Tosprogede børn i dagtilbud
|
|
- Signe Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse, ordforråd og kontekstuafhængigt sprog. Teksten beskæftiger sig dernæst med børnenes særlige ressourcer i forhold til etsprogede børn i form af større sproglig opmærksomhed og større kulturel viden. Teksten giver løbende forslag til sprogpædagogiske tiltag, der understøtter såvel de tosprogedes børns særlige udfordringer som deres ressourcer. Lovgivning og begrebsafklaring Lovgrundlaget vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn i børnehaven findes i Dagtilbudslovens 11. Undervisningsministeriets og hermed den lovgivningsmæssige definition på at være et tosproget barn lyder: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Overordnet er der to former for tosprogethed: Simultan tosprogethed som forekommer, når børn tilegner sig såvel modersmål som andetsprog inden 3-årsalderen, og sekventiel tosprogethed som forekommer, når andetsproget først tilegnes efter 3-årsalderen (Højen 2009). Modersmål: Det/de sprog der tilegnes i hjemmet. Andetsprog: Det sprog der er behov for i hverdagen udover modersmålet/-ene. Andetsproget tilegnes fx i daginstitutionen eller i skolen. Tosprogede børns sprogtilegnelse Tosprogede børns andetsprogstilegnelse følger de samme principper som sprogtilegnelsen generelt. Det betyder bl.a., at andetsprogstilegnelsen også foregår igennem hypotesedannelse og -afprøvning i en meningsfuld kommunikation og interaktion med andre mennesker. Men tosprogede børn har samtidig både særlige udfordringer og særlige ressourcer i deres sprogtilegnelsesproces, fordi de skal tilegne sig flere sprog og kulturer samtidig. Dette vil der være fokus på i det følgende. Andetsprogstilegnelse og modersmålets betydning Det tosprogede barns andetsprogstilegnelse starter med en periode, hvor barnet er lyttende overfor det nye sprogs lyde og brug. Den periode kan være en stille periode, hvor barnet ikke siger meget men koncentrerer sig om det rent lydlige og en begyndende forståelse. 1
2 Herefter vil barnet bevæge sig ind i et mellemsprog/intersprog, som er en betegnelse, der ofte bruges for den måde, andetsproget bruges på, særligt i begyndelsen, hvor der trækkes meget på førstesproget både, hvad angår det lydlige, det grammatiske og det leksikale. Dette mellemsprog er foranderligt og udvikler sig gennem hypotesedannelser og afprøvning. Mellemsproget er en fase i andetsprogets udvikling, hvor der er elementer fra modersmålet og fra den typiske førstesprogstilegnelse. I perioden med mellemsprog vil barnet altså trække på viden, det allerede har fra sit modersmål. Denne overførelse af træk fra modersmål til andetsproget, transfer, kan ikke altid genkendes, når man ikke kender modersmålet. Transfer kan dog forklare mange sproglige kreationer og udfordringer, både mht. sproglyde, bøjninger, sætningsdannelse m.m. 1 Og det kan derfor være en god idé at kende til hovedtrækkene i det modersmål, som barnet taler, hvis det er muligt. Ved at iagttage det tosprogede barns mellemsprog kan man følge dets udvikling og stilladsere barnet, der hvor det er rent sprogligt. Sprogpædagogisk vil det være vigtigt at skabe miljøer omkring tosprogede børn, hvor det er trygt, og hvor der er mulighed for dels at lytte til sprog (få input til hypotesedannelse) og for dels at afprøve sine hypoteser samt møde en positiv og anerkendende respons (få be- eller afkræftet sine hypoteser). Dette vil være af betydning for, om barnet tør - og føler sig motiveret til at - lære det nye sprog. Samtidig er det vigtigt, at barnet får brugt sit sprog i for barnet meningsfulde sammenhænge, så sprogstimulering ikke reduceres til pædagogers enetale, ordtræning eller overhøring. Tilegnelsen af to eller flere sprog kan tage længere tid end det tager at tilegnelse sig ét sprog, ligesom der ofte forekommer afvigelser fra etsprogsnormen i udtale og grammatik på både førstesproget og andetsproget (Højen 2009). Set isoleret i dette perspektiv kan det opfattes som en ulempe for dansktilegnelsen at styrke barnets modersmål. Men tilegnelsen af modersmålet støtter også andetsprogstilegnelsen og omvendt idet begge sprog styrker barnets samlede sproglige fundament for begge sprog. Ved at have kendskab til flere sprog får det tosprogede barn således større input til sin hypotesedannelse. Det er desuden afgørende at være bevidst om, at modersmålet har andre funktioner end det at udveksle information rent sprogligt. Beherskelse af modersmålet er nødvendigt for børnene for at kommunikere med forældre, bedsteforældre og øvrig familie om tanker og følelser, ligesom omverdenens anerkendelse af ens modersmål er essentiel for en vellykket 1. På dansk har vi et grundmønster for sætningsopbygning, der hedder: SUBJEKT-VERBALLED-OBJEKT (Han spiller bold). På andre sprog har man andre grundmønstre, fx at sætte verbet efter objektet i sætningen. Dette grundmønster fra modersmålet kan barnet lægge ind over andetsproget, og der er så tale om transfer. 2
3 identitetsdannelse, som for de tosprogede børn jo udgør en ekstra udfordring. En sprogpædagogik, der tager udgangspunkt i ovenstående, må derfor bl.a. af hensyn til barnets identitetsdannelse rumme begge/alle barnets sprog og medvirke til, at der skabes en sammenhæng mellem disse sprog og mellem barnets forskellige kulturelle sammenhænge. Denne sammenhæng må skabes såvel internt i institutionen som i samarbejdet mellem institutionen og barnets hjem. Aktiviteter, der kan understøtte denne tankegang, er fx, at det pædagogiske personale lærer sig ord ( Mor, Søster m.fl.), dagligdags vendinger ( Vi ses i morgen, God weekend osv.), evt. rim, remser og sange på barnets modersmål, og at det anvender disse ord og fraser samtidig med de tilsvarende danske udtryk, således at barnet erfarer sammenhængen mellem sprogene. For at stimulere barnets begyndende skriftsprog på såvel modersmålet som på dansk kan man fx evt. med forældrenes hjælp skrive ordkort på alle barnets sprog. For at etablere en sammenhæng i barnets sprog mellem institutionen og hjemmet kan man lave en bog med fotos af barnets liv i institutionen og i hjemmet. Bogen er et godt udgangspunkt for samtale på både modersmålet og dansk i henholdsvis institutionen og hjemmet om barnets liv i de to forskellige kulturer. Bogens fotos kan suppleres med barnets egen skrift (modersmål og dansk) for at styrke den begyndende skriftsprogstilegnelse på begge sprog og indsigten i sammenhængen mellem (skrift-) sprogene. Sprogforståelse Et særligt opmærksomhedspunkt i arbejdet med tosprogede børn er sprogforståelse. Sprogforståelsen skal grundlægges i førskolealderen, og i det sprogpædagogiske arbejde kan man have særligt fokus på to områder: Ordforrådets dybde og bredde og situationsbundet/ situationsuafhængigt sprog. På disse to områder har det tosprogede barn særlige udfordringer, da det typisk har et mindre ordforråd på dansk end børn med dansk som modersmål og et senere udviklet kontekstuafhængigt sprog. Sprogforståelsen har stor betydning for børns senere læsetilegnelse. Udfordringerne opstår typisk ikke i børnenes første skoleår, hvor de lærer læseteknikken (at afkode tekst), men på mellemtrinnet (3.-5. kl.) eller senere, når børnenes viden skal hentes ud af tekster, hvilket dels kræver et stort ordforråd dels evne til at skabe sammenhænge. Ordforrådets dybde og bredde Arbejdet med tosprogede børns ordforråd handler om at sikre, at det tosprogede barn får mange ord i sit danske ordforråd, men vel at mærke ord som det også forstår betydningen af. Det handler altså ikke bare om at kunne sige ordet, men også om at vide hvad ordet dækker over, fx en genstand eller en følelse. Ord er bundet til erfaringer og viden om det, som sproget refererer til. For at få en dybde i sin forståelse af ord kan man arbejde med de betydningssammenhænge, som ordene er en del af. Ord kan være polysemantiske (have flere betydninger, fx slange), synonymer (det samme indhold kan udtrykkes med forskellige ord, fx sokker/ strømper) og antonymer (ord kan have modsat betydning fx pige/dreng) og de kan indgå i semantiske træer (bestående af systemer af over- og underbegreber, fx: dyr pattedyr hund labrador ) og i forskellige kollokationer (ord der hyppigt optræder sammen: fx en hård negl ). Ordforrådet kan være både aktivt og passivt. Der findes fx ord, man forstår receptivt, og ord man kan udtrykke produktivt. Det receptive ordforråd er generelt langt større end det produktive, og pædagogen skal støtte børnene i, i højere grad, at gøre deres receptive sprog produktivt, så børnene kan anvende de nødvendige og relevante ord frit i kommunikative sammenhænge. 3
4 Der er især 5 faktorer, der er vigtige for, at ord lagres i vores langtidshukommelse og derved ligger klar til at blive brugt i kommunikationen: 1. Hyppighed Jo flere gange vi møder et ord, jo bedre huskes det. Her bliver historier et vigtigt redskab. Gennem fortælling, højtlæsning og dialogisk læsning møder barnet de samme ord mange gange og i forskellige sammenhænge. Andre vigtige steder hvor der kan fokuseres på gentagelse af ord er fx i det tematiske sprogarbejde omkring nogle faste nøgleord og i forbindelse med spil. 2. Dybden i den kognitive bearbejdning For at komme i dybden med et ord er det vigtigt at arbejde med ordets betydning og ikke bare dets udtale. Her kan man arbejde med forskellige kreative, problemløsende opgaver eller quizzer med afsæt i ordenes betydningssammenhænge. Børnene skal gerne arbejde parvis eller i grupper for at understøtte det produktive sprog Muligheden for at arbejde med netværk af associationer Ved at arbejde med associationer 3 skabes der i barnets hukommelse et netværk af betydninger koblet til et enkelt ord. Opgaver af problemløsende karakter vil igen være relevante, fx opgaver om under- og overbegreber, sammensatte ord, antonymer, opgaver hvor man finder sammenhænge osv. - selvfølgelig på en sjov og legende måde, som tager afsæt i, hvad der interesserer børnene her og nu. 4. Variation i præsentationsformer Her kan man inddrage variationer på forskellige niveauer både i præsentationen af ordet (ordet kan præsenteres vha. en konkret genstand, vha. et billede, vha. både mundtligt og skriftligt sprog, vha. forskellige redskaber, vha. lege, spil, sange, historier osv.) og i arbejdet i forskellige gruppekonstellationer (lille gruppe, stor gruppe, alene med en voksen osv.). 5. Iøjnefaldende træk ved ordet Hvis der er særlige træk ved ordet, fx ordets lyd, ordets udseende eller andet, kan det fremhæves. Måske kan ordet kobles til en særlig genstand eller begivenhed, som gør det lettere at huske. På dette metasprogsniveau kan der også tales om forskellen på ordet på børnenes modersmål og på andetsproget. Situationsbundet/situationsuafhængigt sprog Det lille barns sprog vil næsten altid tage afsæt i den kontekst eller situation, som barnet er i. Sproget kan her defineres i situationen eller ved hjælp af situationen, fx ved at man bruger gestik, mimik osv. som en del af sproget. Det større barn skal også kunne bruge sproget situationsuafhængigt, dvs. at ord fx defineres ved hjælp af andre ord 4 og uden nonverbale elementer til at støtte kommunikationen. Her kræves det, at barnet kan basere hele sin forståelse på sproget alene. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvor mange ord barnet egentlig forstår, og hvor meget barnet læser ud af konteksten (daglige kendte rutiner, kropssprog, de andre børns handlinger osv.). 2. For idéer til problemløsende opgaver/quizzer se fx Løntoft Her viser bl.a. en norsk undersøgelse, at etsprogede 7-8-årige elever har langt flere associationer til fx begrebet VAND (bade, fiske, sejle, saltvand) end tosprogede, her pakistanske, elever (drikke) (Espenakk 2010). 4. Fx gennem de tidligere nævnte synonymer, antonymer og overbegreber. 4
5 Opsummerende kan man om sprogpædagogikken i forbindelse med sprogforståelse derfor sige, at Sprogpædagogikken omkring de tosprogede børns ordforrådstilegnelse må handle om at udvikle børnenes situationsbundne sprog ved, at de oplever og erfarer gennem sansning og handling i varierede sammenhænge. Dette kunne meget vel tænkes som tematisk sprogarbejde, hvor der arbejdes med forskellige semantiske felter gennem mange forskellige vinkler og sanser. Sprogpædagogikken må derudover handle om at udvikle det situationsuafhængige sprog ved at tale om ord, ved at kategorisere ord ved hjælp af andre ord, ved at skabe associationer til ord, så der opstår betydningsnetværk i barnets hukommelse. Dette kan foregå i forbindelse med samtaler og dialogisk læsning, ved at lave quizzer, sjove opgaver m.m. Herudover kan der fokuseres på det situationsuafhængige sprog gennem forforståelse og efterbehandling af en aktivitet ved at tale med barnet om aktiviteten, før den foregår, og efter den er foregået. Tosprogede børns sproglige og kulturelle ressourcer Udover de netop beskrevne sproglige udfordringer har de tosprogede børn også ressourcer, som de etsprogede børn ikke er i besiddelse af. Tosprogede børn har bl.a. typisk en større metasproglig bevidsthed, hvilket betyder, at de i højere grad end etsprogede børn er opmærksomme på, at der eksisterer forskellige sprog, og de er i stand til at sammenligne disse sprog, så de får øje på indbyrdes ligheder og forskelle fx i forhold til læseretning. Tosprogede børn har også større sproglig opmærksomhed, så de kan være bedre til at høre lyde i ord end jævnaldrende etsprogede børn. Samlet set har tosprogede børn desuden generelt et større ordforråd, idet summen af deres ordforråd på henholdsvis modersmålet og på dansk er også generelt større end de etsprogede børns danske ordforråd. Endelig har tosprogede børn også generelt større kulturel viden, da de selv lever i mindst to forskellige kulturer. Det kan være kendskab til vittigheder, historier, fejring af højtider mv. i begge barnets kulturer. 5 En sprogpædagogik, der tager højde for de tosprogede børns ressourcer, skal rumme aktiviteter, hvor man taler om forskelle sprogene imellem fx i samtaler i hverdagen (sammenligner ord) og arbejder med begyndende skriftsprog (taler om hvilke lyde der er i barnets navn eller i andre ord, der betyder noget for barnet). Hvad angår det tosprogede barns større samlede ordforråd og større viden om forskellige kulturer, kan det anbefales at trække på denne viden i hverdagen, når man fx taler om, hvordan man siger noget bestemt på dansk og på modersmålet ( Hvordan siger man Bedstemor på dari? ) og om kendskabet til forskellige kulturelle traditioner ( Hvordan fejrer du din fødselsdag? ) (Henry 2001).
6 Forældresamarbejde I samarbejdet med forældre til tosprogede børn, drejer det sig både om at støtte forældrene i deres stimulering af barnets sprog derhjemme og om de udfordringer og problemer, der kan opstå, når man skal kommunikere med mennesker med anden kulturel baggrund end én selv. På baggrund af viden om modersmålets betydning er det vigtigt at opfordre forældrene til at tale deres modersmål med barnet, da det vil styrke barnets modersmålstilegnelse og hermed sprogtilegnelsen generelt inklusiv det danske sprog. Det er også vigtigt at gøre forældrene opmærksom på sprogstimulerende aktiviteter, som de kan udføre med børnene derhjemme. Udover samtaler om ting der optager barnet kan det f.eks. være fortælling, højtlæsning, at synge, at se børne-tv og film sammen og at få fælles oplevelser i og udenfor hjemmet. Interkulturel kommunikation i forældresamarbejdet Man kommunikerer forskelligt i forskellige kulturer. Det betyder, at man kommunikerer forskelligt på dansk afhængigt af, om man har dansk kulturel baggrund eller ikke. Så selvom forældresamarbejdet foregår på dansk, kan der stadig være kommunikative udfordringer i samarbejdet pga. kommunikationsparternes forskellige kulturelle baggrund. Af kommunikationsforskelle, der kan tilskrives forskellig kulturel baggrund, kan f.eks. nævnes forskel i kropssproget: Skal man have øjenkontakt eller ej? Hvor tæt skal man stå på hinanden? Af andre forskelle kan nævnes indholdet i forskellige udsagn: Betyder et ja : Ja, vi er enige, og vi har en aftale, eller Ja, jeg har hørt dig men jeg er ikke enig, og vi har derfor ikke en aftale, eller er et ja blot et udtryk for høflighed. For at kunne tage højde for disse udfordringer er det vigtigt at have viden om, at der dels er disse kommunikationsforskelle men også viden om, hvad forskellene kan bestå i, og hvilken betydning de kan have for samarbejdet med forældrene. Er man i tvivl om, om man har forstået hinanden korrekt, kan det være nødvendigt at spørge forældrene direkte. 6
7 Kulturbegreber Vi har traditionelt opfattet et folks kultur som en ret afgrænset størrelse med faste normer, værdier og ritualer knyttet til. Dvs. at danskere var på én måde, tyskere på en anden, tyrkere på en tredje osv. Og denne kultur kunne forventes at overføres fra generation til generation og kunne ses som en kollektiv størrelse. Når man skulle arbejde som pædagog med børn fra en bestemt kultur, kunne man således sætte sig ind i kulturen og forstå barnet ud fra den. Men spørgsmålet er, om denne kulturforståelse stadig er gældende, med alle de kulturelle påvirkninger alle mennesker udsættes for i den globale verden. Et andet bud kunne være, at kultur er mere knyttet til individet, forstået på den måde, at den enkelte i højere grad repræsenterer en kulturel identitet, der efterhånden bliver defineret af det enkelte menneske, end en national kultur. Det tosprogede barn møder i sin hverdag et sammensurium af forskellige kulturelle indtryk fra hjemmet, institutionen, medierne, vennerne osv. og skaber herudfra sin egen kulturelle identitet på baggrund af hele sit erfaringsgrundlag. Pædagogen skal ud fra dette kulturbegreb ikke forholde sig til kultur som en stor sammenhængende størrelse, men forholde sig til de enkelte individer han/hun møder i sit arbejde. Afrunding Artiklen her beskriver generelle forhold omkring tosprogedes børns sproglige og kulturelle udfordringer og ressourcer. I mødet med det tosprogede barn og dets familie er det dog afgørende altid at tage højde for individuelle træk såvel sprogligt som kulturelt, idet kultur i vore dage i højere grad end før er knyttet til enkeltindivider frem for til nationale eller religiøse, kollektive størrelser. 7
Startpakke til tosprogede forældre med børn i dagtilbud. Dagtilbudsmappen
Startpakke til tosprogede forældre med børn i dagtilbud Dagtilbudsmappen Indholdsfortegnelse Startpakke til tosprogede forældre i dagtilbud... 3 Velkommen i børnehave... 4 Smttemodel Handleplan til de
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereSprogindsatsen i Greve Kommune
Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereDialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereIntroduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læs mereBegrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)
Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereSprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece
Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mereLokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen
Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereIndledning. Biblioteket
DIALOGISK LÆSNING Denne folder er lavet til pædagoger, der vil udvikle børns sprog gennem dialog. Folderen tager udgangspunkt i det praksisnære og er tænkt som inspiration til arbejdet med dialogisk læsning.
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereLovgivningen. Mål og Rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af børn i 3 års alderen efter dagtilbudslovens 11 i Lejre Kommune.
Mål og Rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af børn i 3 års alderen efter dagtilbudslovens 11 i Lejre Kommune. Lovgivningen. Forældre til børn i 3- årsalderen, der går i dagtilbud har pligt til
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereTemadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog
Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd Workshop Gråzonesprog Hvordan kan vi aktivere og udnytte kursisternes sproglige og faglige viden, og inddrage flersproglige resurser
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 0-3 år
Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mere2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36
Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs merei Taleboblen I kan synes godt om vores side på Facebook.
i Taleboblen I kan synes godt om vores side på Facebook. Hvad hvorfor og hvordan? Biologi, neurologi, psykologi og sociologi har alle har indflydelse på barnets tilegnelse af sprog. jf. Hans Månsson Med
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereSprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud
Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. klasse
Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en
Læs mereDe understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:
Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer,
Læs mereSproglig udvikling et fælles ansvar
Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration
Læs mereBØRNS SPROGTILEGNELSE
BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereDet kommende børnehavebarns sprog og overgang til børnehave.
Nyhedsbrev 0-3 år, nr. 8, marts 2010 Børn og Unge, Videncenter for Integration Det kommende børnehavebarns sprog og overgang til børnehave. 1. Læringsmål og indikatorer for barnet på vej mod de 3 år 2.
Læs mereStrategi og handleplan for sprog
Strategi og handleplan for sprog Baggrunden I oktober 2012 præsenterede Børne- og undervisningsministeren Ny Nordisk Skole, der er et tværgående forandringsprojekt dækkende 0-18 år. Målene med Ny Nordisk
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereSprog er nøglen til verden
HVORFOR ER SPROGET VIGTIGT? LIDT OM DEN SPROGLIGE UDVIKLING, OG HVORDAN VI ARBEJDER MED AT GIVE ALLE, BÅDE ET- OG TOSPROGEDE BØRN DET BEDSTE AFSÆT I DERES SPROGLIGE UDVIKLING. Sprog er nøglen til verden
Læs mereInstruktion Vis, hvad du kan
Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af treårige børn eller fire- til femårige børn, som lige er begyndt på dansktilegnelsen og har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mindre end
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereHandleplan for læse- og sprogstrategier.
Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereStartpakke til tosprogede forældre med børn i dagtilbud Forældremappen
Startpakke til tosprogede forældre med børn i dagtilbud Forældremappen Indholdsfortegnelse Velkommen... 3 Velkommen i børnehave... 4 Forældresamarbejde og forældresamtaler... 5 Forældresamtaleskemaer 1-3...
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereTosprogede børns sprogtilegnelse af dansk
Prøvenummer: 4607 Hold: 1910 Antal tegn: 22.898 Fagområde: Dansk, Kultur og Kommunikation Vejleder: Kirsten Mark Afleveringsdato: 23.10.2012 Uddannelsessted: University College Lillebælt Indholdsfortegnelse
Læs mereSlagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn. Information til forældre
Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret 2017 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn Information til forældre 1 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede børn
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereÅrsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017
Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereSTYRK DIT BARNS SPROG
STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereSkemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen
1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt
Læs mereDokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:
Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereVejledning. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af tosprogede småbørn
Vejledning Vis, hvad du kan Sprogscreening af tosprogede småbørn Indhold 3 3 4 5 5 5 5 6 7 7 8 9 1. Baggrunden for materialet Hvad afdækker sprogscreeningen? 2. Materialets opbygning 3. Introduktion til
Læs mereÅrhus Kommune. Børn og Unge #"$!%& ' "! ( )*+" " & ) "& " " # " "&,!. $ % $ % $ % ( ' & /! & &-! & ) %)& 2 13!%1&
#$%& ' ( )*+ & ),&+- & &,. & / (&.0 -& & &.- & '& 1 & &- & Århus Kommune Børn og Unge # $ % $ % &' $ % ( ' 2 13%1& ) %)& (.&.. & &-..-, - '- - &. &$.& 4 %.5-5. (0 & 6, # '4 #, 0478% 4 09.. & )*+ %)& 4&0
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs mereHæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste
Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan forberede dialogisk
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereBarnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.
Barnets sprog 3-6 år Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget. 1 Milepæle, leg og aktiviteter Barnet fra tre til seks år er godt i gang med at tilegne sig ord og begreber og forstå sin omverden.
Læs mereTysk (2. fremmedsprog)
Tysk ( fremmed) Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund Eleverne kan kommunikere mundtligt om nære i et meget
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBørn lærer sproget af deres forældre
Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereSlagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn
Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor
Læs mere3. Sprogvurdering af 3 årige og 5 årige... 9 3.1. Handleplaner... 9
Sprogindsats for 0-6 årige Ramme for sprogarbejdet i Vallensbæk Kommune 2015 1 2 Sprogindsats for 0-6 årige - Ramme for sprogarbejdet i Vallensbæk Kommune 2015 Indhold 1. Indledning... 5 2. Lovgivning...
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mere