ADFÆRDSANALYSE FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION ADFÆRDSANALYSE AF /KL.7 DELRAPPORT NR. 3

Transkript

1 FRA GARAGE TIL GENBRUGSSTATION ADFÆRDSANALYSE AF /KL.7 DELRAPPORT NR. 3

2 INDHOLD INDHOLD Indledning Fremgangsmåde...4 Resultater Demografi Indsigter fra pladsen. 9 Indsigter fra transportmidlet. 24 Indsigter fra hjemmebesøg Samlede indsigter fra adfærdsanalysen. 30 Identificerede problemstillinger...31 De 4 udsmidertyper

3 INDLEDNING INDLEDNING Som led i at nedbringe mængden af genanvendelige materialer i Småt-brændbart-containeren på Gentofte genbrugsstation, har /KL.7 udarbejdet en analyse af brugernes adfærd på pladsen. For at få indsigt i adfærden omkring udsmid af småt brændbart, har fokus været på tre områder: hjemmet er undersøgt via 8 hjemmebesøg og interviews hos borgere i Gentofte Kommune. Denne rapport beskriver fremgangsmåde og resultater af analysen. Rigtig god læsning. /KL.7 På pladsen: Hvad gør brugerne på pladsen? Hvad ved brugerne om Småt-brændbart? Omkring transportmidlet: Hvad er tankerne bag, hvordan transportmidlet er pakket? I hjemmet: Hvilke systemer har brugerne derhjemme? Hvilke fraktioner sorterer brugerne i hjemmefra? Adfærden omkring transportmidlet og på pladsen er afdækket via en kombination af et stort antal miniinterviews med brugere på genbrugsstationen og observationer af brugernes adfærd. Derudover blev 9 pladsmedarbejdere også interviewet. Adfærden i 3

4 FREMGANGSMÅDE FREMGANGSMÅDE PÅ PLADSEN Adfærden på pladsen blev undersøgt på tre forskellige niveauer: pladsen. Observationerne blev foretaget fra huset i midten af pladsen, så brugerne, der smed ud i Småtbrændbart, ikke blev påvirket af, at de blev observeret. Interviewene med pladsmedarbejderne foregik i medarbejdernes frokoststue. De samlede antal interviews og observationer ses på modellen mini-interviews af brugerne på pladsen observationer af adfærd omkring Småtbrændbart 3. 9 interviews med pladsmedarbejdere De godt 300 mini-interviews blev fordelt på tre lokationer på genbrugsstationen: ved indgangen, ved Småtbrændbart-containeren og ved udgangen (for interviewguide se bilag 1). Interviewene var forskudt i tid, så det blev sikret, at ingen brugere blev interviewet to gange fx både i et indgangs- og et containerinterview. på den måde blev data ikke påvirket af, at nogle brugere på forhånd vidste, hvad interviewet gik ud på. Ved den fremgangsmåde bliver det muligt at se, om brugernes vidensniveau ændres alt afhængigt af hvor de er på 4

5 FREMGANGSMÅDE FREMGANGSMÅDE OMKRING TRANSPORTMIDLET Adfærden omkring transportmidlet blev undersøgt via interviewene på pladsen, og primært via interviews ved indgangen. Her spurgte interviewerne direkte til tankerne bag pakningen af brugernes transportmiddel, og tog billeder af, hvordan biler og trailere var pakket. Samtlige billeder af pakkede transportmidler kan ses i bilag 4. I HJEMMET For at få indblik i, hvordan affaldsrejsen starter, blev der arrangeret 8 hjemmebesøg hos borgere i Gentofte Kommune. Denne del af projekt blev således udført som en kvalitativ stikprøve på den adfærd, som foregår inden brugerne møder op på pladsen med deres Småtbrændbart. Hjemmebesøgene bestod af et interview (for Interviewguide se bilag 2) og en tur rundt i hjemmet med henblik på at tage billeder af brugernes opbevaringsmuligheder. Brugerne blev også spurgt direkte til deres viden om Småt-brændbart, for at få indsigt i, hvad de i forvejen ved om pladsen. 5

6 RESULTATER RESULTATER I denne del af rapporten beskrives i detaljer de indsigter adfærdsanalysen har afstedkommet. Indsigterne er beskrevet på tværs af de tre kategorier: På pladsen, i bilen og i hjemmet. Først gennemgås det demografiske data fra de brugere, der blev interviewet og observeret. Derefter gennemgås de vigtigste og mest værdifulde indsigter fra mini-interviews og observationer. Det samlede data fra interviews og observationer der danner grundlag for resultaterne, kan ses i bilag 3. 6

7 DEMOGRAFI DEMOGRAFI Postnummer: Ikke overraskende er langt de fleste besøgende på pladsen fra Gentofte Kommune, det er dog påfaldende, hvor mange der kommer fra Gentofte (2820). Køn og grupper: Heller ikke overraskende er genbrugspladsen primært mændenes domæne. Særligt prævalente brugere er mænd, der besøger pladsen alene. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Postnummer for respondenter på genbrugspladsen 41% 26% 16% 17% Gentofte Hellerup Charlottenlund Andre 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kønsfordeling af de observerede brugere 69% 15% 16% Mænd alene Kvinder alene Grupper 7

8 DEMOGRAFI DEMOGRAFI Alder: Den sidste demografiske indsigt er alderen på de besøgende. Her viser tallene, at den primære gruppe af brugere er mellem år, og at brugere under 25 og over 60 udgør en meget lille del af pladsens besøgende. Aldersfordeling af observerede brugere 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd 58% 51% 36% 28% 11% 11% 3% 2%

9 INDSIGTER FRA PLADSEN 9

10 INDSIGTER FRA PLADSEN MANGE SMIDER FORKERT UD Observationerne på pladsen viser, at rigtig mange brugere smider forkert ud i Småt-brændbartcontaineren. Hver gang en observatør var sikker på, at der blev smidt forkerte fraktioner ud, blev det registreret elektronisk. Tallene viser, at 42% af de 217 observerede udsmid indeholdte genanvendeligt materiale. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Observationer af udsmid til Småt Brændbart 42% 31% 26% Forkert Rigtigt Uvist 10

11 INDSIGTER FRA PLADSEN BRUGERNE TROR DE VED, MEN VED DET IKKE Grafen beskriver de samlede svar fra brugere spurgt ved indgangen til genbrugspladsen (entry) sammenlignet med brugere spurgt ved udgangen af genbrugspladsen (exit). Brugerne blev spurgt om hvor stor en del af det de havde med, de på forhånd vidste hvor skulle hen. Hypotesen var her, at brugerne overvurderede deres egen viden ved indgangen til pladsen, og derfor ville være mere realistiske i deres svar efter at have afleveret det de skulle af med. Ud fra svarene kan man se, at hypotesen holdt stik. Af de brugere der blev spurgt ved indgangen til pladsen, svarer gennemsnittet, at de ved hvor hele 93% af deres affald skal hen. Det samlede svar har rettet sig lidt i tallene fra udgangsinterviewene. Her er gennemsnittet faldet til 85,5%, hvilket også må siges at være højt. Tallene er en indikation på, at rigtig mange brugere tror de ved præcist, hvor deres affald skal afleveres, selvom tallene viser, at en stor del Småt-brændbart afleveres forkert. 94% 92% 90% 88% 86% 84% 82% 80% Hvor mange procent af det du har med/havde med vil du vurdere, at du allerede på forhånd vidste, hvor skulle hen? Altså inden du kørte ind på genbrugspladsen? 93% Entry 86% Exit 3 ud af 4 brugere vurderer, at de allerede ved, hvor ALT det de har med skal hen på pladsen. 11

12 INDSIGTER FRA PLADSEN BRUGERNE ER IKKE I TVIVL Tendensen fra forrige side går igen i observationerne. Fra observationerne kunne det ses, at 65% af de observerede brugere smed ud i Småt-brændbart uden at være i tvivl. Det vil sige, at deres adfærd ikke indikerede tvivl, men at de gik direkte hen til containeren uden at tøve, uden at kigge i deres affald, spørge en pladsmedarbejder eller kigge på skilte. Tallene indikerer igen, at brugerne føler, at de ved hvor deres affald skal hen. De er således ikke i tvivl om, at det de har med til Småt-brændbart hører til i Småtbrændbart. 12

13 INDSIGTER FRA PLADSEN BRUGERNE VED DET I FORVEJEN For at cementere pointen fra de to forrige sider, viser tallene fra interviewene ved Småt-brændbart containeren samme tendens. Nemlig, at folk oplever at have stor viden om, hvad der skal i Småt-brændbart, til trods for at tallene viser, at mange smider forkert ud. 56% af de adspurgte svarede, at de i forvejen, vidste, at det de havde med skulle i Småt-brændbart. Dog kan det ses, at nogle (14%) opsøger pladsmedarbejdere og andre (10%) bruger skiltene. Optimismen omkring egen viden om Småt-brændbart er således ikke ligeså stor, når brugerne interviewes netop efter udsmid og altså potentielt er blevet klogere. 13

14 INDSIGTER FRA PLADSEN DET ER EN FORDEL AT TØVE Tallene fra observationerne viser, at de brugere der går direkte hen til Småt-brændbart-containeren og smider ud, smider mere forkert ud. Til gengæld kan man se, at brugere der tøver eller sorterer ved containeren oftere rammer rigtigt. Kun 24% af gangene en bruger gik direkte hen til containeren, er der blevet smidt rigtigt ud. Til sammenligning er tallet 34%, når brugerne tøver eller sorterer ved containerne. Det er en forskel på ca. 30%. Tallene er baseret på, at observatøren med sikkerhed har kunne konstatere, at det var rigtigt udsmid. En slutning på tallene kunne være, at hvis man kan få flere til at stoppe op, tænke over og undersøge, hvad de skal til at smide ud, kan man muligvis øge mængden af korrekt affald i Småt-brændbart. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Procent af besøgende der smider rigtigt i småt brændbart fordelt på adfærd på pladsen 24% Smider dirkete i 34% Tøver / sorterer 14

15 INDSIGTER FRA PLADSEN JO MERE SIKKER, DESTO MERE FORKERT Mini-interviewene viser desuden, at der er en sammenhæng mellem hvor sikre brugerne er på egen adfærd, og hvor forkert de smider ud. Brugerne blev ved udgangen spurgt om, hvad de smed i Småt-brændbart. Brugerne er blev opdelt i to grupper i forhold til, hvad de efter eget udsagn havde smidt ud, og sammenlignet med, hvor stor en andel af deres affald, de vidste hvor skulle hen. Tallene viser, at dem der smed forkert ud, havde en tendens til at være mere sikre i deres adfærd. Igen peger dette på, at brugere der føler sig sikre, oftere har en uhensigtsmæssig adfærd på pladsen og bidrager mere til, at der afleveres genanvendelige materialer i Småtbrændbart. 93% 92% 91% 90% 89% 88% 87% 86% 85% 84% Svar på sp. 3, interview ved udgangen: Hvor mange procent af det du har med vil du vurdere, at du allerede på forhånd vidste, hvor skulle hen? Altså inden du kørte ind på genbrugspladsen? 87% Dem som smed rigtigt ud 92% Dem som smed forkert ud 15

16 INDSIGTER FRA PLADSEN PLAST, PAP OG TRÆ FYLDER I alle de omkring 300 mini-interviews, blev deltagerne spurgt, hvad de havde smidt i Småt-brændbart. Grafen nedenfor viser altså tal på tværs af de tre interviewområder. Det kan ses, at rigtig mange svarer, at de har smidt eller vil smide plast, træ, pap og papir i Småt-brændbart. Det kan tyde på, at der er en generel og grundlæggende misforståelse af, hvad Småt-brændbart er. Antal personer 60 Forkert udsmid interview samlet Plast Pap + Papir Træ Alm. Affald Pap Papir 16

17 INDSIGTER FRA PLADSEN PLAST, PAP OG TRÆ FYLDER Tendensen fra forrige side går igen i observationerne af udsmid. Her har observatørerne registeret hver gang en forkert fraktion er afleveret i Småt-brændbart. Her er det især pap, der går igen som en genanvendelig fraktion, der smides i Småt-brændbart. Men vi ser også hård plast og træ blive registreret ret ofte. 17

18 INDSIGTER FRA PLADSEN HVAD SIGER PLADSPERSONALET? De 9 interviewede pladsmedarbejdere blev bedt om at pege på, hvad der ofte ryger forkert i Småt-Brændbart. Vi ser stort set samme billede som ved observationerne. Træ (6) Pap (5) Metal (5) Glas Hård plast (5) Elektronik (3) Batterier Mineraluld Ting, der er pakket i kasse. Ting, der er pakket i pose. Plastik Poserne Træ er blevet bedre. Husholdningsaffald kan være slemt Træ, Pap Keramik Porcelæn Metal (øldåser) Husholdningsaffald Pap Metal Plastik Træ, men det er blevet bedre. Træ Plastik Glas Nogen der bare smider alt i fordi de ikke gider sortere ordentligt. Folk kommer stadig med sorte sække beder dem tømme poserne. Så tømmer de den stykke for stykke. Det vidste vi godt, vi troede bare lige. Pap Mindre stykker træ (Træ under en meter) Meget hård plast & blød plast Rigtig meget andet Elektronik Folk tror, at bare det er i klare sække, så er der ingen problemer, men det er der! Porcelæn Metal Madvarer (MEGET) nogen gange tager man madaffaldet med hvis man ikke har fået smidt alt til skrald hjemme Is fra Fiskehandlere Træ Pap Træ Plastik Sorte poser alt blandet også det som ikke skal i. Maling, Elektronik Metal Sten og beton Pap (så småt begyndt at blive lidt bedre) Træ (er de begyndt så småt at smide i Træ ) Husholdningsaffald ikke hvis vi ser det vi ser det kun i containeren. 18

19 INDSIGTER FRA PLADSEN ASSOCIATIONER TIL SMÅT-BRÆNDBART Nedenfor ses en ordsky over brugernes associationer til Småt-brændbart. Brugerne blev bedt om at nævne det første de tænkte på, når intervieweren sagde Småtbrændbart. Jo større ordet er i ordskyen, desto flere gange er det blevet nævnt. Det er her især interessant, at ordet ikke fremkommer flest gange. Andre interessante indsigter er, at sætningen alt der kan brænde næsten fremgår af sig selv i data. Mange har også associationer til træ, pap og papir, hvilket kan være én af grundene til de store mængder forkert udsmid. 19

20 INDSIGTER FRA PLADSEN PLADSPERSONALET SER OGSÅ UDFORDRINGER MED NAVNET De 9 interviewede pladsmedarbejdere blev også bedt om at forholde sig til Småt-Brændbart-navnet. Jeg tænker, det er noget, der skal fyres med. Det er den mest blandede fraktion, vi har derude. Den der kræver mest opmærksomhed. Den forvirrer nogen. De tror, at så længe det er småt og kan brænde, så kan de bare smide det i. Det skal være mere tydeligt, hvad der skal ned i. Pap og træ er meget stort problem. Det er noget alle kender. Det har det altid heddet. Men det er ikke særlig handlingsanvisende. De tænker: Småt = lille lampe, lille pap/træstykke Brændbart: træ, pap, papir For mig er det OK, man har bare vænnet sig til det. I realiteten er det jo noget som ikke kan bruges til andet, noget der er kort sagt ikke kan genbruges. Det er måske mere Småt nytteløst. Småt brændbart er et gammelt slidt udtryk. Det skal hedde noget andet end det. Det der ikke kan genanvendes. Måske en fordel at give den et andet navn? 20

21 INDSIGTER FRA PLADSEN MANGE ASSOCIERER SMÅT-BRÆNDBART MED HVAD DET IKKE ER Hvis man kigger i svarene bag ordskyen på forrige side, bliver tendensen endnu mere tydelig. Flest af de adspurgte associerer Småt-brændbart med dét, det ikke er. Søjlen negativt i grafen til højre er et udtryk for alle der har svaret: Det er i hvert fald ikke eller andre sætninger i samme stil. Det er altså nemmere for brugeren at definere hvad Småt-brændbart ikke er, end hvad det er. Dette kunne også have indflydelse på, at mange smider forkert ud, da de grundlæggende er i tvivl om hvad der skal i Småtbrændbart containeren. Det næststørste tal er dem der har svaret: Småt-brændbart er alt muligt mærkeligt og lignende sætninger. Igen et tal der tyder på, at der er et generelt definitionsproblem. Det er også værd at bemærke, at mange associerer det med forkerte fraktioner som træ, plast, pap og papir. Antal personer Hvad er Småt-brændbart? 21

22 INDSIGTER FRA PLADSEN UDFORDRINGEN MED SMÅT-BRÆNDBART IFØLGE PLADSPERSONALET De 9 interviewede pladsmedarbejdere blev bedt om at sætte ord på, hvad de oplever som de største udfordringer ved Småt-Brændbart. Der er rigtig mange, der ikke ved hvad der skal i. De tror, det er en skraldespand. Du er nødt til at stå en fast mand ved containeren. Der skal altid være nogen derovre, så man stopper folk i at smide det ned i. De kigger ned i posen når vi står der, hvis vi ikke står der ryger hele posen bare i. Folk tror, at Småt-Brændbart er et hul i jorden, hvor man smider alting i. Måske ikke gider tage sig tid til at kigge på skiltene. De tre plastfraktioner bliver mikset sammen. Det er at få folk til ikke at smide træ i. Sorte poser og klare sække, papkasser og plastickasser, der ryger usorteret i Jeg er lige på lossepladsen hører jeg tit, når burgerne snakker i telefon à men de er altså på genbrugspladsen. Skiltningen fungerer ikke optimalt på pladsen. Mange af informationerne er ikke på container eller skilte. Skiltene man skal skrive det på en anden måde det hjælper ikke, at der står PVC. Arven fra Under en meter og andre ting, der engang skulle i containeren. Måske hjælpe med andre piktogrammer eller billeder. 22

23 INDSIGTER FRA PLADSEN MANGE HAR DERES SMÅT-BRÆNDBART I BEHOLDER Rigtig mange brugere på genbrugspladsen har deres affald til Småt-Brændbart i en beholder. Med beholder menes, at affaldet smides ud enten i en sæk, en papkasse eller en anden form for beholder der samler indholdet. På tallene fra observationerne kan man se, at 41% af de brugere der smider affald til Småt-Brændbart tager affaldet direkte i hænderne og smider det ud. 59% har således deres affald i en eller anden form for beholder. De fleste bruger klare sække, men en del (10%) bruger ikke-gennemsigtige sække. Det er tydeligt, at ikke alle har forstået grundlaget for reglerne omkring de klare sække. De (5% og 4%) tømmer deres sække i containeren formegentlig i den tro, at plasticsækkene ikke må smides med i. 23

24 INDSIGTER FRA TRANSPORTMIDLET 24

25 INDSIGTER FRA TRANSPORTMIDLET BRUGERNE PAKKER BILEN AF SORTERINGSHENSYN Ved indgangsinterviewene blev brugerne spurgt, om de havde tænkt over, hvordan deres transportmiddel var pakket. Svarede de ja, blev de bedt om at sætte lidt flere ord på. Intervieweren noterede så, om brugeren havde pakket så fraktionerne lå sammen, i forhold til rækkefølgen på pladsen, så der var plads til det hele i transportmidlet eller en helt fjerde grund. Tallene viser, at langt de fleste, nemlig 53%, pakkede bilen, så de forskellige fraktioner lå sammen. Pladsens udformning, var tænkt ind hos 23%. Det tyder på, at brugerne starter affaldsrejsen allerede hjemmefra, og at de ikke bare fylder bilen op. Mange har allerede inden de kommer på pladsen gjort overvejelser om, hvor deres affald skal hen. 25

26 INDSIGTER FRA TRANSPORTMIDLET SVÆRT AT SE TENDENSER Ud fra billederne af baggagerummene fra bilerne og af trailerne, er det svært at se nogle entydige tendenser. Transportmidlerne var pakket forskelligt, og det var ikke muligt at konkludere, at Småt-brændbart altid lå et bestemt sted i transportmidlet. Væsentligste indsigt var at rigtig mange bagagerum var pakket meget tæt. På samme måde er det svært at konkludere, hvor på brugernes ruter, Småt-brændbart ligger. Det relativt lille antal af brugere der svarede, at de har en fast rute, giver ikke noget entydig billede på, om Småt-brændbart ligger i starten, i slutningen eller i midten. 26

27 INDSIGTER FRA HJEMMEBESØG 27

28 INDSIGTER FRA HJEMMEBESØG BRUGERNE VED HELLER IKKE HVAD SMÅT- BRÆNDBART ER DERHJEMME. Da der kun er lavet et relativt lille antal undersøgelser hjemme hos borgere i Gentofte Kommune, skal indsigterne fra disse ses som tendenser fra kvalitative interviews. En af disse tendenser er, at der, ligesom på genbrugspladsen, er stor tvivl om, hvad Småt-brændbart er. Når brugerne spørges om, hvad de mener skal i Småt- brændbart, er der ikke noget entydigt svar. Derudover er der mange svar der peger i retning af forkerte udsmid såsom træ, plasticdunke, og malerspande. Nedenfor er et udpluk af borgernes svar på, hvad de mener Småtbrændbart er. Plastik, gulvtæpper, gavepapir og glittet papir Jeg ved ikke, hvad man ikke må smide i, men småt brændbart er ting, der kan brænde frem for smelte, så i hvert fald ikke metal. Det var plastik-halløj før i tiden Emballage måske. Ellers er jeg helt blank lige nu Mindre, øhh, plastikdunke og kassabelt tøj. Pap og papir. Træ! Møbelting Gammelt legetøj af træ. Små brædder jeg ikke har brug for. Måske flamingo. Malerspande der er tomme. Træ under én meter 28

29 INDSIGTER FRA HJEMMEBESØG IKKE TO OPBEVARINGSTEDER ER ENS Af de otte borgere der blev besøgt, var der ikke to der havde samme sted eller system for opbevaring af affald der skulle på genbrugspladsen. Igen er det vigtigt at huske det relativt lille antal deltagere i undersøgelsen, men det kunne være et tegn på, at der ikke er nogen gængs adfærd omkring opbevaring af affald. Undersøgelsen viste at brugerne brugte skure, lofter, bryggers, udendørs spande, garager og lignende til midlertidig opbevaring af deres affald. Skal der laves løsninger til hjemmet, bør det derfor tages med i overvejelserne, at der findes et utal af forskellige muligheder for opbevaring. 29

30 Indsigter fra adfærdsanalysen Indsigt 1: Langt hovedparten af brugerne på pladsen oplever at vide præcis, hvor tingene hører til. Indsigt 2: Nær ved 2/3-dele af alle observerede brugere smider direkte i Småt-Brændbartcontaineren (65%). Indsigt 3: Over halvdelen(!) af brugerne smider forkert i Småt-Brændbart. Tendens i både interview og i observationerne. Indsigt 4: Problemstillingerne vedr. Småt-Brændbart er generelle. Det vil sige, de er ikke få skurke, der smider en masse forkert, det er helt almindelige brugere, der smider forkert i containeren. Indsigt 5: Fire forskellige udsmidertyper er blevet identificeret pba. interview, observationer og pladsmedarbejdere. Indsigt 6: Associationerne til Småt-Brændbart er ikke befordrende for korrekt udsmid. 30

31 Identificerede problemstillinger 1. Sække og pap/platiskkasser smides direkte, og usorteret, i Småt-brændbart 2. Pap & papir i Småt-brændbart, jf. affaldsanalyse 3. Plast (hård, blød, PVC) i Småt-brændbart, jf. affaldsanalyse 4. Tøj og tekstiler i Småt-Brændbart, jf. affaldsanalyse 5. Træ (rent & imprægneret) i Småt-brændbart, jf. affaldsanalyse 6. Navnet på Småt-Brændbart skaber forvirring 31

32 De 4 udsmidertyper På baggrund af observationer og interviews, er der identificeret fire udsmidertyper. Disse udsmidertyper dannede grundlaget for at kvalificere løsninger til en workshop afholdt på Gentofte Genbrugsplads med det formål, at finde løsninger på problemstillingerne omkring Småt- Brændbart. Da dette projekt omhandler forkert udsmid i Småt-Brændbart, er det ikke relevant at se på de brugere der gør det korrekt. Som data fra observationerne viser, er der mange brugere der smider korrekt ud, men i forhold til at finde på løsninger, er det altså mere interessant at se på dem, som ikke kan finde ud af det. Derfor er de fire udsmidertyper udelukkende en segmentering af de brugere, der smider forkert i Småt- Brændbart. De fire udsmidertyper kan ses på næste side. 32

33 Den sikre, men uvidende Smider oftest direkte ud Er overbevist om, at udsmidet er korrekt, over halvdelen af tiden er udsmidet dog forkert Typiske problemer med de tre typer plast, pap, træ og papir (50% direkte fra sække eller pap/plastikkasser) Kan relativt let omvendes, da udsmidet ikke er af ond vilje, men snarere vane Den ligeglade (og travle) Smider oftest direkte ud Er ligeglad med sortering og vil hurtigst muligt af med skrald Er ikke modtagelig overfor motivation Typiske problemer med de tre typer plast, samt pap, træ og papir (50% direkte fra sække eller pap/plastikkasser) Den dovne Smider oftest direkte ud Har ikke sorteret og tager ikke aktivt stilling til om udsmidet er korrekt (fx konen har pakket bilen ) Typiske problemer med de tre typer plast, pap, træ og papir (50% direkte fra sække eller pap/plastikkasser) Kan overbevises med de rette argumenter, men springer helst over, hvor gærdet er lavest Den usikre Smider i mindre grad direkte ud Er tilbøjelig til at læse skilte eller spørge pladsmedarbejdere Smider i reglen meget mere korrekt ud, end de tre andre udsmidertyper Typiske problemer kan være ændringer, hvor en affaldstype pludselig skal et andet sted hen.

34