Startpakke til tosprogede forældre med børn i dagtilbud. Dagtilbudsmappen

Transkript

1 Startpakke til tosprogede forældre med børn i dagtilbud Dagtilbudsmappen

2 Indholdsfortegnelse Startpakke til tosprogede forældre i dagtilbud... 3 Velkommen i børnehave... 4 Smttemodel Handleplan til de første uger i dagtilbud... 5 Forældresamarbejde og forældresamtaler... 6 Forældresamtaleskemaer Forældreinvolvering Planlægningsskema for forældreinvolvering Hverdagsrutiner og praksis Hverdagen i dagtilbud Hverdagsrutiner og praksis - aktiviteter i dagtilbud Påklædning i dagtilbud Forslag til morgenmad Forslag til madpakker Forslag til frugt og grønt Sprogstimulering i dagtilbud og i hjemmet Forslag til planlægningsskema til sprogstimulering i dagtilbuddet og i hjemmet Information om sprogudvikling Fokus på sprog Information fra sprogpakken - Tosprogede børn i dagtilbud (bilag)... (28) Gode strategier - vejledninger og informationer Dagtilbuddets åbningstider STROF (bilag)... (30) INFOBA - Gå ikke glip af din barns hverdag (bilag)... (30) Overordnede mål for 0-6 årige (bilag)... (30) Ansøgning om optagelse i dagtilbud og ansøgning om friplads (bilag)... (30) Procedure og forholdsregler ved for sent afhentede børn i dagtilbud og SFO (bilag)... (30) Udlevering af medicin til børn i dagpleje, daginstitution og skole (bilag)... (30) Gode links Dagtilbuddets egne sider Faktaark om forældrenes hjemland (hvis det er muligt)... 34

3 Startpakke til tosprogede forældre i dagtilbud Startpakken er et tilbud til Vesthimmerlands Kommunes dagtilbud. Den skal ses som en anbefaling fra CPP til, hvordan man kan strukturere starten for tosprogede børn og deres forældre. Startpakken kommer med forslag til, hvordan pædagoger i dagtilbud gennem introduktion, guidning og dialog, kan give tosprogede børn og deres forældre en tryg start i dagtilbuddet. Startpakken er opbygget som to mapper - en til det pædagogiske personale og en til forældrene. Mapperne er dynamiske og indeholder forskelligt materiale. Til det pædagogiske personale ligger der materiale, der giver mulighed for at forberede og planlægge starten for de tosprogede børn og deres forældre. Der er skemaer til brug til de udvidede forældresamtaler og det fremtidige samarbejde. Der ligger en kort orientering om betydningen af forældrenes involvering i barnets hverdag i dagtilbuddet samt metoder til, hvordan det kan udmøntes i praksis. Desuden indeholder mappen visuelt materiale, der viser dagtilbuddets hverdagsrutiner og praksis, samt forslag til madpakker og påklædning til forskellige årstider. Der er vedlagt forskellige kommunale informationer til orientering til forældrene. Der er vedlagt et skema, hvorpå man sammen med forældrene kan planlægge den fremtidige sproglige indsats, samt hvordan forældrene kan støtte op om den. Afslutningsvis er der plads til dagtilbuddets egne informationer. Forældremappen, der blandet andet er oversat til forskellige modersmål samt indeholder det visuelle materiale, kan med fordel bruges som en støtte i den daglige dialog mellem forældrene og dagtilbuddet. Mappen, som er forældrenes, kan desuden bruges i samarbejdet med andre relevante samarbejdspartnere. I mappen ligger der aftaleskemaer i forhold til forældresamtaler og samarbejdet samt et planlægningsskema til forældreinvolvering i dagtilbuddet. Forældemappen indeholder også de kommunale informationer. Der udover er der vedlagt en plan for den fremtidige sproglige indsats, og hvordan forældrene kan støtte op om den. Har dagtilbuddet andre vigtige informationer til forældrene, er der ligeledes plads til dem. 3

4 Velkommen i børnehave Børnehavens navn Adresse Telefonnummer Jeres kontaktpædagog Jeres barns gruppe/stue 4

5 SMTTEMODEL - Handleplan til de første uger i dagtilbud Sammenhæng Mål og hypotese Tiltag Tegn/evaluering Tidsplan og aftaler 5

6 Forældresamarbejde og forældresamtaler At begynde i et dagtilbud kan være en stor omvæltning og særligt for et topsproget barn. Det tosprogede barn og dets forældre har måske andre, eller slet igen, erfaringer med et dagtilbud. For at skabe størst mulig tryghed ved starten og det fremtidige samarbejde er det derfor vigtigt, at dagtilbuddet først og fremmest er nysgerrig omkring familiens ressourcer og baggrund, med henblik på at få en forventningsafstemning, og for at sikre den bedst mulige forståelse for, hvilke behov der er. Tosprogede forældre er lige så forskellige som danske forældre. Dette gælder ikke kun i forhold til sprog, kultur og ressourcer i familien. Det gælder også i forhold til forskellige opfattelser af og erfaringer med viden og læring i dagtilbud og vigtigheden heraf, og dette kan være både være nationalt og regionalt forbundet. Det er som altid forskelligt, hvor hurtigt et barn og dets forældre falder til, og derfor er det også en god ide at udarbejde individuelle planer for starten. Der er ofte behov for flere samtaler, både på grund af det høje informationsniveau, men også fordi der bør sættes tid af til at drøfte alle de nye ting, forældrene oplever omkring det at gå i dagtilbud. Særlig dialogen med forældrene omkring de nye erfaringer de gør sig er vigtigt. Der er som sagt mange informationer, man gerne vil dele med forældrene, men det er vigtigt, at man begrænser sig og deler information og dialog ud over flere møder, da det kan være svært at rumme så mange indtryk på en gang. De første uger er særlig vigtige for barnet, og det kan være en rigtig god ide at udvælge 2 kontaktpædagoger, som kan være tæt på. Det er vigtigt at lave aftaler med forældrene om, hvem der afleverer og henter. At informere om hvordan det kommer til at foregå, samt hvilken rolle kontaktpædagogerne har med henblik på både at skabe tryghed og opbygge relationer. Det kan være en rigtig god ide at aftale buddyordninger for barnet, så man sikrer, at barnet har et andet barn/børn fra dagtilbuddet, som det kan følges med til samlinger, spisning, på legepladsen, til forskellige aktiviteter og hverdagsrutiner. Dermed får barnet mulighed for at spejle sig, samt være en del af fællesskabet. Ud over den daglige forældrekontakt anbefales det at afholde mellem 1-3 forældresamtaler, hvor der er et godt flow mellem informationer og dialogen med forældrene om barnets trivsel og hverdagspraksis i dagtilbuddet. De 3 samtaleskemaer, der medfølger, indeholder forslag til drøftelser til samtalerne. 6

7 Forældresamtale 1 Præsentation af deltagerne: - Barn og forældre - Dagtilbudsleder - Kontaktpædagoger - Integrationskonsulent - Tolk - Flere... Forældrenes situation: Hvis forældrene har lyst, så lad dem gerne fortælle om: - Vejen til Danmark - Familiesituationen - Boligsituationen - Kendskab til dagtilbud - Landefakta - Og så videre... Gennemgang af praksis: - Hverdagssituationer og praksis - Påklædning i dagtilbud - Forslag til morgenmad og madpakker Barnets situation: - Barnets trivsel - Barnets bedste legetøj og interesser - Sover barnet til middag - bruger det sut og bamse? - Barnets helbredsmæssige tilstand, og bruger barnet eventuelt medicin? Handleplan for opstart: - Plan for aflevering og afhentning - Hvem kommer med barnet? - Hvornår møder barnet? - Hvornår kan barnet have flere timer? - Forældrenes involvering i praksis (se plan) Den sproglige indsats i dagtilbud og hjemmet: - Hvordan arbejder dagtilbud med sprogstimulering? - Hvordan kan forældrene støtte op om barnets sprogstimulering? Plan for nyt møde: - Dato for mødet - Hvem kommer? - Evt. hvad skal vi drøfte? 7

8 Forældresamtale 2 Præsentation af deltagerne: - Forældre - Dagtilbudsleder - Kontaktpædagoger - Integrationskonsulent - Tolk - Flere... Forældrenes situation: - Nyt siden sidst - Er der spørgsmål til hverdagen i dagtilbuddet? Barnets situation: - Barnets trivsel - Hvordan har opstarten været? Gennemgang af praksis: Gennemgang Er der spørgsmål af praksis: eller justeringer til: - Hverdagssituationer Hverdagspraksis? og praksis - Påklædning i dagtilbud? - Forslag til morgenmad madpakker? og madpakker Handleplan for opstart: - Status på aflevering og afhentning - Status på forældreinvolvering - Hvad er der brug for nu? Den sproglige indsats i dagtilbud og hjemmet: - Hvordan arbejder dagtilbud med sprogstimulering? - Hvordan kan forældrene støtte op om barnets sprogstimulering? - Udarbejdelse af sproglig handleplan (se plan) Plan for nyt møde: - Skal der aftales nyt møde? - Hvornår og med hvem? 8

9 Forældresamtale 3 Præsentation af deltagerne: - Forældre - Dagtilbudsleder - Kontaktpædagoger - Integrationskonsulent - Tolk - Flere... Forældrenes situation: - Nyt siden sidst Barnets situation: - Barnets trivsel Gennemgang af praksis: - Er der spørgsmål eller justeringer til hverdagen? Den sproglige indsats i dagtilbud og hjemmet: - Hvordan arbejder dagtilbud med sprogstimulering? - Hvordan kan forældrene arbejde med sprogstimulering i hjemmet? - Opfølgning på tidligere handleplan - Nye tiltag i handleplan 9

10 Forældreinvolvering Forældreinvolvering bør ses som en slags brobygning mellem forskellige kulturer, værdier, hverdagsrutiner og praksis. Når dagtilbuddet arbejder med forældreinvolvering giver de forældrene mulighed for at komme i en slags praktik, hvor forældrene ser og er deltagende i forskellige hverdagssituationer og aktiviteter. Ligeledes får dagtilbuddet mulighed for at få større kendskab til forældrenes viden og erfaringer. Praktikken kan bygges op på mange måder, nogen gange kan det være hele dagen, og andre gange kan det være i bestemte situationer. CPP anbefaler, at forældrene inviteres med til forskellige aktiviteter og hverdagssituationer, men det er op til det enkelte dagtilbud at vælge, hvad der bedst giver mening. Til forældresamtalerne gives der ofte mange informationer om hverdagspraksis, men forældrene har ikke nødvendigvis kendskab til, hvad der nøjagtig menes med det. Det kan være en stor tryghed for både barn og forældre, at de sammen får et mere praksisnært forhold til dagtilbuddet og nogle erfaringer at trække på. Det skal også ses som en mulighed for, at barnet sammen med sine forældre kan gøre brug af egne erfaringer. Det pædagogiske personale kan gennem forældrenes større kendskab til barnet, møde det, og tilrettelægge forskellige aktiviteter og hverdagssituationer, så det bedre rammer barnets erfaringsgrundlag hvad har barnet mødt før? Det pædagogiske personale får ligeledes mulighed for at komme med anvisninger til, hvordan forskellige ting foregår i dagtilbuddet. Barnet og forældrene får her en oplevelse af, hvilke forventninger der er til et barns kompetencer, når man går i dagtilbud. Eksempelvis: vente på tur spørge andre børn om leg sidde i rundkreds og så videre. I samarbejde med forældrene kan man vise barnet hvilke forventninger, der kan være i forskellige situationer, således at barnet kan gøre sig erfaringer med, hvordan man kan agere i forskellige sammenhænge. Samlinger, måltider, dagligdagens rutiner, sprogstimulering og almindelige aktiviteter, lege, forskellige traditioner og så videre er nogle af de hverdagssituationer, man med fordel kan invitere til. Forældreinvolvering åbner hermed for at barnet, forældrene og dagtilbuddet. Hver især kan trække på egne erfaringer, men også samtidig skabe nye erfaringer sammen. Det er vigtigt at få en forventningsafstemning med forældrene, så alle er klædt på til, hvad man skal. (se skema) I det efterfølgende skema er der plads til at udvælge forskellige aktiviteter, samt drøfte og notere forventningsafstemningen. 10

11 Planlægningsskema for forældreinvolvering Valg af aktivitet/hverdagsrutine Hvornår på ugen, og hvilket tidspunkt på dagen? Hvor længe skal mor eller far være med? Hvad er forældrenes opgave? Aktivitet 1 Aktivitet 2 Hverdagsrutine 1 Hverdagsrutine 2 Evt. flere 11

12 Hverdagsrutiner og praksis Hverdagen i dagtilbud Garderobe Vinke (farvel til mor og far) Morgenmad Lege Aktiviteter Frokost 12

13 Hverdagsrutiner og praksis Hverdagen i dagtilbud Legeplads Frugt/Bolle Lege Garderobe Vinke (farvel til dagtilbud) 13

14 Hverdagsrutiner og praksis Aktiviteter i dagtilbud Samling Dukker Perler Male Læse Værktøj Bage Legetøjsbiler 14

15 Hverdagsrutiner og praksis Aktiviteter i dagtilbud Skov Bus (ture ud af huset) Synge Spille Svømme Gymnastik 15

16 Påklædning i dagtilbud Tøj i garderoben Dit barn får et rum i garderoben Her skal barnets tøj være Husk at skrive navn i tøjet Hele året: Ekstra tøj i garderoben: par bukser bluser par strømper par underbukser undertrøjer Drikkedunk og rygsæk 16

17 Påklædning i dagtilbud Forår og efterår: Gummistøvler Sko Regntøj Sommer: Termotøj Hue Vanter Sommerhat eller kasket Sandaler Solcreme 17

18 Påklædning i dagtilbud Vinter: Flyverdragt Elefant-hue Vanter Varm trøje eller fleece Vinterstøvler Hjemmesko/Indesko Børn må ikke bruge halstørklæde i børnehaven 18

19 Påklædning i dagtilbud Idrætstøj Svømning Rygsæk Rygsæk Håndklæde Håndklæde Shorts Bluse Badetøj 19

20 Forslag til morgenmad Mælk Havregrød Havregryn Corn Flakes Brød Ost - Syltetøj 20

21 Forslag til madpakker Madpakke Leverpostej Tunfisk Ris Spaghetti Rosiner Fyldte pandekager Skåret pålæg 21

22 Forslag til madpakker Ost Kylling Æg Brød Avocado 22

23 Forslag til frugt og grønt Æble Pære Vindruer Banan Grapefrugt Majs Gulerod Agurk 23

24 Sprogstimulering i dagtilbud og i hjemmet Det sproglige fokus og arbejde bør iværksættes med det samme, så barnet kan begynde at blive aktiv og deltagende i hverdagen. I Vesthimmerlands Kommune arbejder alle dagtilbud med Sprogpakken. Sprogpakken indeholder 3 områder, som er med til at sikre sprogstimuleringen i dagtilbuddet. I dagtilbuddet vil der derfor være stor fokus på: Dialogisk læsning Samtaler i hverdagen Tematisk sprogarbejde For at støtte op om et tosproget barns tilegnelse af sit sprog er det samtidig vigtigt, at man har fokus på forberedelse, handling (aktivitet) og efterbearbejdning. Derud over er det vigtigt, at bruge mange visuelle materialer både omkring hverdagspraksis, rutiner og aktiviteter, da det kan give en bedre forståelse. Det pædagogiske personale vil i samarbejde med forældrene lave en plan for, hvordan forældrene hjemme, kan støtte op om barnets sprogtilegnelse. Det vil sige, at forældrene skal tale deres modersmål med barnet, så barnet hele tiden udvider ordforrådet der. Samtidig skal forældrene hver dag vise interesse for, samt øve ord på dansk sammen med barnet. Derved viser forældrene barnet, at det er vigtigt at øve sig på at lære det danske sprog. Det er vigtigt at informere forældrene om forskellige sprogstimulerende aktiviteter. Dette kan ud over samtaler med børnene også være fortællinger, højtlæsning, at synge, at se børne-tv og film sammen. Samt at få fælles oplevelser sammen både i og uden for hjemmet. Der kan i samarbejde med det pædagogiske personale udvælges fokus ord, som skal øves derhjemme. Der kan i samarbejde med det pædagogiske personale være et øget fokus på små bøger, billeder og spil, som kan bruges i hjemmet kombiner gerne med konkreter fra praksis. Har dagtilbud og forældre brug for at drøfte sprogstimulering til tosprogede børn i dagtilbuddet, kan der altid rettes henvendelse til tale-sprogkonsulenterne i CPP, der tilbyder sparring samt råd og vejledning herom. Der udover kan der søges viden på følgende links:

25 Forslag til planlægningsskema for sporgstimulering Forslag til planlægningsskema for sprogstimulering i dagtilbuddet og hjemmet Er der brug for råd og vejledning til at strukturere form og indhold på arbejdet med sprogstimuleringen, kan dette drøftes med tale-sprogkonsulenten I dagtilbuddet arbejdes der med: Handleplan: Tema: Tovholder: I dagtilbuddet arbejdes der med: Handleplan: Tema: Tovholder: Forældrene arbejder med: Handleplan: Tema: Forældrene arbejder med: Handleplan: Tema: 25

26 Sprogudvikling Sprogstruktur Formelle sprog Ordforråd - Størrelse - Variation Sætningslængde Sætningskompleksitet Ordbøjning Bogstaver og tal... Sprogudvikling Funktionelle sprog Sprogfunktioner Medskabelse af leg Sociale relationer Følelser (udtryk for) Tænkning og refleksion Organisering og planlægning Fantasi og mentalisering Abstrakt tænktning... 26

27 Sprog Jeg hører, og jeg glemmer... Jeg ser, og jeg husker... Jeg gør, og jeg forstår... 27

28 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse, ordforråd og kontekstuafhængigt sprog. Teksten beskæftiger sig dernæst med børnenes særlige ressourcer i forhold til etsprogede børn i form af større sproglig opmærksomhed og større kulturel viden. Teksten giver løbende forslag til sprogpædagogiske tiltag, der understøtter såvel de tosprogedes børns særlige udfordringer som deres ressourcer. Lovgivning og begrebsafklaring Lovgrundlaget vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn i børnehaven findes i Dagtilbudslovens 11. Undervisningsministeriets og hermed den lovgivningsmæssige definition på at være et tosproget barn lyder: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Overordnet er der to former for tosprogethed: Simultan tosprogethed som forekommer, når børn tilegner sig såvel modersmål som andetsprog inden 3-årsalderen, og sekventiel tosprogethed som forekommer, når andetsproget først tilegnes efter 3-årsalderen (Højen 2009). Modersmål: Det/de sprog der tilegnes i hjemmet. Andetsprog: Det sprog der er behov for i hverdagen udover modersmålet/-ene. Andetsproget tilegnes fx i daginstitutionen eller i skolen. Tosprogede børns sprogtilegnelse Tosprogede børns andetsprogstilegnelse følger de samme principper som sprogtilegnelsen generelt. Det betyder bl.a., at andetsprogstilegnelsen også foregår igennem hypotesedannelse og -afprøvning i en meningsfuld kommunikation og interaktion med andre mennesker. Men tosprogede børn har samtidig både særlige udfordringer og særlige ressourcer i deres sprogtilegnelsesproces, fordi de skal tilegne sig flere sprog og kulturer samtidig. Dette vil der være fokus på i det følgende. Andetsprogstilegnelse og modersmålets betydning Det tosprogede barns andetsprogstilegnelse starter med en periode, hvor barnet er lyttende overfor det nye sprogs lyde og brug. Den periode kan være en stille periode, hvor barnet ikke siger meget men koncentrerer sig om det rent lydlige og en begyndende forståelse. 1

29 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk Herefter vil barnet bevæge sig ind i et mellemsprog/intersprog, som er en betegnelse, der ofte bruges for den måde, andetsproget bruges på, særligt i begyndelsen, hvor der trækkes meget på førstesproget både, hvad angår det lydlige, det grammatiske og det leksikale. Dette mellemsprog er foranderligt og udvikler sig gennem hypotesedannelser og afprøvning. Mellemsproget er en fase i andetsprogets udvikling, hvor der er elementer fra modersmålet og fra den typiske førstesprogstilegnelse. I perioden med mellemsprog vil barnet altså trække på viden, det allerede har fra sit modersmål. Denne overførelse af træk fra modersmål til andetsproget, transfer, kan ikke altid genkendes, når man ikke kender modersmålet. Transfer kan dog forklare mange sproglige kreationer og udfordringer, både mht. sproglyde, bøjninger, sætningsdannelse m.m. 1 Og det kan derfor være en god idé at kende til hovedtrækkene i det modersmål, som barnet taler, hvis det er muligt. Ved at iagttage det tosprogede barns mellemsprog kan man følge dets udvikling og stilladsere barnet, der hvor det er rent sprogligt. Sprogpædagogisk vil det være vigtigt at skabe miljøer omkring tosprogede børn, hvor det er trygt, og hvor der er mulighed for dels at lytte til sprog (få input til hypotesedannelse) og for dels at afprøve sine hypoteser samt møde en positiv og anerkendende respons (få be- eller afkræftet sine hypoteser). Dette vil være af betydning for, om barnet tør - og føler sig motiveret til at - lære det nye sprog. Samtidig er det vigtigt, at barnet får brugt sit sprog i for barnet meningsfulde sammenhænge, så sprogstimulering ikke reduceres til pædagogers enetale, ordtræning eller overhøring. Tilegnelsen af to eller flere sprog kan tage længere tid end det tager at tilegnelse sig ét sprog, ligesom der ofte forekommer afvigelser fra etsprogsnormen i udtale og grammatik på både førstesproget og andetsproget (Højen 2009). Set isoleret i dette perspektiv kan det opfattes som en ulempe for dansktilegnelsen at styrke barnets modersmål. Men tilegnelsen af modersmålet støtter også andetsprogstilegnelsen og omvendt idet begge sprog styrker barnets samlede sproglige fundament for begge sprog. Ved at have kendskab til flere sprog får det tosprogede barn således større input til sin hypotesedannelse. Det er desuden afgørende at være bevidst om, at modersmålet har andre funktioner end det at udveksle information rent sprogligt. Beherskelse af modersmålet er nødvendigt for børnene for at kommunikere med forældre, bedsteforældre og øvrig familie om tanker og følelser, ligesom omverdenens anerkendelse af ens modersmål er essentiel for en vellykket 1. På dansk har vi et grundmønster for sætningsopbygning, der hedder: SUBJEKT-VERBALLED-OBJEKT (Han spiller bold). På andre sprog har man andre grundmønstre, fx at sætte verbet efter objektet i sætningen. Dette grundmønster fra modersmålet kan barnet lægge ind over andetsproget, og der er så tale om transfer. 2

30 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk identitetsdannelse, som for de tosprogede børn jo udgør en ekstra udfordring. En sprogpædagogik, der tager udgangspunkt i ovenstående, må derfor bl.a. af hensyn til barnets identitetsdannelse rumme begge/alle barnets sprog og medvirke til, at der skabes en sammenhæng mellem disse sprog og mellem barnets forskellige kulturelle sammenhænge. Denne sammenhæng må skabes såvel internt i institutionen som i samarbejdet mellem institutionen og barnets hjem. Aktiviteter, der kan understøtte denne tankegang, er fx, at det pædagogiske personale lærer sig ord ( Mor, Søster m.fl.), dagligdags vendinger ( Vi ses i morgen, God weekend osv.), evt. rim, remser og sange på barnets modersmål, og at det anvender disse ord og fraser samtidig med de tilsvarende danske udtryk, således at barnet erfarer sammenhængen mellem sprogene. For at stimulere barnets begyndende skriftsprog på såvel modersmålet som på dansk kan man fx evt. med forældrenes hjælp skrive ordkort på alle barnets sprog. For at etablere en sammenhæng i barnets sprog mellem institutionen og hjemmet kan man lave en bog med fotos af barnets liv i institutionen og i hjemmet. Bogen er et godt udgangspunkt for samtale på både modersmålet og dansk i henholdsvis institutionen og hjemmet om barnets liv i de to forskellige kulturer. Bogens fotos kan suppleres med barnets egen skrift (modersmål og dansk) for at styrke den begyndende skriftsprogstilegnelse på begge sprog og indsigten i sammenhængen mellem (skrift-) sprogene. Sprogforståelse Et særligt opmærksomhedspunkt i arbejdet med tosprogede børn er sprogforståelse. Sprogforståelsen skal grundlægges i førskolealderen, og i det sprogpædagogiske arbejde kan man have særligt fokus på to områder: Ordforrådets dybde og bredde og situationsbundet/ situationsuafhængigt sprog. På disse to områder har det tosprogede barn særlige udfordringer, da det typisk har et mindre ordforråd på dansk end børn med dansk som modersmål og et senere udviklet kontekstuafhængigt sprog. Sprogforståelsen har stor betydning for børns senere læsetilegnelse. Udfordringerne opstår typisk ikke i børnenes første skoleår, hvor de lærer læseteknikken (at afkode tekst), men på mellemtrinnet (3.-5. kl.) eller senere, når børnenes viden skal hentes ud af tekster, hvilket dels kræver et stort ordforråd dels evne til at skabe sammenhænge. Ordforrådets dybde og bredde Arbejdet med tosprogede børns ordforråd handler om at sikre, at det tosprogede barn får mange ord i sit danske ordforråd, men vel at mærke ord som det også forstår betydningen af. Det handler altså ikke bare om at kunne sige ordet, men også om at vide hvad ordet dækker over, fx en genstand eller en følelse. Ord er bundet til erfaringer og viden om det, som sproget refererer til. For at få en dybde i sin forståelse af ord kan man arbejde med de betydningssammenhænge, som ordene er en del af. Ord kan være polysemantiske (have flere betydninger, fx slange), synonymer (det samme indhold kan udtrykkes med forskellige ord, fx sokker/ strømper) og antonymer (ord kan have modsat betydning fx pige/dreng) og de kan indgå i semantiske træer (bestående af systemer af over- og underbegreber, fx: dyr pattedyr hund labrador ) og i forskellige kollokationer (ord der hyppigt optræder sammen: fx en hård negl ). Ordforrådet kan være både aktivt og passivt. Der findes fx ord, man forstår receptivt, og ord man kan udtrykke produktivt. Det receptive ordforråd er generelt langt større end det produktive, og pædagogen skal støtte børnene i, i højere grad, at gøre deres receptive sprog produktivt, så børnene kan anvende de nødvendige og relevante ord frit i kommunikative sammenhænge. 3

31 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk Der er især 5 faktorer, der er vigtige for, at ord lagres i vores langtidshukommelse og derved ligger klar til at blive brugt i kommunikationen: 1. Hyppighed Jo flere gange vi møder et ord, jo bedre huskes det. Her bliver historier et vigtigt redskab. Gennem fortælling, højtlæsning og dialogisk læsning møder barnet de samme ord mange gange og i forskellige sammenhænge. Andre vigtige steder hvor der kan fokuseres på gentagelse af ord er fx i det tematiske sprogarbejde omkring nogle faste nøgleord og i forbindelse med spil. 2. Dybden i den kognitive bearbejdning For at komme i dybden med et ord er det vigtigt at arbejde med ordets betydning og ikke bare dets udtale. Her kan man arbejde med forskellige kreative, problemløsende opgaver eller quizzer med afsæt i ordenes betydningssammenhænge. Børnene skal gerne arbejde parvis eller i grupper for at understøtte det produktive sprog Muligheden for at arbejde med netværk af associationer Ved at arbejde med associationer 3 skabes der i barnets hukommelse et netværk af betydninger koblet til et enkelt ord. Opgaver af problemløsende karakter vil igen være relevante, fx opgaver om under- og overbegreber, sammensatte ord, antonymer, opgaver hvor man finder sammenhænge osv. - selvfølgelig på en sjov og legende måde, som tager afsæt i, hvad der interesserer børnene her og nu. 4. Variation i præsentationsformer Her kan man inddrage variationer på forskellige niveauer både i præsentationen af ordet (ordet kan præsenteres vha. en konkret genstand, vha. et billede, vha. både mundtligt og skriftligt sprog, vha. forskellige redskaber, vha. lege, spil, sange, historier osv.) og i arbejdet i forskellige gruppekonstellationer (lille gruppe, stor gruppe, alene med en voksen osv.). 5. Iøjnefaldende træk ved ordet Hvis der er særlige træk ved ordet, fx ordets lyd, ordets udseende eller andet, kan det fremhæves. Måske kan ordet kobles til en særlig genstand eller begivenhed, som gør det lettere at huske. På dette metasprogsniveau kan der også tales om forskellen på ordet på børnenes modersmål og på andetsproget. Situationsbundet/situationsuafhængigt sprog Det lille barns sprog vil næsten altid tage afsæt i den kontekst eller situation, som barnet er i. Sproget kan her defineres i situationen eller ved hjælp af situationen, fx ved at man bruger gestik, mimik osv. som en del af sproget. Det større barn skal også kunne bruge sproget situationsuafhængigt, dvs. at ord fx defineres ved hjælp af andre ord 4 og uden nonverbale elementer til at støtte kommunikationen. Her kræves det, at barnet kan basere hele sin forståelse på sproget alene. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvor mange ord barnet egentlig forstår, og hvor meget barnet læser ud af konteksten (daglige kendte rutiner, kropssprog, de andre børns handlinger osv.). 2. For idéer til problemløsende opgaver/quizzer se fx Løntoft Her viser bl.a. en norsk undersøgelse, at etsprogede 7-8-årige elever har langt flere associationer til fx begrebet VAND (bade, fiske, sejle, saltvand) end tosprogede, her pakistanske, elever (drikke) (Espenakk 2010). 4. Fx gennem de tidligere nævnte synonymer, antonymer og overbegreber. 4

32 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk Opsummerende kan man om sprogpædagogikken i forbindelse med sprogforståelse derfor sige, at Sprogpædagogikken omkring de tosprogede børns ordforrådstilegnelse må handle om at udvikle børnenes situationsbundne sprog ved, at de oplever og erfarer gennem sansning og handling i varierede sammenhænge. Dette kunne meget vel tænkes som tematisk sprogarbejde, hvor der arbejdes med forskellige semantiske felter gennem mange forskellige vinkler og sanser. Sprogpædagogikken må derudover handle om at udvikle det situationsuafhængige sprog ved at tale om ord, ved at kategorisere ord ved hjælp af andre ord, ved at skabe associationer til ord, så der opstår betydningsnetværk i barnets hukommelse. Dette kan foregå i forbindelse med samtaler og dialogisk læsning, ved at lave quizzer, sjove opgaver m.m. Herudover kan der fokuseres på det situationsuafhængige sprog gennem forforståelse og efterbehandling af en aktivitet ved at tale med barnet om aktiviteten, før den foregår, og efter den er foregået. Tosprogede børns sproglige og kulturelle ressourcer Udover de netop beskrevne sproglige udfordringer har de tosprogede børn også ressourcer, som de etsprogede børn ikke er i besiddelse af. Tosprogede børn har bl.a. typisk en større metasproglig bevidsthed, hvilket betyder, at de i højere grad end etsprogede børn er opmærksomme på, at der eksisterer forskellige sprog, og de er i stand til at sammenligne disse sprog, så de får øje på indbyrdes ligheder og forskelle fx i forhold til læseretning. Tosprogede børn har også større sproglig opmærksomhed, så de kan være bedre til at høre lyde i ord end jævnaldrende etsprogede børn. Samlet set har tosprogede børn desuden generelt et større ordforråd, idet summen af deres ordforråd på henholdsvis modersmålet og på dansk er også generelt større end de etsprogede børns danske ordforråd. Endelig har tosprogede børn også generelt større kulturel viden, da de selv lever i mindst to forskellige kulturer. Det kan være kendskab til vittigheder, historier, fejring af højtider mv. i begge barnets kulturer. 5 En sprogpædagogik, der tager højde for de tosprogede børns ressourcer, skal rumme aktiviteter, hvor man taler om forskelle sprogene imellem fx i samtaler i hverdagen (sammenligner ord) og arbejder med begyndende skriftsprog (taler om hvilke lyde der er i barnets navn eller i andre ord, der betyder noget for barnet). Hvad angår det tosprogede barns større samlede ordforråd og større viden om forskellige kulturer, kan det anbefales at trække på denne viden i hverdagen, når man fx taler om, hvordan man siger noget bestemt på dansk og på modersmålet ( Hvordan siger man Bedstemor på dari? ) og om kendskabet til forskellige kulturelle traditioner ( Hvordan fejrer du din fødselsdag? ) (Henry 2001).

33 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk Forældresamarbejde I samarbejdet med forældre til tosprogede børn, drejer det sig både om at støtte forældrene i deres stimulering af barnets sprog derhjemme og om de udfordringer og problemer, der kan opstå, når man skal kommunikere med mennesker med anden kulturel baggrund end én selv. På baggrund af viden om modersmålets betydning er det vigtigt at opfordre forældrene til at tale deres modersmål med barnet, da det vil styrke barnets modersmålstilegnelse og hermed sprogtilegnelsen generelt inklusiv det danske sprog. Det er også vigtigt at gøre forældrene opmærksom på sprogstimulerende aktiviteter, som de kan udføre med børnene derhjemme. Udover samtaler om ting der optager barnet kan det f.eks. være fortælling, højtlæsning, at synge, at se børne-tv og film sammen og at få fælles oplevelser i og udenfor hjemmet. Interkulturel kommunikation i forældresamarbejdet Man kommunikerer forskelligt i forskellige kulturer. Det betyder, at man kommunikerer forskelligt på dansk afhængigt af, om man har dansk kulturel baggrund eller ikke. Så selvom forældresamarbejdet foregår på dansk, kan der stadig være kommunikative udfordringer i samarbejdet pga. kommunikationsparternes forskellige kulturelle baggrund. Af kommunikationsforskelle, der kan tilskrives forskellig kulturel baggrund, kan f.eks. nævnes forskel i kropssproget: Skal man have øjenkontakt eller ej? Hvor tæt skal man stå på hinanden? Af andre forskelle kan nævnes indholdet i forskellige udsagn: Betyder et ja : Ja, vi er enige, og vi har en aftale, eller Ja, jeg har hørt dig men jeg er ikke enig, og vi har derfor ikke en aftale, eller er et ja blot et udtryk for høflighed. For at kunne tage højde for disse udfordringer er det vigtigt at have viden om, at der dels er disse kommunikationsforskelle men også viden om, hvad forskellene kan bestå i, og hvilken betydning de kan have for samarbejdet med forældrene. Er man i tvivl om, om man har forstået hinanden korrekt, kan det være nødvendigt at spørge forældrene direkte. 6

34 Tosprogede børn i dagtilbud - Sprogpakken.dk Kulturbegreber Vi har traditionelt opfattet et folks kultur som en ret afgrænset størrelse med faste normer, værdier og ritualer knyttet til. Dvs. at danskere var på én måde, tyskere på en anden, tyrkere på en tredje osv. Og denne kultur kunne forventes at overføres fra generation til generation og kunne ses som en kollektiv størrelse. Når man skulle arbejde som pædagog med børn fra en bestemt kultur, kunne man således sætte sig ind i kulturen og forstå barnet ud fra den. Men spørgsmålet er, om denne kulturforståelse stadig er gældende, med alle de kulturelle påvirkninger alle mennesker udsættes for i den globale verden. Et andet bud kunne være, at kultur er mere knyttet til individet, forstået på den måde, at den enkelte i højere grad repræsenterer en kulturel identitet, der efterhånden bliver defineret af det enkelte menneske, end en national kultur. Det tosprogede barn møder i sin hverdag et sammensurium af forskellige kulturelle indtryk fra hjemmet, institutionen, medierne, vennerne osv. og skaber herudfra sin egen kulturelle identitet på baggrund af hele sit erfaringsgrundlag. Pædagogen skal ud fra dette kulturbegreb ikke forholde sig til kultur som en stor sammenhængende størrelse, men forholde sig til de enkelte individer han/hun møder i sit arbejde. Afrunding Artiklen her beskriver generelle forhold omkring tosprogedes børns sproglige og kulturelle udfordringer og ressourcer. I mødet med det tosprogede barn og dets familie er det dog afgørende altid at tage højde for individuelle træk såvel sprogligt som kulturelt, idet kultur i vore dage i højere grad end før er knyttet til enkeltindivider frem for til nationale eller religiøse, kollektive størrelser. 7

35 Gode strategier, vejledninger og informationer Åbningstider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Åbner klokken Lukker klokken Fredag Åbner klokken Lukker klokken Morgenmad Dit barn kan få morgenmad i børnehaven Fra klokken Til klokken 29

36

37 Gå ikke glip af dit barns hverdag... Vi vil gerne have, at du skal vide, hvad vi laver af aktiviteter. Derfor bruger vi et intranet, som har en forældreadgang til dig. Vores opslagstavle på internettet Vores intranet fungerer som en opslagstavle på internettet. Med intranettet kan du let og hurtigt få adgang til billeder, collager og informationer lige når det passer dig. Se billederne sammen med dit barn derhjemme Billeder af hverdagen opfordrer børn til at fortælle, hvad de har oplevet. Du og dit barn kan kigge på billeder med intranettet. Det motiverer dit barn til at tale om, hvad han eller hun har lavet, mens det er friskt i erindringen. Når du krydser dit barn af i institutionen Der er i institutionen hængt en ipad op, hvor du skal krydse dit barn af. Hvorvidt det enkelte barn er i institutionen eller ej er vigtig information. Derfor er det kun voksne, som har lov til at bruge denne ipad. Vi håber, at du vil hjælpe os med at opretholde denne regel. Således får du adgang til intranettet Vores intranet er lukket for offentlig adgang, og sikkerheden er vigtig for os. Har du allerede en konto hos INFOBA, så log ind og tilføj barn nr. 2. For at oprette en brugerkonto og få adgang til intranet, gør du sådan her: 1. Gå ind på 2. Hold musen henover Forældre og vælg Anmod om adgang. 3. Vælg Første barn. 4. Udfyld felterne. Herefter får du tilsendt en mail. 5. Print mailen ud, underskriv den og aflever på dit barns stue 6. Du modtager en mail, når vi har godkendt dig. 7. Log ind på Vi håber, at du vil være lige så glad for vores intranet, som vi er. De bedste hilsener INSTITUTIONSNAVN INFOBA ApS Vandtårnsvej 102, 1 sal Dk-2860 Søborg T: CVR:

38 Overordnede mål for 0-6 årige i Vesthimmerlands Kommune

39 Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Barnet som udstråler glæde og tryghed, barnet som er tillidsfuldt, barnet som har lyst til at lege, lære og virke sammen med andre, er et barn med et godt fundament Børnesyn Vi anser alle børn for at være unikke og værdifulde i sig selv. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, ressourcer og kompetencer. Udvikling og læring foregår med barnet som aktiv deltager i et socialt samspil med andre børn og voksne. Indsatsområder Med afsæt i Vesthimmerlands Kommunes sammenhængende børnepolitik, serviceloven, folkeskoleloven (lbo) og dagtilbudsloven har vi valgt at arbejde med følgende indsatsområder: Samarbejdet med forældrene Udvikling af kompetencer Gode overgange Rummelighed/forebyggende indsats 2 Sundhed/trivsel Målene er fælles for såvel den almene, som den særlige indsats. Samarbejdet med forældrene Dagtilbuddet fastholder og udvikler et gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene med henblik på at sikre barnets udvikling, trivsel og læring. Det betyder, at dagtilbuddet fortsat arbejder med at styrke dialogen med forældrene dagtilbuddet skaber synlighed og dokumentation af pædagogiske mål og metoder dagtilbuddet arbejder professionelt med at rådgive og vejlede forældrene. Udvikling af kompetencer Dagtilbuddet udvikler gennem leg og læring barnets kompetencer, således at der skabes helhed, sammenhæng og mening i barnets hverdag. Det betyder, at dagtilbuddet tilgodeser det enkelte barns behov, interesser og potentialer

40 barnet lærer gennem aktiv deltagelse i sociale sammenhænge i et positivt og meningsfuldt samspil med andre dagtilbuddet udarbejder læreplaner til støtte af barnets læring og udvikling dagtilbuddet medvirker til og understøtter barnets dannelse og demokratiforståelse. Gode overgange Dagtilbuddet medvirker i samarbejde med forældre til at skabe gode og trygge overgange, således at barnet oplever helhed og kontinuitet mellem tilbuddene. Det betyder at Dagtilbuddene gennem forventningsafklaring bevarer en fælles faglig forståelse med respekt for forskellighed Læreplanen er det dialogværktøj, der fremmer helhed og sammenhæng og skaber fælles læringsforståelse Når barnet har særlige behov, kræves der intensiveret, tværfagligt samarbejde og koordinering. Rummelighed forskellighed, mangfoldighed, forståelse og respekt for barnet. Det betyder at dagtilbuddet tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle situation dagtilbuddet beskriver gennem virksomhedsplaner/læreplaner pædagogiske initiativer, der fremmer barnets udviklingsmuligheder indsatsen for barnet udøves via et tværfagligt samarbejde. Sundhed/trivsel Dagtilbuddet fremmer barnets udvikling af sund livsstil med fokus på fysisk, psykisk og social velvære. Det betyder at dagtilbuddet via udarbejdelse af børnemiljøvurdering sikrer et børnemiljø, der fremmer udvikling, trivsel og læring for barnet fremmer med afsæt i den overordnede kostpolitik barnets forståelse for betydningen af sunde kostvaner skaber mulighed for, at fysiske aktiviteter indgår som en naturlig del af barnets hverdag og udnytter naturens muligheder. Dagtilbuddet skaber med udgangspunkt i fælles værdier rum for 3

41 Vesthimmerlands Kommune Vestre Boulevard Aars Telefon post@vesthimmerland.dk

42 Ansøgning om optagelse i dagtilbud Når I skal skrive jeres barn op til plads i et dagtilbud, skal det ske via Digital Pladsanvisning. Link til Digital Pladsanvisning kan findes på forsiden af Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside: Ansøgning om friplads Når jeres barn er indmeldt i et dagtilbud, har I mulighed for at søge om fripladstilskud i Digital Pladsanvisning. Læs mere på kommunens hjemmeside: Har I ikke mulighed for at søge digitalt eller har I brug for hjælp kan der rettes henvendelse til Pladsanvisningen i Borgerservice. Kontaktinformation: Tlf Mail: pladsanvisningen@vesthimmerland.dk (ikke en sikker mail).

43 Procedure og forholdsregler ved for sent afhentede børn i dagtilbud og SFO

44 For sent afhentede børn Langt de fleste børn i dagtilbud og SFO bliver hentet inden lukketid. Når det sker, at et barn ikke bliver hentet inden lukketid, er det et særsyn, og problemet løses som udgangspunkt i de enkelte dagtilbud og SFOer. Det er ikke en rar situation for et barn at vente som den, der ikke bliver hentet til tiden, selv om vi selvfølgelig er klar over, at det ikke sker med vilje. Personalets arbejdstid Det er også et problem for personalet, der kan have aftaler efter arbejdstid, og naturligvis gerne vil have fri til den aftalte tid. Når dagtilbud og SFO lukker, skal personalet kunne forlade stedet. Hver gang et enkelt barn hentes efter lukketid, skal der betales løn og overarbejdsbetaling. Personalets planlagte arbejdstid ophører ved dagtilbuddets og SFOens lukketid. Det betyder, at man som forældre skal være klar til at forlade dagtilbud eller SFO med sit barn til lukketid. 2

45 Procedure vedvørende for sent afhentede børn Medarbejdere i daginstitutioner, landsbyordninger og skolefritidsordninger må ikke tage et barn med hjem privat Ingen børn må efterlades uden opsyn Efter institutionens lukketid kontaktes forældrene Såfremt det ikke lykkes at opnå kontakt, venter man ½ time. Imens forsøges der flere gange at opnå kontakt til forældrene/ øvrige kontaktpersoner, der er anført i barnets stamkort Efter ½ time kontaktes institutionens leder eller souschef Ledelsen tager kontakt til politiet på 114 Politiet tager kontakt til den sociale vagt. 3

46 Vesthimmerlands Kommune Vestre Boulevard Aars Telefon post@vesthimmerland.dk

47 Udlevering af medicin til børn i dagpleje, daginstitution og skole

48 Udlevering af medicin til børn i dagpleje og daginstitutioner Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution, og at et barn med en smitsom sygdom først må modtages, når det ikke længere smitter. Barnet er rask, når det på sædvanlig måde kan klare at opholde sig i institutionen. Det vil sige, at barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning. Hvis et barn er sygt i institutionen, skal forældrene altid underrettes med henblik på at hente barnet. Særligt i begyndelsen af et sygdomstilfælde er det vigtigt at holde øje med barnets tilstand for at kunne bemærke forandringer. Selv et tilsyneladende fredeligt sygdomstilfælde kan i nogle tilfælde hurtigt udvikle sig i alvorlig retning. Giv ikke medicin, der ikke er ordineret af lægen Personalet er ikke uddannet til at observere og behandle syge børn. Derfor bør medicingivning i institutionstiden begrænses mest muligt. Når barnet efter akut, smitsom sygdom igen kommer i institutionen, bør eventuel fortsat medicin gives på tidspunkter uden for institutionstiden. Det er vigtigt, at personalet siger fra, hvis den enkelte føler sig usikker på håndteringen af medicin. Indgå i en dialog med forældrene om, hvordan problemet kan løses på en rimelig måde. Måske kan forældrene snakke med lægen om, at tiderne for medicingivningen kan rykkes lidt, så det gives af forældrene før og efter tiden i institutionen. Ved kroniske sygdomme er der undertiden behov for at give medicin i løbet af dagen. Såfremt institutionspersonalet har påtaget sig at give et barn den ordinerede medicin, skal der foreligge en instruks for medicingivningen. Hvis lægen har ordineret medicin, er det vigtigt at give medicinen som foreskrevet. Både dosis og tidspunkter for medicingivningen skal overholdes. I de fleste tilvælde vil der være tilstrækkelig instruktion om medicingivningen ved påskriften på medicinbeholderen. Beholderen skal have let læselig påskrift med oplysning om barnets navn, medicinens art og med den ordinerede dosis. 2

49 I de tilfælde, hvor en mere grundig skriftlig instruktion om medicingivningen er nødvendig, kan institutionens ledelse anmode forældrene om en skriftlig instruktion fra lægen. Medicinen opbevares utilgængeligt for børn. Der bør udarbejdes et skema for det syge barn, hvor medarbejderen kan afkrydse, når medicinen gives. Sundhedsstyrelsen: Smitsomme sygdomme hos BØRN. Vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre. Udlevering af medicin til elever i skoler Medicingivning i skole- og SFO-tiden bør som hovedregel begrænses mest muligt. Når barnet kommer i skole igen efter akut, smitsom sygdom, bør eventuel fortsat medicin gives hjemme uden for skoleog SFO-tiden. Medicingivning i skole og SFO-tiden bør overvejes ved børn i behandling for aktutte sygdomme, der ikke smitter andre. Hvis børnene kan følge med i de daglige aktiviteter uden at kræve særlig omsorg eller pleje, kan der gives medicin en enkelt gang dagligt i skole eller SFO børn, der har en kendt tendens til f.eks. feberkramper, epileptiske anfald eller kraftige allergiske reaktioner, kan have brug for akut medicinering, der kan være livreddende. Samtidig tilkaldes læge eller ambulance. Det er vigtigt, at medicineringen er nøje planlagt sammen med forældrene. Medicineringen beskrives i en instruks på baggrund af anvisninger fra lægen. ved kroniske sygdomme som bl.a. sukkersyge, svær epilepsi og visse stofskiftesygdomme, er der undertiden behov for at give medicin i løbet af dagen, ud over medicineringen morgen og aften. Det er en forudsætning for medicineringen, at der foreligger en instruks for medicingivningen, og at børnene er i stand til at samarbejde, så indtagelsen kan foregå i en fredelig atmosfære. Smertestillende medicin Den enkelte skole laver egen procedure for udlevering af smertestillende medicin. 3

50 Vesthimmerlands Kommune Vestre Boulevard Aars Telefon post@vesthimmerland.dk

51 Gode links

52 Dagtilbuddets egne sider 32

53 Dagtilbuddets egne sider 33

54 Vesthimmerlands Kommune CPP, Pædagogisk konsulent Lissi Høgh Vestre Boulevard Aars Telefon post@vesthimmerland.dk