Startpakke til tosprogede forældre med børn i dagtilbud Forældremappen

Transkript

1 Startpakke til tosprogede forældre med børn i dagtilbud Forældremappen

2 Indholdsfortegnelse Velkommen... 3 Velkommen i børnehave... 4 Forældresamarbejde og forældresamtaler... 5 Forældresamtaleskemaer Planlægningsskema for forældreinvolvering... 9 Hverdagsrutiner og praksis Hverdagen i dagtilbud Aktiviteter i dagtilbud Påklædning i dagtilbud Forslag til morgenmad Forslag til madpakker og frugt Forslag til madpakker Forslag til frugt og grønt Sprogstimulering i dagtilbud og i hjemmet Forslag til planlægningsskema til sprogstimulering i dagtilbuddet og i hjemmet Fokus på sprog Information fra sprogpakken - Tosprogede børn i dagtilbud (bilag)... (29) Gode strategier - vejledninger og informationer Dagtilbuddets åbningstider INFOBA - Gå ikke glip af din barns hverdag (bilag)... (32) Overordnede mål for 0-6 årige (bilag)... (32) Ansøgning om optagelse i dagtilbud og ansøgning om friplads (bilag)... (32) Procedure og forholdsregler ved for sent afhentede børn i dagtilbud og SFO (bilag)... (32) Udlevering af medicin til børn i dagpleje, daginstitution og skole (bilag)... (32) Gode links Dagtilbuddets egne sider Faktaark om forældrenes hjemland (hvis det er muligt)... 36

3 Velkommen Kære forældre Jeres barn skal nu begynde i et dagtilbud. Dette betyder, at I og dagtilbuddet har en masse informationer, som I skal dele med hinanden. Dette gælder både i forhold til informationer omkring jeres barn, men også i forhold til hvordan man gør forskellige ting i dagtilbuddet. Der er mange ting, man skal huske på, når ens barn begynder, og derfor er der udarbejdet denne mappe, som indeholder introduktioner, guidninger og visuelle materialer, som I sammen med dagtilbuddet kan bruge til at komme godt i gang. I mappen, som er jeres egen, ligger der blandt andet skemaer, hvorpå I selv eller sammen med det pædagogiske personale, tolken og familiekonsulenten har mulighed for at skrive de aftaler i der laves, når I er til forældresamtaler i dagtilbuddet. Desuden ligger der mange billeder, som viser, hvad der sker i dagtilbuddet af forskellige hverdagsrutiner og aktiviteter, samt hvilke ting, herunder tøj og madpakker, man skal medbringe i det daglige. Derfor kan den også bruges som en hjælp i den daglige dialog, når I afleverer eller henter jeres barn. Når jeres barn begynder i dagtilbud vil det pædagogiske personale informere jer om, hvordan de og I som forældre kan arbejde med sproglig stimulering af jeres barn. Sprogstimuleringen er vigtig, da det på sigt er med til at gøre jeres barn deltagende og aktiv i hverdagen i dagtilbuddet. Sidst i mappen ligger der forskellige kommunale informationer samt dagtilbuddets egne sider. Dear parents Your child is about to start in a day care. This means, that you and the day care staff need to exchange relevant information regarding your child. We would like to inform you how things in general works in the Danish day care system. As parents there are a lot of things to be aware of, when your child starts in day care. We have made a folder containing introductions, guides and visual material to help you and the day care to get a good start together. The folder is yours to keep. Amongst other things it contains paper forms in which you can write down arrangements you have agreed on at meetings with the day care staff and/or other family advisors. Day care staff, the interpreter or family advisors can help you fill out the paper forms. In the folder you find some pictures showing the everyday routines and activities in day care. You also find information about what clothes and lunchbox you need to bring to day care every day. The folder is a help in the daily dialogue with day care staff, when you bring and pick up your child. The professional day care staff will give you advice on how to stimulate your child s language. The stimulation is important because good language skills will help your child in taking an active part in everyday activities in the day care. In the back of the folder you find information from Vesthimmerlands Kommune and pages from your own day care. 3

4 Velkommen i børnehave Børnehavens navn Adresse Telefonnummer Jeres kontaktpædagog Jeres barns gruppe/stue 4

5 Forældresamarbejde og forældresamtaler Når jeres barn går i et dagtilbud er samarbejdet mellem jer som forældre og det pædagogiske personale meget vigtigt. Samarbejdet er med til at sikre jeres barns trivsel. Desuden skaber et godt forældresamarbejde ofte også en større tryghed for både barn og forældre. Samarbejdet foregår på forskellige måder. Dagtilbuddet inviterer blandt andet til forældremøder i løbet af året. Derudover afholder man flere samtaler i den tid, barnet går i dagtilbuddet. Disse samtaler er blandt andet med til at sikre, at I og det pædagogiske personale får de informationer, som I hver især har brug for. Blandt andet vil I tale om jeres barns udvikling og trivsel. I denne mappe ligger der forslag til, hvad I og det pædagogiske personale kan tale om til de første møder. Har I andre ting I gerne vil drøfte med personalet, så spørger I endelig. Man kan desuden lave aftale med det pædagogiske personale om, hvordan I som forældre kan støtte samarbejdet gennem interesse og deltagelse i hverdagen. Forældresamarbejde er også den daglige kontakt der er, når I kommer og afleverer samt henter jeres barn. Her får man ofte drøftet små ting fra hverdagen, blandt andet hvad jeres barn har lavet i løbet af dagen. Mappen her indeholder billeder med forskellige hverdagssituationer, forslag til madpakker og så videre, som I sammen med det pædagogiske personale kan bruge til at understøtte dialogen med. Cooperation and dialogue between parents and the professional day care staff When your child is in day care, the cooperation and continuous dialogue between parents and the professional day care staff is very important. The parenting cooperation ensures your child s wellbeing and a greater security for both the child and you. Parenting cooperation can happen in many ways. The day care staff invites the parents to annual meetings for all parents. Staff will also arrange meetings just with you as parents several times during the period your child is in the day care. These dialogue meetings make sure you and the professional staff exchange the information needed. It all has focus on your child s development and wellbeing. In this folder you find suggestions for subjects, you and the professional staff may discuss at your first meetings. If you have other questions, please don t hesitate to ask the staff. As parents you agree with the staff on how you best support and participate in the daily activities there. Parenting cooperation also is the contact you have with staff when you bring and pick up your child daily. Often there you talk about the smaller things and you will be informed about what has happened during the day. Parenting cooperation includes bringing the needed extra clothes and a lunch box everyday. The pictures in this folder will help you in the dialogue with staff regarding these issues. 5

6 Forældresamtale 1 Præsentation af deltagerne: - Barn og forældre - Dagtilbudsleder - Kontaktpædagoger - Integrationskonsulent - Tolk - Flere... Forældrenes situation: Hvis forældrene har lyst, så lad dem gerne fortælle om: - Vejen til Danmark - Familiesituationen - Boligsituationen - Kendskab til dagtilbud - Landefakta - Og så videre... Gennemgang af praksis: - Hverdagssituationer og praksis - Påklædning i dagtilbud - Forslag til morgenmad og madpakker Barnets situation: - Barnets trivsel - Barnets bedste legetøj og interesser - Sover barnet til middag - bruger det sut og bamse? - Barnets helbredsmæssige tilstand, og bruger barnet eventuelt medicin? Handleplan for opstart: - Plan for aflevering og afhentning - Hvem kommer med barnet? - Hvornår møder barnet? - Hvornår kan barnet have flere timer? - Forældrenes involvering i praksis (se plan) Den sproglige indsats i dagtilbud og hjemmet: - Hvordan arbejder dagtilbud med sprogstimulering? - Hvordan kan forældrene støtte op om barnets sprogstimulering? Plan for nyt møde: - Dato for mødet - Hvem kommer? - Evt. hvad skal vi drøfte? 6

7 Forældresamtale 2 Præsentation af deltagerne: - Forældre - Dagtilbudsleder - Kontaktpædagoger - Integrationskonsulent - Tolk - Flere... Forældrenes situation: - Nyt siden sidst - Er der spørgsmål til hverdagen i dagtilbuddet? Barnets situation: - Barnets trivsel - Hvordan har opstarten været? Gennemgang af praksis: Gennemgang Er der spørgsmål af praksis: eller justeringer til: - Hverdagssituationer Hverdagspraksis? og praksis - Påklædning i dagtilbud? - Forslag til morgenmad madpakker? og madpakker Handleplan for opstart: - Status på aflevering og afhentning - Status på forældreinvolvering - Hvad er der brug for nu? Den sproglige indsats i dagtilbud og hjemmet: - Hvordan arbejder dagtilbud med sprogstimulering? - Hvordan kan forældrene støtte op om barnets sprogstimulering? - Udarbejdelse af sproglig handleplan (se plan) Plan for nyt møde: - Skal der aftales nyt møde? - Hvornår og med hvem? 7

8 Forældresamtale 3 Præsentation af deltagerne: - Forældre - Dagtilbudsleder - Kontaktpædagoger - Familiekonsulent - Tolk - Flere... Forældrenes situation: - Nyt siden sidst Barnets situation: - Barnets trivsel Gennemgang af praksis: - Er der spørgsmål eller justeringer til hverdagen? Den sproglige indsats i dagtilbud og hjemmet: - Hvordan arbejder dagtilbud med sprogstimulering? - Hvordan kan forældrene arbejde med sprogstimulering i hjemmet? - Opfølgning på tidligere handleplan - Nye tiltag i handleplan 8

9 Planlægningsskema for forældreinvolvering Valg af aktivitet/hverdagsrutine Hvornår på ugen, og hvilket tidspunkt på dagen? Hvor længe skal mor eller far være med? Hvad er forældrenes opgave? Aktivitet 1 Aktivitet 2 Hverdagsrutine 1 Hverdagsrutine 2 Evt. flere 9

10 Hverdagsrutiner og praksis I det efterfølgende materiale finder I billeder, der fortæller om hverdagsrutiner og praksis i dagtilbuddet. Der ligger desuden billeder, der viser hvilket tøj, det er vigtigt jeres barn har med samt forslag til madpakker. Hverdagen i et dagtilbud er bygget op omkring mange rutiner og aktiviteter, herunder også forskellige måltider, børnene deltager i. Dagen starter, for de børn, der møder tidligt, ofte med at de spiser morgenmad sammen. I løbet af dagen har dagtilbuddet også tilbud om forskellige mellemmåltider formiddag og eftermiddag. Det er forskelligt, om man selv skal medbringe mad til mellemmåltiderne, eller om dagtilbuddet tilbyder dette fast. Det vil det pædagogiske personale orientere jer om. Til middag spiser børnene deres medbragte madpakke. I kan som sagt her i mappen se billeder af forskellige forslag til, hvad man kan sende med sit barn. Det er vigtigt, at I spørger personalet, om børnene må medbringe deres egen drikkedunk, eller om dagtilbuddet tilbyder mælk og vand. I hverdagen er der mange forskellige aktiviteter rutiner og lege, som jeres børn deltager i. Dette foregår både ude og inde. I det efterfølgende billedmateriale kan I se, hvornår på dagen det oftest sker samt se nogle af de andre ting, som barnet kan få tilbud om at deltage i. Der kan selvfølgelig være andre tilbud til børnene end dem, der er vist her. Dette vil personalet orientere jer om. Dagtilbuddet kan desuden have forskellige traditioner, som børnene bliver præsenteret for. Dette kan det pædagogiske personale også fortælle mere om. Everyday routines and practices In the following material you will find pictures, that inform about everyday routines and practices in the day care. It includes pictures about which extra clothes to bring and inspiration for what you can put in the lunch box. Daily life in day care is structured around routines and activities for the kids, including the meals. Children, who come early to day care, eat breakfast together. During the day the day care also offers small extra meals to your child, both in the mornings and in the afternoons. In some day cares the extra meals are provided for, in other day cares you must bring the extra meals yourself beside the lunch box. The staff will inform you what the practice is in your day care. At noon the children eat their brought lunch as their main meal. You must ask the staff in your day care whether milk and water is provided for by the cay care. If not you must send drinking bottles with milk and water along with the lunch box. Your child will take part in many activities, plays and routines during the day, both inside and outside. In the following pictures you can se at what time of the day different activities take place and see what kind of activites are going on in the day care. There may be more things or other things going on in your day care, than shown here, the staff will keep you informed about what s happening. 10

11 Hverdagsrutiner og praksis Hverdagen i dagtilbud Garderobe Vinke (farvel til mor og far) Morgenmad Lege Aktiviteter Frokost 11

12 Hverdagsrutiner og praksis Hverdagen i dagtilbud Legeplads Frugt/Bolle Lege Garderobe Vinke (farvel til dagtilbud) 12

13 Hverdagsrutiner og praksis Aktiviteter i dagtilbud Samling Dukker Perler Male Læse Værktøj Bage Legetøjsbiler 13

14 Hverdagsrutiner og praksis Aktiviteter i dagtilbud Skov Bus (ture ud af huset) Synge Spille Svømme Gymnastik 14

15 Påklædning i dagtilbud Forslag til påklædning i dagtilbud I et dagtilbud sker der mange ting hver dag. Det kan være forskellige aktiviteter og lege, og det er både ude og inde. Derudover er der fokus på, at børnene øver sig i at være selvhjulpne. Det vil sige, at jeres barn øver sig i selv at knappe bukser, lyne lynlåse, lukke sko, tage tøj på og så videre. Derfor er det vigtigt, at jeres barn har tøj på, som det nemt kan bevæge sig i og gør det nemt at øve sig. I garderoben er der på jeres barns rum mulighed for at lægge ekstra tøj. Dette i tilfælde af at jeres barn får brug for at skifte tøj i løbet af dagen. I kan i det efterfølgende billedmateriale se, hvad der bør ligge i rummet i garderoben. Har I som forældre brug for at der ligger mere i rummet, så drøft det med det pædagogiske personale. I dagtilbuddet er børnene ude næsten hver dag. Det kan være på legepladsen eller på ture ud af huset, for eksempel i skoven. Det er vigtigt, at jeres barn har tøj med, der kan bruges på forskellige årstider, så det kan holde sig varmt og tørt. I kan se på billedmaterialet, hvad I skal medbringe til de forskellige årstider. Og drøft det endelig med det pædagogiske personale, hvis I er i tvivl. What to wear in day care In day care there are a lot of activities for children every day, activities and playing happens both inside the daycare fascilities and outside. The day care has focus on teaching children how to dress themselves. This means children practice how to tighten their pants buttons, use zips and take shoes and clothes on and off, and similar things. It s important, your child wears clothes that is flexible and makes practice in doing things themselves easier. Every child has a little wardobe with space for extra clothings and shoes. This is needed if your child for some reason needs to change clothes during the day. In the following images you can see what should be available and present in your childs wardrobe at any time. If you as parents feel a need to have more in the wardrobe, please contact the day care staff about it. In day care children are outside almost every day. They can be outside on the playground or they can go on trips outside the day care, to the woods or to other locations. It s important your child has clothes available in day care that is suitable for diffent needs. The need for clothes changes during the year and its important your child can stay wam and dry. In the images you can be inspired about what clothes and shoes are needed in the 4 seasons. If you have any doubts about what to bring, please contact the day care staff. 15

16 Påklædning i dagtilbud Tøj i garderoben Dit barn får et rum i garderoben Her skal barnets tøj være Husk at skrive navn i tøjet Hele året: Ekstra tøj i garderoben: par bukser bluser par strømper par underbukser undertrøjer Drikkedunk og rygsæk 16

17 Påklædning i dagtilbud Forår og efterår: Gummistøvler Sko Regntøj Termotøj Hue Vanter Sommer: Sommerhat eller kasket Sandaler Solcreme 17

18 Påklædning i dagtilbud Vinter: Flyverdragt Elefant-hue Vanter Varm trøje eller fleece Vinterstøvler Hjemmesko/Indesko Børn må ikke bruge halstørklæde i børnehaven 18

19 Påklædning i dagtilbud Idrætstøj Svømning Rygsæk Rygsæk Håndklæde Håndklæde Shorts Bluse Badetøj 19

20 Forslag til morgenmad Som tidligere nævnt er der tilbud om morgenmad i dagtilbuddet. Morgenmaden serveres fra dagtilbuddets åbningstid. Det er vigtigt, at I spørger det pædagogiske personale om, hvornår morgenmaden ryddes væk. Kommer jeres barn senere end det tidspunkt, forventes det, at I har givet barnet morgenmad hjemmefra. Det kan være forskelligt, hvad de forskellige dagtilbud tilbyder til morgenmad. I det efterfølgende materiale kan I, som forældre, se lidt forslag til, hvad der ofte serveres. About breakfast As mentioned before, your day care offers breakfast to your child. Breakfast is served from opening time until a certain time that is individual for every day care. It s important that you inform yourself by asking the day care staff when breakfast offer ends and the table is cleared in your particular day care. If you arrive after the days care s breakfast time, you must make sure your child has had a full breakfast at home. It varies what different day cares offer for breakfast. In the following material you can se a selection of things that often are served for breakfast. 20

21 Forslag til morgenmad Mælk Havregrød Havregryn Corn Flakes Brød Ost - Syltetøj 21

22 Forslag til madpakker og frugt Forældre skal selv sørge for, at medbringe madpakke til deres barn. Madpakken spises til frokost. I dagtilbuddet sidder børnene og det pædagogiske personale sammen og spiser, hvad de hver især har med hjemmefra. Det kan være meget forskelligt, hvad børnene har med, men det er vigtigt at det er mættende og sundt. I det efterfølgende materiale kan I se forslag til, hvad jeres barn kan have med i madpakken, og er I i tvivl så spørg det pædagogiske personale til råds. Inspiration for the lunch box As parents you must bring a lunch box with your child to the day care every day. The lunch box is served and eaten in the day care around noon. The staff and the children sit together and eat their lunches. It s up to you as parents what to bring in the lunch box, but it s important that it is filling and healthy food. In the following material you can find inspiration to what you can send along with your child to day care in the lunch box. If you have any doubts, please ask the professional staff in day care for advice. 22

23 Forslag til madpakker Madpakke Leverpostej Tunfisk Ris Spaghetti Rosiner Fyldte pandekager Skåret pålæg 23

24 Forslag til madpakker Ost Kylling Æg Brød Avocado 24

25 Forslag til frugt og grønt Æble Pære Vindruer Banan Grapefrugt Majs Gulerod Agurk 25

26 Sprogstimulering i dagtilbud og i hjemmet For at jeres barn kan blive aktiv og deltagende i hverdagen i dagtilbuddet, er det vigtigt, at det lærer og udvikler sit sprog - både sit modersmål, men også det danske sprog. Det er vigtigt, at I som forældre, taler jeres modersmål med barnet hverdag, så det hele tiden udvikler sit ordforråd der. Samtidig skal I forældre vise interesse for, samt øve ord på dansk sammen med barnet. Herved viser I barnet, at det er vigtigt at øve sig på at lære det danske sprog. Ud over at I har samtaler med jeres barn, kan sprogstimuleringen i hjemmet foregå ved fortællinger, højtlæsninger, at synge, at se børne-tv og film sammen. Samt at få fælles oplevelser sammen både i og uden for hjemmet. Det pædagogiske personale vil desuden sammen med jer drøfte og planlægge, hvordan I som forældre hjemme kan støtte op om den sprogstimulering, der arbejdes med i dagtilbuddet i forhold til jeres barn. Language stimulation home and in day care It s important to stimulate your childs langauge, both your own language and the danish langauge, to help him or her to become active and participating in day care aktivities. As parents you must speak your own language with your child everyday, to help develop and stimulate the mother toungue vocabulary. At the same time as parents you must show interest in the danish language, by practicing danish words with your child. By that the child understands your acceptance and the importance of learning danish too. Apart from talking to your child good language stimulation can happen via story telling, reading books or singing songs together. Watching childrens TV and films together is another good way. These things will give you and your child good common experiences. The professional staff will discuss and plan with you, how you as parents at home can back up the language stimulation that happens in day care in the best way. 26

27 Forslag til planlægningsskema for sporgstimulering Forslag til planlægningsskema for sprogstimulering i dagtilbuddet og hjemmet Er der brug for råd og vejledning til at strukturere form og indhold på arbejdet med sprogstimuleringen, kan dette drøftes med tale-sprogkonsulenten I dagtilbuddet arbejdes der med: Handleplan: Tema: Tovholder: I dagtilbuddet arbejdes der med: Handleplan: Tema: Tovholder: Forældrene arbejder med: Handleplan: Tema: Forældrene arbejder med: Handleplan: Tema: 27

28 Sprog Jeg hører, og jeg glemmer... Jeg ser, og jeg husker... Jeg gør, og jeg forstår... 28

29 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse, ordforråd og kontekstuafhængigt sprog. Teksten beskæftiger sig dernæst med børnenes særlige ressourcer i forhold til etsprogede børn i form af større sproglig opmærksomhed og større kulturel viden. Teksten giver løbende forslag til sprogpædagogiske tiltag, der understøtter såvel de tosprogedes børns særlige udfordringer som deres ressourcer. Lovgivning og begrebsafklaring Lovgrundlaget vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn i børnehaven findes i Dagtilbudslovens 11. Undervisningsministeriets og hermed den lovgivningsmæssige definition på at være et tosproget barn lyder: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Overordnet er der to former for tosprogethed: Simultan tosprogethed som forekommer, når børn tilegner sig såvel modersmål som andetsprog inden 3-årsalderen, og sekventiel tosprogethed som forekommer, når andetsproget først tilegnes efter 3-årsalderen (Højen 2009). Modersmål: Det/de sprog der tilegnes i hjemmet. Andetsprog: Det sprog der er behov for i hverdagen udover modersmålet/-ene. Andetsproget tilegnes fx i daginstitutionen eller i skolen. Tosprogede børns sprogtilegnelse Tosprogede børns andetsprogstilegnelse følger de samme principper som sprogtilegnelsen generelt. Det betyder bl.a., at andetsprogstilegnelsen også foregår igennem hypotesedannelse og -afprøvning i en meningsfuld kommunikation og interaktion med andre mennesker. Men tosprogede børn har samtidig både særlige udfordringer og særlige ressourcer i deres sprogtilegnelsesproces, fordi de skal tilegne sig flere sprog og kulturer samtidig. Dette vil der være fokus på i det følgende. Andetsprogstilegnelse og modersmålets betydning Det tosprogede barns andetsprogstilegnelse starter med en periode, hvor barnet er lyttende overfor det nye sprogs lyde og brug. Den periode kan være en stille periode, hvor barnet ikke siger meget men koncentrerer sig om det rent lydlige og en begyndende forståelse. 1

30 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk Herefter vil barnet bevæge sig ind i et mellemsprog/intersprog, som er en betegnelse, der ofte bruges for den måde, andetsproget bruges på, særligt i begyndelsen, hvor der trækkes meget på førstesproget både, hvad angår det lydlige, det grammatiske og det leksikale. Dette mellemsprog er foranderligt og udvikler sig gennem hypotesedannelser og afprøvning. Mellemsproget er en fase i andetsprogets udvikling, hvor der er elementer fra modersmålet og fra den typiske førstesprogstilegnelse. I perioden med mellemsprog vil barnet altså trække på viden, det allerede har fra sit modersmål. Denne overførelse af træk fra modersmål til andetsproget, transfer, kan ikke altid genkendes, når man ikke kender modersmålet. Transfer kan dog forklare mange sproglige kreationer og udfordringer, både mht. sproglyde, bøjninger, sætningsdannelse m.m. 1 Og det kan derfor være en god idé at kende til hovedtrækkene i det modersmål, som barnet taler, hvis det er muligt. Ved at iagttage det tosprogede barns mellemsprog kan man følge dets udvikling og stilladsere barnet, der hvor det er rent sprogligt. Sprogpædagogisk vil det være vigtigt at skabe miljøer omkring tosprogede børn, hvor det er trygt, og hvor der er mulighed for dels at lytte til sprog (få input til hypotesedannelse) og for dels at afprøve sine hypoteser samt møde en positiv og anerkendende respons (få be- eller afkræftet sine hypoteser). Dette vil være af betydning for, om barnet tør - og føler sig motiveret til at - lære det nye sprog. Samtidig er det vigtigt, at barnet får brugt sit sprog i for barnet meningsfulde sammenhænge, så sprogstimulering ikke reduceres til pædagogers enetale, ordtræning eller overhøring. Tilegnelsen af to eller flere sprog kan tage længere tid end det tager at tilegnelse sig ét sprog, ligesom der ofte forekommer afvigelser fra etsprogsnormen i udtale og grammatik på både førstesproget og andetsproget (Højen 2009). Set isoleret i dette perspektiv kan det opfattes som en ulempe for dansktilegnelsen at styrke barnets modersmål. Men tilegnelsen af modersmålet støtter også andetsprogstilegnelsen og omvendt idet begge sprog styrker barnets samlede sproglige fundament for begge sprog. Ved at have kendskab til flere sprog får det tosprogede barn således større input til sin hypotesedannelse. Det er desuden afgørende at være bevidst om, at modersmålet har andre funktioner end det at udveksle information rent sprogligt. Beherskelse af modersmålet er nødvendigt for børnene for at kommunikere med forældre, bedsteforældre og øvrig familie om tanker og følelser, ligesom omverdenens anerkendelse af ens modersmål er essentiel for en vellykket 1. På dansk har vi et grundmønster for sætningsopbygning, der hedder: SUBJEKT-VERBALLED-OBJEKT (Han spiller bold). På andre sprog har man andre grundmønstre, fx at sætte verbet efter objektet i sætningen. Dette grundmønster fra modersmålet kan barnet lægge ind over andetsproget, og der er så tale om transfer. 2

31 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk identitetsdannelse, som for de tosprogede børn jo udgør en ekstra udfordring. En sprogpædagogik, der tager udgangspunkt i ovenstående, må derfor bl.a. af hensyn til barnets identitetsdannelse rumme begge/alle barnets sprog og medvirke til, at der skabes en sammenhæng mellem disse sprog og mellem barnets forskellige kulturelle sammenhænge. Denne sammenhæng må skabes såvel internt i institutionen som i samarbejdet mellem institutionen og barnets hjem. Aktiviteter, der kan understøtte denne tankegang, er fx, at det pædagogiske personale lærer sig ord ( Mor, Søster m.fl.), dagligdags vendinger ( Vi ses i morgen, God weekend osv.), evt. rim, remser og sange på barnets modersmål, og at det anvender disse ord og fraser samtidig med de tilsvarende danske udtryk, således at barnet erfarer sammenhængen mellem sprogene. For at stimulere barnets begyndende skriftsprog på såvel modersmålet som på dansk kan man fx evt. med forældrenes hjælp skrive ordkort på alle barnets sprog. For at etablere en sammenhæng i barnets sprog mellem institutionen og hjemmet kan man lave en bog med fotos af barnets liv i institutionen og i hjemmet. Bogen er et godt udgangspunkt for samtale på både modersmålet og dansk i henholdsvis institutionen og hjemmet om barnets liv i de to forskellige kulturer. Bogens fotos kan suppleres med barnets egen skrift (modersmål og dansk) for at styrke den begyndende skriftsprogstilegnelse på begge sprog og indsigten i sammenhængen mellem (skrift-) sprogene. Sprogforståelse Et særligt opmærksomhedspunkt i arbejdet med tosprogede børn er sprogforståelse. Sprogforståelsen skal grundlægges i førskolealderen, og i det sprogpædagogiske arbejde kan man have særligt fokus på to områder: Ordforrådets dybde og bredde og situationsbundet/ situationsuafhængigt sprog. På disse to områder har det tosprogede barn særlige udfordringer, da det typisk har et mindre ordforråd på dansk end børn med dansk som modersmål og et senere udviklet kontekstuafhængigt sprog. Sprogforståelsen har stor betydning for børns senere læsetilegnelse. Udfordringerne opstår typisk ikke i børnenes første skoleår, hvor de lærer læseteknikken (at afkode tekst), men på mellemtrinnet (3.-5. kl.) eller senere, når børnenes viden skal hentes ud af tekster, hvilket dels kræver et stort ordforråd dels evne til at skabe sammenhænge. Ordforrådets dybde og bredde Arbejdet med tosprogede børns ordforråd handler om at sikre, at det tosprogede barn får mange ord i sit danske ordforråd, men vel at mærke ord som det også forstår betydningen af. Det handler altså ikke bare om at kunne sige ordet, men også om at vide hvad ordet dækker over, fx en genstand eller en følelse. Ord er bundet til erfaringer og viden om det, som sproget refererer til. For at få en dybde i sin forståelse af ord kan man arbejde med de betydningssammenhænge, som ordene er en del af. Ord kan være polysemantiske (have flere betydninger, fx slange), synonymer (det samme indhold kan udtrykkes med forskellige ord, fx sokker/ strømper) og antonymer (ord kan have modsat betydning fx pige/dreng) og de kan indgå i semantiske træer (bestående af systemer af over- og underbegreber, fx: dyr pattedyr hund labrador ) og i forskellige kollokationer (ord der hyppigt optræder sammen: fx en hård negl ). Ordforrådet kan være både aktivt og passivt. Der findes fx ord, man forstår receptivt, og ord man kan udtrykke produktivt. Det receptive ordforråd er generelt langt større end det produktive, og pædagogen skal støtte børnene i, i højere grad, at gøre deres receptive sprog produktivt, så børnene kan anvende de nødvendige og relevante ord frit i kommunikative sammenhænge. 3

32 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk Der er især 5 faktorer, der er vigtige for, at ord lagres i vores langtidshukommelse og derved ligger klar til at blive brugt i kommunikationen: 1. Hyppighed Jo flere gange vi møder et ord, jo bedre huskes det. Her bliver historier et vigtigt redskab. Gennem fortælling, højtlæsning og dialogisk læsning møder barnet de samme ord mange gange og i forskellige sammenhænge. Andre vigtige steder hvor der kan fokuseres på gentagelse af ord er fx i det tematiske sprogarbejde omkring nogle faste nøgleord og i forbindelse med spil. 2. Dybden i den kognitive bearbejdning For at komme i dybden med et ord er det vigtigt at arbejde med ordets betydning og ikke bare dets udtale. Her kan man arbejde med forskellige kreative, problemløsende opgaver eller quizzer med afsæt i ordenes betydningssammenhænge. Børnene skal gerne arbejde parvis eller i grupper for at understøtte det produktive sprog Muligheden for at arbejde med netværk af associationer Ved at arbejde med associationer 3 skabes der i barnets hukommelse et netværk af betydninger koblet til et enkelt ord. Opgaver af problemløsende karakter vil igen være relevante, fx opgaver om under- og overbegreber, sammensatte ord, antonymer, opgaver hvor man finder sammenhænge osv. - selvfølgelig på en sjov og legende måde, som tager afsæt i, hvad der interesserer børnene her og nu. 4. Variation i præsentationsformer Her kan man inddrage variationer på forskellige niveauer både i præsentationen af ordet (ordet kan præsenteres vha. en konkret genstand, vha. et billede, vha. både mundtligt og skriftligt sprog, vha. forskellige redskaber, vha. lege, spil, sange, historier osv.) og i arbejdet i forskellige gruppekonstellationer (lille gruppe, stor gruppe, alene med en voksen osv.). 5. Iøjnefaldende træk ved ordet Hvis der er særlige træk ved ordet, fx ordets lyd, ordets udseende eller andet, kan det fremhæves. Måske kan ordet kobles til en særlig genstand eller begivenhed, som gør det lettere at huske. På dette metasprogsniveau kan der også tales om forskellen på ordet på børnenes modersmål og på andetsproget. Situationsbundet/situationsuafhængigt sprog Det lille barns sprog vil næsten altid tage afsæt i den kontekst eller situation, som barnet er i. Sproget kan her defineres i situationen eller ved hjælp af situationen, fx ved at man bruger gestik, mimik osv. som en del af sproget. Det større barn skal også kunne bruge sproget situationsuafhængigt, dvs. at ord fx defineres ved hjælp af andre ord 4 og uden nonverbale elementer til at støtte kommunikationen. Her kræves det, at barnet kan basere hele sin forståelse på sproget alene. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvor mange ord barnet egentlig forstår, og hvor meget barnet læser ud af konteksten (daglige kendte rutiner, kropssprog, de andre børns handlinger osv.). 2. For idéer til problemløsende opgaver/quizzer se fx Løntoft Her viser bl.a. en norsk undersøgelse, at etsprogede 7-8-årige elever har langt flere associationer til fx begrebet VAND (bade, fiske, sejle, saltvand) end tosprogede, her pakistanske, elever (drikke) (Espenakk 2010). 4. Fx gennem de tidligere nævnte synonymer, antonymer og overbegreber. 4

33 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk Opsummerende kan man om sprogpædagogikken i forbindelse med sprogforståelse derfor sige, at Sprogpædagogikken omkring de tosprogede børns ordforrådstilegnelse må handle om at udvikle børnenes situationsbundne sprog ved, at de oplever og erfarer gennem sansning og handling i varierede sammenhænge. Dette kunne meget vel tænkes som tematisk sprogarbejde, hvor der arbejdes med forskellige semantiske felter gennem mange forskellige vinkler og sanser. Sprogpædagogikken må derudover handle om at udvikle det situationsuafhængige sprog ved at tale om ord, ved at kategorisere ord ved hjælp af andre ord, ved at skabe associationer til ord, så der opstår betydningsnetværk i barnets hukommelse. Dette kan foregå i forbindelse med samtaler og dialogisk læsning, ved at lave quizzer, sjove opgaver m.m. Herudover kan der fokuseres på det situationsuafhængige sprog gennem forforståelse og efterbehandling af en aktivitet ved at tale med barnet om aktiviteten, før den foregår, og efter den er foregået. Tosprogede børns sproglige og kulturelle ressourcer Udover de netop beskrevne sproglige udfordringer har de tosprogede børn også ressourcer, som de etsprogede børn ikke er i besiddelse af. Tosprogede børn har bl.a. typisk en større metasproglig bevidsthed, hvilket betyder, at de i højere grad end etsprogede børn er opmærksomme på, at der eksisterer forskellige sprog, og de er i stand til at sammenligne disse sprog, så de får øje på indbyrdes ligheder og forskelle fx i forhold til læseretning. Tosprogede børn har også større sproglig opmærksomhed, så de kan være bedre til at høre lyde i ord end jævnaldrende etsprogede børn. Samlet set har tosprogede børn desuden generelt et større ordforråd, idet summen af deres ordforråd på henholdsvis modersmålet og på dansk er også generelt større end de etsprogede børns danske ordforråd. Endelig har tosprogede børn også generelt større kulturel viden, da de selv lever i mindst to forskellige kulturer. Det kan være kendskab til vittigheder, historier, fejring af højtider mv. i begge barnets kulturer. 5 En sprogpædagogik, der tager højde for de tosprogede børns ressourcer, skal rumme aktiviteter, hvor man taler om forskelle sprogene imellem fx i samtaler i hverdagen (sammenligner ord) og arbejder med begyndende skriftsprog (taler om hvilke lyde der er i barnets navn eller i andre ord, der betyder noget for barnet). Hvad angår det tosprogede barns større samlede ordforråd og større viden om forskellige kulturer, kan det anbefales at trække på denne viden i hverdagen, når man fx taler om, hvordan man siger noget bestemt på dansk og på modersmålet ( Hvordan siger man Bedstemor på dari? ) og om kendskabet til forskellige kulturelle traditioner ( Hvordan fejrer du din fødselsdag? ) (Henry 2001).

34 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk Forældresamarbejde I samarbejdet med forældre til tosprogede børn, drejer det sig både om at støtte forældrene i deres stimulering af barnets sprog derhjemme og om de udfordringer og problemer, der kan opstå, når man skal kommunikere med mennesker med anden kulturel baggrund end én selv. På baggrund af viden om modersmålets betydning er det vigtigt at opfordre forældrene til at tale deres modersmål med barnet, da det vil styrke barnets modersmålstilegnelse og hermed sprogtilegnelsen generelt inklusiv det danske sprog. Det er også vigtigt at gøre forældrene opmærksom på sprogstimulerende aktiviteter, som de kan udføre med børnene derhjemme. Udover samtaler om ting der optager barnet kan det f.eks. være fortælling, højtlæsning, at synge, at se børne-tv og film sammen og at få fælles oplevelser i og udenfor hjemmet. Interkulturel kommunikation i forældresamarbejdet Man kommunikerer forskelligt i forskellige kulturer. Det betyder, at man kommunikerer forskelligt på dansk afhængigt af, om man har dansk kulturel baggrund eller ikke. Så selvom forældresamarbejdet foregår på dansk, kan der stadig være kommunikative udfordringer i samarbejdet pga. kommunikationsparternes forskellige kulturelle baggrund. Af kommunikationsforskelle, der kan tilskrives forskellig kulturel baggrund, kan f.eks. nævnes forskel i kropssproget: Skal man have øjenkontakt eller ej? Hvor tæt skal man stå på hinanden? Af andre forskelle kan nævnes indholdet i forskellige udsagn: Betyder et ja : Ja, vi er enige, og vi har en aftale, eller Ja, jeg har hørt dig men jeg er ikke enig, og vi har derfor ikke en aftale, eller er et ja blot et udtryk for høflighed. For at kunne tage højde for disse udfordringer er det vigtigt at have viden om, at der dels er disse kommunikationsforskelle men også viden om, hvad forskellene kan bestå i, og hvilken betydning de kan have for samarbejdet med forældrene. Er man i tvivl om, om man har forstået hinanden korrekt, kan det være nødvendigt at spørge forældrene direkte. 6

35 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk Kulturbegreber Vi har traditionelt opfattet et folks kultur som en ret afgrænset størrelse med faste normer, værdier og ritualer knyttet til. Dvs. at danskere var på én måde, tyskere på en anden, tyrkere på en tredje osv. Og denne kultur kunne forventes at overføres fra generation til generation og kunne ses som en kollektiv størrelse. Når man skulle arbejde som pædagog med børn fra en bestemt kultur, kunne man således sætte sig ind i kulturen og forstå barnet ud fra den. Men spørgsmålet er, om denne kulturforståelse stadig er gældende, med alle de kulturelle påvirkninger alle mennesker udsættes for i den globale verden. Et andet bud kunne være, at kultur er mere knyttet til individet, forstået på den måde, at den enkelte i højere grad repræsenterer en kulturel identitet, der efterhånden bliver defineret af det enkelte menneske, end en national kultur. Det tosprogede barn møder i sin hverdag et sammensurium af forskellige kulturelle indtryk fra hjemmet, institutionen, medierne, vennerne osv. og skaber herudfra sin egen kulturelle identitet på baggrund af hele sit erfaringsgrundlag. Pædagogen skal ud fra dette kulturbegreb ikke forholde sig til kultur som en stor sammenhængende størrelse, men forholde sig til de enkelte individer han/hun møder i sit arbejde. Afrunding Artiklen her beskriver generelle forhold omkring tosprogedes børns sproglige og kulturelle udfordringer og ressourcer. I mødet med det tosprogede barn og dets familie er det dog afgørende altid at tage højde for individuelle træk såvel sprogligt som kulturelt, idet kultur i vore dage i højere grad end før er knyttet til enkeltindivider frem for til nationale eller religiøse, kollektive størrelser. 7

36 Gode strategier, vejledninger og informationer På de næste sider finder I forskellige informationer og vejledninger omkring procedurer i dagtilbuddet, herunder målene for dagtilbud i Vesthimmerlands kommune. Der ligger desuden en visuel plan, hvorpå I kan notere dagtilbuddets åbningstider. Disse åbningstider er det vigtigt, at I overholder, så det pædagogiske personale kan lukke dagtilbuddet til tiden alt dette kan I læse mere om i den vedlagte folder. For de forældre, der har adgang til Infoba, ligger der en brugervejledning til, hvordan man kommer godt i gang med brugen af Infoba. Desuden ligger der henvisninger til forskellige links, hvor I kan finde yderligere informationer. Good strategies, guides and information On the next pages you will find relevant information, guides and procedures in day care. Among them you will find the official goals and frameworks for all day care in Vesthimmerlands Kommune. On the visual plan you can note down the opening hours in your day care. It s very important that you respect the opening hours, as your day care must close in the scheduled time. See more in the folder. For parents with access to Infoba there is a guide about how to get started with Infoba. 30

37 Gode strategier, vejledninger og informationer Åbningstider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Åbner klokken Lukker klokken Fredag Åbner klokken Lukker klokken Morgenmad Dit barn kan få morgenmad i børnehaven Fra klokken Til klokken 31

38 Gå ikke glip af dit barns hverdag... Vi vil gerne have, at du skal vide, hvad vi laver af aktiviteter. Derfor bruger vi et intranet, som har en forældreadgang til dig. Vores opslagstavle på internettet Vores intranet fungerer som en opslagstavle på internettet. Med intranettet kan du let og hurtigt få adgang til billeder, collager og informationer lige når det passer dig. Se billederne sammen med dit barn derhjemme Billeder af hverdagen opfordrer børn til at fortælle, hvad de har oplevet. Du og dit barn kan kigge på billeder med intranettet. Det motiverer dit barn til at tale om, hvad han eller hun har lavet, mens det er friskt i erindringen. Når du krydser dit barn af i institutionen Der er i institutionen hængt en ipad op, hvor du skal krydse dit barn af. Hvorvidt det enkelte barn er i institutionen eller ej er vigtig information. Derfor er det kun voksne, som har lov til at bruge denne ipad. Vi håber, at du vil hjælpe os med at opretholde denne regel. Således får du adgang til intranettet Vores intranet er lukket for offentlig adgang, og sikkerheden er vigtig for os. Har du allerede en konto hos INFOBA, så log ind og tilføj barn nr. 2. For at oprette en brugerkonto og få adgang til intranet, gør du sådan her: 1. Gå ind på 2. Hold musen henover Forældre og vælg Anmod om adgang. 3. Vælg Første barn. 4. Udfyld felterne. Herefter får du tilsendt en mail. 5. Print mailen ud, underskriv den og aflever på dit barns stue 6. Du modtager en mail, når vi har godkendt dig. 7. Log ind på Vi håber, at du vil være lige så glad for vores intranet, som vi er. De bedste hilsener INSTITUTIONSNAVN INFOBA ApS Vandtårnsvej 102, 1 sal Dk-2860 Søborg T: CVR:

39 Overordnede mål for 0-6 årige i Vesthimmerlands Kommune

40 Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Barnet som udstråler glæde og tryghed, barnet som er tillidsfuldt, barnet som har lyst til at lege, lære og virke sammen med andre, er et barn med et godt fundament Børnesyn Vi anser alle børn for at være unikke og værdifulde i sig selv. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, ressourcer og kompetencer. Udvikling og læring foregår med barnet som aktiv deltager i et socialt samspil med andre børn og voksne. Indsatsområder Med afsæt i Vesthimmerlands Kommunes sammenhængende børnepolitik, serviceloven, folkeskoleloven (lbo) og dagtilbudsloven har vi valgt at arbejde med følgende indsatsområder: Samarbejdet med forældrene Udvikling af kompetencer Gode overgange Rummelighed/forebyggende indsats 2 Sundhed/trivsel Målene er fælles for såvel den almene, som den særlige indsats. Samarbejdet med forældrene Dagtilbuddet fastholder og udvikler et gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene med henblik på at sikre barnets udvikling, trivsel og læring. Det betyder, at dagtilbuddet fortsat arbejder med at styrke dialogen med forældrene dagtilbuddet skaber synlighed og dokumentation af pædagogiske mål og metoder dagtilbuddet arbejder professionelt med at rådgive og vejlede forældrene. Udvikling af kompetencer Dagtilbuddet udvikler gennem leg og læring barnets kompetencer, således at der skabes helhed, sammenhæng og mening i barnets hverdag. Det betyder, at dagtilbuddet tilgodeser det enkelte barns behov, interesser og potentialer

41 barnet lærer gennem aktiv deltagelse i sociale sammenhænge i et positivt og meningsfuldt samspil med andre dagtilbuddet udarbejder læreplaner til støtte af barnets læring og udvikling dagtilbuddet medvirker til og understøtter barnets dannelse og demokratiforståelse. Gode overgange Dagtilbuddet medvirker i samarbejde med forældre til at skabe gode og trygge overgange, således at barnet oplever helhed og kontinuitet mellem tilbuddene. Det betyder at Dagtilbuddene gennem forventningsafklaring bevarer en fælles faglig forståelse med respekt for forskellighed Læreplanen er det dialogværktøj, der fremmer helhed og sammenhæng og skaber fælles læringsforståelse Når barnet har særlige behov, kræves der intensiveret, tværfagligt samarbejde og koordinering. Rummelighed forskellighed, mangfoldighed, forståelse og respekt for barnet. Det betyder at dagtilbuddet tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle situation dagtilbuddet beskriver gennem virksomhedsplaner/læreplaner pædagogiske initiativer, der fremmer barnets udviklingsmuligheder indsatsen for barnet udøves via et tværfagligt samarbejde. Sundhed/trivsel Dagtilbuddet fremmer barnets udvikling af sund livsstil med fokus på fysisk, psykisk og social velvære. Det betyder at dagtilbuddet via udarbejdelse af børnemiljøvurdering sikrer et børnemiljø, der fremmer udvikling, trivsel og læring for barnet fremmer med afsæt i den overordnede kostpolitik barnets forståelse for betydningen af sunde kostvaner skaber mulighed for, at fysiske aktiviteter indgår som en naturlig del af barnets hverdag og udnytter naturens muligheder. Dagtilbuddet skaber med udgangspunkt i fælles værdier rum for 3

42 Vesthimmerlands Kommune Vestre Boulevard Aars Telefon post@vesthimmerland.dk

43 Ansøgning om optagelse i dagtilbud Når I skal skrive jeres barn op til plads i et dagtilbud, skal det ske via Digital Pladsanvisning. Link til Digital Pladsanvisning kan findes på forsiden af Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside: Ansøgning om friplads Når jeres barn er indmeldt i et dagtilbud, har I mulighed for at søge om fripladstilskud i Digital Pladsanvisning. Læs mere på kommunens hjemmeside: Har I ikke mulighed for at søge digitalt eller har I brug for hjælp kan der rettes henvendelse til Pladsanvisningen i Borgerservice. Kontaktinformation: Tlf Mail: pladsanvisningen@vesthimmerland.dk (ikke en sikker mail).

44 Procedure og forholdsregler ved for sent afhentede børn i dagtilbud og SFO

45 For sent afhentede børn Langt de fleste børn i dagtilbud og SFO bliver hentet inden lukketid. Når det sker, at et barn ikke bliver hentet inden lukketid, er det et særsyn, og problemet løses som udgangspunkt i de enkelte dagtilbud og SFOer. Det er ikke en rar situation for et barn at vente som den, der ikke bliver hentet til tiden, selv om vi selvfølgelig er klar over, at det ikke sker med vilje. Personalets arbejdstid Det er også et problem for personalet, der kan have aftaler efter arbejdstid, og naturligvis gerne vil have fri til den aftalte tid. Når dagtilbud og SFO lukker, skal personalet kunne forlade stedet. Hver gang et enkelt barn hentes efter lukketid, skal der betales løn og overarbejdsbetaling. Personalets planlagte arbejdstid ophører ved dagtilbuddets og SFOens lukketid. Det betyder, at man som forældre skal være klar til at forlade dagtilbud eller SFO med sit barn til lukketid. 2

46 Procedure vedvørende for sent afhentede børn Medarbejdere i daginstitutioner, landsbyordninger og skolefritidsordninger må ikke tage et barn med hjem privat Ingen børn må efterlades uden opsyn Efter institutionens lukketid kontaktes forældrene Såfremt det ikke lykkes at opnå kontakt, venter man ½ time. Imens forsøges der flere gange at opnå kontakt til forældrene/ øvrige kontaktpersoner, der er anført i barnets stamkort Efter ½ time kontaktes institutionens leder eller souschef Ledelsen tager kontakt til politiet på 114 Politiet tager kontakt til den sociale vagt. 3

47 Vesthimmerlands Kommune Vestre Boulevard Aars Telefon post@vesthimmerland.dk

48 Udlevering af medicin til børn i dagpleje, daginstitution og skole

49 Udlevering af medicin til børn i dagpleje og daginstitutioner Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution, og at et barn med en smitsom sygdom først må modtages, når det ikke længere smitter. Barnet er rask, når det på sædvanlig måde kan klare at opholde sig i institutionen. Det vil sige, at barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning. Hvis et barn er sygt i institutionen, skal forældrene altid underrettes med henblik på at hente barnet. Særligt i begyndelsen af et sygdomstilfælde er det vigtigt at holde øje med barnets tilstand for at kunne bemærke forandringer. Selv et tilsyneladende fredeligt sygdomstilfælde kan i nogle tilfælde hurtigt udvikle sig i alvorlig retning. Giv ikke medicin, der ikke er ordineret af lægen Personalet er ikke uddannet til at observere og behandle syge børn. Derfor bør medicingivning i institutionstiden begrænses mest muligt. Når barnet efter akut, smitsom sygdom igen kommer i institutionen, bør eventuel fortsat medicin gives på tidspunkter uden for institutionstiden. Det er vigtigt, at personalet siger fra, hvis den enkelte føler sig usikker på håndteringen af medicin. Indgå i en dialog med forældrene om, hvordan problemet kan løses på en rimelig måde. Måske kan forældrene snakke med lægen om, at tiderne for medicingivningen kan rykkes lidt, så det gives af forældrene før og efter tiden i institutionen. Ved kroniske sygdomme er der undertiden behov for at give medicin i løbet af dagen. Såfremt institutionspersonalet har påtaget sig at give et barn den ordinerede medicin, skal der foreligge en instruks for medicingivningen. Hvis lægen har ordineret medicin, er det vigtigt at give medicinen som foreskrevet. Både dosis og tidspunkter for medicingivningen skal overholdes. I de fleste tilvælde vil der være tilstrækkelig instruktion om medicingivningen ved påskriften på medicinbeholderen. Beholderen skal have let læselig påskrift med oplysning om barnets navn, medicinens art og med den ordinerede dosis. 2

50 I de tilfælde, hvor en mere grundig skriftlig instruktion om medicingivningen er nødvendig, kan institutionens ledelse anmode forældrene om en skriftlig instruktion fra lægen. Medicinen opbevares utilgængeligt for børn. Der bør udarbejdes et skema for det syge barn, hvor medarbejderen kan afkrydse, når medicinen gives. Sundhedsstyrelsen: Smitsomme sygdomme hos BØRN. Vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre. Udlevering af medicin til elever i skoler Medicingivning i skole- og SFO-tiden bør som hovedregel begrænses mest muligt. Når barnet kommer i skole igen efter akut, smitsom sygdom, bør eventuel fortsat medicin gives hjemme uden for skoleog SFO-tiden. Medicingivning i skole og SFO-tiden bør overvejes ved børn i behandling for aktutte sygdomme, der ikke smitter andre. Hvis børnene kan følge med i de daglige aktiviteter uden at kræve særlig omsorg eller pleje, kan der gives medicin en enkelt gang dagligt i skole eller SFO børn, der har en kendt tendens til f.eks. feberkramper, epileptiske anfald eller kraftige allergiske reaktioner, kan have brug for akut medicinering, der kan være livreddende. Samtidig tilkaldes læge eller ambulance. Det er vigtigt, at medicineringen er nøje planlagt sammen med forældrene. Medicineringen beskrives i en instruks på baggrund af anvisninger fra lægen. ved kroniske sygdomme som bl.a. sukkersyge, svær epilepsi og visse stofskiftesygdomme, er der undertiden behov for at give medicin i løbet af dagen, ud over medicineringen morgen og aften. Det er en forudsætning for medicineringen, at der foreligger en instruks for medicingivningen, og at børnene er i stand til at samarbejde, så indtagelsen kan foregå i en fredelig atmosfære. Smertestillende medicin Den enkelte skole laver egen procedure for udlevering af smertestillende medicin. 3

51 Vesthimmerlands Kommune Vestre Boulevard Aars Telefon post@vesthimmerland.dk