VVM af IsuaIronOre Project

Transkript

1 VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt

2 Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM? Konklusion af VVM Uddybning af emner

3 VVM -Formål VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet; grl ASN; eng EIA) Identificere, forudsige og kommunikere miljøeffekter Vurdere effekter i anlægsfase, driftsfase og lukning Vurdere afværgeforanstaltninger eller alternativer Foreslå overvågningsprogram 3

4 VVM -Omfangog baggrund Tværfagligt team -10 fagpersoner (biologer, ingeniører, geografer, hydrologer, geokemiker, meteorolog) Basis undersøgelser specifikke undersøgelser udført - Historiske data og litteratur vurderet VVM Hovedrapport (300 sider) - 10 Tekniske Delrapporter (1.400 sider) - Informationsmøder + åbent kontor Ikke - teknisk resumé - 28 sider Konklusion -4 sider 4

5 VVM - Områdets afgrænsning og metode Licensområde 26 km 2 Projektareal 2 km 2 Studieområde 4.000km 2 VVM begreber - definition 5

6 VVM - Fokusområder Minen: forarbejdning, deponering, udvaskning, vandforbrug, luft, støv, energi Transport: vej og rør, forstyrrelse, barriere Havn, jernkoncentrat, filtrering, oplagring, udskibning, sejlads Miljøvurdering af -Forurening -Forstyrrelse 6

7 VVM - Overordnet konklusion VVM viser, at påvirkningerne hovedsagelig kan karakteriseres som Meget Lav eller Lav. Få påvirkninger karakteriseres som Middel Påvirkningerne er i hovedsagen afgrænset til selve projektområdet (2 km 2 ) eller lokalt afgrænset inden for få km Påvirkningerne er i hovedsagen tidsmæssigt afgrænset til minens levetid. Få påvirkninger er permanente. Begrundelse følger... 7

8 Baggrund for konklusion Projektet anvender bedst tilgængelig teknik og praksis Jernmalmen har lille forureningspotentiale Området er uden konflikt med bebyggelser Tilgrænsende områder meget store Mine og procesområde ligger ved gletsjersøer med stor volumen, lav biologisk diversitet, permafrost. Gråbjerg og malmrester kan placeres miljømæssigt hensigtsmæssigt 8

9 VVM emner - uddybning Fysiske miljø Natur Landskab Vand Affald Luft og støv Drivhusgas Risiko for spild Forstyrrelse Barriereeffekter Havpattedyr og sejlads Nye arter - ballastvand Jagt 9

10 Fysisk miljø - Landskab Ændringer i landskab er uundgåelige Mineområdet ændres permanent. Anlæg og bygninger fjernes ved lukning Påvirkning - middel

11 Fysisk miljø - vand Sø 792 Isua Sø 750 Port Qugssuk

12 Vandkvalitet -Nuværende forhold Sø er gletsjer søer Højt niveau af partikler fra erosion ('klippe mel') Lav biodiversitet og biomasse Ingen fisk

13 Vandkvalitet - fremtidige forhold Sø 792 -procesvand; Sø 'tailings' Omfattende test af gråbjerg, tailingsog jernkoncentrat viser intet potentiale for vandforurening (syre dannende egenskaber, udvaskning, etc.) Vandkvalitetskrav kan overholdes - herunder i fjorden uden for kajanlæg Kontrol af krav

14 Fysisk miljø - Affald Fra minedriften - gråbjerg og tailings Brugt produktionsudstyr fx dæk => genbrug Husholdningsaffald => Forbrændingsanlæg Miljøfarligt affald => Behandling efter særlige regler

15 Fysisk miljø -Luft og støv Støv, partikler, NOx, SO2størst ved minen, udlederkravoverholdes fra punktkilder (fx kraftværker) Model anvendt og sammenlignet med EU værdier for luftkvalitet Luftkvalitet overholdt ved boligområder Område med højere værdier 2-10 km over isen

16 Fysisk miljø - Energi og drivhusgas Minedrift er energikrævende Isua projektet anvender arktisk diesel (22 % til mobilt udstyr og 78 % til elektricitet) CO2udledning drift af Isua: (Grønlands udledning, gns : Dansk CO2 udledning ca. Global udledning ca. 0,56 mio. t/år 0,63 mio. t/år) 50 mio. t/år mio.t/år

17 Fysisk miljø- Energi og vandkraftalternativer(1)

18 Fysisk miljø- Energi og vandkraftalternativer(2) Investering 4-8 mia. DKK Ikke økonomisk attraktiv Plan og anlæg + 7 år Kapacitet udfylder ikke behov Ressource reserveret til anden side

19 Fysisk miljø - Risiko for spild Uheld og spild scenarier: Spild på land -fx rørledning, tankanlæg, etc. - Teknisk design (tankgrav, rørsektioner, lækagekontrol, etc.) Spild på vand - fx grundstødning, kollision, etc. -Navigationsprocedurer, IMO regler, slæbebåds assistance, hastighed, etc. Sikkerheds procedurer Beredskabsplan (plan, træning, udstyr)

20 VVM emner - uddybning Fysiske miljø Natur Landskab Vand Affald Luft og støv Drivhusgas Risiko for spild Forstyrrelse Barriereeffekter Havpattedyr og sejlads Nye arter - ballastvand Jagt 20

21 Forstyrrelse af natur Hvad forstyrres, fx: Vegetation (planterne) og landlevende dyr Rensdyr Godthåbsfjorden (hvaler) 21

22 Vegetation og landlevende dyr Viden om vegetationen bygger på helt nye undersøgelser Rig fauna især ved fjorden Enkelte sjældne og sårbare planter og fugle Mineprojektets vil ikke forstyrre de sjældne og sårbare arter 22

23 Rensdyr i området Stor bestand, dyrene findes i hele området -året rundt. Godt undersøgt De enkelte rensdyr har deres eget vandringsmønster Især mange nær kysten fra august til april I maj-juni vandrer de fleste længere ind i landet Der er ingen kendte vigtige kælvningsområder 23

24 Hvilke aktiviteter kan forstyrre rensdyr? Dyr skræmmes af støj og tilstedeværelsen af personer Dyr kan blive skræmt af køretøjer og undgår veje med trafik En større rørledning kan blokere deres vandringer 24

25 Hvordan påvirkes rensdyrene af Isua projektet?(1) Forstyrres indenfor zone på 2-5 km, hvor dyrene vil forekomme i lavere antal Forstyrrelsen kan fx reduceres ved: Undgå færdsel udenfor projektområdet Lastbiler kører i konvoj gennem området Hastighedsbegrænsning 25

26 Hvordan påvirkes rensdyrene af Isua projektet? (2) Jagten vil blive påvirket lokalt, især ved Qugssuk omkring havnen og langs vejen i Narsassarsuaq dalen Dyrenes vandringer påvirkes kun lidt af rørledningen, fordi der bygges 45 grusramper, så dyrene kan komme over 26

27 Rensdyr og eksempel på rampeplacering Nuuk borgermøde 1. September 2011

28 Rampe til passage af vej og rørledning Nuuk borgermøde 1. September 2011

29 Godthåbsfjorden Meget biologisk produktiv Mange sæler, især om sommeren Mange overvintrende edderfugle Flere mindre fuglefjelde Flere og flere hvaler 29

30 Hvaler i Godthåbsfjorden Mange pukkelhvaler om sommeren, især i yderfjorden Hvaler kan blive forstyrret af skibstrafik Undervandsstøj fra skibe og både kan forstyrre hvalerne Skibstrafikken vil kun betyde lille ekstra forstyrrelse 30

31 Konklusion - natur og forstyrrelser Projektet vil forstyrre dyrelivet lokalt, bl.a. rensdyr Rensdyrjagt vil blive påvirket lokalt Plantedækket vil blive påvirket, hvor der anlægges bygninger, veje m.v. Ingen sjældne eller særligt sårbare dyr eller planter vil blive forstyrret væsentligt Ingen dyr eller planter vil blive påvirket på bestandsniveau 31

32 VVM -Mere information Materiale tilgængelig på hjemmesiden Tak for opmærksomhed Kontaktadresse: 32