De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

Transkript

1 De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO:

2 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme på kontorområdet til en værdi af mere end 12 mia. kr. (1,6 mia. EUR) 2 mio. m 2 statsejendomme på universitetsområdet til en værdi af mere end 25 mia. kr. (3,37 mia. EUR) 1,3 mio. m 2 privatejede kontorlejemål Omsætning på ca. 4 mia. kr. (540 mio. EUR) Igangværende projekter med et anlægsbudget på - ca. 9 mia. kr. (1,2 mia. EUR) på universitetsområdet - ca. 1,5 mia. kr. (202 mio. EUR) på kontorområdet 240 medarbejdere

3 Hvad vi har haft gang i

4 Udvikling 2007 > 2010 Implementering af DDB: Web-baseret dokumentudveksling Web-baseret digitalt udbud Specs for digital aflevering af driftsinformationer BIM krav Digitalisering / standardisering af bygningssyn (syn, budgettering, opfølgning) Digitalisering / standardisering af teknisk vedligehold (udbud, planlægning, opfølgning)

5 Udvikling 2007 > 2011 Timebaseret fjernaflæsning af energiforbrug på alle kontorejendomme m2 Datahøst og rapportering Konsolidering af IT-systemer 2007: 61 systemer 2010: 32 systemer 2013: 5 kerne systemer, 5-10 satellitter

6 Udvikling 2007 > 2011 Energioptimering

7 Udvikling 2007 > 2011 Arealforvaltning 75 ejendomme rentegnet i 2011

8 Udvikling 2011 > 2013 Oprydning i alle missionskritiske data og -definitioner

9 (lidt af) Hvad vi har lært undervejs

10 Vision Byggesag: informationsflow

11 Udfordring: Data skal hænge sammen med slutbrugeren s IT-systemer? ERP ESDH FM KS Analyser

12 Information level Bygningsejeren s data Mission-kritisk informationsniveau (organisationstilpasset) Portfolio

13 Information level Nyt projekt Nybyggeri / ombygning Portfolio

14 Information level Projekt data fx BIM model Portfolio

15 Information level Udfordring Problemet med for meget information Spild? Portfolio

16 Vigtigt: Data skal hænge sammen med slutbrugeren s forretningskritiske arbejdsprocesser og IT-systemer Specifikke krav FM aktiviteter KS Kalkulation / udbud Materiale egenskaber Planlægning Tidlige omkostningsestimater Energisimulering Arealforvaltning

17 Information level Vigtigt: Data skal implementeres bredt og succesivt Sammen med ændringer i processer, organisation, kontrakter, manualer, osv. FM- aktiviteter KS Kalculation / udbud Materialeegenskaber Planlægning Omkostningsestimater Energisimulering/forbrug Space management Portfolio

18 Fremadrettet

19 DATO:

20 Arealforvaltning: IDM for arealer CAD-specifikationer BIM-checker CAD-checker Standarder for rumnavngivning (funktion) DATO:

21 Energi: IDM for energisimulering Opfølgning Feedback loop DATO:

22 Slutteligt: Standardisering går forud for softwareudvikling (vi kan gøre det i lille skala, men ikke i stor) Der bør komme et marked for software, der understøtter specifikke transaktioner/situationer og giver hurtig værdi Det er vigtigt at differentiere mellem as-built og driftsdata Selv om man er BIM-superbruger, er der behov for at tænke på tværs af faggrænser og værktøjer

23 Klima- Energi- og Bygningsministeriet - KEB Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll 23. april 2012 Bygherrens krav til brug af informations- og kommunikationsteknologi, IKT Danske universitet i Beijing - LTA

24 BIM bliver hverdag i BYGST Praktisk implementering af IKT i BYGST byggeprojekter/konkurrencer Universitetscampus Ballerup - Rubow

25 Ejendomsvirksomhed: Medarbejdere: 240 medarbejdere Kontorområde: ca. 1 mio m² Universiteter: ca. 2 mio m² Kontorområde, privat ca. 1,3 mio m² Igangværende projekter med et anlægsbudget: Universiteter: Kontorområde: ca. 9 mia.kr. ca. 1,5 mia.kr SDU - Alison

26 Byggeri: Vi er 25 projektledere der varetager om -, til - og nybyggeri. Nøgletal Universiteter Areal Årlig byggeaktivitet Antal byggesager pt. Ca. 2,1 mio. m2 Ca. 0,5-1 mia. kr. Ca. 85 sager IT universitetet -HLA

27 Finanslov 2010, Laboratoriemidler 6 mia kr. Fra skal Universiteternes laboratorier renoveres og fornyes for 6 mia kr. Ca. halvdelen vil gå til renoveringer og halvdelen vil gå til nybyggeri. Panum laboratorier

28 Bek Bekendtgørelsen om krav til anvendelse af Informations- og KommunikationsTeknologi i statslig byggeri. Hvilke sager: Byggeopgaver der udbydes efter Statslige ny- om- og tilbygningssager Byggeri der finansieres >50% af staten Projekter over 5 mio. kr. CPSC. LTarkitekter

29 Bekendtgørelsen - om krav til anvendelse af Informations og kommunikationsteknologi i byggeri Hvad betyder det? - projektweb - digitale bygningsmodeller-3d - digitalt udbud - digital aflevering - DBK KU LIFE, Tåstrup

30 Hvorfor vil vi det? Ved at digitalisere byggeriet opnår vi effektivisering, færre fejl og mangler og dermed økonomisk gevinst. Nørre Campus - COBE

31 Hvordan implementerer vi IKT i vores byggeprojekter? IKT ydelsesspecifikation Projektweb (A3-print) 3D (simulering konsistens visualisering dataudtræk- DBK) Udbud (Mængder DBK, 3D) Aflevering (D&V IFC) med tekniske bilag: KU Biovidenskabelige fakultet IKT teknisk kommunikationsspecifikation IKT teknisk CAD specifikation IKT teknisk udbudssspecifikation IKT teknisk afleveringsspecifikation

32 Har BYGST implementeret IKT i byggeprojekter? Ja, fordi BYGST IKT-ydelsesspecifikation er en del af kontrakten i byggeprojekter. - 3D bygningsmodeller - kommunikation - beslutning - konsistens Delvist, fordi de digitale arbejdsmetoder stadig er nyt for både os, rådgivere og institutionerne. - Kompetencer - Roller - Procesændring SDU - Alsion

33 Strategi Implementering af kravene i alle byggeprojekter: IKT ydelsesbeskrivelser tillæg til rådgiverkontrakter (juni 2011) / Tæt på Bips standard. Strategi ændret fra: Fokus på implementering og opfyldelse af lovkrav - kontrakt - for små og store byggerier Til: Anvendelse af muligheder der skaber værdi for BYGST Ordrupgaard

34 Bygningsstyrelsen det er nemt Informationsdeling via Projektweb: Det bruges i forvejen blandt rådgiverne Der er veludviklede systemer og programmer Umiddelbar forenkling/forbedring og arkivering er forenklet Udbud, tilbud og licitation Systematikken er den kendte, men elektronisk Der er veludviklede systemer og programmer De fleste oplever en umiddelbar forenkling/forbedring Der er større sikkerhed Entreprenørens anvendelse af bygningsmodel visuelt Ordrupgaard

35 Bygningsstyrelsen udvikling er på vej: Anv. af 3D objektbaserede bygningsmodeller Konkurrencer, hvordan og hvorfor Under projektering er der indlysende fordele, visualisering og kontrol, - mængdeudtræk er en fordel og en udfordring for alle.. Visualiseringer/Energisimulering Bekendtgørelsen nævner desuden, at bygherren i relevant omfang skal sikre, at Dansk Bygge Klassifikation (DBK) anvendes i byggesagen Aflevering og drift Kravsspecifikation fra BYGST sigter på en fornuftig detaljeringsgrad, fordi: Universiteterne efterspørger forskelligt indhold, dvs. en fælles standard er kompliceret DBK har manglet standarder for universiteter og undervisning IFC udveksling A3 Proces forskydelse Nye arbejdsmetoder Niels Bohr Science Park

36 Konkurrencer - skarpere brug af 3D Niels Bohr Science Park Panum Copenhagen Plant Science Center Ballerup Universitetscampus 2011

37 SDU Kolding 3D i konkurrence Tekst fra konkurrenceprogram 2008: Digital bygningsmodel: Det skal afleveres en digital bygningsmodel, jf. bekendtgørelse Modellen skal minimum være på informationsniveau 2 jf. Bips 3D arbejdsmetode 2006.

38 Panum og Niels Bohr projektkonkurrencer 2010: Udvikling: Helt ny tekst, ingen bips eller DDB henvisninger. 3d pdf format med vejledning. Digital bygningsmodel: Der skal afleveres to udgaver af en digital bygningsmodel. Den ene model skal være i IFC format og den anden model skal være i 3D PDF format. IFC: arealberegning, energiberegning, rum og flow. PDF: Vurdering af bygningens proportioner og materialevalg, sammenhæng med den omgivende by og park..

39 Panum projektkonkurrence 2010: IFC og 3d-pdf Udbygning af Panum - CFM

40 Copenhagen Plant Science Center 2011 Digital bygningsmodel: Udvikling: Ikke længere krav om 3D pdf fil. Endnu mere præcis tekst. IFC check program. Tekstuddrag: Modellen skal afleveres i originalformat og IFC. Modellen vil blive anvendt til arealberegninger og 3D visualisering af projektet. Arealudtræk fra IFC fil skal svare til arealangivelserne i projektet. BIM model indeholder overordnede objekter i lav detaljeringsgrad (vægge, døre, vinduer, tag, fundament, dæk) - LTArkitekter Objekter der karakteriserer bygningens ydre medtages i BIM modellen.

41 Ballerup Universitetscampus Digital bygningsmodel: Udvikling: Introduktionsdag for konkurrencedeltagere med vejledning og hands-on. Dymamisk IFC check via Internet. Præcisering af data i IDM Næste konkurrence: Nyt Statens Naturhistoriske Museum, udskrives november 2011: Samme koncept som Ballerup Universitetscampus, men Udvikling: Digital prækvalifikation ved udvælgelse af rådgivere - Rubow

42 Ballerup Universitetscampus Digital bygningsmodel: Modellen skal afleveres i originalformat og IFC. Mængdeudtræk fra modellen vil blive anvendt til areal-, energiog økonomiberegninger. For mængdeudtræk til energiberegning skal der sættes egenskab på klimaskærmobjekter. Henvisning til BIM-checker. BIM model indeholder overordnede objekter i lav detaljeringsgrad (vægge, døre, vinduer, tag, fundament, dæk) Objekter der karakteriserer bygningens ydre medtages i BIM modellen af hensyn til 3D visualiseringer som IFC modellen vil blive anvendt til. - Rubow Intro-dag m. vejledning og hands-on.

43 Analyse af digitale afleveringer, konkurrencer

44 BIM i BYGST fremadrettet -Tak for i dag. Panum ny laboratorier