SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Transkript

1 SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE

2 indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også en pligt SPROGVURDERING AF 3-ÅRIGE BØRN I DAGTILBUD Hvad består sprogvurderingen af? Hvordan foregår en sprogvurdering? Hvad sker der bagefter? SPROGstimulering i dagtilbud De pædagogiske læreplaner SPROGVURDERING AF 3-ÅRIGE BØRN uden for DAGTILBUD Hvordan foregår en sprogvurdering? Hvad sker der bagefter? SPROGstimulering AF BØRN uden for DAGTILBUD yderligere information

3 3 KÆRE FORÆLDRE Gode sprog- og læsefærdigheder er afgørende for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Sproget er på mange måder fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Det er identitetsskabende og spiller en væsentlig rolle i børns leg og i udviklingen af sociale relationer. Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger, og børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Og det er vigtigt, at man som pædagog og forælder er opmærksomme på, om et barn har behov for støtte i sin sproglige udvikling. med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Sprogvurderingen har flere formål. Dels kan redskabet fungere som en hjælp i tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats og i samarbejdet mellem personale og forældre omkring børnenes sproglige udvikling. Dels kan det bidrage til at afklare hvilke børn, der har brug for en ekstra støtte til at opnå et alderssvarende dansk. Med denne pjece ønsker vi at informere om, hvordan sprogvurderingen og sprogstimulering gennemføres. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er sprogvurderingen. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse

4

5 5 SOM FORÆLDER... DAGTILBUDSLOVEN 11. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. Som forælder spiller man en meget vigtig rolle i forbindelse med ens barns sproglige udvikling. Derfor vil sprogvurderingen og en eventuel opfølgende sprogstimulering også blive tilrettelagt i tæt dialog med forældrene. Det gælder både hvis barnet er indskrevet i dagtilbud, og hvis det passes hjemme. I dagtilbuddet vil personalet løbende informere om dagtilbuddets sprogarbejde og invitere forældre til at overvære og deltage i afdelingens arbejde med sprog. På den måde vil det være muligt for forældrene at understøtte barnets sprog derhjemme med de samme redskaber, som anvendes i dagtilbuddet. Passes barnet i eget hjem, vil sprogvejlederen eller sprogkonsulenten, som foretager sprogvurderingen kunne bidrage med gode idéer til, hvordan man som forælder kan hjælpe barnet i sin sproglige udvikling. For alle forældre vil der herudover være mulighed for at hente inspiration på Aarhus Kommunes hjemmeside: På hjemmesiden findes blandt andet pjecer med gode råd til, hvordan man som forælder kan støtte sit barns sprogudvikling. Det er også på hjemmesiden, at man kan finde denne pjece og generelle oplysninger om sprogarbejdet i Aarhus Kommune. SPROGET VOKSER, NÅR MAN TALER SAMMEN Leg og syng med dit barn. Brug også rim og remser. Kig i bøger sammen. Læs de samme bøger mange gange. Tal også om ting, som barnet ikke kender, fx vilde dyr, børn i andre lande og meget andet. Brug biblioteket. Se børne-tv sammen med dit barn og tal om det, I ser.

6 6 MAN HAR OGSÅ EN PLIGT DAGTILBUDSLOVEN 12 Forældre til børn, der skal sprogvurderes [ ] og eventuelt modtage sprogstimulering [ ], har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering Af dagtilbudsloven fremgår det, at man som forælder har en pligt til at lade sit barn sprogvurdere og deltage i en eventuel sprogstimulering, hvis det viser sig at være et behov. For børn med dansk som modersmål gælder, at der skal gennemføres en sprogvurdering, hvis barnet ikke er indskrevet i dagtilbud. I dagtilbud skal der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på baggrund af en faglig vurdering er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. For børn med dansk som andetsprog gælder det, at der skal gennemføres en sprogvurdering af alle børn. FAKTA Når der er en formodning om, at barnet har sproglige udfordringer, skal der foretages en sprogvurdering. Alle 3-årige børn med dansk som andetsprog skal have foretaget en sprogvurdering. Alle børn, der ikke er indskrevet i dagtilbud, skal sprogvurderes. Pligten til at lade sit barn deltage i sprogvurdering og sprogstimulering trådte i kraft den 1. juli Det er derfor vigtigt, at man som forælder lader sit barn sprogvurdere, og efterfølgende lader barnet deltage i sprogstimulering, hvis det vurderes nødvendigt.

7 I værste fald kan en manglende opfyldelse af denne pligt betyde, at børneydelsen bortfalder. Det blev besluttet med en ændring af dagtilbudsloven, som blev vedtaget den 29. marts Ændringen træder i kraft den 1. januar DAGTILBUDSLOVEN 12, stk. 2 Kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt [ ] og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder.

8 8 SPROGVURDERING AF 3-ÅRIGE BØRN I DAGTILBUD DAGTILBUDSLOVEN 11 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Alle børn med dansk som andetsprog skal have foretaget en sprogvurdering, da der er en grundlæggende formodning om, at de kan have behov for sprogstimulering. FAKTA Alle 3-årige børn skal tilbydes en sprogvurdering. Når der er en formodning om, at barnet har sproglige udfordringer, skal der foretages en sprogvurdering. Alle 3-årige børn med dansk som andetsprog skal have foretaget en sprogvurdering. Det fremgår af Dagtilbudsloven, at kommunen skal sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Hvor det før var et tilbud til alle 3-årige børn, er det nu lovpligtigt at sprogvurdere de børn, hvor pædagogen har en formodning om, at der kan være behov for en sprogstimulerende indsats. Herudover er det i Aarhus Kommune besluttet at fastholde, at alle forældre til 3-årige børn skal tilbydes en sprogvurdering af deres barn. Hvad består sprogvurderingen af? I Aarhus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det tidligere Socialministerium har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet er udviklet af et sprogkonsortium bestående af CVU Storkøbenhavn, Center for Børnesprog hos Syddansk Universitet, Mikro Værkstedet og Nationalt Videncenter for Læsning.

9 9 Børn med dansk som modersmål Sprogvurderingsmaterialet, der anvendes til børn med dansk som modersmål, består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-årsalderen. Der er herudover et vejledningsmateriale, der dels skal hjælpe forældrene med at udfylde forældredelen, og dels skal hjælpe pædagogen med at foretage vurderingen og omsætte dens resultater i dagligdagen. Børn med dansk som andetsprog Materialet der anvendes til børn med dansk som andetsprog er udviklet af Aarhus Kommune, og består ligeledes af et skema, der udfyldes af pædagogen, og som er tilpasset henholdsvis drenge og piger. Herudover indeholder det tre spørgsmål til forældrene omhandlende barnets modersmål. Det er udviklet en vejledning til sprogvurderingsmaterialet samt et inspirationskatalog, hvor pædagogen kan få gode ideer til den efterfølgende sprogindsats. Alle børn med dansk som andetsprog skal i øvrigt sprogscreenes i forbindelse med skolestart jf. Folkeskolelovens 5 stk. 8.

10 10 I Aarhus Kommune arbejder vi ud fra Undervisningsministeriets definition af børn med dansk som andetsprog (tosprogede børn): Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Et barn har altså dansk som andetsprog, når det først lærer dansk i kontakt med det omgivende samfund. Om barnet har dansk som andetsprog afhænger udelukkende af, hvilke(t) sprog barnet er blevet mødt med fra fødslen og har ingen sammenhæng med barnets herkomst. Hvordan foregår en sprogvurdering? Sprogvurderingen foretages i perioden fra barnet er 3 år til 3 år og 4 måneder. Sprogvurderingen foregår i et samarbejde mellem forældrene og en pædagog fra dagtilbuddet, som barnet er tryg ved. Sprogvurderingen foregår som en leg med barnet, hvor pædagogen registrerer barnets sproglige udvikling. DAGTILBUDSLOVEN 11, STK. 6 Sprogvurdering og sprogstimulering varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven. Alle dagtilbud i Aarhus Kommune har tilknyttet en sprogvejleder, som hjælper pædagogerne med at foretage sprogvurderingerne. En sprogvejleder er særligt uddannet til at beskæftige sig med børns sproglige udvikling og børns brug af sprog. Derfor besidder sprogvejlederen et højt fagligt niveau indenfor dette felt. I Aarhus Kommune har der været sprogvejledere tilknyttet dagtilbuddene siden Udover at have sprogvejledere tilknyttet modtager dagtilbuddene ligeledes særlige resurser til sprogarbejdet herunder til sprogvurdering og sprogstimulering. Samtidig

11 11 bliver der løbende afholdt kompetenceudvikling og kurser for dagtilbuddenes medarbejdere, således at der sikres en løbende opdatering på området og en fastholdelse af det høje faglige niveau. Hvad sker der bagefter? Sprogvurderingen danner udgangspunkt for en dialog mellem forældrene og pædagog. Her drøftes, hvordan dagtilbuddet og forældrene kan støtte barnets fortsatte sproglige udvikling. LYT TIL DIT BARN Giv dit barn tid og mulighed for at gentage noget af det, du siger. Acceptér dit barns måde at tale på, men gentag selv korrekt. alderssvarende dansk sprog og derfor ikke har brug for en særlig tilrettelagt indsats. Det videre arbejde med udvikling af barnets sprog vil derfor finde sted som en integreret del af den daglige pædagogiske praksis med udgangspunkt i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Andre børn vil til gengæld have brug for det, der kaldes en fokuseret indsats, som indebærer, at dagtilbuddet i en periode tilrettelægger særlige sprogstimulerende aktiviteter. Sidst men ikke mindst vil nogle børn have brug for det, der kaldes en særlig indsats, som udover den særlige tilrettelagte sprogstimulering i dagtilbuddet også kan omfatte støtte fra en af kommunens talepædagoger. Lige meget om barnet har et generelt, fokuseret eller særligt behov for sprogstimulering, vil sprogvurderingen danne et godt afsæt for en dialog om, hvordan barnets fortsatte sproglige udvikling kan støttes i dagtilbuddet og i hjemmet. Sprogvurderingen kan blandt andet vise, at barnet har brug for en generel sproglig indsats. Det betyder, at barnet har et

12 12 SPROGSTIMULERING I DAGTILBUD DAGTILBUDSLOVEN 11, STK. 3 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. [ ] Tosprog-ede børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for opfølgning, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt. Hvis det i forbindelse med en sprogvurdering vurderes, at et barn har brug for en sprogstimulerende indsats, vil man i dagtilbuddet arbejde målrettet med at støtte barnet på de specifikke sproglige områder, hvor behovet for en sprogstimulering gør sig gældende. Sprogstimuleringsaktiviteterne kan både foregå i dagligdagen sammen med de andre børn på stuen, eller det kan foregå i mindre grupper, ved højtlæsning, på legepladsen m.v. I Aarhus Kommune har vi særligt fokus på dialogisk læsning, der er en systematiseret form for højtlæsning, hvor en bog læses tre gange. Børnene inddrages aktivt i oplæsningen via fx genfortælling og samtale om bogen. Udover den dokumenterede effekt på børnenes sproglige udvikling bidrager dialogisk læsning også til fx børnenes personlige, sociale og kreative kompetencer. Dagtilbuddene kan til en hver tid hente råd og vejledning fra Aarhus Kommunes sprogkonsulenter omkring tilrettelæggelsen af den opfølgende sprogstimulering og arbejdet med børnenes sproglige udvikling generelt. De pædagogiske læreplaner I alle dagtilbud er der udarbejdet en pædagogisk læreplan, der også indeholder en plan for det sproglige arbejde i institutionen. Her har dagtilbuddet overvejet, hvordan de

13 13 ønsker at arbejde med sprog i deres institutioner og med deres børnegruppe. Den pædagogiske læreplan er derfor også et væsentligt værktøj i forhold til at rammesætte og planlægge sprogarbejdet i det enkelte dagtilbud. De pædagogiske læreplaner kan findes på dagtilbuddenes hjemmesider på:

14 14 SPROGVURDERING AF 3-ÅRIGE BØRN UDEN FOR DAGTILBUD DAGTILBUDSLOVEN 11, STK. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at forældre i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud. Som det fremgår af paragraffen fra dagtilbudsloven er det lovpligtigt, at sprogvurdere alle børn, der ikke er indskrevet i dagtilbud. Hvis et barn ikke er optaget i et dagtilbud, vil forældrene derfor blive kontaktet af kommunen, når barnet nærmer sig 3 år. Af brevet vil det fremgå, hvordan sprogvurderingen vil foregå, og hvor man som forælder skal henvende sig. Procedurerne er også ganske kort beskrevet overfor. FAKTA Alle børn, der ikke er indskrevet i dagtilbud, skal sprogvurderes. Hvordan foregår en sprogvurdering? I Aarhus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det tidligere Socialministerium har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet er udviklet af et sprogkonsortium bestående af CVU Storkøbenhavn, Center for Børnesprog hos Syddansk Universitet, Mikro Værkstedet og Nationalt Videncenter for Læsning. Børn med dansk som modersmål Hvis barnet bliver passet hjemme og har dansk som modersmål, vil forældrene modtage et brev fra Aarhus Kommune, hvori de vil blive bedt om at tage kontakt til et udvalgt dagtilbud. I dialog med dagtilbuddet aftales herefter et tidspunkt for gennemførelse af sprogvurderingen.

15 15 Det vil være dagtilbuddets sprogvejleder, der vil stå for sprogvurderingen af barnet. En sprogvejleder er særligt uddannet til at beskæftige sig med børns sproglige udvikling og børns brug af sprog. Derfor besidder sprogvejlederen et højt fagligt niveau indenfor dette felt og vil udover sprogvurderingen også kunne vejlede i, hvordan man som forælder kan støtte sit barns sproglige udvikling. Sprogvurderingen vil foregå i et samarbejde mellem forældrene og sprogvejlederen, og den vil foregå som en leg med barnet, hvor sprogvejlederen registrerer barnets svar. Sprogvurderingsmaterialet, der anvendes til børn med dansk som modersmål, består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som sprogvejlederen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-årsalderen. Der er herudover et vejledningsmateriale, der dels skal hjælpe forældrene med at udfylde forældredelen, og dels skal hjælpe sprogvejlederen med at foretage vurderingen. Børn med dansk om andetsprog Når vi i Aarhus Kommune arbejder med betegnelsen dansk som andetsprog, gør vi det ud fra Undervisningsministeriets definition af børn med dansk som andetsprog (tosprogede børn): Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Det betyder, at et barn har dansk som andetsprog, hvis ingen af forældrene har talt dansk på et modersmålslignende niveau med barnet siden fødslen. Vi siger, at barnet har dansk som andetsprog, fordi det lærer dansk som sit sprog nummer to, altså efter det er begyndt at lære sit modersmål. Det er den rækkefølge, sprogene læres i, der er afgørende. Bliver barnet passet hjemme og har dansk som andetsprog, vil sprogvurderingen blive foretaget af en sprogkonsulent

16 16 fra Aarhus Kommune med særlige kompetencer indenfor tosprogede børns sproglige udvikling. MODERSMÅLET ER VIGTIGT Et godt modersmål er den bedste gave, I kan give jeres barn. Tal derfor med jeres barn på det sprog, I er bedst til. Tal om noget I har oplevet og om noget, der skal ske. Lad også dit barn hjælpe til med fx rengøring, madlavning, bilvask og indkøb mens I taler om det, I gør. Giv tid og opmuntring det styrker selvværd, selvtillid og giver talelyst. Til sprogvurderingen anvendes et sprogvurderingsmateriale, som på mange måder ligner det, der anvendes til børn med dansk som modersmål. Der vil være et skema, der udfyldes af sprogkonsulenten, og som er tilpasset henholdsvis drenge og piger. Herudover vil der være tre spørgsmål til forældrene, som omhandler barnets modersmål. Alle børn med dansk som andetsprog skal i øvrigt sprogscreenes i forbindelse med skolestart jf. Folkeskolelovens 5 stk. 8. Hvad sker der bagefter? Sprogvurderingen vil først og fremmest danne udgangspunkt for en dialog mellem forældrene og sprogvejlederen eller sprogkonsulenten. Her drøftes, hvordan man i hjemmet bedst muligt kan støtte barnets fortsatte sproglige udvikling. Resultatet af sprogvurderingen kan blandt andet vise, at barnet har brug for en generel sproglig indsats. Det betyder, at barnet har et alderssvarende dansk sprog og derfor ikke har brug for en særlig tilrettelagt indsats. Nogle børn vil til gengæld have brug for det, der kaldes en fokuseret indsats, som indebærer, at der i en periode tilrettelægges særlige sprogstimulerende aktiviteter. Der vil dog også være en gruppe børn, som har brug for det, der kaldes en særlig indsats. Hvilket for børn med dansk som modersmål vil betyde, at sprogvejlederen henviser til en af kommunens talepædagoger. For børn med dansk som andetsprog gælder særlige regler, hvis det ved sprogvurderingen har vist sig, at der er et behov for en sprogstimulerende indsats. Nærmere beskrivelse af retningslinjer herfor er beskrevet i afsnittet om sprogstimulering uden for dagtilbud.

17

18 18 SPROGSTIMULERING AF BØRN UDEN FOR DAGTILBUD DAGTILBUDSLOVEN 11, STK. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering Hvis det ved en sprogvurdering viser sig, at barnet har behov for særlig støtte til at udvikle sit danske sprog, er det kommunens ansvar, at der gives den sprogstimulering, der er behov for. Børn med dansk som modersmål Har sprogvurderingen vist, at der er behov for en fokuseret indsats for at understøtte barnets sproglige udvikling, vil sprogvejlederen, der har foretaget sprogvurderingen, rådgive forældrene om, hvordan de bedst muligt kan understøtte barnets sproglige udvikling i hjemmet. Viser sprogvurderingen til gengæld, at der er behov for en særlig sprogstimulerende indsats, vil sprogvejlederen henvise til en af Aarhus Kommunes talepædagoger Sprogvejlederen vil i øvrigt anbefale, at barnet bliver meldt ind i et dagtilbud, hvor uddannede pædagoger vil kunne kvalificere den sprogstimulerende indsats på baggrund af deres faglige viden omkring børns sprog og udvikling. Særligt for børn med dansk som andetsprog DAGTilBUdsloVen 11, STK. 4 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.

19 19 For børn med dansk som andetsprog gælder der særlige regler, for opfølgningen på sprogvurderingen. Hvis sprogvurderingen har vist, at der er behov for særlig støtte, skal barnet i henhold til loven som minimum modtage sprogstimulering 15 timer om ugen. Og er en eller begge forældre uden for beskæftigelse, skal barnet modtage sprogstimulering i form af indskrivning i et dagtilbud minimum 30 timer om ugen. Denne beslutning blev vedtaget med en ændring af dagtilbudsloven den 29. marts 2011 og trådte i kraft den 1. juli DAGTilBUdsloVen 11, STK. 5 Når mindst en af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen i stedet for tilbuddet efter stk. 4 give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud [ ] til tosprogede børn der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Det er anbefalingen af sprogstimuleringen i såvel 15 som 30 timer finder sted ved, at barnet indskrives i et dagtilbud i lokalområdet. Er det imidlertid ikke forældrenes ønske, kan barnet indmeldes i Aarhus Kommunes sprogstøttetilbud (Sproggruppen Troldeholdet), som er særligt indrettet til at varetage sprogstimuleringen af børn med dansk som andetsprog. Sproggruppen Troldeholdet er tilknyttet Dagtilbuddet Ellekær. Ud over indskrivning i dagtilbud eller i Sproggruppen Troldeholdet kan man som forælder tilrettelægge det således, at sprogstimuleringen finder sted i hjemmet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at sprogstimulering i eget hjem vil være omfattet af et løbende kommunalt tilsyn.

20 20 YDERLIGERE INFORMATION Hvis I vil vide mere om sprogarbejdet, og hvordan I kan støtte jeres barn i den sproglige udvikling, så har Aarhus Kommune udgivet en række pjecer om emnet, bl.a.: Sproglig Udvikling Et fælles ansvar Sprog og Læsning Et fælles ansvar Disse pjecer og meget andet kan findes på følgende hjemmeside For yderligere information om sprogvurderinger og det konkrete arbejde med børns sproglige udvikling kan I kontakte jeres dagtilbud. I er også meget velkomne til at rette henvendelse til Pædagogik og Integration Børn og Unge på [email protected] eller telefonnummer

21 UDGIVET AF: Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Aarhus Kommune COPYRIGHT: Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Aarhus Kommune LAYOUT: Kommunikation Børn og Unge Aarhus Kommune FOTO: Hartmann Schmidt Fotografi