KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Transkript

1 Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2012 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

2 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Revision Ver. 1 Dato Udarbejdet af Helle Madsen Kontrolleret af Rasmus Stevns Nielsen Godkendt af Helle Madsen Ref. \D HLLM Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F

3 INDHOLD 1. Indledning og metode 1 2. Afgrænsning af kommunens virksomhed 2 3. Generelle forudsætninger El og varme Transport 3 4. Kortlægning af nuværende CO 2 -udledninger El og varme Transport Samlet opgørelse Sammenligning med tidligere opgørelse 8 5. Scenarier for CO 2 -reduktionsmuligheder Energistyringssystem Belysning Solceller Efterisolering og bygningsrenovering Varmeinstallationer Intelligent varmestyring Opsamling Anbefalinger til forbedringer af fremtidige opgørelser 13 BILAG Beregninger

4 1 1. INDLEDNING OG METODE Aabenraa Kommune har besluttet at udarbejde en klimapolitik omhandlende alle sektorer i kommunen. Med politikken ønsker kommunen dels at signalere, at klimaproblematikken tages meget alvorligt og dels at skitsere en vej til, hvordan udledningen af drivhusgasser i kommunen kan reduceres. Klimapolitikken suppleres med denne rapport, som har til formål at kortlægge CO2- udledningerne fra kommunens egne bygninger og transport samt at analysere CO2 reduktionsmuligheder fremover. Denne rapport vil beskrive de forudsætninger, der er anvendt til at opgøre Aabenraa Kommunes egne CO 2 -udledninger samt analysere resultaterne og finde muligheder for at reducere udledningerne. Denne opgørelse er en del af det samlede klimaarbejde i Aabenraa Kommune, som også består af en CO 2 -opgørelse for Aabenraa Kommune som geografisk område samt en plan for klimatilpasningen i Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune som virksomhed vil naturligvis bidrage til at arbejde mod de samlede målsætninger for Aabenraa Kommune. Når Aabenraa Kommune har fastlagt nogle målsætninger for CO 2 -reduktioner for Aabenraa Kommune, kan der også udarbejdes en handlingsplan for kommunen som virksomhed, så denne også kan bidrage til at nå målene. Bemærk: Nærværende rapport beskriver udelukkende CO 2 -udledninger og -reduktioner fra Aabenraa Kommune som virksomhed.

5 2 2. AFGRÆNSNING AF KOMMUNENS VIRKSOMHED Inden kortlægningen af CO 2 -udledningerne er der foretaget en afgrænsning af udledninger, som ikke medtages. Begrundelserne for afgrænsningen kan opdeles i tre overordnede kriterier: Relevans: Har aktiviteten relevans i forhold til CO 2 -udledningen i forhold til den samlede udledning, og findes der tilgængelige og pålidelige informationer? Potentiale: Er der et potentiale for at reducere CO 2 -udledningen fra aktiviteten? Styrbarhed: Har kommunen direkte indflydelse på driften af aktiviteten, og har kommunen derfor mulighed for at optimere driften og reducere energiforbruget? Det væsentligste argument for at inkludere eller eksludere aktiviteter eller områder kan findes ved at spørge sig selv, om kommunen har direkte indflydelse på driften af den pågældende aktivitet. Formålet med opgørelsen er, at kommunen gennemfører projekter, som reducerer CO 2 - udledningen. Afgrænsningen kan løbende udvides, efterhånden som kommunen får flere og flere oplysninger om driftens CO 2 -belastning eller øvrige aktiviteter, som enten ligger i et interessentselskab, udliciteret eller som bliver økonomisk støttet af kommunen. Afgrænsningen bør dog ikke reduceres, så afgrænsningen over årene kun bliver mere omfattende, men aldrig mindre. Kortlægningen af CO 2 -udledningen fra Aabenraa Kommune som virksomhed tager udgangspunkt i energiforbruget i kommunens bygninger samt kommunens egne køretøjer. Energiforbruget Opgørelsen omfatter varme- og elforbrug i kommunens egne bygninger. Dermed er der ikke medtaget energiforbrug hos f.eks. kommunes dagplejere og lign. Vejbelysninger er heller ikke medtaget i denne opgørelse. Transport Transportforbruget er opgjort med udgangspunkt i køretøjer, som er forsikret af Aabenraa Kommune. Dermed er der ikke medtaget godtgørelse for kørsel i medarbejdernes egne biler. Den offentlige transport er heller ikke medtaget, men det kan også diskuteres, om Aabenraa Kommunes egen opgørelse skal medtage dette. Til gengæld er skolebusser heller ikke medtaget.

6 3 3. GENERELLE FORUDSÆTNINGER I denne rapport er det kun CO 2 der opgøres, og dermed udelades metan og lattergas, som begges ofte omregnes til CO 2 -ækvivalanter. Årsagen er, at kommunens aktiviteter næsten udelukkende medfører CO2-udledninger. 3.1 El og varme Energiforbrugene til el og varme er oplyst af Aabenraa Kommune til Enervision, som har samlet data og udregnet CO 2 -udledningerne fra energiforbrugene. Disse opgørelser ligger til grund for analyserne i denne rapport. Nogle forbrug er ikke endeligt opgjort, og i de tilfælde er der anvendt opgjorte prognoser for det endelige, årlige forbrug. Opgørelserne er lavet for følgende grupperinger: Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben Aabenraa Kommune, total Endvidere er opgørelsen for varme også opdelt efter opvarmningstype. 3.2 Transport Oplysningerne om kommunens transportmidler er opgjort efter udtræk fra Aabenraa Kommunes forsikringsoplysninger samt omkostninger til brændstoffer. Transportmidlerne er opdelte i 18 grupperinger og er tilsammen 516 stk. Heraf regnes det med, 451 stk. bruger benzin eller diesel. Fordelingen af brændstoffer mellem transportmidlerne er således: 125 Benzinbiler 326 Dieselbiler/motorbåde 0 Dieseldrevet færge 451 Fordelingen mellem brændsler er således: Benzin 28 % af bilparken Diesel 72 % af bilparken Den anvendte CO 2 -udledning fra brændslerne stammer fra Energistyrelsen. Udledning af CO2 ved brændstofforbrug Diesel g CO2 per liter Benzin g CO2 per liter Tabel 1: Udledninger per liter benzin og diesel (Energistyrelsen)

7 4 Ved fordeling af brændstofferne efter omkostningerne til Aabenraa Kommune er der anvendt gennemsnitlige priser for 2011 som i opgørelsen fra Priserne stammer fra Gennemsnitspris for 2011 Benzin 12,33 Kr./liter Diesel 11,001 Kr./liter Tabel 2: Gennemsnitspriser fra Statoil Opgørelserne er lavet for følgende grupperinger: Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben Aabenraa Kommune, total

8 5 4. KORTLÆGNING AF NUVÆRENDE CO 2 -UDLEDNINGER 4.1 El og varme De indsamlede data fra Aabenraa Kommune til el og varme er samlet i nedenstående Tabel 3. (MWh) Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas Total Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben Tabel 3: Forbrug af el og varme i Aabenraa Kommunes bygninger Den største mængde varme stammer fra fjernvarme, hvilket ofte resulterer i varme produceret ved høj effektivitet. Samtidig er der ikke mange bygninger, der opvarmes med oliefyr. Dette kan skyldes, at kommunens bygninger ofte er placeret i større byområder med kollektiv forsyning. Af Tabel 3 ses det, at Børn og Skole har de største energiforbrug. Samtidig har disse to områder også mange kvadratmetre til skoler, ældreområdet, sundhed m.m., som skal bruge el og varme. CO 2 -udledningerne fra forbruget af el og varme er vist i nedenstående to figurer. Figur 1: Fordeling af CO 2-udledninger fra el og varme fordelt på kilder Fordelingen af CO 2 -udledninger efter kilder afspejler også fordelingen af brændsler. På varmeområdet stammer de største udledninger fra fjernvarme og centralvarme, hvor de største forbrug også findes. Tilsvarende er der ikke store udledninger fra oliefyr. Til gengæld svarer elforbruget for 48 % af udledningerne, mens det kun udgør 25 % af energimængderne. Dette skyldes, at der udledes mere CO 2 per MWh end ved varme.

9 6 Figur 2: Fordeling af CO 2-udledninger fra el og varme fordelt på anvendelse af bygningerne Ligesom de store energiforbrug er i Børn og Skole, er det også her de største CO 2 -udledninger fremkommer. 4.2 Transport Opgørelsen af CO 2 -udledningerne fra Aabenraa Kommunes transport er opgjort på baggrund af forsikringsoplysninger med type transportmiddel samt omkostningerne fra de forskellige forvaltninger. Figur 3: Fordeling af CO 2-udledninger fra transporten fordelt på forvaltninger De største udledninger stammer fra Teknik og Miljø samt Sundhed og Omsorg. At det er netop disse to er ikke meget overraskende, da Teknik og Miljø har mange køretøjer, som de anvender i det daglige arbejde. Tilsvarende bruges der en del biler til f.eks. hjemmeplejen. 4.3 Samlet opgørelse Den samlede CO 2 -udledning fra Aabenraa Kommunes forbrug af el, varme og transport er totalt ca tons i Fordelt per borger i kommunen er det 181 kg CO 2.

10 7 Aabenraa Kommunes samlede CO 2 -udslip: Antal indbyggere i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommunes udslip pr. indbygger: Tons personer 181 Kg CO 2 per borger Det samlede billede af CO 2 -udledningen fra Aabenraa Kommune som virksomhed viser, at næsten halvdelen af CO 2 -udledningen stammer fra opvarmningen. Elforbruget er årsag til næsten samme andel af CO 2 -udledningen. Figur 4: Fordeling af CO 2-udledninger fra Aabenraa Kommune Til sammenligning med den største udledning fra varmen, stammer kun 11 % af kommunens CO 2 -udledning fra transporten. Herudover stammer 43 % af CO 2 -udledningen fra elforbruget. Fordelt på forvaltninger er det Børn og Skole samt Sundhed og Omsorg, der har de største udledninger. Figur 5: Fordeling af CO 2-udledninger fordelt på forvaltninger

11 8 Udledninger fra det samlede billede ligner meget udledningerne fra el- og varmeforbruget, og det er meget naturligt, da de fleste af kommunens CO 2 -udledninger stammer herfra. I Figur 6 ses samme billede med de største CO 2 -udledninger fra Børn og Skole. Figur 6: Fordeling af CO 2-udledninger fordelt på forvaltninger 4.4 Sammenligning med tidligere opgørelse Aabenraa Kommune udarbejdede en tilsvarende opgørelse af CO 2 -udledningerne sidste år Forskel Elektricitet, MWh % Varme, MWh % Transport, liter % Elektricitet, tons CO % Varme, tons CO % Transport, tons CO % Total, tons CO % Tabel 4: Sammenligning af opgørelser for 2010 og 2011 I Tabel 4 ses en sammenligning af opgørelserne for de to seneste år. Opgørelserne af el og varme er ikke efter samme metode i de to år, hvilket har indflydelse på resultatet. Der er bl.a. medtaget flere bygninger i den seneste opgørelse. Det forventes dog, at der fremadrettet udarbejdes opgørelser efter samme metode som i 2011, og dermed vil opgørelserne fremover være direkte sammenlignelige. Overordnet set er der store reduktioner på varmeområdet med 40 % reduktion i energiforbruget og 26 % reduktion i CO 2 -udledningen. Der er medtaget flere bygninger i opgørelsen for 2011, hvilket burde give et større varmeforbrug, men samtidig var 2010 et meget koldt år med hårde vintre i starten og slutningen af året. Transporten er derimod opgjort med samme metode begge år, og her ses det, at udledningen er faldet med 11 %. Da der er regnet med samme CO 2 -udledning per liter brændstof, er det mængden af brændstof, der er reduceret. Dette kan skyldes, at der er kørt færre kilometre, eller køretøjerne er blevet mere effektive.

12 Aabenraa Kommunes samlede CO 2 -udslip Tons Antal indbyggere i Aabenraa Kommune Personer Aabenraa Kommunes udslip pr. indbygger 226,49 181,32 Kg CO 2 per borger Tabel 5: CO 2-udledning per indbygger i Aabenraa Kommune

13 10 5. SCENARIER FOR CO 2 -REDUKTIONSMULIGHEDER Som Klimakommune har Aabenraa Kommune først og fremmest forpligtet sig til en årlig reduktion i CO 2 -udledningen på 2,5 % frem mod Dette kan nås med en kombination af at reducere energiforbruget, og at den anvendte energi skal være vedvarende. For at opnå en CO2-reduktion på 2,5 % af kommunens CO2-udledninger, skal der reduceres med 337 tons CO 2. Det forventes, at denne reduktion nemmest findes i de kommunale bygninger. Fordelingen mellem reduktioner i el og varme vil være således: 2011 Elektricitet, tons CO Varme, tons CO Transport, tons CO Total ,5 % CO 2 -reduktion, tons CO Reduktion (tons CO 2 ) Tons CO 2 Tons CO 2 /MWh Energibesparelse Elforbrug % 0, MWh Varmeforbrug % 0, MWh I alt 337 Tabel 6: Fordeling af reduktioner i CO 2-udledningerne Hvis halvdelen af reduktionen skal findes i elforbruget, svarer det til en reduktion på 4 % af CO 2 - udledningen fra elforbruget. Findes den resterende halvdel i varmeforbruget, svarer det til 2 % reduktion af CO 2 -udledningen fra varmeforbruget. Der er udvalgt 6 områder, hvor der er mulighed for at reducere CO2-udledningen for Aabenraa Kommune. Disse er udvalgt med fokus på bl.a. solcelle, varmeinstallationer, intelligente styringer samt isolering, hvor der er et samspil med vedligehold. For områderne gælder det, at Aabenraa Kommune enten allerede udfører CO2-reducerende arbejde, eller har planer om det. Hvis hele CO 2 -reduktionen fra elforbruget skal findes ved at reducere energiforbruget, svarer reduktionen til 376 MWh ( kwh). Alternativt skal der produceres tilsvarende mængde vedvarende energi til at modsvare forbruget. Udover besparelsen i energiforbruget vil der også med tiden blive mindre CO 2 i den danske elektricitet, men et langt stykke af vejen er dette ikke noget, som Aabenraa Kommune kan påvirke. Reduktionen i varmeforbruget kan ligeledes findes ved at reducere energiforbruget. Dette vil for varmeforbruget svare til MWh ( kwh). Denne store mængde varme skyldes, at der ikke er stor CO 2 -udledning per varmeenhed, og derfor skal der bruges meget mindre varme for at opnå besparelsen. På den ene side kan målsætningen nås ved at reducere energiforbruget til varme, men samtidig kan målet nås ved at producere varmen med færre fossile brændsler. På dette område kan Aabenraa Kommune anmode sine lokale varmeværker til at arbejde for at få mere vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen. 5.1 Energistyringssystem Indføring af energistyringssystemer i kommunens egne bygninger og centraliseret indberetningssystem kan resultere i et reduceret energiforbrug. Med energistyringen overvåges energiforbrugene centralt og decentralt og kan herved benchmarkes med andre bygninger i kommunen. Herved kan potentielle indsatsområder bedre identificeres, og det vil være nemmere at gennemføre den fornødne indsats.

14 11 Ydermere kan forbruget gøres synligt ved at offentliggøre det til bygningernes brugere hver måned eller endda løbende med en skærm centralt placeret i bygningen. Dette kan anspore til større interesse for energiforbruget, og hvordan det reduceres. Aabenraa Kommune anvender hertil energistyringsprogrammet Energy Key, og implementeringen af dette i form af montering af dataloggere, og hermed automatisk aflæsning på de enkelte målere er næsten tilendebragt. 5.2 Belysning Med udskiftning af almindelige belysningsanlæg og / eller behovsstyring af disse kan der spares på energiforbruget til belysning. Der pågår p.t. en del udvikling omkring belysning. Den udvikling følges, og der vil så småt begynde at vise sig projekter, hvor besparelsen kan matche investeringerne. Det er steder med lange driftstider og høj effekt, hvor der hurtigt kan spares en del energi. 5.3 Solceller Flere emner inden for vedvarende energi er værd at undersøge, men et af de emner, som Aabenraa Kommune finder interessante i forbindelse med institutioner, er solcelleanlæg. Med implementering af solceller, kan der som leveres el direkte til kommunens bygninger, og herved reduceres forbruget af CO 2 -tung elektricitet. Alternativt kan elektriciteten sælges til elnettet og modregnes i kommunens forbrug. Hvis det ønskes at dække 10 % af målet for elforbruget med solceller, er der behov for ca. 7,5 anlæg. Energibehov 10 % af kwh = kwh Produktion per anlæg (6 kw, 40 m 2 ) Ca kwh = ca. 7,5 anlæg Pris per anlæg Ca kr. = ca kr. Tabel 7: Overordnet vurdering af solceller Produktionen på kwh er en gennemsnitsbetragtning baseret på retning og hældning af tagflader. Med en investering på ca kr. kan Aabenraa Kommune således nå 10 % af målsætningen for at reducere CO 2 -udledningen fra elforbruget. Solcellerne vil endvidere være et godt signal for Aabenraa Kommune. 5.4 Efterisolering og bygningsrenovering En bygningsrenovering og efterisolering på kommunens bygninger, kan i mange tilfælde være medvirkende til at reducere varmeforbruget og samtidig skabe et bedre indeklima. Da varmeforbruget i kommunens bygninger er et af de allerstørste bidrag til kommunens samlede CO 2 - udledning, kan der her være store potentielle reduktioner at hente. Der kan gennemføres en række energiforbedringer omkring klimaskærmen. Nogle af disse gennemføres i et samspil mellem drifts-, anlægs- og energikroner. 5.5 Varmeinstallationer I bygningerne er det relevant at gennemgå varmeinstallationerne med henblik på udskiftninger af varmtvandsbeholdere, pumper samt isolering af rør. På denne måde kan der spares rimelige mængder energi, uden at gå på kompromis med temperaturen for brugerne af bygningen eller ulejlige dem i det daglige, hvis det ikke er hensigtsmæssigt at involvere dem i energiforbruget. 5.6 Intelligent varmestyring Et af de emner, Teknik & Miljø vil bruge en del kræfter på, er styringsområdet. Der vil her blive bygget videre på de erfaringer, som er opnået omkring styringer, der er Web relaterede. Dette er set i lyset af ansættelsen af en varmemester.

15 12 Ved at installere intelligent varmestyring i bygninger, kan det styres således, at der kun opvarmes rum, hvor der befinder sig personer. Den intelligente varmestyring kan også inkludere natsænkning, hvor dette er muligt.

16 13 6. OPSAMLING Det anbefales, at kommunen gennemfører mulighederne opstillet i afsnit 5. Det er nogle af stederne, hvor der lettest kan opnås resultater med færrest omkostninger. Indsatsen vil givetvis blive en kombination af at reducere energiforbruget og anvende energi med lavere CO 2 -udledning. Aabenraa Kommune har energiforbrugene i hver enkelt bygning samlet digitalt, og dette grundlag kan anvendes til at indikere, hvor der skal sættes ind først overfor energiforbruget. Aabenraa Kommune kender arealerne af sine bygninger og kan på den baggrund finde de gennemsnitlige energiforbrug regnet efter forbrug af energi pr. m 2. Bygninger, der forbruger mere el eller varme end gennemsnittet i sin forvaltning er kandidater til at få undersøgt sit energiforbrug. Der er i denne omgang ikke opstillet målsætninger for at reducere CO 2 -udledningen fra transporten i Aabenraa Kommune. Ligesom for energiforbruget til el og varme skal indsatsen være en kombination af at reducere energiforbruget og anvende energi med lavere CO 2 -udledning. Kommunen skal generelt informere medarbejderne i kommunen om vigtigheden af energireduktioner og om, hvad medarbejderne kan gøre i det daglige. 6.1 Anbefalinger til forbedringer af fremtidige opgørelser For at gøre en opgørelse så nøjagtig som muligt er det vigtigt at have et fyldigt grundlag af data som udgangspunkt. Aabenraa Kommune bør overveje at udbygge og forbedre sit datamateriale. Opgørelsen af varmeforbruget bør graddagekorrigeres i hver opgørelse, så forbrugene ikke giver store udsving i år med årstider, som afviger væsentligt fra gennemsnittet. Ved fremtidige opgørelser anbefales det at have en bedre opgørelse af brændstofforbruget til transport. Det bedste grundlag er antal liter benzin og diesel, så udledningerne ikke bliver et skøn baseret på omkostningerne og gennemsnitsprisen for benzin og diesel. Endvidere bør fremtidige opgørelser udbygges til at inkludere godtgjort kørsel i medarbejdernes egne biler. Den offentlige transport er ikke medtaget, men det kan også diskuteres, om Aabenraa Kommunes egen opgørelse skal medtage dette. Til gengæld er skolebusser heller ikke medtaget.

17 1-1 BILAG 1 BEREGNINGER

18 CO2 beregning, 2011 El Forbrug CO2-udledning Varme Forbrug CO2-udledning El og varme samlet Samlet CO2-udslip fra bygninger Transport Estimeret brændstof forbrug i liter Estimeret CO2 udledning fra køretøjer Aabenraa Kommunes samlede CO2 udslip: Antal inbyggere i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommunes udslip pr. indbygger: MWh tons MWh tons tons liter Tons Tons personer 225,77 Kg CO2 per borger Fordeling af CO2-udledning fra Aabenraa Kommune som virksomhed 1% 37% 9% 8% 7% 38% Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben Bygninger Transport Total Teknik & Miljø % Børn og skole % Kultur og Borgerservice % Sundhed & Omsorg % Arbejdsmarked og Social % Staben % % Fordeling af CO2-udledning fra Aabenraa Kommune som virksomhed 9% CO2-udledninger fordelt efter anvendelse 35% El Varme % Transport Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Bygninger Sundhed & Omsorg Transport Arbejdsmarked og Social Staben Ændring Elektricitet, MWh % Varme, MWh % Transport, liter % Transport, kr % Elektricitet, tons CO % Varme, tons CO % Transport, tons CO % Total % 1

19 Energiforbrug og CO2-udledning Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas Teknik & Miljø 420 MWh 468 MWh 68 MWh 658 MWh MWh 60 kwh/m2 25 kwh/m2 58 kwh/m2 74 kwh/m2 50 tons 222 tons 19 tons 134 tons 425 tons 7 kg/m2 12 kg/m2 16 kg/m2 15 kg/m2 Børn og skole MWh 907 MWh MWh 18 MWh MWh MWh 101 kwh/m2 110 kwh/m2 24 kwh/m2 205 kwh/m2 102 kwh/m tons 185 tons tons 5 tons tons tons 15 kg/m2 22 kg/m2 11 kg/m2 58 kg/m2 21 kg/m2 Kultur og Borgerservice MWh 254 MWh MWh 47 MWh 612 MWh MWh 96 kwh/m2 77 kwh/m2 34 kwh/m2 75 kwh/m2 196 kwh/m2 284 tons 52 tons 571 tons 13 tons 125 tons tons 11 kg/m2 16 kg/m2 17 kg/m2 21 kg/m2 40 kg/m2 Sundhed & Omsorg MWh MWh MWh 19 MWh MWh MWh 138 kwh/m kwh/m2 81 kwh/m2 78 kwh/m2 143 kwh/m2 623 tons tons tons 5 tons 240 tons tons 24 kg/m kg/m2 35 kg/m2 22 kg/m2 19 kg/m2 Arbejdsmarked og Social 312 MWh 240 MWh 552 MWh 119 kwh/m2 91 kwh/m2 57 tons 114 tons 171 tons 22 kg/m2 43 kg/m2 Staben MWh MWh MWh MWh 89 kwh/m2 47 kwh/m2 105 kwh/m2 306 tons 637 tons 224 tons tons 13 kg/m2 22 kg/m2 21 kg/m MWh MWh MWh 152 MWh MWh MWh Aabenraa Kommune tons tons tons 43 tons tons tons CO2-udledninger fra kommunens bygninger i Aabenraa Kommune 1% 37% 10% 3% 9% 40% Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben CO2-udledninger fra kommunens bygninger i Aabenraa Kommune 0% 15% 38% 25% 22% Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas

20 TRANSPORT 1 Beregningen af CO2-udslippet fra de kommunalt ejede biler er udgiftsbaseret. Brændstofforbruget er opgjort på baggrund af Forsikringsoversigt samt udgifter til drivmidler. Drivmiddeloversigten er trukket fra kommunens økonomisystem. Fordelingsnøgle* Hvordan hver enkelt krone er brugt til forskellige brændstoftyper (benzin, diesel mv.) Der er taget udgangspunkt i Aabenraa Kommunen forsikringsoversigt af køretøjer og både. Listen indeholder 451 enheder. Af disse er en del påhængsvogne, campingvogne mv. Aggregeret på typer ser listen således ud: Grupperinger % Diesel/ 10 % Benzin Det er ved overslag vurderet at 10 % af gr. 1 er benzindrevede personbiler. Resten er indsat som dieselbiler. 2 2 Benzin Hjemmeplejen, der står for en stor del af bilerne i gr. 1 har dieseldrevene personbiler (Opel Corsa Ecoflex) Diesel Af de resterende biler er hovedparten varebiler Diesel En senere detaljering af CO2-beregningen kunne indeholde en præcis opdeling køretøjerne med hhv. benzin, diesel, el, hybrid mv.v 5 31 Diesel 6 3 Diesel 7 34 Diesel 8 66 Benzin 9 0 Benzin 10 1 Benzin 125 Benzinbiler 11 0 Benzin 326 Dieselbiler/motorbåde 12 0 Benzin 0 Dieseldrevet færge 13 4 Benzin Benzin Ingen 16 2 Ingen 17 6 Ingen 18 0 Diesel Motorbåde 18b 0 Diesel Færge Samlet antal 516 Benzin og diesel drevne 451 Da færgen er drevet på alm. let diesel er denne medregnet sammen med de andre dieseldrevne køretøjer/både For de andre typer er sket en opdeling efter formodet drivmiddel. Bilparken antages på baggrund af ovenstående opgørelse at fordele sig således: Gennemsnitspris for 2011* Benzin 28 % af bilparken g CO2 per liter 12,33 kr/liter Diesel 72 % af bilparken g CO2 per liter 11,001 kr/liter *kilde: Bilparkens gennemsnitlige udledning af CO2 per liter Gennemsnitspris for en liter brændstof 11,37 kr/liter Udgift til brændstof Estimeret brændstof forbrug i liter Estimeret CO2 udledning fra køretøjer ,99 kr liter Ton

21 TRANSPORT 2 Analyserapport (FIB045) Artskonto Profitcenter Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Aabenraa Kommune Regnskabsår Omkostningsart Udgifter til brændsel og drivmidler - køretøjer i 2011, fordeling pr. forvaltning 580/0020/ Køretøjer drivmidl. Regnskabsår Forbrug JAN kr. Korr. budget 1 kr. Rest korr. budget 1 kr. Udgiftsbaser et Udgiftsbaser et Udgiftsbaseret Profitcenter Artskonto DKK DKK DKK Fordeling af CO2-udledning fra transport 37% 0% 1% 1% 12% 49% Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben Aabenraa Kommune Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg liter 565 tons liter 144 tons liter 3 tons liter 433 tons liter 9 tons liter 13 tons liter tons

22 Befolkningstal for Aabenraa Kommune Kilde: Danmarksstatistik, Folketal efter område, køn og tid FOLK1: Folketal pr. d. 1. i kvartalet efter kommune/region, køn, alder, civilstand, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab 2011M M M M10 Aabenraa Gennemsnit for personer

23 CO2-reduktion Ændring Elektricitet, tons CO Elektricitet, MWh % Varme, tons CO Varme, MWh % Transport, tons CO Transport, liter % Total Transport, kr % 2,5 % CO2-reduktion, tons CO2 337 Elektricitet, tons CO % Varme, tons CO % Reduktion (tons CO2) Tons CO2 Tons Energibesparelse CO2/MWh Transport, tons CO % Elforbrug 169 4% 0, MWh Total % Varmeforbrug 169 2% 0, MWh I alt 337