Greenpeace kommentar til høring
|
|
- Charlotte Fog
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D. Seismisk undersøgelse i havet ud for Nordøstgrønland Maj, 2013
2 Baggrund Området, hvor 2D seismiske undersøgelser skal foregå, er i sin helhed beliggende nord for den nordlige polarkreds. Undersøgelsen vil finde sted mellem 15. august og 15.oktober 2013, hovedsageligt på lavt vand på meters dybde oven for kontinentalsoklen bortset fra den østlige del, hvor man tillige kommer ud på dybder på mere end 2000 m. På alle tidspunkter finder undersøgelsen sted mindst 12 nm fra kysten. Formålet er at skaffe havbundsgeologiske data, der efterfølgende skal bruges af forskellige selskaber, der vil søge efter kulbrinteressourcer i området. Lydkilden består af luftkanoner, der som udgangspunkt vil være opstillet 3-strenget med i alt 28 kanoner, der slæbes 250 m. efter skibet. Hydrofoner slæbes endvidere ca. 8 km. bag skibet. Undersøgelsen vil foregå alle døgnets 24 timer, bortset fra når vejret forhindrer arbejdet. Undersøgelseslinjerne ligger med km s afstand, skibet sejler med 5 knob og kanonerne affyres ca. for hver 10 sekunder og dermed ca. hver 25 meter. Kanonbatteriet, hvis ikke reduceret pga. risiko for at havisen beskadiger udstyret, vil have et samlet volumen på kubik-inches. Det er oplyst, at hvor det er muligt, vil man søge at nedsætte støjen. Undersøgelsesfartøjet assisteres af en isbryder samt et støttefartøj. Dette er påkrævet, idet der kan forekomme havis og isbjerge hele året rundt. Isen føres med af den østgrønlandske strøm, som fører havvand hertil. Fastis begynder at dannes i den nordlige del af licensområdet i september og bevæger sig sydpå i løbet af oktober. Lyd niveau ved kilden vurderes til 234 til 263 db, og man forventer at lavfrekvent lyd vil forårsage mere spredning af lyden, og at ved selv højere frekvenser vil lyde på over 150dB sprede sig adskillige km. og i værste scenario op til 100 km. derfra. Det er påvist, at lyd i havet spreder sig afhængigt af dybde/temperatur, profil, lydkanaler, vanddybde og havbundens karakteristika i øvrigt. Det bemærkes, at der i det aktuelle område er forskellige former for is tilstede hele året, hvilket kan være med til at ændre lydspredningen. Studier af hvordan støj fra luftkanoner påvirker mærkede hvaler har vist, at lydniveauer ikke matchede de computerbaserede udregninger og modeller. Lydniveauet aftog fra 5 til 9 km. fra kilden, men øgedes igen mellem 9 og 13 km. derfra, og det konkluderedes, at lydniveauet kan være lige så højt 12 km som 2 km fra støjkilden 1. 1 Madsen, P.T. et al, 2006, Quantitative measures of airgun pulses recorded by sperm whales (Physeter macrocephalus) using acoustic tags during controlled exposure experiments. Journal of the Acoustical Society of America 120,
3 Det er derfor vigtigt at tage hensyn til det komplicerede samspil mellem de faktorer, der påvirker, hvordan lyden spreder sig. Dette samspil kan forårsage, at et dyr vil opleve højere lyd ved at svømme bort fra lydkilden og mindre, hvis det svømmer hen imod lydkilden 2, hvilket kan føre til skader, fordi dyret nærmer sig støjkilden i stedet for at flygte og evt. bliver ramt af skibet eller får nedsat hørelse. Endvidere vil et selvstændigt skib mellem 15.august og 15.oktober foretage undersøgelse af havbunden ved opsamling af 100 havbundskerner og 20 sedimentprøver. Placeringen af undersøgelsesstederne vil blive besluttet hen over sommeren. Prøverne tages med henblik på at skaffe supplerende geologiske data om tidligere identificerede områder af interesse på havbunden samt reelle sedimentdata, herunder for områder, hvor seismiske data er utilstrækkelige eller vanskelige at opnå. 1. Generelle bemærkninger Vi lever i dag i en verden der står over for massive menneskeskabte klimaproblemer. Problemer, der er opstået på grund af menneskets overforbrug af blandt andet olie, kul og gas. Derfor kan ikke være tvivl om, at tiden er ikke til at lede efter nye fossile reserver hverken i Grønland eller andre steder. Der er international enighed om, at den globale opvarmning skal begrænses til 2 grader, hvis ikke klimaforandringerne skal løbe løbsk, hvilket vil have store konsekvenser for kloden og særligt for verdens fattigste. Skal det mål nås, så skal mængden af fossile brændstoffer, der kan afbrændes, begrænses og vi kan i perioden frem til 2050 maksimalt afbrænde % af de allerede kendte fossile reserver. Eftersom vi gør klogest i at efterlade langt størstedelen af de kendte fossile reserver i jorden, er vi nødt til hurtigt at starte en overgang til en fossilfri økonomi. Dette er naturligvis en proces, der tager tid. Et af de første skridt i denne proces bør være, at vi holder op med at lede efter og udvinde olie i de mest følsomme og risikable områder såsom isdækkede områder. Grønland har allerede åbnet store områder for olieundersøgelser fra Nordvestgrønland og helt ned forbi Qaqortoq sydpå. Det er Greenpeace holdning, at Selvstyret bør udsætte tiltag i retning af at åbne nye licensområder, så det grønlandske samfund har mulighed for og tid til at tage den principielle diskussion om olieboringer, og de grønlandske myndigheder kan holde fokus på at øge sikkerheden i relation til de allerede udstukne licensområder. 2 DeRuiter et al, Modeling acoustic propagation of airgun array pulses recorded on tagged sperm whales (Physeter macrocephalus). Journal of the Acoustical Society of America 120,
4 En faktor, som bør inddrages i diskussionen, er et afgørende, men ofte overset element i den norske oliehistorie. I Norge var udviklingen nemlig begrænset til særligt afgrænsede geografiske områder, for at sikre udvikling af infrastruktur og industrielle klynger. Alle oliefelterne blev ikke åbnet på en gang, og der er fortsat områder, der ikke er tilgængelige for selskaberne. Det bidrog til, at Norge, som vel at mærke allerede var et etableret industri- og velfærdssamfund med et højt uddannelsesniveau, kunne profitere langt bedre af landets olieressourcer og det endda længe før olieindtægterne i slutningen af det tyvende århundrede begyndte at akkumuleres i den norske oliefond. Det undrer derfor Greenpeace, at Grønland, der allerede for nyligt har udvidet licensområderne i Vestgrønland markant, overvejer at tillade seismiske undersøgelser i havet ud for Østgrønland. Det kan kun ses som det første skridt i retning af egentlige efterforskningsboringer i et område, hvor de miljømæssige problemer samt de logistiske og sikkerhedsmæssige udfordringer er markant anderledes og større end i de nuværende licensfelter. Greenpeace vil på det kraftigste anbefale, at man ikke åbner disse områder for olieefterforskning. Det grønlandske Selvstyre bør nøje overveje effekterne af dette, samt hvorvidt der er flest negative eller positive effekter ved en udvidelse af de geografiske områder, som olieselskaberne har adgang til. 2. Bemærkninger i forhold til seismik a. Overordnet Den Østgrønlandske havstrøm bringer koldt Arktis vand med lavt saltindhold ned langs kysten. Vinterisen begynder som nævnt allerede at formes i september. Når isen bryder op igen året efter følger en kortvarig periode med meget stor primærproduktion og opblomstring af fytoplankton. Undersøgelsesområdet er beliggende ved den nordøstgrønlandske nationalpark, der med sine 972,000 kvadrat km er verdens største. Den dækker 71oN 83o40 N and 12oW 63oW og dermed tillige kyststrækningerne i nordøst. Formålet med parken er at bevare området i sin oprindelige form og sikre beskyttelse af dets natur og kulturarv, samt give mulighed for forskning og turisme. b. Forstyrrelser ved bundprøvetagning De benthiske (fastsiddende) organismer på det relativt lave vand er et rigt økosystem både hvad angår diversitet og biomasse, og dets livscyklus er nært forbundet med fytoplankton-opblomstringen. Endvidere er dette økosystem et vigtigt fødesøgningsområde for havpattedyr, herunder hvalros, samt for mange havfugle. 4
5 Det oplyses, at 100 havbundskerner og 20 sedimentprøver vil blive taget. Prøvetagningerne vil forårsage beskadigelse af havbunden, dog i et relativt begrænset område. Det er vigtigt, at prøvetagningen foretages så roligt og forsigtigt som muligt, for dermed at minimere risiko for at der ophvirvles sediment fra bunden, hvorved et langt større havbundsareal vil blive forstyrret. Forsigtighed er yderligere vigtigt her i nordøst, idet der her er tale om sårbare økosystemer, samt områder med relativt lav vanddybde i størstedelen, hvor undersøgelserne foregår. c. Forstyrrelser af fisk, skaldyr og invertebrater Kun 47 arter af fisk er kendt fra havet ved Nordøstgrønland og data om antal og udbredelse er sparsomme. Der findes endvidere kun meget sparsom viden om, hvorledes støj fra luftkanon påvirker de respektive arter af fisk, skaldyr og ligeledes invertebrater, som udgør vigtig fødekilde for fisk, fugle og mange havpattedyr. d. Forstyrrelser af fuglelivet Kystområderne er af væsentlig betydning for havfugle i sommermånederne, idet der i Nordøstgrønland er fundet omkring 130 ynglekolonier. Ud for nogle af disse er der restriktioner for så vidt angår at sejle og flyve i en afstand på meter. Fugle fra disse kolonier vil fouragere i området eller passere igennem dette. De foreslåede aktiviteter i området kan have forstyrrende effekt på fugle, der fouragerer i området, og disse forstyrrelser kan have negativ effekt på ynglemulighederne. For så vidt angår søkonge og tejst, som findes her, har Grønland over 20 % af verdens samlede bestand, og har dermed jf. internationale bestemmelser et særligt ansvar for at bevare disse to arter. Fugle, der yngler inde i landet, benytter sig af og fouragerer endvidere i havområderne ud for kysten i forbindelse med migration til og fra ynglestederne. Betydningen for fuglelivet i området illustreres af, at der på kysten er oprettet et Ramsar område, der beskytter vigtige habitater for gæs og andre vandfugle. Desuden har den internationale organisation BirdLife udpeget otte områder (IBA s), som er vigtige for fuglebestandes overlevelse på lang sigt. Viden om hvordan fugle påvirkes af seismisk støj er begrænset, men man formoder, at fugle der dykker vil være mest sårbare i forhold til midlertidig eller uoprettelig skade fra selve lydpåvirkningen. e. Forstyrrelse af havpattedyr Der foreligger ikke detaljeret viden om, hvorledes støjen vil spredes i det aktuelle område. 5
6 Der mangler endvidere viden om udbredelse og antal af havpattedyr i området. Der forekommer fire arter af sæler, 12 arter af hval, herunder narhval og grønlandshval samt hvidnæse, hvalros og isbjørn. Den store betydning området har for havpattedyr og beskyttelsen af dem illustreres af, at der er etableret beskyttelseszoner for hvalros, narhval og grønlandshval. Disse zoner ligger i licensområdet. De seismiske undersøgelser vil foregå helt op til, men ikke inde i de beskyttede områder. Undersøgelserne vil dog uden tvivl forårsage betydelig forstyrrelser af dyrelivet.. En betydelig del af verdens bestand af isbjørn forekommer i det nordøstlige kystområde. Isbjørn er tilstede i området året rundt. Narhval og nordkaper, der er opført på den grønlandske rødliste som kritisk truede, forekommer i området. Hvalros er opført som truet og grønlandshval som sårbar. Nordkaperen er set i området i forbindelse med nyere undersøgelser. Denne art blev i henhold til IUCN s Rødliste sidst bestandsvurderet i 1998, hvor antallet af hunner i den yngledygtige alder blev anslået til kun 70. Det bemærkes, at arter med 250 hunner i den yngledygtige alder eller færre anses for at være udryddelsestruede 3. Det er derfor yderst vigtigt, at undgå forstyrrelser, som på nogen måde kunne have negativ indflydelse på bestanden af nordkaper. Bardehvaler ved Grønland, herunder vågehval, finhval og blåhval forventes at kunne være tilstede i undersøgelsesområdet, mens undersøgelsen finder sted. Vågehval og finhval er de mest hyppigt forekommende arter af hval i området. Pukkelhvalen er sommergæster i området. Pukkelhvalerne er overvejende hunner i den fødedygtige alder, som er del af den bestand, der forekommer i Caribien og som om sommeren kommer til området for at søge føde. Den samlede bestand af caribiske pukkelhvaler er senest opgjort til , og dette udgør ca. 10 % af den størrelse bestanden havde, før den blev genstand for kommerciel hvalfangst. Forstyrrelser af pukkelhvalerne på deres sommerfødesøgningslokalitet i Grønland kan ikke alene have væsentlig negativ indflydelse på de individer, der befinder sig i området, men tillige på den caribiske bestand. Pukkelhvalen udgør endvidere også i anden henseende et særligt problem, idet det er kendt, at dens adfærd er således, at 3 6
7 den ikke, som de fleste andre hvaler, svømmer væk fra støj, men ofte hen imod denne, og derved kan bringe sig ind i farezonen for så vidt angår støjniveau. Dette forhold er også observeret i Grønland. 4 Narhvalen er en art af stor betydning for de grønlandske lokalsamfund, og den er endvidere som tidligere nævnt kritisk truet. Den er meget sårbar over for menneskelig påvirkning, da den gennem lang tid har været overudnyttet og dens sommerhabitater er meget små og sårbare. Sommerhabitaterne er lavvandede bugter og fjorde, hvor hvalerne udover at søge føde tillige føder deres unger og parrer sig. 5 I august til september er det mest sandsynligt, at narhvalerne er i selve undersøgelsesområdet, idet isdækket begynder at øges og dermed flytter iskanten længere og længere væk fra kysten. Narhvalerne følger med iskanten længere ud imod havet. Der er på kysten indenfor undersøgelsesområdet to områder med beskyttelseszoner for narhval (et af disse er tillige oprettet for at beskytte grønlandshval). Undersøgelserne vil foregå om sommeren, hvor der ikke er så megen is, men selv her vurderer vi, at der er stor risiko for at forstyrre narhvalerne på deres vigtige sommerpladser. Det bemærkes videre, at hvaler typisk svømmer bort, når de forstyrres, mens narhval ofte fryser /forholder sig i ro og derved opstår der risiko for, at narhvaler kan komme for tæt på det sejlende seismiske undersøgelsesskib og dets ledsagerskibe. Andre hvaler, der forekommer i området, er kaskelothval, spækhugger, grindehval, døgling og hvidnæse. Disse sommergæster er typisk i området fra maj til oktober. Hvalros forekommer langs med kysten indenfor undersøgelsesområdet. Om sommeren søger hvalrosserne længere ud i forbindelse med fødesøgning. Hvalrosser anses for at være ret følsomme overfor lyde og vil allerede på lang afstand reagere og forlade et område, når de udsættes for støj. Derfor formodes de ikke at være så udsatte for at få høreskader, men der er høj risiko for at støjen kan have negativ effekt på hvalrosserne herunder deres fødesøgningsmuligheder. I forbindelse med den planlagte undersøgelse vil niveau for lyd ved lydkilden være på 234 til 263 db. Et lydniveau på 218 db kan give permanente høreskader på sæler, og allerede ved 186 db er der konstateret midlertidige høreskader. Sæler reagerer imidlertid oftest på lang afstand og vil søge væk fra lyd kilden. 4 Notat af 6. april 2011 fra Grønland Naturinstitut, J.nr /11, Vedr.: Mulige effekter af seismiske undersøgelser på havpattedyr 5 Boertmann D, Olsen K, & Nielsen R D (2009b). Seabirds and marine mammals in Northeast Greenland. Aerial surveys in spring and summer National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark, pp 50. NERI Technical Report no
8 Et lydniveau på 200 db vides at forårsage midlertidig nedsat hørelse (TTS) hos hvaler 6, og sådan påvirkning kan ofte spores allerede ved 180 db. Den nedsatte hørelse fører til, at tærskelværdien for hvornår hvalerne reagerer øges med risiko for, at de kommer tættere på lydkilden og dermed skades yderligere. Den nedsatte hørelse kan vare op til 12 timer og kan have fatale følger i den periode f.eks. i forbindelse med påsejling og rovdyrangreb. Det er derfor vigtigt i forbindelse med den seismiske undersøgelse, at benytte afværgeforanstaltninger fuldt ud, således at det undgås, at havpattedyr udsættes for skadelige lydniveauer eller påsejles. Det er påvist, at selv lavere støjniveau på 145 db påvirker bl.a. marsvin mere end 70 km. borte 7, og at en støjkilde på db påvirker grønlandshval op til 30 km. borte 8 eller på endnu større afstand. Der er derfor risiko for, at hvaler der forstyrres forlader vigtige fødesøgningsområder. Derudover ved man i dag, at også mange arter af byttedyr påvirkes af støjen og søger andre steder hen. Dette kan ligeledes have meget uheldige følger for havpattedyr, der befinder sig i og er afhængige af området. f. Afværgeforanstalninger for så vidt angår havpattedyr To erfarne MMSO ere (observatører af havpattedyr og havfugle) er på skibet og mindst en vil være på vagt, mens arbejdet overtages af PAM-operatører (passiv akustisk monitering), når det er mørkt eller dårligt vejr med havtilstand over 3. I henhold til JNCC 9 guidelines for minimising the risk of injury and disturbance to marine mammals from seismic surveys fra marts 2010 understreges det, at der altid bør anvendes MMSO ere med lokal kendskab, samt at disse skal være veluddannede. Vi går ud fra at de planlagte observatører lever op til dette.. For så vidt angår anvendelsen af PAM, har Greenpeace følgende bemærkninger: Hvaler kan naturligt forholde sig tavse i lange perioder, ligesom det er velkendt, at de, såfremt der er uro i et område, ofte forbliver tavse. Derfor bør PAM ikke anvendes alene, men udelukkende som supplement til egentlig udkig udført af de trænede MMSO ere. g. Pre firing watch 6 Lucke, K et al, Temporary shift in masked hearing thresholds in a harbour porpoise (Phocoena phocoena) after exposure to seismic airgun stimuli. Journal of the Acoustical Society of America 125(6): Bain, D. E., Williams, R.W., Long range effects of airgun noise on marine mammals: responses as a function of received sound level and distance, IWC58, SC58/E35 8 Richardson et al, Displacement of migrating bowhead whales by sounds from seismic surveys in shallow waters of the Beaufort Sea. Journal of the Acoustical Society of America 106, Joint Nature Conservation Committee, UK 8
9 En meget vigtig aktivitet for at afværge risiko for skader er, at iagttage området for at se, om der er hvaler tilstede, før affyring startes. Det foreslås i JNCC Guidelines, at denne observation strækker sig over 60 minutter. Det er imidlertid i dag praksis, at anbefale overvågning i mindst 120 minutter, og ikke som her kun 60 minutter, såfremt havdybden er over 200 meter 10. Derved er der større mulighed for at sikre sig, at der ikke findes arter i området, som dykker dybt, herunder bl.a. kaskelothvaler. Ved bevægelig lydkilde, som her baseret på et skib, antager man, at støjen langsomt stiger og derfor vil skræmme hvaler og andre havpattedyr bort. Dette er ikke altid tilfældet for så vidt angår visse arter af hvaler herunder pukkelhval. Derfor er overvågning ved hjælp af MMSO ere meget vigtig. Den zone, som iagttages af MMSO erne, er på kun 500 meter. Det er vigtigt at have for øje, at der er risiko for skadelig påvirkning over en langt større afstand afhængigt af, hvorledes lyden spreder sig i netop dette område. 3. Afsluttende bemærkninger I forbindelse med nærværende undersøgelse anses den forstyrrende påvirkning, denne potentielt udgør selv på stor afstand, som det helt store problem. Vi finder det særdeles betænkeligt, at undersøgelsesområdet ligger lige ud for vigtige sommerhabitater for narhval og hvalros, og finder at en afstand på 12 nm til kysten er alt for kort afstand. Afstanden fra støjkilden til sommerhabitaterne bør til enhver tid holdes på ikke under 100 km. Tilladelse til undersøgelse eller udvinding i dette område bør under ingen omstændigheder gives. Hvis tilladelse til undersøgelser i området gives, er det grundet isforhold og livscyklus for områdets dyreliv ikke muligt at anbefale en tidsperiode, hvor der ikke vil være overordentlig stor risiko for forstyrrelser og uoprettelig skade på truede bestande af dyr. Derudover så er dette første skridt mod olieboringer med uacceptabelt høje risici. På den baggrund mener vi ikke, at tilladelse til seismiske undersøgelser bør gives. Såfremt man alligevel vælger at give tilladelse til seismiske undersøgelser, bør støj holdes på et langt lavere niveau end det planlagte, undersøgelsesperioden bør begrænses til det yderste, og lægges således at undersøgelserne foregår før iskanten i august begynder at bevæge sig ind i undersøgelsesområdet fulgt af 10 ACCOMBAMS resolution 4.17, 4th Meeting of the Contracting parties, November
10 narhvalerne. Endelig bør støjkilden som nævnt holdes på mindst 100 km s afstand fra narhvalernes og hvalrossers sommerhabitater. 10
Greenpeace kommentar til høring
Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland
Læs mereGreenpeace kommentar til høring
Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse og prøvetagning af havbunden i
Læs mereGreenpeace kommentar til høring
Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring GTX 2D Basin Span i Sydvestgrønland, seismisk undersøgelse Maj, 2013 1. Baggrund Undersøgelsens
Læs mereGreenpeace kommentar til høring
Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland
Læs mereGreenpeace kommentar til høring
Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Nordøstgrønland
Læs mereGreenpeace kommentar til høring
Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland
Læs mereGreenpeace kommentar til høring
Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Nordøstgrønland
Læs mereGreenpeace kommentar til høring
Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring Shell Greenland forundersøgelse i Baffinbugten, blok 5 (Anu) og blok 8 (Napu). Foreløbig VVM Maj,
Læs mereIKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt
IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske
Læs mereIKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report
IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse i det vestgrønlandske hav ud for Sydøstgrønland mellem
Læs mereIKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 2016 VVM-redegørelse v2
IKKE TEKNISK RESUMÉ Ansøgt projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) ansøger om at udføre en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbundsprøvetagning i det vestgrønlandske farvand ud for
Læs mereIkke Teknisk resumé. Projekt forslag
Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem
Læs mereSHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU)
Februar 2013 SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) FORELØBIG VVM IKKE-TEKNISK RESUMÉ 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) IKKE-TEKNISK RESUMÉ
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s VVM (EIA) vedr. seismiske undersøgelser
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser (SWG13)
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser i Grønlandshavet
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT GXT s miljøvurdering af 2013-planer for deres seismiske
Læs mereVedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,
Læs mereSHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU)
Juli 2013 SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) ENDELIG VVM - IKKE-TEKNISK RESUMÉ OPRINDELIGT ARBEJDSOMFANG (BASERET PÅ FORELØBIG VVM, MARTS 2013) BLOK 5 (ANU) OG
Læs mereDen socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.
Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre
Læs mereSHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU)
August 2013 SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU) ENDELIG VVM IKKE-TEKNISK RESUMÉ UDVIDET ARBEJDSOMFANG BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU) UDVIDET ARBEJDSOMFANG
Læs mereHvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet
Læs mereGreenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser
Greenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser Greenpeace Norden, herefter refereret til som Greenpeace, afgiver hermed høringssvar til retningslinjer for seismiske undersøgelser.
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs mereRåstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune
Høringsproces vedrørende VVM for ansøgning fra Capricorn Greenland Exploration 1 om 3D seismik indsamling i 2011, Tilladelse 2011/13, Pitu, Baffin Bugt Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereChoktest af fregatten PETER WILLEMOES
Choktest af fregatten PETER WILLEMOES Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. marts 2013 Jeppe Dalgaard Balle Jakob Tougaard Ib Krag Pedersen Karsten Dahl Institut for Bioscience
Læs mereVurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8
Shell Kanumas A/S Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8 IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Shell Kanumas A/S Operatør 15. marts 2012 Side
Læs mereVejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet
Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT) 1 2
Læs mereSTANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. August 2018
STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS August 2018 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Indhold Indledning 2 1. Generelle vilkår 3 2. Afværgeforanstaltninger
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereGreenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord
Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord December 2015 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88
Læs mereSammendrag på høringssvar #16 Greenpeace
Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Råstofdirektoratets bemærkninger til relevante dele af høringssvaret Ref Kommentar Svar fra Capricorn Råstofdirektoratet s kommentarer til Greenpeace s høringssvar
Læs mereCapricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ
Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Vurdering af Virkningen på Miljøet, 3D seismisk undersøgelsesprogram for Pitu i havet vest for Grønland Version 2 12/07/2011 www.erm.com Delivering sustainable solutions in
Læs mereVejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet
Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT) 1 2
Læs mereOlieefterforskning i Grønland 2014
GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Olieefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juli 2014 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2014 Udgivet juli 2014
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2018 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN. Olieefterforskning i Grønland 2013
GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Olieefterforskning i Grønland 2013 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juli 2013 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2013 Udgivet juli 2013
Læs mereMiljøvurdering (EMA) NEG12 Seismisk undersøgelse (Nordøstgrønland)
Miljøvurdering (EMA) NEG12 Seismisk undersøgelse (Nordøstgrønland) SVAR PÅ HØRINGSPARTNERENS KOMMENTARER Udarbejdet for: TGS-NOPEC Geophysical Company ASA CMACS ref: J3183 NEG12 EMA Response to Comments
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mereDen biologiske betydning af polyniet Nordøstvandet, Nordøstgrønland, januar 2011.
BILAG 3 Den biologiske betydning af polyniet Nordøstvandet, Nordøstgrønland, januar 2011. Introduktion Nordøstvandet er et polynie ud for Grønlands nordøstkyst (figur 1). Et polynie er et område med åbent
Læs mereGXT 2D BASIN SPAN I SYDVESTGRØNLAND SEISMISK UNDERSØGELSE
GXT 2D BASIN SPAN I SYDVESTGRØNLAND SEISMISK UNDERSØGELSE VURDERING AF VIRKNINGERNE PÅ MILJØET IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Dette afsnit giver et ikke-teknisk sammendrag af den vurdering af virkningerne på
Læs mereSTANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. Maj 2017
STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS Maj 2017 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Indhold Indledning 2 1. Generelle vilkår 3 2. Afværgeforanstaltninger
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs merehavpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr
o te t havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr Almindelig delfin Finhval Grindehval Gråsæl Hvidnæse Marsvin Spækhugger Spættet sæl Vågehval Øresvin Copyright, udgivet af StoneCom ApS Forfatter:
Læs mereVedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten
WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereMAERSK OIL KALAALLIT NUNAAT A/S PROGRAM FOR 2012 I BLOK 9 (TOOQ) Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet)
MAERSK OIL KALAALLIT NUNAAT A/S PROGRAM FOR 2012 I BLOK 9 (TOOQ) 3D-SEISMISK UNDERSØGELSE HYDROGRAFISK UNDERSØGELSE Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet) som skal indsendes til: Råstofdirektoratet
Læs mereSupplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden
Læs mereIKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011
IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 Udarbejdet for CAPRICORN GREENLAND EXPLORATION 1 LTD Rapport nr. EHE2108 RPS Energy Forfatter(e)
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereFoto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.
Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden
Læs mereJeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.
Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereVattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:
Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.
Læs mereNordøst!Grønland! 2016!Seismisk!Efterforskning!
NordøstGrønland 2016SeismiskEfterforskning EndeligudkastProjektbeskrivelse Udarbejdetfor:TGS0NOPECGeophysical CompanyASA NØGrønlandSeismiskEfterforskning2016 TGS Dokument:J3293TGS(NEG16Projektafgrænsning)v2
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereCONOCOPHILLIPS GLOBAL NVE GREENLAND LTD PROGRAM FOR 2012 I BLOK 2 (QAMUT) Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet)
CONOCOPHILLIPS GLOBAL NVE GREENLAND LTD PROGRAM FOR 2012 I BLOK 2 (QAMUT) 2D-SEISMISK UNDERSØGELSE Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet) som skal indsendes til: Råstofdirektoratet Imaneq
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereTest af LF sonar AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli Jakob Tougaard
Test af LF sonar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli 2013 Jakob Tougaard Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Antal sider: 9
Læs mereSkriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej, Vollerup
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø e-post: nst@nst.dk Skriftlige bemærkninger til VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 fra Grundejerforeningen Brombærvej,
Læs merePIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE
FACTSHEET CAMERON DUECK / WWF PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE I den arktiske vinter er revner og åbninger i havisen essentielle for en række havpattedyr. Sæler, hvalrosser og isbjørne
Læs mereBortsprængning af miner i nordlige Storebælt
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-
Læs mereVurdering af virkninger på miljøet (VVM) Kerneboring i Baffinbugten, Nordvestgrønland
Shell Kanumas A/S Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Kerneboring i Baffinbugten, Nordvestgrønland IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Shell Kanumas A/S Operatør 15. marts 2012 Side 1 1 IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG
Læs mereBILAG. til. Kommissionens direktiv
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.5.2017 C(2017) 2842 final ANNEX 1 BILAG til Kommissionens direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende
Læs mereRegelgrundlag. Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs
Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Undergrundsenheden Dato 16. maj 2017 J nr. 2016-1174 Dette dokument beskriver Energistyrelsens baggrund for
Læs mereMed postadresse på Nordpolen
Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går
Læs merePinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereDispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereSÆLER OG HVALER. Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen
SÆLER OG HVALER Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen SÆLER NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN 41 91 35 50, SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 2 HVALER Hvaler er pattedyr, der er tilpasset livet i de frie
Læs mereHvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Jens Napatok', Parti i Naleraq Heri Svar på
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereMarts 2016 v2 2D SEISMISK UNDERSØGELSE I HAVET UD FOR NORDØSTGRØNLAND. VVM-redegørelse
Marts 2016 v2 2D SEISMISK UNDERSØGELSE I HAVET UD FOR NORDØSTGRØNLAND VVM-redegørelse PROJECT 2D seismiske undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland Project No. 224171 Document No. 1219055193 Version
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereMuligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område
DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereLancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014
Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål
Læs mereVVM af IsuaIronOre Project
VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?
Læs mereOlieefterforskning i Grønland 2009
GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2009 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2009 Forsidefoto: Atlantic Explorer vil i 2009 gennemføre den første 3D-seismik i Grønland nogensinde
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs merePræsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/
Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/27.11.18 1 PROGRAM Første time Velkomst Dagen i dag, projektet og den videre proces Gennemgang af forundersøgelserne Menneskers sundhed, herunder luftbåren
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereGrønlands dyreverden
Grønlands dyreverden David Boertmann Århus Universitet, Inst. Bioscience, sektion for arktisk miljø & DCE Forsker: fugle, havpattedyr, moskusokser, svampe Rådgiver: de grønlandske myndigheder; olieefterforskning
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereVURDERING AF EFFEKTER AF UNDERVANDSSTØJ PÅ MARINE ORGANISMER
VURDERING AF EFFEKTER AF UNDERVANDSSTØJ PÅ MARINE ORGANISMER Del 2 - Påvirkninger Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 45 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR
Læs mereBemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Pitu, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd
Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Pitu, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd 07-07-2011 Dansk 1 Resumé af høringssvar NERI Ref. N1 Først og fremmest
Læs mereImplementering af Ramsar konventionen i Grønland - - gennemgang af status, mangler og prioriteter
Implementering af Ramsar konventionen i Grønland - - gennemgang af status, mangler og prioriteter Andreas Lysholt Mathiasen Thorshavn, 12 september 2014 Indhold Baggrund Vidensgrundlag og anbefalinger
Læs mereNaturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.
NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL
Læs mereTilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt
Læs mereFigur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne.
Dansk resumé Dette dokument er en Strategisk Miljøvurdering (SMV) af aktiviteter forbundet med efterforskning, udvikling og produktion af olie og gas i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige
Læs mere