Resultater fra Hørsholm Kommunes borgerevaluering

Transkript

1 BILAG 3 Resultater fra Hørsholm Kommunes borgerevaluering Primo januar 2017 udsendte Hørsholm Kommune et spørgeskema til borgerne i forsøgsområdet Mikkelborg Park. Mikkelborg Park er et etageboligbyggeri, hvor affaldssorteringen i forsøgsperioden er arrangeret med minicoainere til papir, glas, plast og metal i tre fælles affalds-øer, mens papcoainere står i et allerede eksisterende affaldsrum. Mikkelborg Park havde i forvejen coainere til glas, papir og pap, så i forsøget er sorteringen udvidet til også at omfatte (hård) plast og metal. Mikkelborg Park er kendetegnet ved, at 2/3 af beboerne er over 60 år (24 % af beboerne er mellem år, mens 44 % er 70 år eller ældre), og kun 5 % af beboerne er under 18 år. Spørgeskemaet er blevet sendt til alle 305 beboere over 18 år i forsøgsområdet. 92 beboere har besvaret spørgeskemaet, hvilket er en valid svarproce for denne type undersøgelse. Miljøgevinst er motiverende Beboerne er spurgt til, om hensynet til miljøet er med til at motivere beboerne til at sortere affald. Dertil angiver 89 %, at hensyn til miljøet i høj grad eller meget høj grad er med til at motivere dem til at sortere affaldet (figur 22). Miljøhensynet har altså betydning for en stor del af beboerne. Mere affald bliver sorteret Spørgeskemaet viser, at flere husstande sorterede affald allerede inden forsøget. Bl.a. angiver 96 %, at deres husstand i forvejen sorterede glas. Det samme er gældende for papir (83 %), pap (77%), metal (21 %) og plast (8%). Hertil angiver 88 %, at de sorterer mere eller meget mere affald nu, end før forsøget startede (figur 18). 0 % angiver, at de sorterer mindre eller meget mindre, end før forsøget startede. Dette viser, at forsøget har haft en positiv indvirkning på øget sortering ved husstanden. Affaldssortering er opfattes nemt Overordnet angiver beboerne, at de har let ved at sortere de fem affaldstyper i forsøget: Glas, papir, pap, plast og metal. For beboerne er papir, glas og metal lettest, idet hhv. 94 %, 89 % og 84 % angiver, at det er let eller meget let at sortere. For pap og plast mener hhv. 79 % og 73 %, at det er let eller meget let at sortere (se figur 10). Informationsmateriale er en god hjælp til at sortere korrekt 84 % angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med det udleverede materiale (figur 7), og samtidig angiver 68 %, at den udleverede sorteringsguide i høj eller i høj meget grad hjælper dem, når de sorterer deres affald (figur 8). Beboerne finder dermed informationsmaterialet brugbart og anvendeligt. Det samme gør sig gældende for klistermærkerne på affaldsbeholderne (piktogram og ja tak nej tak liste), hvor 73 % angiver, at klistermærkerne i høj grad eller meget høj grad hjælper dem med at sortere korrekt (figur 9). Positivt syn på sortering Beboerne er spurgt til, hvorvidt deres syn på affaldssortering er blevet mere positivt i løbet af forsøget. Her angiver 46 %, at deres syn på sortering er blevet mere eller meget mere positivt. Kun 5 % angiver, at deres syn på affaldssortering er blevet mere eller meget mere negativt (se figur 19). Resultatet indikerer, at forsøgets facilitering af øget mulighed for sortering, har bevirket en øget velvilje overfor sortering. Tilfredshed med nye affaldsbeholdere 1

2 Generelt er beboerne i Mikkelborg Park tilfredse med de nye affaldsbeholdere og sortering i de fælles affaldsøer, idet 66 % angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres affaldsløsning. Kun 10 % er utilfredse eller meget utilfredse, hvilket er under gennemsnittet på tværs af forsøg og kommuner i affaldssorteringsforsøget (figur 20). Få gener 53 % oplever aldrig eller sjælde gener, mens 26 % af og til oplever gener. 20 % oplever ofte eller hele tiden gener (figur 21). En del af de oplevede gener kan formelig tilskrives overfyldte plastcoainere i juleperioden, hvilket var 2 uger før spørgeskemaet blev udsendt, og hvilket mange har kommeeret på i det fri kommearfelt. Efterfølgende er beholdervolumen og tømmefrekvens blevet justeret, og der har ikke været klager om overfyldte coainere siden. Hjælp til at sortere mere Yderlige ønsker og bemærkninger fra beboerne: Inspiration og løsningsforslag til indendørs sortering, herunder indretning og opbevaringsmuligheder Behov for yderligere viden og eksempler på skelnen mellem hård/blød plast Placering af nye beholdere ønske om, at alle affaldsfraktioner samles i samme affalds-ø (papcoainer står i forsøget særskilt fra de andre) Borgerevalueringsrapport for Hørsholm Kommune 2. Angiv din alder 3. Angiv dit køn 4. Hvor mange personer bor i din husstand, dig selv inklusiv? 2

3 5. Hvor mange hjemmeboende børn under 18 år bor på adressen? 6. Har du kigget i den gule informationsfolder, du modtog i starten af forsøgsperioden? 7. Er du tilfreds med informationen i den gule folder? 8. Hjælper sorteringsguiden dig, når du sorterer dit affald? 9. Hjælper klistermærkerne på affaldsbeholderne dig med at sortere korrekt? 3

4 10. Hvordan oplever du det er at sortere? 15. Hvis du har brug for viden om, hvordan du skal sortere dit affald, hvor søger du så information? Markér maks Hvordan foretrækker du fremadrettet at få information om affaldssortering? Markér maks. 3. 4

5 17. Hvilke typer affald sorterede din husstand inden forsøgets start? Mulighed for at markere flere. 18. Sorterer din husstand mere affald nu end før forsøget startede? 19. Er dit syn på affaldssortering blevet mere positivt i løbet af forsøget? 20. Hvor tilfreds er du med den affaldsløsning, du afprøver? 5

6 21. Oplever du gener i forbindelse med den affaldsløsning, du afprøver? 22. Er hensynet til miljøet med til at motivere dig til at sortere dit affald? 23. Hvad vil gøre sortering af affald i din husstand nemmere? Opsamling af indkomne kommearer: Plastcoainere har været overfyldte ved juletid Inspiration og løsningsforslag til indendørs sortering, herunder indretning og opbevaringsmuligheder Flere eksempler til sorteringsguide, herunder skelnen mellem hård/blød plast, og hvilke affaldsemner, der hører under pap og metal Ønske om, at alle affaldsbeholdere placeres i samme affalds-ø (papcoainer står i forsøget særskilt fra de andre) 6

7 BILAG 3 Udvalgte resultater fra samlet borgerevaluering Bilaget præseerer udvalgte resultater fra den samlede borgerevaluering på tværs af forsøg og kommuner i affaldssorteringsprojektet. Borgerevalueringen er lavet som en spørgeskemaundersøgelse og udsendt elektronisk til borgerne i forsøgene. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet udarbejdet, så den i videst muligt omfang er ens på tværs af forsøg. Hensyn til miljøet motiverer På tværs af forsøg står det klart, at langt størstedelen af borgerne i forsøgsområderne (90 proce) er motiveret af de miljømæssige fordele, som en øget affaldssortering bibringer (jf. graf 1). Samtidig er omkring 70 proce tilfredse eller meget tilfredse med den affaldsløsning de afprøver. Det tyder på, at borgerne i forsøgsområderne generelt ønsker at sortere affald, bl.a. på grund af de miljømæssige gevinster. Andre motivationsfaktorer kan også have betydning, men ovenstående viser, på tværs af forsøg og kommuner, at borgerne gerne vil tage hensyn til miljøet, og at affaldssortering ses som en mulighed for dette. Graf 1: Er hensynet til miljøet med til at motivere dig til at sortere dit affald? A al re sp on de er Mere affald bliver sorteret Et af de primære formål med de kommunale affaldsforsøg er at se, hvor meget mere affald borgerne kan få sorteret fra til genanvendelse ved at afprøve nye affaldsløsninger tættere på boligen. Evalueringen viser, at omkring 80 proce af borgerne i forsøgsområderne mener, at de sorterer mere eller meget mere affald nu, end før forsøget startede (jf. graf 2). Evalueringen viser desuden, at ikke alle borgere sorterede papir, pap, glas, metal eller plast før forsøgene startede. Det tyder på, at der er poteiale for at øge borgernes affaldssortering ved brug af affaldsløsninger tættere på boligen. At forsøgene tilsyneladende bidrager til en øget sortering, og i sidste ende en bedre genanvendelse af affald, er ikke umiddelbart overraskende og i øvrigt i overensstemmelse med konklusionerne fra bl.a. Miljøstyrelsens Miljøprojekt 1458, der viser, at kildesortering ofte bibringer mere og bedre sorteret affald. 7

8 Graf 2:Sorterer din husstand mere affald nu end før forsøget startede? A al re sp on de er Affaldssortering er ikke svært Ved forsøgets start var det uvist, hvorvidt borgerne ville finde det svært at sortere de mange affaldstyper. Evalueringen viser ikke desto mindre, at der for hver af de sorterede affaldstyper er 10 proce eller mindre af de adspurgte borgere, der finder det svært eller meget svært at sortere affaldet til genanvendelse (jf. graf 3). At størstedelen af de adspurgte borgere ikke finder affaldssortering svært, kan skyldes flere ting. I den sammenhæng er det værd at fremhæve, at hovedparten af de adspurgte borgere har fundet det udleverede informationsmateriale, bl.a. en sorteringsvejledning hjælpsom. Endvidere oplever kun omkring 10 proce af borgerne ofte eller hele tiden gener i forhold til den affaldsløsning, de afprøver. En del af disse gener kan formelig tilskrives startvanskeligheder i forbindelse med opstart af forsøgene. Graf 3:Hvordan oplever du, det er at sortere? A al re sp on de er Opsamling Resultaterne fra borgerevalueringen viser, er der på tværs af kommuner er en tendens til, at borgerne i de forskellige forsøg sorterer mere affald nu end før, og at borgerne overvejende er positivt stemt overfor affaldssortering, ikke mindst på grund af de miljømæssige fordele sorteringen bibringer. 8