AFGØRELSE i sag om Egedal Kommunes påbud af 10. januar 2014 om delvis oprensning af olieforurening fra villaolietank

Transkript

1 20. juni 2017 Sagsnr. NMK MAELT-NMKN AFGØRELSE i sag om Egedal Kommunes påbud af 10. januar 2014 om delvis oprensning af olieforurening fra villaolietank Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter 48 i jordforureningsloven 1. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Egedal Kommunes påbud af 10. januar 2014 om delvis oprensning på ejendommen Valmuevej 36, 3650 Ølstykke, matr. nr. 2el Udlejre By, Ølstykke, og hjemviser sagen til fortsat behandling i kommunen. MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET Toldboden Viborg Tlf CVR nr EAN nr nmkn@naevneneshus.dk naevneneshus.dk Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 2 Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 12 måneder, jf. jordforureningslovens 87, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen indeholder følgende afsnit og bilag: Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet... 2 Sagens oplysninger... 2 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse Bilag 1 Situationsplan Lovbekendtgørelse nr af 27. september 2016 om forurenet jord 2 Lovbekendtgørelse nr af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet

2 Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Klagen vedrører Egedal Kommunes påbud af 10. januar 2014 om delvis oprensning og efterfølgende monitering og verificering af risikoen for det primære grundvandsmagasin og indeklimaet i huset på ejendommen beliggende Valmuevej 36, 3650 Ølstykke, matr. nr. 2el Udlejre By, Ølstykke (herefter ejendommen ) i medfør af jordforureningslovens 48, stk. 1. Påbuddet blev udstedt til ejendommens ejere. Kommunens afgørelse blev af påbudsadressaten påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet den 30. januar Sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet 24, stk. 6. Klager anfører, at der i forbindelse med de udførte undersøgelser er begået flere og væsentlige fejl, hvilket tog sin begyndelse allerede ved de indledende undersøgelser. På denne baggrund finder klager det bekymrende, at kommunen har ladet samme virksomhed stå for samtlige undersøgelser i sagen. Derudover kan klager tilslutte sig Region Hovedstadens synspunkt om, at der ikke kan laves en korrekt risikovurdering, når forureningsomfanget, herunder omfanget af fri fase olie, ikke er tiltrækkeligt belyst. På det foreliggende oplysningsgrundlag er således ikke en høj grad af sikkerhed for, at restforureningen, accepteret ved oprensningspåbuddet af 10. januar 2014, ikke udgør en hverken aktuel eller fremtidig risiko for miljøet og/eller mennesker sundhed. På denne baggrund er det klagers opfattelse, at der skal ske fuldstændig oprensning af forureningen i overensstemmelse med lovens udgangspunkt, subsidiært at der skal ske en mere omfattende oprensning end påbudt af kommunen. Alternativt bør sagen hjemvises til kommunen til fortsat behandling. Natur- og Miljøklagenævnet modtog også en klage fra Region Hovedstaden inden for klagefristen. Ved afgørelse af 31. marts 2014 afviste Naturog Miljøklagenævnet imidlertid at behandle regionens klage grundet manglende gebyrindbetaling. Sagens oplysninger Forureningens konstatering og påbud om indledende undersøgelser Den i sagen omhandlede ejendom er et parcelhus opført i 1968, der er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplandet til Ølstykke Vandværk. Som led i etablering af et jordvarmeanlæg på ejendommen, skulle den tidligere anvendte olietank opgraves. I forbindelse med opgravningen i maj 2008 blev der konstateret en olielugt i jorden, hvilket blev anmeldt til kommunen. 2

3 Den 29. maj 2008 foretog kommunen tilsyn på ejendommen. Ved kommunens tilsyn var olietanken en AJVA ståltank fra 1967 på liter allerede gravet op og kørt væk. I forlængelse at kommunens tilsyn blev der den 30. maj 2008 varslet et påbud om undersøgelse af forureningen over for klager. Det endelige undersøgelsespåbud blev udstedt af kommunen den 10. juni I sommeren 2008 blev herefter udført geo- og miljøtekniske undersøgelser på ejendommen. Undersøgelserne blev udført af COWI A/S på vegne af Oliebranchens Miljøpulje og Topdanmark Forsikring A/S. En bortgravning af dele af forureningen samt understøbning af husets fundamenter blev foretaget i efteråret 2008, hvilket var blevet anbefalet på baggrund af de udførte undersøgelser. COWI A/S estimerede, at der i denne forbindelse blev fjernet cirka 370 kg olie. Ud over en endnu ukendt forureningsmængde blev også efterladt cirka 7,9 kg olie i to områder ved husets nordlige gavl (delområde 1 og 2). Den delvise oprensning blev afrapporteret i COWI A/S rapport om afværgeforanstaltninger af 25. august Påbud om yderligere undersøgelser Efter gennemgang af afværgerapporten udstedte kommunen i september 2009 et supplerende undersøgelsespåbud til klager med henblik på en vurdering af risikoen for indeklimaet samt udarbejdelse af afværgescenarier for den resterende del af forureningen. Endvidere meddelte kommunen påbud om yderligere undersøgelser den 2. september COWI A/S udførte efterfølgende og frem til foråret 2013 flere undersøgelser på ejendommen, ligesom der blev opstillet afværgescenarier for restforureningen. I marts 2013 blev der desuden udført afgrænsende boringer indendørs på ejendommen. Undersøgelserne, udført af COWI A/S, blev afrapporteret i en række rapporter af henholdsvis 1. december 2010, 30. maj 2011, 20. december 2011 og 8. marts De opstillede afværgescenarier blev beskrevet i rapporten af december 1. december 2010 samt i en rapport af 30. november I rapport af 7. maj 2013 opdaterede COWI A/S afværgescenarierne, opstillet i den tidligere rapport af 30. november 2012 således, at prisoverslag blev opdateret under hensyntagen til resultaterne af de senest udførte afgrænsende undersøgelser og udgifterne afholdt hertil. Yderligere et afværgescenarie med udgangspunkt i et tidligere afværgescenarie, men hvor al forureningen uden for huset fjernes, blev beskrevet i et notat af 4. oktober Den seneste rapport vedrørende forureningen på ejendommen er dateret den 28. april 2014 og vedrører boringsafslutningerne i huset på ejendommen. 3

4 COWI A/S undersøgelsesresultater Undersøgelserne på ejendommen blev udført med en række korte undersøgelsesboringer, som blev filtersat med henblik på pejling og vandprøvetagning. En situationsplan, hvor placeringen af boringer er indtegnet, fremgår af vedlagte bilag 1. Boringerne blev typisk ført til 5 6 meter under terræn. Herudover blev 3 boringer filtersat i det sekundære grundvand meter under terræn. COWI A/S udførte boringer såvel inde i som udenfor huset samt skråboringer ind under huset. Ved de korte boringer blev der ikke konstateret egentlige vandførende lag. Filtrene i de filtersatte boringer blev således sat i lag af sandet ler, og de udtagne vandprøver fra boringerne repræsenterer porevand i jorden. I de 3 dybere boringer blev der påvist et sekundært grundvandsmagasin knyttet til sandlag meter under terræn. Ved undersøgelserne blev der tillige udført målinger af poreluften under huset ved gennemboring af soklen. Placeringen af poreluftmålingerne fremgår ligeledes af situationsplanen, der er vedlagt som bilag 1. De udførte undersøgelser påviste fri fase olie i boringer placeret vest for stedet, hvor olietanken tidligere var nedgravet, herunder i boringerne E2, C5 og C13, som alle var filtersat i moræneler og hvor filterstrækningen var under vandspejlsniveau. Videre blev der påvist jordforurening fra 1,7 meter under terræn til cirka 5,5 meter under terræn primært nord for huset og under huset. I vandprøver udtaget fra det terrænnære grundvand blev der påvist høje indhold af totalkulbrinter svarende til fri fase. Forureningen blev søgt endeligt afgrænset, og det blev herved konstateret, at forureningen dækker den nordlige del af ejendommen både uden for og under huset. COWI A/S vurderede, at den dybereliggende jordforurening er horisontalt afgrænset mod øst i C3, mod nord i C8, mod nordvest i C7, mod vest i C9, mod sydvest i C10, mod sydøst i C12 samt i det væsentligste mod syd i C18, som 3 meter under terræn har et betydeligt lavere indhold af kulbrinter end analyserede jordprøver fra C17 og i øvrigt er på niveau med Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium. Endeligt skønnede COWI A/S, at den dybereliggende jordforurening ligger fra 2,2 til 5,0 meter under terræn. Forureningen vurderedes afgrænset mod syd ved de udtagne jordprøver fra C17 og C18, idet den vertikale udbredelse af jordforureningen er væsentligt aftagende i boring C18 sammenlignet med boring C17. Endeligt vurderedes, at den samlede udbredelse af den dybere liggende jordforurening er cirka 110 m 2. For så vidt angår grundvandsforureningen vurderede COWI A/S, at den terrænnære grundvandsforurening er horisontalt afgrænset mod øst i C3, mod nord i C8, mod nordvest i C7 og i det væsentligste mod syd ved C17 og C18. Den samlede udbredelse af grundvandsforureningen vurderedes 4

5 at være lidt større end jordforureningen og omfatte et areal på cirka 130 m 2. Endeligt vurderedes grundvandsforureningen vertikalt afgrænset ved boringerne C1, C2, og C3, som blev filtersat i det terrænnære magasin, i de næste vandførende jordlag, i et nedre sekundært magasin samt i et 1 2 meter mægtigt sandlag beliggende cirka meter under terræn. Vandprøver fra de øvre filtre viste indhold af totalkulbrinter op til 210 µg/l, mens vandprøver udtaget fra de nedre filtre i 2010 ikke viste tegn på forurening. På baggrund af de udførte undersøgelser har COWI A/S løbende vurderet forureningsmængden, idet det oprindelige oliespild i rapport af 7. maj 2013 endeligt estimeres til 760 kg. Den dybereliggende restforurening i jorden er i rapport af 30. maj 2011 beregnet til at indeholde i alt 388 kg olie, hvoraf størstedelen er beliggende i delområde 3, jf. bilag 1. I rapport af 20. december 2011 anfører COWI A/S imidlertid, at den beregnede oliemængde på 388 kg olie kan være for højt estimeret, da den beregnede forureningsmasse er konservativ og erfaringsmæssigt overestimerer forureningsmængden. På denne baggrund skønnede COWI A/S restforureningen på ejendommen til at ligge i intervallet kg olie. Endeligt estimerede COWI A/S i af 17. september 2013, at cirka 25 % af restforureningen, svarende til kg olie, er beliggende under huset, mens cirka 75 % af restforureningen, svarende til kg olie, ligger uden for huset. JAGG-beregninger COWI A/S udførte i rapport af 20. december 2011 JAGG beregninger på Trin 1b, 2b og 3. Ved beregningerne blev anvendt benzen som modelstof for totalkulbrinter. For hotspot blev anvendt den erfaringsmæssigt maksimale koncentration af opløste kulbrinteforbindelser ved tilstedeværelse af fri fase olie på 6 mg/l og en filterlængde på 0,25 m. Som transportmedium blev anvendt en mellemkornet sand, og der blev regnet med en magasintykkelse på 22 meter. Endeligt blev der regnet med anaerob nedbrydning. Efter JAGG trin 1b blev der beregnet en forureningskoncentration på 6 mg/l, svarende til en overskridelse af Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium 3 med en faktor 666, mens beregninger efter trin 2 viste en forureningskoncentration på 2,63 mg/l, svarende til en overskridelse af Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium med en faktor 292. Endeligt viste beregningerne på trin 3 en forureningskoncentration på 1,8 mg/l, 3 0,009 mg/lg (9 µg/l) jf. Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand, Miljøstyrelsen, juni

6 hvilket overskrider Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium med en faktor 200. Yderligere JAGG beregninger på trin 1a og 2a blev udført af GEO, der på vegne af kommunen vurderede de undersøgelser og risikovurderinger, der var foretaget af COWI A/S for Oliebranchens Miljøpulje. Beregningerne fremgår af en rapport af 31. maj 2012, hvori det anføres: GEO har udført risikovurderinger overfor det nedre sekundære grundvand, som kan stå i hydraulisk kontakt med det primære grundvandsmagasin. Risikovurderingerne er udført i henhold til Miljøstyrelsens vejledning /1/.4 Til beregning af risikoen i det nedre sekundære grundvand er der anvendt en kildenær opblandingsmodel, hvor der regnes med opblanding i de øverste 25 cm i det nedre sekundære magasin (trin I). I trin II anvendes en kildefjern opblandingsmodel, hvor koncentrationen af forureningskomponenter i grundvandet beregnes i en afstand fra forureningskilden, som svarer til grundvandets transportafstand på 1 år (dog maksimalt 100 m). Trin III er en udvidelse af trin II, hvor den resulterende forureningskoncentration i grundvandet under hensyntagen til dispersion, sorption og nedbrydning i den mættede zone beregnes. Risikovurderingens tredje trin er ikke udført, da der ikke foreligger tilstrækkelige data, til at udføre beregningerne. Alternativt skal benyttede nedbrydningskonstanter efterfølgende verificeres ved feltmålinger. Der er foretaget risikovurdering af forureningen med total kulbrinter svarende til fri faseforurening. Beregningerne er udført under følgende forudsætninger (trin Ia og IIa): Forureningen er påvist i det terrænnære grundvand. Kildestyrken af total kulbrinter i det terrænnære grundvand (C0) sættes til ca μg/l målt i C13 eller til μg/l svarende til en opløselighed af fraktioner i fyringsolie /10/.5 Arealet med den påviste forurening skønnes til 10 * 10 m 2. Nettonedbør 250 mm (standard-værdi). Hydraulisk ledningsevne i det nedre sekundære magasin er skønnet til 5*10-5 m/s svarende til mellemkornet sand. Hydraulisk gradient i det nedre sekundære magasin er skønnet til 2,5*10-3. Gradientener skønnet ud fra de udførte pejlinger i boring C1-C3. Effektiv porøsitet er 0,2 svarende til mellemkornet sand. 4 Henvisning til Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 6, Oprydning på forurenede lokaliteter Hovedbind. 5 Henvisning til Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 223, Benzin og dieselforurenede grunde. 6

7 Ved en kildestyrke af totalkulbrinter i det terrænnære grundvand på 25 mg/l beregnede GEO i trin 1a en forureningskoncentration på 17,93 mg/l, svarende til en overskridelse af Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium med en faktor 1992, mens beregninger efter trin 2a viste en forureningskoncentration på 16,62 mg/l svarende til en overskridelse af Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium med en faktor Ved en kildestyrke af totalkulbrinter i det terrænnære grundvand på 6 mg/l beregnede GEO i trin 1a en forureningskoncentration på 4,30 mg/l svarende til en overskridelse af Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium med en faktor 478 mens beregninger efter trin 2a viste en forureningskoncentration på 3,99 mg/l svarende til en overskridelse af Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium med en faktor 443. Risikovurderinger COWI A/S vurderede på baggrund af de udførte undersøgelser, at forureningen ikke udgør en kontaktrisiko, da forureningen uden for huset ligger 2,2 meter under terræn eller dybere. COWI A/S vurderede derudover, at der kun er risiko for kontakt med forureningen ved dybere gravearbejde. Ud fra resultaterne af poreluftmålingerne vurderede COWI A/S videre, at forureningen ikke udgør en risiko for indeklimaet. Endeligt vurderede COWI A/S, at forureningen i grundvandet er lokal, og at det ikke kan anses som sandsynligt, at forureningen vil påvirke det primære grundvandsmagasin. Dette fremgår af rapport af 20. december 2011, hvori det anføres: Det er påvist, at det terrænnære magasin lokalt er påvirket af restforureningen. Magasinet er ikke indvindbart. Der foreligger således ikke grundvandskvalitetskriterier for dette magasin jævnfør /11/. 6 I det dybereliggende sekundære magasin er der ikke truffet olieforurening. Boringerne, som er filtersat i det dybere sekundære magasin, anbefales kontrolleret som en del af et moniteringsprogram. Fortsat rene vandprøver fra den dette magasin vurderes at vise, at vertikal spredning ikke forekommer, og at spredning til det dybereliggende primære magasin, hvortil vandkvalitetskriterierne knytter sig, med en høj grad af sikkerhed ikke kan forekomme. Det anses i forvejen ikke for sandsynligt, at der kan forekomme en påvirkning af det primære kalkmagasin, da trykforskellen på 6 Henvisning til Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 6, Oprydning på forurenede lokaliteter Hovedbind. 7

8 11 m viser, at de to magasiner er adskilt af et særdeles lavpermeabelt lag, og grundvandets forureningssårbarhed i det primære magasin må dermed følgelig være begrænset. Endvidere viser det sig i praksis, at forureningsfaner fra villaolietanke har en meget begrænset horisontal udbredelse og en langt mindre vertikal udbredelse. Dette er sammenfattet i Miljøstyrelsens Miljøprojekt 1309 /6/. 7 Heraf fremgår det bl.a. at medianfanelængden er 11 m og den maksimalt målte fanelængde er 22 m for forureninger under 500 kg. GEO vurderer i føromtalte rapport af 31. maj 2012, at der er risiko for, at mængden af fri fase olie er understimeret. Dette på baggrund af, at boringerne, hvor der er påvist fri fase olie, E2 og C5, samt boringen C13, hvor der er påvist høje koncentrationer af totalkulbrinter, hvilket indikerer tilstedeværelse af fri fase olie, alle er filtersat i moræneler, samt at filterstrækningen er under vandspejlsniveau. Ifølge GEO må det forventes, at eventuel fri oliefase træffes over vandspejlsniveau, hvorfor de udførte filtersætninger ikke er optimale til at vurdere tilstedeværelsen af fri fase olie. GEO påpeger desuden, at mængden af fri fase olie ikke er medtaget i COWI A/S masseberegninger af efterladt olieforurening. Videre vurderer GEO, at fri fase olien skal oprenses, før der kan ske væsentlig nedbrydning af den resterende olieforurening. GEO har ligeledes foretaget en vurdering af COWI A/S nedsivningsberegninger og parametervalg. Af GEO s rapport fremgår: Nedsivning mellem det terrænnære (øvre sekundære) grundvand og nedre sekundære grundvand COWI har beregnet porevandshastigheden og gennemtrængningstiden gennem det øvre moræneler (fra det terrænnære grundvand til det nedre sekundære grundvand) ud fra nettonedbøren, morænelerens porøsitet og morænelerens mægtighed. COWI har beregnet en porevandshastighed på 2,5 m/år. Denne beregning kan kun bruges, hvis nettonedsivningen er lig grundvandsdannelsen gennem moræneleren. Det skal bemærkes, at nettonedbøren bruges som et konservativt bud på grundvandsdannelsen i JAGG, når grundvandsrisikoen skal vurderes. 7 Henvisning til Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 1309, Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villa-tanksager. 8

9 Det må således forventes, at brug af nettonedbøren som grundvandsdannelse, vil betyde at porevandshastigheder overestimeres, hvilket medfører lave gennembrudstider. Nedsivning mellem nedre sekundært grundvand og primært grundvand COWI vurderer, at trykniveauet for det primære grundvand er beliggende ca. 14 m u.t. (side 4 i /6/). 8 GEO er ikke enig i denne vurdering. Terrænkoten på lokaliteten er omkring kote +24 og det primære grundvandsspejl er beliggende omkring kote +14 /9/ svarende til ca. 10 m u.t. Da potentialet i det nedre sekundære grundvand er beliggende omkring 7 m u.t., er der således ikke en meget stor potentialeforskel mellem det nedre sekundære grundvand og det primære grundvand. GEO er ikke enig med COWIs vurdering af at trykforskellen mellem det terrænnære grundvand og det primære grundvand er så stor at lagfølgen må betragtes som stort set vandstandsende. Potentialeforskellen mellem det nedre sekundære grundvand og primære grundvand kan også skyldes fx oppumpninger i det primære grundvand, og er ikke nødvendigvist et udtryk for at lagfølgen må betragtes som vandstandsende. Endeligt anfører GEO, at JAGG beregningerne viser, at der er beregningsmæssig stor risiko for påvirkning af det nedre sekundære grundvand. Dette uanset om kildestyrken af totalkulbrinter i det terrænnære grundvand sættes til 25 mg/l eller 6 mg/l. Afværgescenarier COWI A/S har i rapporterne af henholdsvis 30. november 2012 og 5. maj 2013 samt notat af 4. oktober 2013 beskrevet i alt 5 afværgescenarier. Beskrivelsen af de enkelte scenarier inkluderer et økonomisk overslag. Afværgescenarie 1 er stort set en totaloprensning, idet der alene vil blive efterladt en beskeden bagatelagtig grundvandsforurening, som forventes biologisk nedbrudt over tid. Oprensningen sker enten ved at understøbe huset til cirka 5,5 meter under terræn eller ved at rive cirka halvdelen af huset ned, opgrave forurenet jord og efterfølgende genopføre huset. Afværgescenarie 1B omfatter fjernelse af jord under huset indtil 5,5 meter under terræn fra gavlen mod nord. Dette udføres ved understøbning af en del af huset til 2,5 meter under terræn og herefter opboring til cirka 5,5 meter under terræn. Ved dette afværgescenarie forventes efterladt en restforurening på kg olie under huset. 8 Henvisning til rapport af 20. december 2011 udarbejdet af COWI A/S. 9

10 I afværgescenarie 2 oprenses % af forureningen. På baggrund af den af COWI A/S skønnede restforurening på kg olie efterlades således kg olie. Kommunen anslår dog, at der efterlades kg olie. Indledningsvist fjernes den fri oliefase. Dette gøres ved en storformatboring til 6 meter under terræn, hvor der etableres en slidset brønd. Olien fjernes herefter med olieskimmere/pumper. Efterfølgende verificeres risikovurderingen for det primære grundvandsmagasin og indeklimaet i huset. Dette gøres ved at dokumentere udviklingen i det sekundære grundvand ved monitering med henblik på at udføre mindre konservative transportberegninger, samt ved monitering ved udførsel af minimum to supplerende poreluftsmålinger. Jordforureningen uden for huset ved boring C5 fjernes derudover til 3 meter under terræn. Der efterlades således forurening fra 3,0 5,5 meter under terræn uden for huset samt fra 1,7 meter under terræn under huset. I rapport af 7. maj 2013 angiver COWI A/S, at der ved afværgescenarie 2 fjernes cirka 50 kg forurening mere end ved afværgescenarie 3, jf. nedenfor. Afværgescenarie 2A er identisk med afværgescenarie 2, idet jordforureningen uden for huset dog fjernes til 5,5 meter under terræn. Herved efterlades ikke forurening uden for huset. Kommunen anfører i påbud af 10. januar 2014, at der herved alene efterlades kg olie under huset. Denne oplysning fremgår imidlertid ikke af COWI A/S beskrivelse af afværgescenarie 2A. Afværgescenarie 3 har en oprensningsgrad på %. På baggrund af den af COWI A/S skønnede restforurening på kg olie efterlades således kg olie. I afværgescenarie 3 fjernes ikke yderligere forurenet jord, idet der alene foretages fjernelse af fri oliefase og efterfølgende verificering af risikovurderinger som ved afværgescenarie 2. Således efterlades jordforurening uden for huset fra 2,2 5,5 meter under terræn samt fra 1,7 meter under terræn under huset. COWI A/S har skønnet udgifterne til de foreslåede afværgescenarier. Prisoverslagene er tillagt % af hensyn til uforudsete udgifter. Ved alle prisoverslag er indregnet, at de allerede afholdte udgifter til oprensning og undersøgelser udgør kr ekskl. moms. Prisoverslag og estimeret efterladt restforurening fremgår af følgende tabel, idet udgifterne er angivet ekskl. moms: 10

11 Afværgescenarie Yderligere Uforudsete I alt inkl. allerede afholdte Efterladt restforurening udgifter udgifter og uforudsete udgifter 1 Kr % Kr kg (COWI A/S) 1B Kr % Kr kg (COWI A/S) 2 Kr % Kr kg (COWI A/S) kg (Kommune) 2A Kr % Kr kg (Kommune) 3 Kr % Kr kg (COWI A/S) Varsling af oprensningspåbud Kommunen varslede den 1. juli 2013 et påbud om at afværge olieforureningen i overensstemmelse med det af COWI A/S beskrevne afværgescenarie 2. Af varslet fremgik, at kommunen forventede, at efterkommelse af påbuddet vil efterlade en restforurening på kg olie. Restforureningen vurderedes dog ikke at udgøre en risiko for arealanvendelsen eller indeklimaet, ligesom oprensningen vil fjerne fri fase olien. Kommunen vurderede, at en fuldstændig fjernelse af forureningen eller en oprensning, der alene efterlader en restforurening på cirka 20 kg (afværgescenarie 1B), er uproportionalt henset til de betydelige meromkostninger forbundet hermed, og idet der som led i afværgescenarie 2 udføres monitering. Region Hovedstaden fremkom med bemærkninger til påbudsvarslet den 3. september Regionen anførte, at omfanget af fri fase olie kunne være væsentligt større end antaget, idet hovedparten af de filtersatte boringer havde en filterstrækning, som stod dybere end vandspejlet, hvorfor eventuel fri fase olie ikke kunne komme ind i boringerne, ligesom den ikke kunne pejles korrekt. Videre var det ikke hensigtsmæssigt, at boringerne havde en relativ lang filterstrækning på 3 meter. Det var endvidere regionens opfattelse, at der ikke kunne laves en korrekt risikovurdering, når forureningsomfanget, herunder omfanget af fri fase olie, ikke var tiltrækkeligt belyst. Regionen anbefalede derfor, at filtersætningen blev lavet om. Alternativt kunne der udføres et antal korte boringer, så der kunne opnås et retvisende billede af restforureningen, herunder ikke mindst fri fase olien. Derudover bemærkede regionen, at der ved afværgescenarie 2 ikke sker en kildereduktion i dybden. Idet der er to forureningshorisonter, og idet den mest forurenede er den dybe, vil der muligvis kunne dannes fri fase olie i lang tid fremover. Derudover var regionen af den opfattelse, at verificeringen af risikovurderingen for det primære grundvandsmagasin og indeklimaet i huset bør gennemføres, inden der bliver truffet afgørelse om afværgescenarie. 11

12 Endeligt anførte regionen, at et afværgescenarie, hvor hele jordforureningen uden for huset bliver fjernet, er relevant i forhold til proportionalitetsvurderingen. På baggrund af regionens bemærkninger, anmodede kommunen COWI A/S om at udarbejde det ovenfor beskrevne afværgescenarie 2A. Ved brev af 6. december 2013 fremkom klager ligeledes med bemærkninger til det varslede oprensningspåbud. Med henvisning til regionens bemærkninger af 3. september 2013 anførte klager, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte lovens udgangspunkt om fuldstændig genopretning, hvorfor der som minimum burde iværksættes de af regionen foreslåede yderligere undersøgelse, for at skabe et bedre grundlag for risikovurderingen. Kommunens oprensningspåbud af 10. januar 2014 Kommunen udstedte den 10. januar 2014 det endelige påbud om delvis oprensning af olieforureningen. Af påbuddet fremgår, at klager skal udføre oprensning i henhold til afværgescenarie 2. Videre skal der efterfølgende udarbejdes en rapport i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 om undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke, hvor den udførte oprensning dokumenteres, ligesom mængden af fjernet og efterladt forurening skal estimeres og risikovurderes. Endeligt skal alle boringer, der er etableret i forbindelse med forureningssagen, sløjfes efter endt afværge og monitering godkendt af kommunen. Af begrundelsen for påbuddet fremgår, at kommunen ikke er enig i CO- WI A/S vurdering af, at den eksisterende restforurening ikke udgør en risiko for grundvandsressourcen, men at den krævede indsats til opnåelse af en høj grad af sikkerhed for grundvandet ikke vurderes at være proportional. Om proportionalitetsvurderingen anfører kommunen: Det samlede beløb for en fuldstændig oprensning er kr. ekskl. moms. Udgifterne til en oprensning hvor der efterlades omkring 20 kg olie er vurderet til kr. ekskl. moms. Det samlede beløb for afværgescenarie 2 er opgivet til kr. ekskl. moms. jf. /8/. 9 Dette vurderer kommunen som værende en proportional afværgeindsats, der vurderes at fjerne risiko for arealanvendelse, indeklimaet samt fjerne mobilisérbar fri oliefase. En fuldstændig fjernelse af denne forurening eller fjernelse af ca. 20 kg olie kræver en merudgift på henholdsvis ca. 3,3 mio. kr. eller 2,7 mio. kr. i forhold til scenarie 2, hvilket kommunen 9 Henvisning til rapport af 7. maj 2013 udarbejdet af COWI A/S. 12

13 vurderer som værende uproportionalt, i forhold til den anbefalede monitering. Scenarie 2a efterlader kg olie under huset til en merpris på kr i forhold til scenarie 2. Der vil fortsat ikke være høj grad af sikkerhed for grundvandet. Egedal Kommune vurderer, at det ikke er proportionalt at påbyde scenarie 2a, set i forhold til den indsats der udføres med scenarie 2, hvor risikoen for indeklima og arealanvendelse fjernes og mobiliserbar fri fase fjernes. Kommunen lægger til grund for afgørelsen, at afværgescenarie 2 indebærer, at der efterlades omkring kg olie på ejendommen. Videre fremgår, at kommunen ved afgørelsen har lagt vægt på, at det efter gennemførelse af afværgescenarie 2 verificeres, at der ikke er indeklimaproblemer som følge af restforureningen, at der ikke er kontaktrisiko ved normal brug af ejendommen, at fri fase olie fjernes samt at moniteringen giver mulighed for udførelse af mindre konservative beregninger af grundvandsrisikoen. Såfremt disse beregninger viser, at der ikke er risiko for det primære grundvandsmagasin kan sagen lukkes. I modsat fald må strategien revurderes. Kommunens bemærkninger til klagen Kommunen er den 24. februar 2014 fremkommet med bemærkninger til de modtagne klager. Kommunen anfører, at forureningen er tilstrækkeligt undersøgt til at udføre den påbudte afværgeindsats, hvor fri fase olie fjernes og det påvises, at der ikke er risikoen for indeklimaet eller arealanvendelsen. Viser den efterfølgende risikovurdering, der bliver lavet på baggrund af den påbudte monitering, at der ikke er risiko for det primære grundvandsmagasin, må afværgescenarie 2 herefter betragtes som en proportional afværgeindsats. Videre bemærker kommunen, at kommunen ikke har valgt rådgiveren, der har stået for undersøgelserne. Kommunen har udstedt påbud, hvorefter påbudsadressaten i samarbejde med disses forsikringsselskab har valgt en rådgiver at samarbejde med i forbindelse med påbuddets opfyldelse. Endeligt bemærker kommunen, at man på baggrund af regionens klage vil sikre, at boringerne i huset ikke udgør en risiko for indeklimaet frem til de sløjfes. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger Sagen omhandler Egedal Kommunes påbud af 10. januar 2014 om delvis oprensning og efterfølgende monitering og verificering af risikoen for det primære grundvandsmagasin og indeklimaet i huset på ejendommen beliggende Valmuevej 36, 3650 Ølstykke, matr. nr. 2el Udlejre By, Ølstykke. 13

14 Påbuddet er udstedt med hjemmel i jordforureningslovens 48, stk. 1, som angår olieforureninger fra olietanke med et rumindhold under liter til boligopvarmning. Når en sådan olieforurening konstateres, kan miljømyndighederne give ejeren af olietanken påbud om at fjerne en konstateret olieforurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. Et sådant påbud kan gives, hvis der er risiko for, at den forurenede jord kan have skadelig virkning på grundvandet, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt, jf. jordforureningslovens 2. Det fremgår af forarbejderne til jordforureningsloven, at påbudshjemlen i 48 skal administreres under hensyn til det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Det indebærer blandt andet, at lovens udgangspunkt om at al forurening skal fjernes og den hidtidige tilstand genoprettes, kan fraviges, hvis udgifterne hertil ikke vil stå i et rimeligt forhold til den fare for miljø eller sundhed, som ligger til grund for påbuddet. Før miljømyndighederne kan træffe afgørelse om oprensningspåbud efter lovens 48, skal sagen være tilstrækkelig oplyst, og der kan derfor begrænset af proportionalitetsprincippet være behov for af flere omgange at påbyde ejeren af olietanken at tilvejebringe oplysninger om den konstaterede forurening, hvilket også er sket i denne sag. Når der foreligger et forsvarligt grundlag for at træffe afgørelse om oprensning, skal miljømyndigheden som udgangspunkt foretage både en risikovurdering og en proportionalitetsvurdering. Højesteret har dog ved dom af 30. juni 2005 (UfR H) fastslået, at en restforurening med olie uanset omkostningernes størrelse som udgangspunkt ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Særligt vedrørende risikovurderingen har Højesteret ved dom af 5. december 2013 (UfR H) fastslået, at enhver risiko for skadelig påvirkning af grundvandet, efter en konkret vurdering, vil kunne begrunde et oprensningspåbud efter jordforureningslovens 48, uanset om det pågældende grundvand anvendes eller er egnet til at kunne anvendes som drikkevandsressource. Retten henviste i den forbindelse til ordlyden af jordforureningslovens 1, stk. 1, og 2 sammenholdt med 1, stk. 2, og baggrunden herfor. Sagens omdrejningspunkt er således, hvorvidt de af kommunen påbudte afværgeforanstaltninger giver en tilstrækkelig høj grad af sikkerhed for, at den efterladte restforurening ikke udgør en sundhedsmæssig risiko, hverken aktuelt eller i fremtiden. På denne baggrund har Miljø- og Fødevareklagenævnet fundet anledning til at fremkomme med bemærkninger om følgende: 14

15 1) Størrelsen på oliespildet og restforureningen 2) Kontaktrisiko og risiko for indeklima 3) Risiko for overfladerecipienter og grundvand 4) Afværgescenarier Ad. 1) Størrelsen på oliespildet og restforureningen COWI A/S har i rapport af 7. maj 2013 estimeret oliespildet til 760 kg olie, mens restforureningen er opgjort til kg olie. I påbuddet af 10. januar 2014 vurderer kommunen, at restforureningen er væsentlig større, og at der efter gennemførelse af det påbudte afværgescenarie 2 efterlades kg olie. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at bestemme oliespildets størrelse. Den bortgravede mængde olie er estimeret, men restforureningen er ikke afgrænset, og størrelsen af restforureningen kan således ikke bestemmes. Der foreligger derudover ikke opgørelser over indkøbte og forbrugte mængder olie, der kan hjælpe med at klarlægge oliespildets størrelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder videre, at estimatet af restforureningen er usikkert, idet de undersøgelser, der er foretaget fra 2008 til 2013, ikke kan anses for en fyldestgørende. Således er restforureningen kun delvist horisontalt og vertikalt afgrænset. Forureningen er ikke afgrænset horisontalt under huset mod syd, hverken i jorden eller i det terrænnære grundvand. Vertikalt er forureningen ikke afgrænset i boringerne C1, C2 og C14, hvor der er påvist totalkulbrinter op til 260 mg/kg TS. Videre er oliemængden i hotspot omkring C13 meget usikkert bestemt, idet udbredelsen af dette hotspot ikke er endeligt klarlagt. Nævnet finder desuden, at der er risiko for, at omfanget af fri fase olie er underestimeret, idet boringerne E2, C5 og C13 er filtersat i moræneler og filterstrækningen er under vandspejlsniveau, og idet fri fase olie må forventes over vandspejlsniveau. Endeligt er mængden af fri fase olie ikke inkluderet i det samlede estimat af restforureningen i rapporterne udarbejdet af COWI A/S. På denne baggrund finder Miljø- og Fødevareklagenævnet, at hverken oliespildet eller restforureningen kan fastslås eller med tiltrækkelig sikkerhed estimeres på det foreliggende grundlag. Ad. 2) Kontaktrisiko og risiko for indeklima Miljø- og Fødevareklagenævnet kan tiltræde, at den i påbuddet forudsatte efterladte forurening ikke ved almindelige aktiviteter vil udgøre en kontaktrisiko, idet forureningen uden for huset er beliggende fra 2,2 meters dybde og under huset er beliggende fra 1,7 meters dybde. Det bemærkes dog, at der vil være risiko for kontakt med forureningen ved dybere gravearbejder på ejendommen. 15

16 For så vidt angår risikoen for indeklimaet i huset konstaterer Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der er udført poreluftmålinger på ejendommen i 2008 og I 2011 blev der udført målinger i både september og november. Ved målingerne i 2008 blev der udtaget kulrørsprøver fra afkastet i to boringer (svarende til en måling 1,6 m under gulv). Ved denne målerunde, blev der påvist indhold af oliestoffer på op til µg/m³, hvilket overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium med en faktor 470. Ved målingerne i 2011 blev der udtaget prøver i det kapillarbrydende lag under gulvet ved gennemboring af fundamentet fra husets yderside. Der blev ved målerunden i september 2011 udført 4 målinger, mens der i november 2011 blev udført 5 målinger. Ved målerunden i september 2011 blev der påvist indhold af henholdsvis totalkulbrinter og benzen i koncentrationer på op til henholdsvis 110 µg/m³ og 1,6 µg/m³, hvilket overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium med henholdsvis en faktor 1,1 og en faktor 12. Ved målerunden i november 2011 blev der ikke påvist indhold af hverken kulbrinter eller benzen, der overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterier. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der ved den prøvetagningsmetode, der blev anvendt ved poreluftsundersøgelsen i 2008, og hvor prøverne blev udtaget 1,5 meter fra fundamentets yderside, er risiko for, at prøven ikke er udtaget direkte i hotspot. Poreluftmålingerne foretaget i 2008 opfylder derfor ikke kravene i Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 om undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Herudover blev det ved feltarbejdet ikke konstateret, om betongulvene er armerede, hvilket har betydning for reduktionsfaktoren ved de målte koncentrationer af kulbrinter. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan derimod tiltræde, at poreluftsundersøgelserne, der blev foretaget i 2011 vil kunne danne grundlag for en vurdering af indeklimaet, såfremt de suppleres med yderligere 2 prøvetagningsrunder, som foretages under faldende atmosfærisk tryk i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 om undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. På denne baggrund finder Miljø- og Fødevareklagenævnet, at det ikke på det foreliggende grundlag med en tilstrækkelig høj grad af sikkerhed er dokumenteret, at forureningen ikke udgør en risiko for indeklimaet. Ad. 3) Risiko for overfladerecipienter og grundvand Den nærmeste overfladerecipient er beliggende 400 m fra ejendommen. Henset til afstanden kan Miljø- og Fødevareklagenævnet tiltræde, at forureningen ikke udgør en risiko for overfladerecipienten. 16

17 Til brug for Miljø- og Fødevareklagenævnets risikovurdering i forhold til grundvandet, har nævnet undersøgt områdets geologiske forhold. Disse kan bestemmes på baggrund af de nærliggende dybere boringer DGU nr , , , og , der er placeret meter fra ejendommen. 10 Boringerne viser, at geologien i de øverste meter består af vekslende lag af moræneler samt grus- og sandaflejringer. Herunder træffes kalken. I boring DGU nr , der er placeret cirka 500 meter sydøst for ejendommen, er der observeret 4,6 meter moræneler underlejret af smeltevandssand og grus til kalkoverfladen, der træffes 22 meter under terræn. Dette indikerer, at det primære magasin, der ligger sydøst for ejendommen, er i kontakt med sandlaget og er relativt dårligt beskyttet. Ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det primære grundvandsmagasin i området udgøres af kalkmagasinet samt eventuelt smeltevandssand, der er aflejret direkte herpå. Magasinet har spændt vandspejl i kote cirka +14, svarende til cirka 10 meter under terræn. Strømningsretningen er vestlig ifølge det regionale potentialekort. På ejendommen er der truffet fyld i de øverste meter. Herunder træffes moræneler med varierende indhold af sand. Der er udført tre dybere boringer på ejendommen, C1, C2 og C3, der er ført til meters dybde. I boring C1 og C2 er der truffet et sandlag fra cirka 14 meter under terræn, hvor boringerne er filtersat. Boring C3 er filtersat i et sandlag meter under terræn. Potentialet er pejlet til ca. 3 meter under terræn i det terrænnære grundvand og til cirka 7 meter under terræn i det sekundære magasin. Der er dermed en nedadrettet gradient fra det terrænnære grundvand til det sekundære magasin og videre til det primære magasin. Derudover fremgår det af GEO s rapport af 31. maj 2012 vedrørende hydrogeologien i kildeområdet, at De udførte dybere boringer (boring C1-C3) på grunden viser, at der er moræneler under det nedre sandlag hvis overside er truffet mellem ca. 10 og 14 m u.t. svarende til mellem kote +14 og ca Bund af dette sandlag er truffet mellem kote ca. +8 og +12. Der er således ikke tegn på at der i kildeområdet er direkte hydraulisk kontakt mellem dette sandlag og det primære grundvand i kalken. Ved vurderingen af om der foreligger uacceptabel risiko for grundvandsressourcen, kan der tages udgangspunkt i den risikoberegningsmodel, der er indeholdt i Miljøstyrelsens vejledning 6/1998 om oprydning på forure- 10 Oplysninger om boringer fremgår af GEUS boringsdatabase Jupiter, 17

18 nede lokaliteter. En forurening antages ifølge vejledningen at udgøre en uacceptabel risiko, såfremt forureningen efter risikoberegningerne må vurderes at kunne overskride de i vejledningens kapitel 6 fastlagte kvalitetskriterier. Vejledningen giver anvisning på en risikovurdering bestående af tre trin. Ved hjælp af en beregningsmodel for forureningsudbredelsen beregnes i trin 1 forureningen af grundvandet umiddelbart under den pågældende forureningskilde. I trin 2 foretages en beregning af forureningen i en afstand fra forureningskilden, som svarer til grundvandets transportafstand på 1 år, dog maksimalt 100 m. I trin 3 foretages en beregning i samme punkt, idet tillige sorption og nedbrydning af forureningen inddrages i vurderingen. Miljøstyrelsen har udgivet et regneark til brug for beregningen. Programmet kaldes for JAGG (Jord, Afdampning, Gas, Grundvand), og er anvendt af såvel påbudsadressatens som kommunens rådgiver i denne sag. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan tiltræde det tidligere Natur- og Miljøklagenævns praksis, 11 hvorefter der ved afgørelser om oprensningspåbud efter lovens 48 efter behov kan inddrages teoretiske beregninger af en grundvandsforurening efter JAGG-modellens trin 1 uden også at inddrage trin 2 og 3. Dette er efter nævnets opfattelse bedst stemmende med lovens forarbejder. I modsat fald måtte der i strid med lovens formål generelt ses bort fra hensynet til beskyttelse af grundvandet inden for den afstand fra forureningskilden, som afgrænser trin 1 fra trin 2. Højesteret har i ovennævnte dom af 5. december 2013 (UfR H) tiltrådt denne forståelse af loven og fundet, at den nævnte praksis er lovlig. Det er således vejledningens trin 1, hvor grundvandskvalitetskriterierne kræves overholdt umiddelbart under forureningskilden, der som udgangspunkt bør anvendes ved risikovurderinger efter jordforureningslovens 48. JAGG beregningerne, der er udført af COWI A/S og beskrevet i rapport af 20. december 2011, viser en overskridelse af Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium med henholdsvis en faktor 666, 292 og 200 på trin 1b, 2b og 3. Derudover viser JAGG beregningerne, der er udført af GEO, på trin 1a og 2a med to forskellige kildestyrker, overskridelser af Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium med mellem faktor 443 og faktor COWI A/S har vurderet, at grundvandets forureningssårbarhed i det primære grundvandsmagasin er begrænset, idet det ikke er sandsynligt, at der kan ske en påvirkning af magasinet, da trykforskellen på 11 meter viser, at magasinet er adskilt fra det sekundære grundvandsmagasin ved 11 Se fx NMK , NMK og NMK

19 et særdeles lavpermeabelt lag. Omvendt har GEO vurderet, at forureningen udgør en risiko for det primære grundvandsmagasin. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ikke tiltræde, at en betydelig nedadrettet gradient mellem 2 grundvandsmagasiner generelt indikerer, at der ikke sker nedadrettet udbredelse af grundvand og forurening mellem magasinerne. Inddragelse af et vandstandsende lag i en risikovurdering forudsætter derfor, at tilstedeværelsen af det vandstandsende lag på anden vis er dokumenteret. Den vertikale hydrauliske ledningsevne kan eksempelvis bestemmes ud fra en geologisk bestemmelse af jordlagene. Alternativt kan den vertikale hydrauliske ledningsevne fastlægges eksperimentelt. Ved hjælp af den vertikale hydrauliske ledningsevne kan den vertikale hastighed af grundvandet beregnes. Et eksempel på beregningen fremgår af side i Miljøstyrelsens vejledning 6/1998 om oprydning på forurenede lokaliteter - Appendikser. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at der ved undersøgelserne på ejendommen er påvist grundvandsforurening med fri fase olie. Der er ved undersøgelsen, der blev afrapporteret i 2011, påvist stigende koncentrationer i det terrænnære grundvand i vestlig retning, hvilket indikerer at forureningen fortsat er under udvikling. På denne baggrund, idet JAGG beregningerne på trin 1 udført af både rådgiverne for påbudsadressaten og kommunen viser overskridelser af Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium, og da der i området sydøst for ejendommen er direkte kontakt mellem det nedre sandlag og det primære magasin, finder Miljø- og Fødevareklagenævnet, at den forurening, der er påvist på ejendommen, kan udgøre en risiko for områdets grundvandsressource. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan på denne baggrund tiltræde kommunens vurdering i oprensningspåbuddet, hvorefter det ikke med en høj grad af sikkerhed er påvist, at forureningen ikke vil udgøre en risiko for det primære grundvandsmagasin. Nævnet bemærker i forlængelse heraf, at det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning 6/1998, at risikovurderingen tager udgangspunkt i, at grundvandskvalitetskriterierne skal være opfyldt overalt i grundvandsressourcen og altså ikke kun i det primære grundvandsmagasin. I vejledningen uddybes dette således: Kvalitetskravene skal være opfyldt i de primære grundvandsmagasiner. Kvalitetskravene skal ligeledes være opfyldt i det øverstliggende grundvandsmagasin, der kan forårsage en betydende forureningsspredning eller som kan være anvendeligt til vandforsyningsformål. Ad. 4) Afværgescenarier Ved at påbyde oprensning i overensstemmelse med det foreslåede afværgescenarie 2, afviger kommunen fra udgangspunktet om fuld genopret- 19

20 ning i jordforureningslovens 48, idet der efter oprensningen efterlades en forurening såvel ved siden af som under huset. Kommunen vurderer, at restforureningen udgør kg olie. Såfremt COWI A/S angivelse af restforureningen samt oprensningsgrad ved afværgescenarie 2 lægges til grund, kan restforureningen opgøres til kg olie, Kommunen har vurderet, at det ved afværgescenarie 2 kan lægges til grund, at der ikke er indeklimaproblemer som følge af restforureningen, at der ikke er kontaktrisiko ved normal brug af ejendommen, at fri fase olie fjernes, ligesom den efterfølgende monitering vil sikre, at restforureningen ikke udgør en risiko for grundvandsressourcen. Som anført ovenfor er det Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, at hverken oliespildet eller restforureningen, herunder ikke mindst omfanget af fri fase olie, kan fastslås eller tiltrækkeligt sikkert estimeres på det foreliggende grundlag, hvor forureningen ikke er endeligt afgrænset. De opstillede afværgescenarier, og de heri estimerede restforureninger, er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. Videre bemærker Miljø- og Fødevareklagenævnet, at hverken COWI A/S eller kommunen har foretaget en risikovurdering for grundvandet i forhold til den forventede situation efter udførelsen af den påbudte afværgeløsning, hvor fri fase olien søges fjernet. Nævnet finder det endvidere tvivlsomt, at al fri fase olien fjernes ved den påbudte afværgeløsning, hvor der udføres en storformatboring til 6 meter under terræn, etableres en slidset brønd og anvendes olieskimmere/pumper. Den del af fri fase olien, der er i kontakt med det lokalt udbredte grundvandsspejl cirka 5 meter under terræn, vil i nogen grad kunne mobiliseres til storformatboringen. Dette er dog en langsom proces, der besværliggøres af, at det vandførende lag ifølge COWI A/S består af ler/moræneler. Fri fase olien beliggende højere end dette grundvandsspejl er meget svært at mobilisere. Endeligt er grundvandspejlet 2 3 meter under terræn af COWI A/S ikke vurderet sammenhængende eller i øvrigt til stede i boring E2, hvorfor dette ikke kan forventes at transportere fri fase olie til storformatsboringen. Det må på denne baggrund forventes, at der fortsat vil være høje koncentrationer af oliestoffer efter gennemførsel af det påbudte afværgescenarie 2. På det foreliggende grundlag, hvor forureningen ikke er afgrænset, mængden af fri fase olie er usikkert estimeret og den efterladte forureningsmængde således ikke kendes, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke tiltræde, at der accepteres et lempet oprensningsniveau svarende til afværgescenarie 2, idet der ikke foreligger tilstrækkelig sikker dokumen- 20

21 tation for, at restforureningen hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan på denne baggrund heller ikke vurdere, hvorvidt de øvrige afværgescenarier er egnede til at fjerne den miljø- og sundhedsmæssige risiko ved forureningen, hvorfor nævnet ikke finder anledning til at proportionalitetsvurdere disse. Miljø- og Fødevareklagenævnet hjemviser derfor sagen til fortsat behandling i kommunen med henblik på, gennem yderligere undersøgelser, at sikre et tilstrækkeligt grundlag for kommunens afgørelse af spørgsmålet om oprensning. Det er nævnets opfattelse, at forureningen skal afgrænses horisontalt under huset mod syd samt vertikalt i boringer C1, C2 og C14, ligesom restforureningsmængden herunder mængden af fri fase olie skal estimeres med større sikkerhed. Først herefter vil kommunen kunne vurdere, hvorvidt afværgescenarierne er egnede til at fjerne den miljø- og sundhedsmæssige risiko ved forureningen, og hvilke tiltag der må anses som proportionale. Til brug for proportionalitetsvurderingen skal kommunen derudover, i det omfang det er muligt, foretage en risikovurdering i forhold til den forventede situationen efter gennemførelse af de enkelte afværgescenarier. Miljø- og Fødevareklagenævnet vil generelt ikke stille sig afvisende over for, at der kan vælges et afværgescenarie, som undtagelsesvis indebærer, at der efterlades en så lille mængde olie, at risikoen fra restforureningen reelt vil være ikke eksisterende eller efter omstændighederne acceptabel. Efterladelse af en restforurening må dog nødvendigvis forudsætte, at restforureningen er sikkert afgrænset samt at datagrundlaget muliggør en pålidelig risikovurdering af den restforurening, der efterlades. Der henvises herom nærmere til Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 om undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke, specielt afsnit og 7.3. Der er i vejledningen desuden opstillet særlige betingelser for at efterlade en forurening som en bagatel. I det omfang det afværgescenarie, som kommunen påbyder, ikke betyder en fuld oprensning af forureningen, skal projektet omfatte en risikovurdering af restforureningen, som med høj grad af sikkerhed godtgør, at restforureningen hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Afværgescenariet skal i så fald også indeholde dokumentation for, at en restforurening holder sig inden for rammerne af risikovurderingen. Risikovurderingen skal både angå den aktuelle og den fremtidige risiko for miljø og sundhed. Kommunen kan ved risikovurderingen ikke uden videre gå ud fra, forureningen under huset vil være beskyttet af dette i ubegrænset tid. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der i sådanne 21