune Revideret den 3. december

37 Omsorgstandpleje. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Bekendtgørelse om tandplejen April Ifølge lov om Tandpleje skal kommunen tilbyde omsorgstandpleje til personer, som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Behov i forbindelse med forebyggende og behandlende tandpleje for borgere, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. At tilbyde tandpleje, der kan bidrage til at: Sikre en god tyggeevne Undgå smertefulde tilstande og dermed fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel. Tilbuddet gives til personer, der på grund af svagelighed ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud med tilskud fra Sygesikringen. Tilbuddet gives sædvanligvis i borgerens hjem med mindre særlige faglige grunde siger noget andet. Der anvendes mobilt udstyr, som tandplejen selv medbringer. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Almen og individuel forebyggelse inklusiv hjælp til mundhygiejne, herunder oplysning samt instruktion i tandpleje til den enkelte patient og relevant omsorgspersonale. Undersøgelse af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand i intervaller tilrettelagt ud fra faglige kriterier. - Helprotesebærere gives tilbud 1 gang årligt. - Bestandede mindst 2 gange årligt. Behandlinger af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser, herunder tandprotetiske behandlinger. Behandlingsbehovet skal være realistisk; dvs. fordelen ved behandling skal overstige ulemperne ved den eller ulemperne ved slet ikke Revideret den 3. december

38 at behandle. Behandlingen vil derfor ofte være af henholdende og palliativ karakter. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang Behandlinger på et højt teknologisk niveau, f.eks. kroner, broer og implantater, indgår ikke i ydelsen. Udgift til transport. Undersøgelse tilbydes en gang årligt for borgere med helprotese. Undersøgelse tilbydes to gange om året for borgere med egne tænder. Er der valgmulighed mht. leverandør? Ja Hvem leverer Som udgangspunkt Den kommunale Tandpleje. Borgeren kan vælge istedet at benytte privat praktiserende tandlæge eller tandtekniker, med hvem Randers Kommune indgår aftale. Hvad koster ydelsen for borgeren I 2008 koster det 415 kr. om året at deltage, uanset hvilken behandling borgeren har brug for. Hvad er kommunens kvalitetsmål? At vedligeholde eller bedre tand- og/eller proteseforhold. At medvirke til at bevare eller forbedre det personlige velvære. Mål for: - visitation. Efter indvisitering kontaktes borgeren/kontaktpersonen omkring denne inden for 10 skolehverdage for aftale om tid. Ved akut behov for hjælp ydes denne så vidt muligt samme dag på skolehverdage eller førstkommende skolehverdag. - leverancesikkerhed og udførelsen. Hvordan følges op på Besøg skal tilbydes inden for 10 dage efter kontakt. Ved denne forundersøgelse afgøres det om pågældende ønsker at fravælge den kommunale omsorgstandpleje og istedet modtage sin omsorgstandpleje hos privat tanlæge/-tekniker. Der foretages regelmæssig vurdering af de behandlende tandlæger, om hvorvidt behandling skal ske på andet niveau. Revideret den 3. december

39 Anmodning om værgemål Ydelsens lovgrundlag Værgemålsloven 5 stk. 2-5, 6 stk. 2 og 3, og 7 stk Serviceloven 67, 71, 75 og Retssikkerhedsloven. Værgemål for voksne. Almindeligt værgemål: Økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele. Værgemål med fratagelse af retslig handleevne: Borgeren er umyndig og kan ikke foretage økonomiske dispositioner. Samværgemål: Borgeren ønsker værgemål iværksat. Samværgemålet begrænses til bestemte økonomiske anliggender/aktiviteter. Hvilke behov dækkes? Hvad er formålet? Hvilke aktiviteter indgår? Hvilke aktiviteter indgår ikke? Hjælp til anmodning om værgemål til borgere der bor i eget hjem eller i plejebolig som selv ønsker det p.g.a. sygdom eller svækkelse. Anmodning om værgemål uden samtykke til borgere der p.g.a. svær demens, sindssygdom hæmmet psykisk udvikling eller anden form for svækket helbred ikke kan varetage sine anliggender og har behov for en værge. At Statsforvaltningen Midtjylland beskikker en værge til, i nødvendigt omfang, at varetage personlige og / eller økonomiske interesser for en svært svækket eller syg borger. Være borgeren behjælpelig med anmodningen i den udstrækning der er behov herfor. Udfylde anmodningen. Redegøre for værgemålets formål. Videresende anmodningen til Sundhed og Ældre. Sundhed og Ældre foretager sagsbehandlingen. Anmodningen underskrives af Sygeplejefaglig chef/ - konsulent. Vurdering og udpegning af personer der kunne komme på tale som værge. Revideret den 3. december

40 Hvem er behjælpelig med/udfylder anmodningen? Opmærksomhedsområde Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Daglig leder som har et indgående kendskab til borgeren og dennes aktuelle situation. Lederen sikrer, det etiske grundlag og de formelle krav til anmodningen er overholdt. Områdelederen er orienteret, inden anmodningen sendes videre til Sundhed og Ældre. Svækkede borgere som er kendt af kommunens medarbejdere får værgemål, i det omfang det tjener borgerens interesser. Sikre at relevante forvaltninger i kommunen bliver orienteret om værgemålet, hvis Statsforvaltningen træffer afgørelse om værgemål. Det påses at værgemålet, til enhver tid, ikke er mere indgribende end nødvendigt. En borger der er under værgemål er fortsat myndig, med mindre borgeren, p.g.a. sin lidelse, er frataget den retlige handleevne. Revideret den 3. december

41 Kvalitetsstandarder på træningsområdet Kvalitetsstandarter på træningsområdet for Randers kommune 2007 består af 3 kvalitetsstandarter. 1. Genoptræning efter sundhedsloven Genoptræning efter serviceloven 86 stk Vedligeholdelsestræning efter serviceloven 86 stk. 2. Kvalitetsstandarterne beskriver serviceniveauet for det kommunale træningstilbud. Definitioner for rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelse: Rehabilitering - Sundhedsstyrelsens definition Rehabilitering er en Sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme, med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende, tidsbegrænset og vidensbaseret indsats, der har til formål at genoprette og vedligeholde det fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau hos patienten/borgeren og forhindre tilbagefald af sygdom. Rehabilitering er en helhedsorienteret intervention, som består af f.eks. patientundervisning, styrkelse af egenomsorg, støtte til adfærdsændringer, genoptræning, psykosocial omsorg samt efterbehandling. Rehabiliteringsbegrebet er således mere sundhedsfremmende orienteret end det traditionelt sygdoms- og behandlingsfokuserede begreb tertiær forebyggelse. Målgruppen er patienter, som har en længerevarende sygdom. Aktører er patienter, pårørende og et tværfagligt sundhedsprofessionelt, ofte tværsektorielt, team. Rehabilitering foregår på sygehuse, rehabiliteringscentre og i primærsektoren, her ofte i tæt samarbejde med professionelle fra bl.a. social-, beskæftigelses- og uddannelsessektoren (sundhedscentre). Genoptræning (bekendtgørelsen) Genoptræning efter sundhedsloven og socialloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelsesog aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Genoptræningen skal rettes imod patientens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger. Revideret den 3. december

42 Genoptræningsindsatsen kan omfatte såvel somatiske patienter som psykiatriske patienter med et somatisk genoptræningsbehov. Vedligeholdelsestræning (bekendtgørelsen/serviceloven) Vedligeholdelsestræning efter serviceloven defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder. Revideret den 3. december

43 Genoptræning efter udskrivning fra sygehus efter sundhedsloven Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med 140 i Sundhedsloven. Sundhedsloven fastsætter følgende: 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genop-træning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. Målrettet genoptræning. Formålet med ydelsen er, at sikre en målrettet, sammenhængende og effektiv genoptræning for borgere der har behov for genoptræning efter udskrivelse fra sygehus. Træningen tilrettelægges, så der arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende. Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter indgår i Borgere der efter udskrivelse fra sygehuset har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Genoptræningen tilrettelægges på baggrund af genoptræningsplan, borgerens ressourcer, individuelle mål og aktive medvirken. Ved opstart udarbejdes en målrettet individuel handleplan sammen med borgeren. Genoptræning sigter mod at styrke borgerens sundhedsmæssige funktionsevne på kropsniveau, aktivitetsniveau og deltagelsesniveau. F.eks. genoptræning der fremmer: Revideret den 3. december

44 Kropsniveau: Kropsbevidsthed, kondition, balance, muskelstyrke, ledbevægelighed og koordination. Ergo- og fysioterapeutisk behandling som efter en terapeut faglig vurdering skønnes nødvendig for gennemførelse af genoptræningsforløbet. Træning af mentale funktioner såsom opmærksomhed, koncentration, hukommelse, erkendelse og kommunikation. Aktivitetsniveau: Træning af daglige funktioner (ADL-træning) Skriftlig og mundtlig kommunikation. Instruktion og træning i brug af hjælpemidler Deltagelsesniveau: Støtte til opbygning af netværk og motivere til at deltage i fritidsaktivitet. Træning i daglige sociale færdigheder og strukturering af hverdagen. Ydelsen indeholder desuden: Undersøgelse, test, målsamtale, rådgivning og vejledning af borgeren. Vejledning af pårørende. Undervisning og vejledning af medarbejdere med henblik på, at disse kan videreføre genoptræningsforløbet. Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning. Holdtræning. Instruktion til selvtræning. Hjemmetræning. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Genoptræning af multitraumatiserede og borgere med særlig komplicerede skader/brud, som kræver tæt samarbejde med en speciallæge. Genoptræning af borgere med sjældne handicap og/eller komplekse progredierende lidelser, hvor genoptræning kræver et tæt samarbejde med en speciallæge. Genoptræning af børn med medfødte syndromer/ handicaps i faser hvor genoptræning kræver et tæt tværfagligt samarbejde i forhold til diagnosticering og vejledning. Genoptræning hvor borgerens sikkerhed forud- Revideret den 3. december

45 Ydelsens omfang? sætter bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Genoptræning på områdecenter: Genoptræningen foregår fortrinsvis i dagtimerne. Genoptræningen foregår som hovedregel 3 gange om ugen. Genoptræningen vurderes løbende, og revurderes minimum efter 3. mdr. Døgnophold på genoptræningsplads: Der kan ske genoptræning hele døgnet. Omfanget af genoptræningen og varigheden vurderes individuelt. Er der valgmulighed mht. til leverandør? Ja. Borgere der har et lægefagligt behov for genoptræning efter udskrivning fra et sygehus, jf. genoptræningsplan herom, har ret til at vælge mellem de genoptrænings-tilbud, som bopælskommunen har etableret ved egne institutioner eller som bopælskommunen yder via en eller flere leverandører på grundlag af særlig aftale herom. Borgere der har et lægefagligt behov for genoptræning efter udskrivning fra et sygehus, har desuden ret til at vælge genoptræningstilbud på andre kommuners institutioner. Borgere har derimod ikke ret til at vælge genoptræningstilbud, som andre kommuner tilbyder egne borgere via en eller flere leverandører på grundlag af særlig aftale herom. Hvem leverer Randers Kommune varetager opgaven samt evt. andre leverandører som Randers Kommune har lavet særlig aftale med herom. Er ydelsen omfattet af fleksibel hjælp? Hvad koster det? Nej. Ved døgnophold på en genoptræningsplads betales en fast takst pr. døgn for mad, vask af privat tøj, leje af linned samt rengøringsartikler Indgår en aktivitet i træningen betales for evt. materialeforbrug. Foregår genoptræningen på områdecentrene, er det muligt at købe frokost og kaffe/the m. brød. Kørsel til genoptræning ydes efter sundhedsloven Revideret den 3. december

46 171. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Sygehuset udleverer til borgeren senest ved udskrivelsen information om det frie valg sammen med genoptræningsplanen. Genoptræningsplanen sendes ligeledes til borgerens egen læge samt til visitationsenheden. Visitationsenheden skal ved modtagelse af en genoptræningsplan kontakte borgeren og informere borgeren om muligheden for at vælge mellem fagligt relevante genoptræningstilbud i kommunen og i andre kommuner. Ligeledes informeres der om kommunens kvalitetsstandarter. Det valgte genoptræningssted skal senest 3 hverdage efter modtagelsen af en genoptræningsplan kontakte borgeren med henblik på tilrettelæggelse af det videre genoptræningsforløb for, at sikre kontinuitet og sammenhæng. Det valgte genoptræningssted sender en bekræftelses til borgeren om aftalen indhold. Genoptræningen iværksættes hurtigst muligt og senest 14 dage efter modtagelse af genoptræningsplanen. Hvis en borger skal fortsætte sin genoptræning 1-2 dage efter udskrivning, prioriteres der således, at man akut kan varetage den videre genoptræning på et fagligt forsvarligt niveau (evidensbaseret) for derved at sikre kontinuiteten i genoptræningsforløbet. At borgerne får den aftalte træning. Hvis træningen undtagelsesvis må aflyses af leverandøren, skal den mistede træning tilsvarende ligge i forlængelse af perioden. At aflyser borgeren tilbydes ikke anden træning. Hvordan følges op på Ved hjælp af brugerundersøgelse. Revideret den 3. december

47 Genoptræning efter serviceloven Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Lov om social service. 86 stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. Målrettet genoptræning, til borgere der oplever en funktionsnedsættelse, efter sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. At borgere opnår samme grad af funktionsevne som tidligere, eller bedst muligt funktionsevne såvel bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt som socialt. Og derved kan opnå at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. At træningen og samarbejdet sigter mod størst mulig selvhjulpenhed for borgeren. At træningen sigter mod bedring af borgerens funktions- og mestringsevne. Træningen tilrettelægges, så der arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende. Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter indgår i Primært ældre borgere som efter en konkret individuel vurdering har behov for, samt er motiverede/ kan motiveres for at modtage genoptræning for at genvinde mistede færdigheder. Genoptræningen tilrettelæges på baggrund af borgerens ressourcer, individuelle mål og aktive medvirken. Ved opstart udarbejdes en målrettet individuel handleplan sammen med borgeren. Genoptræning sigter mod at styrke borgerens sundhedsmæssige funktionsevne på kropsniveau, aktivitetsniveau og deltagelsesniveau. F. eks træning der fremmer: Kropsniveau: Kropsbevidsthed, kondition, balance, muskelstyr- Revideret den 3. december

48 ke, ledbevægelighed og koordination. Ergo- og fysioterapeutisk behandling som efter en terapeutfaglig vurdering skønnes nødvendig for gennemførelse af genoptræningsforløbet. Træning af mentale funktioner såsom opmærksomhed, koncentration, hukommelse, og erkendelse. Aktivitetsniveau: Træning af daglige funktioner (ADL-træning) Skriftlig og mundtlig kommunikation. Instruktion og træning i brug af hjælpemidler Deltagelsesniveau: Støtte til opbygning af netværk og motivere til at deltage i fritidsaktivitet. Træning i daglige sociale færdigheder og strukturering af hverdagen. Ydelsen kan desuden indeholde: Undersøgelse, test, samtale, rådgivning og vejledning af borgeren. Vejledning af pårørende. Undervisning og vejledning af medarbejdere med henblik på, at disse kan videreføre træningsforløbet. Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning. Holdtræning. Instruktion til selvtræning. Hjemmetræning. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Genoptræning af multitraumatiserede og borgere med særlig komplicerede skader/brud, som kræver tæt samarbejde med en speciallæge. Genoptræning af borgere med sjældne handicap og/eller komplekse progredierende lidelser, hvor genoptræning kræver et tæt samarbejde med en speciallæge. Genoptræning af børn med medfødte syndromer/ handicaps i faser hvor genoptræning kræver et tæt tværfagligt samarbejde i forhold til diagnosticering og vejledning. Genoptræning hvor borgerens sikkerhed forudsætter bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Revideret den 3. december

49 Ydelsens omfang? Genoptræning på områdecenter: Genoptræningen foregår fortrinsvis i dagtimerne. Genoptræningen foregår som hovedregel 3 gange om ugen. Genoptræningen vurderes løbende, og revurderes minimum efter 3. mdr. Døgnophold: Der kan ske genoptræning hele døgnet. Omfanget af genoptræningen og varigheden vurderes individuelt Er der valgmulighed Nej. mht. til leverandør? Hvem leverer Ældreområdet i Randers Kommune varetager opgaven. Er ydelsen omfatte af fleksibel hjælp? Hvad koster det? Nej. Ved døgnophold betales en fast takst pr. døgn for mad, vask af privat tøj, leje af linned samt rengøringsartikler. Indgår en aktivitet i træningen betales for evt. materialeforbrug. Foregår træningen på centrene, er det muligt at købe frokost og kaffe/te m. brød. Kørsel til genoptræning ydes efter servicelovens 117. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Ved behov for genoptræning kan borger eller pårørende henvende sig til hjemmeplejen, aktivitetscenteret, egne læge, eller direkte til visitator. Genoptræningsstedet modtager henvisning fra visitator, terapeut eller aktivitetsleder og skal senest 3 hverdage efter modtagelsen, kontakte borgeren med henblik på at indgå aftale om tilrettelæggelse af et genoptræningsforløb. Genoptræningsstedet sender en bekræftelses til borgeren om aftalens indhold. Genoptræningen iværksættes hurtigst muligt og senest 14 dage efter modtagelse af hen- Revideret den 3. december

50 visning. At borgerne får den aftalte træning. Hvis træningen undtagelsesvis må aflyses af leverandøren, skal den mistede træning tilsvarende ligge i forlængelse af perioden. Hvordan følges op på At aflyser borgeren tilbydes ikke anden træning. Ved hjælp af brugerundersøgelse. Revideret den 3. december

51 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Lov om social service. 86 stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Formålet med træning er at forhindre funktionstab og fastholde det nuværende funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder. At borger som har eller er i risiko for, at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. At træningen bidrager til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller væsentlige sociale problemer. At træningen og samarbejdet sigter mod størst mulig selvhjulpenhed for borgeren. At træningen sigter mod: Bedring af borgerens funktionsevne. Borgerens aktuelle funktionsniveau besvares. Forebyggelse af hurtig svækkelse. Hvem kan modtage Træningen tilrettelægges, så der arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende. Tilbud om vedligeholdelsestræning gives til borgere, som har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder, samt forebygge hurtig svækkelse. Målgruppen for vedligeholdelsestræning er alle personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer vurderes at have behov herfor. Vedligeholdelsestræning omfatter også træning af personer med kroniske lidelser, i det omfang disse personer har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdighe- Revideret den 3. december

52 Hvilke aktiviteter indgår i der. Vedligeholdende træning tilrettelæges på baggrund af borgerens ressourcer, individuelle mål og aktive medvirken. Ved opstart udarbejdes en målrettet individuel handleplan sammen med borgeren. Vedligeholdende træning sigter mod at styrke borgerens sundhedsmæssige funktionsevne på kropsniveau, aktivitetsniveau og deltagelsesniveau. F. eks træning der fremmer: Kropsniveau: Kropsbevidsthed, kondition, balance, muskelstyrke, ledbevægelighed og koordination. Træning af mentale funktioner såsom erkendelse, opmærksomhed, koncentration og hukommelse. Aktivitetsniveau: Træning af daglige funktioner (ADL-træning) Skriftlig og mundtlig kommunikation. Instruktion og træning i brug af hjælpemidler Deltagelsesniveau: Støtte til opbygning af netværk og motivere til at deltage i fritidsaktivitet. Træning i daglige sociale færdigheder og strukturering af hverdagen. Ydelsen kan desuden indeholde: Undersøgelse, test, samtale, rådgivning og vejledning af borgeren. Vejledning af pårørende. Undervisning og vejledning af medarbejdere med henblik på, at disse kan videreføre træningsforløbet. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Holdtræning. Instruktion til selvtræning. Selvtræning. Hjemmetræning. Genoptræning og behandling. Træning på områdecenter: Træningen foregår fortrinsvis i dagtimerne. Revideret den 3. december

53 Omfanget af træningen og varigheden vurderes individuelt. Træningensforløbet vurderes løbende, og revurderes minimum hver 3. mdr. Er der valgmulighed Ja mht. til leverandør? Hvem leverer Randers Kommune varetager opgaven samt evt. andre leverandører som Randers Kommune har lavet særlig aftale med herom. Er ydelsen omfatte af Nej. fleksibel hjælp? Hvad koster det? En afgørelse om kommunalt træningstilbud efter servicelovens regler giver borgeren ret til et vederlagsfrit tilbud om træning. Borgeren skal betale for evt. materialeforbrug, der indgår i træningen. Foregår træningen på områdecentrene, er det muligt at købe frokost og kaffe/the m. brød. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Kørsel til vedligeholdende træning ydes efter lov om social service 117. Ved behov for vedligeholdende træning kan borger eller pårørende henvende sig til hjemmeplejen, aktivitetscenteret, egne læge, eller direkte til visitator. Områdecentret modtager henvisning fra visitator, terapeut eller aktivitetsleder og skal senest 3 hverdage efter modtagelsen, kontakte borgeren med henblik på at indgå aftale om tilrettelæggelse af et træningsforløb. Områdecenteret sender en bekræftelses til borgeren om aftalens indhold Vedligeholdende træning iværksættes hurtigst muligt og senest 14 dage efter modtagelse af henvisning. At borgerne får den aftalte træning. Hvis træningen undtagelsesvis må aflyses af leverandøren, skal den mistede træning tilsvarende ligge i forlængelse af perioden. Hvordan følges op på At aflyser borgeren tilbydes ikke anden træning. Ved hjælp af brugerundersøgelse. Revideret den 3. december

54 Bilag til: Kvalitetskrav i forbindelse med madservice i Randers Kommune Portionsstørrelser. Der tilbydes 2 forskellige portionsstørrelser for hovedretten. En almindelig portion skal veje 450 g. netto og gennemsnitlig består af: g. tilberedt kød eller fisk 200 g. kartofler + 75 g. grøntsager 1,5 dl sovs. En lille portion skal veje 350 g. netto og består gennemsnitlig af: ca. 75 g. tilberedt kød eller fisk 150 g. kartofler + 50 g. grøntsager 1,5 dl sovs En forret /dessert består gennemsnitlig af: 2-2,5 dl. dessert eller 2,5 dl suppe. Energiindhold/ næringsværdi / energiprocent. Lille middagsportion skal gennemsnitlig svare til % af en dagskost på 7 Mj. Alm. middagsportion skal gennemsnitlig svare til % af en dagskost på 9 Mj. Energiprocentfordelingen (inden for menuplanen for en uge) skal gennemsnitlig være % protein % fedt % kulhydrater. Anvendelse af tilsætningsstoffer skal begrænses. Variation i menuerne. Nedenfor er angivet minimumsstandarder for ønskede variation i menuerne over 1 måned. Hovedret Fisk 4 gange Indmad 1 gang Fjerkræ 4 gange Svinekød 6 gange Okse 4 gange Biret (forret/dessert) Grøntsagssuppe 3 gange Mælkeretter 5 gange Frugtgrød/-suppe 4 gange Frisk frugt/henkogt frugt 4 gange Desserter 3 gange Revideret den 3. december

55 Kalv 2 gange Lam 1 gang Særlige menuer. Menuplanerne skal inkludere retter til særlige dage, eks. juleaften og Mortens Aften (andesteg), samt søndagsmiddage (finere/dyrere) i forbindelse med helligdage. Krav vedr. diætmad. Diætmad tilberedes i henhold til normer fra Den nationale kosthåndbog. Krav til oplevet kvalitet. Maden skal være god og velsmagende og afspejle brugernes ønsker. Revideret den 3. december

56 RANDERS KOMMUNE SUNDHED- OG ÆLDRE SEKRETARIATET LAKSETORVET 8900 RANDERS TLF.NR.: Revideret den 3. december