I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

Transkript

1 I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

2 Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have opmærksomhed. Vi ønsker at støtte børnene i at udvikle deres danske ordforråd, samt i at forstå de begreber og regler, som gælder for det talte sprog. Vi ønsker at lære børnene at forstå sammenhængene mellem fx kropssprog, mimik og tale. Derudover vil vi arbejde med dialog, både barn-voksen, men også barn-barn, da sprog skaber kontakt og evne til at bruge nuancerne i sproget, samt støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Vi ønsker også at give børnene kompetencer inden for begrebsverdenen. Der er i vuggestuelivet uendelige muligheder for god dialog. En af disse er afleveringen om morgenen. Vi spørger her indtil gårsdagen og til barnets morgen, og får derved et grundlag for dialog. Når barnet så har vinket farvel til mor eller far, kan den voksne fastholde dialogen med barnet om de oplevelser det måtte have haft, fx om turen til frisøren eller besøget hos farmor og farfar. Til morgensamlingen er dialogen i fokus. Børnene får lov til at fortælle deres venner og de voksne det, som de har på hjerte, og efterfølgende kan tilhørerne byde ind, hvis der er andet, de vil vide. Det er vigtigt at pointere, at børnene her vil få god plads og tid til at fortælle deres historier. På legepladsen er der altid små samtaler i gang rundt omkring. I de forgangne år har vi iagttaget børnenes interne kommunikation og lyttet til deres samtaler. Til frokost er det mest begreberne, som vil være i fokus, da det er vigtigt, at børnene får lov til at spise deres mad i rolige omgivelser. Vi vil tale om bestikket, glas, tallerkener mm., samt om forholdsordene. På badeværelset inden og efter middagsluren er der også dialog med en voksen der bliver lavet fis og ballade, hvor stemmerne laves om og børnene fjoller. Under af og påklædning sættes der ord på handling. Generelt er der i vuggestuen masser af muligheder for sproglig udvikling. Der er altid en masse små lege i gang rundt omkring i hjørnerne, hvor børnene (uden voksen indblanding) fører samtaler omkring legene. De guider og dirigerer hinanden. I hyggeøen får sproget også frit spil. Her læses der og kigges i bøger og fotoalbums. Børnene læser højt og fortæller om deres familier i albummene. Vuggestuens voksne bidrager gennem voksenstyret dialog også til børnenes sproglige udvikling. Som det fremgår af ovenstående arbejder vi hver dag implicit med sproget i Børnereden. Men også den eksplicitte læring er vigtigt for børn især børn der har vanskeligt ved at lære. En af måderne hvorpå vi i fremtiden vil arbejde med fokus på det eksplicitte, er via Struktureret tematisk sprogarbejde. I tematisk sprogarbejde er det grundlæggende, at man arbejder struktureret med udvalgte sproglige områder med afsæt i et tema. Overordnet set skaber det strukturerede tematiske sprogarbejde en ramme for et alsidigt arbejde med sprog, og denne form for sprogarbejde er især kendetegnet ved: Øge kvaliteten af læring med målrettet strukturering Give barnet mulighed for eksplicit at lære om sprog Fokusere på enkelte sproglige områder Inddrage tidlige læse- og skrive forudsætninger Skabe en righoldig læringsramme for arbejde med sprog Kunne forbinde de forskellige læreplanstemaer

3 Der er mange muligheder når man arbejder eksplicit og målrettet med sprog. Man kan blandt andet tage udgangspunkt i talesproglige områder, som ordforråd, narrative færdigheder, sproglig kompleksitet eller kommunikative færdigheder. Måden hvorpå vi i Børnereden vil arbejde med de forskellige sprogområder er: Dialogisk læsning Samtaler i hverdagen DIALOGISK LÆSNING Dialogisk læsning kræver, i modsætning til traditionel oplæsning, at den voksne læser på en måde, som skaber mere sproglig interaktion fra børnenes side under læsningen. Det handler i høj grad om, at den voksne er i stand til at lytte, holde pauser og giver børnene taletid. Fordelen ved dialogisk læsning er, at det er en enkel og effektiv metode til at understøtte børns tilegnelse af talesproglige kompetencer. Disse kan tilpasses de øvrige pædagogiske tiltag i vuggestuen. Dialogisk læsning kan styrke alle børns sproglige udvikling, uanset om de har særlige sproglige forudsætninger eller om de er inde i en helt normal og alderssvarende udvikling, og det er vigtig at læsningen tager udgangspunkt i børnenes forskellige behov og forudsætninger. Når dialogen er vigtig er det fordi ord bliver til produktivt sprog, når de anvendes i samtale i mange forskellige kontekster og når børn bruger nye ord i en samtale bliver de efterhånden en del af deres aktive ordforråd. Dialogisk læsning består af to aktiviteter dialog og læsning. Metoden bygger på tre overordnede strategier. - Brug teknikker der opmuntrer barnet under oplæsningen (stil spørgsmål til barnet) - Giv maksimal informativ feedback under læsningen (fortolk og udvid det barnet siger) - Giv støtte der passer til barnets nærmeste udviklingszone 2 Med udgangspunkt i ovenstående strategier vil vi i Børnereden arbejde med dialogisk læsning på følgende måde: Før læsningen - Den voksne vil læse bogen før den læses sammen med børnene. Den voksne danner sig efterfølgende et billede af hvad han/hun vil tale om og spørge ind til i historien - Den voksnes opgave er, at gøre læsningen til noget trygt og særligt - Bogen skal præsenteres for børnene: tal om forside og bagside, hvad bogen mon handler om, hvad der står uden på bogen osv. - Den voksne vil stille åbnende spørgsmål til barnet om bogens udseende - Den voksne kan evt. lade børnene sidde med en lille genstand, som har en særlig betydning i historien Under læsningen - Mens den voksne læser med børnene er det vigtigt, at han/hun lytter til dem og er åben for spørgsmål undervejs. Når børnene stiller spørgsmål er det vigtigt, at han/hun stopper op og taler med dem om mulige svar. Den voksnes vigtigste opgave er at følge børnenes nysgerrighed, at han/hun er nærværende, spørger ind til børnenes interesse og venter på deres svar, for efterfølgende så vidt muligt at inddrage svarene i samtalen. Børnene skal gøres til medfortællere

4 Efter læsningen - Når bogen er lukket skal den voksne tale med børnene om dens indhold. Han/hun skal bruge de nye ord som bogen indeholder jo flere gange børnene hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at de husker dem og selv vil anvende dem. I dialogisk læsning er det ikke nok kun at læse bogen en gang den skal læses igen og igen. Ved genfortællingen skal den voksne opfordre børnene til at fortælle det de kan huske, fx ud fra billederne. Hvis de ikke kan huske de rette ord eller har svært ved at udtale dem, skal den voksne hjælpe dem med at sætte ord på og samtidig forklare børnene ord de ikke kender i forvejen. Under hele forløbet er det vigtigt, at samtalen bruges aktivt og at børnene kommer til orde. Denne metode er særdeles anvendelig af personale som forældre. I Børnereden vil vi bruge dialogisk læsning til at stimulere børnenes sprog og som forberedelse til vores projekter, fx vores forureningsprojekt. I ugerne op til vil vi besøge biblioteket og låne bøger som handler om naturen, affald, forurening osv. Vi vil låne både faglitterære bøger og børnebøger. Vi vil, som oplæsere, sætte os godt ind i materialet inden vi præsenterer og læser det for børnene. Vi vil holde os til de samme bøger i en periode, således at børnene møder noget genkendeligt og derved tilegner sig nye ord. Børnereden vil omdanne hyggeøen til et dialogisk læsehjørne, da vi ønsker at implementere dette som en fast del af vores hverdag. Vi forventer at kollegaer og forældre vil respektere dette område når der læses. Vi opfordrer i stedet til, at man kontakter andet personale i Børnereden. SAMTALER I HVERDAGEN Når der arbejdes med børns sproglige udvikling, er de daglige samtaler et centralt udgangspunkt og det er vigtigt at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetence. I Sprogpakken omtales en række sprogstrategier, som på forskellig måde understøtter og stimulerer den sproglige udvikling. Strategierne kan integreres i alle de samtaler, der indgår i hverdagens aktiviteter og gøremål, samt være en inspiration i forhold til den enkelte pædagogs/personales overvejelser over egen praksis, i forhold til fælles overvejelser omkring institutionernes sprogstrategier. Sprogstrategierne er som følger: 1. Følg barnets interesse 2. Brug åbnende spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvid hvad barnet siger 5. Hjælp barnet med at sætte ord på 6. Forklar ord, som barnet ikke kender i forvejen 7. Relater til noget barnet kender 8. Udstyr de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt 3 Når sprogstrategierne inddrages i alle kommunikative situationer i hverdagen, hvad enten det er på legepladsen, til frokosten eller efter lur, stimuleres barnets sproglige kompetencer. Ved at man, som voksen, hele tiden er opmærksom på hvordan man taler med børnene, og hvordan

5 børnene taler med hinanden i hverdagsrutinerne, er man med til at skabe et solidt fundament for et sprogstimulerende miljø i dagtilbuddet. I Børnereden vil vi hver dag have fokus på de 10 sprogstrategier og bruge dem aktivt. Vi vil have dem med i baghovedet hver gang vi indgår i en samtale med et barn. Der er uendelige af muligheder for at inddrage strategierne i vuggestuens hverdag særligt tiden om morgenen, eftermiddagen og på badeværelset vil være fordelagtig at bruge på samtale med børnene, da man i disse tidsrum ikke har så mange børn, og derved har større mulighed for at sætte sig med børnene. Også til samling, frokost og ved eftermiddagsmaden er der rig mulighed for inddragelse og udvidelse af brugen. Der er flere børn til stede og flere ting at tale om. Når vi kører projekter vil sprogstrategierne være tydelige, således at børnene får mest muligt udbytte af samtalerne. Vi vil tale om det vi går forbi, finder eller oplever og følge barnets interesser. Når man er ude er det kun de voksne eller barnets selv, som sætter grænsen for indtryk, man kan tale om. FORÆLDRESAMARBEJDE Det er ikke kun læringsmiljøet i de forskellige dagtilbud, som har betydning for barnets sprogtilegnelse også læringsmiljøet i barnets hjem har betydning. Forældrene skaber både direkte og indirekte et naturligt læringsmiljø i hjemmet gennem den måde de bruger sproget på, og de aktiviteter de laver med deres børn. Kvaliteten af det sprog, som forældrene præsenterer barnet for, og måden, som forældrene bruger sproget på, har stor betydning for barnets sprog. Omfanget og kvaliteten af de sprogstøttende aktiviteter i hjemmet er således af afgørende betydning for barnets sproglige udvikling. Ifølge er der en række baggrundsfaktorer, som ser ud til at have betydning for barnets sproglige udvikling, mens andre ser ud til ikke at have nogen betydning overhovedet fx barnets helbred og trivsel. Det som har betydning er blandt andet bøger og læsning i hjemmet. Jo flere bøger forældrene har, jo oftere får barnets læst højt af en bog, og jo oftere barnets selv beder om at få læst højt, jo større forudsætninger har barnet i forhold til dets sproglige udvikling. I Børnereden ser vi det som en vigtig ting, at forældrene deltager aktivt i sprogarbejdet og bidrager til deres barns sproglige udvikling ved at skabe et godt sprogmiljø i hjemmet. Som personale vil vi være eksplicitte om, hvordan vi arbejder med sproget i vuggestuen og hvordan forældrene kan arbejde med sproget og understøtte vuggestuens sproglige arbejde hjemme. Endvidere vil vi på førstkommende forældremøde tale om sprog og har inviteret kommunens sprogvejleder til at deltage. Rundt om i vuggestuen er der opsat plancher, som beskriver henholdsvis dialogisk læsning og de understøttende sprogstrategier. Husk, at børnenes sproglige udbytte afhænger af et godt samarbejde med deres forældre