FOKUSPLAN LINDENBORG ÅDAL
|
|
- Anna Toft
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOKUSPLAN LINDENBORG ÅDAL MAR 2018 AREALER BESIGTIGET DEN 28. JUN I 2017 AKTØRER Arealets navn Landmand / dyreholder Kommune Rådgiver SEGES Lindenborg Ådal Andreas og Ejnar Gustav Schaarup og Svend Lassen (Aalborg kommune) Linda Udklit (Agri Nord) Anne Eskildsen & Heidi Holbeck Har udarbejdet fokusplanerne med indspil fra ovenstående aktører. SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N seges.dk
2 NUVÆRENDE DRIFT - FORDELE OG ULEMPER SÆRLIGE OBS-PUNKTER I PLEJEN Fokus i denne plan er primært lagt på Andreas areal, da de vurderes at indeholde de vigtigste naturværdier. Fokusområde 1 Der er behov for en målrettet indsats for den stærkt truede lyngvikke, som vokser på overdrevsbakkerne. Dette gælder både en plan for, hvordan den nuværende bestand kan sikres, og en konkret målsætning for lyngvikkens bestandsudvikling fremadrettet. Den bedste mulighed pt. er at frahegne de enkelte planter, f.eks. vha. trådkurve. På sigt vil et fast, lavt græsningstryk (med vintergræsning) være en god strategi for sikring af artens levested, og samtidig være til gavn for de rødlistede dagsommerfuglearter, der findes på arealet. Fokusområde 2 Der er ret massive problemer med opvækst af gyvel og ahorn. Andreas rydder arealerne løbende, men dette er ikke en holdbar løsning, da det er meget tidskrævende og muligvis fremmer genvækst af gyvel. En løsning kan være helårsgræsning, samt at indføre samgræsning med nogle af Andreas geder, som er gode til at holde opvækst af netop denne type nede. Fokusområde 3 Indenfor samme hegn fremstår rigkæret undergræsset og kalkoverdrevet overgræsset. Det bør overvejes, hvordan plejen kan optimeres så naturværdierne på begge naturtyper får optimale vilkår, fx igennem helårsgræsning med et nedsat græsningstryk, der tilgodeser blomstring af kalkoverdrevs-floraen om sommeren, og samtidig sikrer, at der spises op på de mere tilgroede rigkærsarealer om vinteren. Se oversigtskort OMRÅDEBESKRIVELSE Det samlede område er på 77 hektar, beliggende ca. 5 km fra Støvring. Hele området er Natura 2000 område (Rold Skov, Lindenborg, Ådal og Madum Sø. Habitatområde H20). Området plejes af to forskellige dyreholdere, Andreas og Ejnar. HNV-score: 5-9 Ca. 90 % er registreret som 3 beskyttet natur. Naturtyper: 4030 Tør hede, 6230 Surt Overdrev, 6210 Kalkoverdrev, 7220 Kildevæld, 9190 Stilkegekrat og 7230 Rigkær. MÅLSÆTNINGER Kommune Ønsker at lave forsøg med frahegning af lyngvikke for at se, om det kan fremme arten. Har meget fokus på, hvordan tilgroningen begrænses. Fokus på naturtyperne kalkoverdrev, rigkær og kildevæld. Dyreholdere Begge dyreholdere har stort/stigende fokus på naturpleje som driftgren, og ønsker at udføre en pleje, der tilgodeser både naturværdier, dyrenes velfærd, og deres egen økonomi. NATIONALE MÅLSÆTNINGER Målet er, at områdets forskellighed med store uberørte skovarealer, store næringsfattige søer og højmoser, et ureguleret åløb med tilløb af vandrige, rene kildebække og omgivelser af artsrige overdrev, rigkær og det storslåede, kuperede hedelandskab ved Rebild Bakker bevares. Desuden er målet at sikre de nationalt vigtige forekomster af de truede lysåbne naturtyper surt overdrev, kalkoverdrev og tør hede, våd hede, tidvis våd eng, samt rigkær. DYREHOLD Andreas: Holder får, geder og dexter kvæg (80 ammekøer). Vurderer, at ca. 2/3 af hans indtægt stammer fra afsætning af lam/kreaturer, 1/3 fra tilskud. Bedste indtjening opnås på får. Ejnar: Har alt i alt 40 stk. dexter. Ca. 25 moderdyr (resten opdræt og stude) I 2018 kommer der til, at gå 25 SK på arealerne. 100 moderfår og 20 geder (moderdyr). Vurderer, at ca. 2/3 af hans indtægt stammer fra tilskud, 1/3 fra afsætning. 2
3 NUVÆRENDE OG HIDTIDIG PLEJE Andreas arealer Andreas arealer består af hhv. gamle overdrevsbakker og rigkær. Der er potentielt mulighed for at slå de to arealer sammen, da de ligger lige op ad hinanden, kun adskilt af en lille skovvej. Omvendt er den nuværende situation med flere, mindre hegn sandsynligvis gavnlig i øjeblikket, fordi man ønsker at differentiere græsningstrykket på de forskellige delarealer af hensyn til forskellige naturværdier, lokal bekæmpelse af opvækst etc. De gamle overdrev (ca. 12 ha) har været ugræsset i ca. 50 år. Overdrevet græsses nu med 11 dexter + 2 kalve. Græsningssæson: Midt marts-1. december. Andreas overvejer om der skal være lavt græsningstryk hele vinteren, eller om græsningstrykket blot skal reduceres frem til efteråret, hvor dyrene så skal tages hjem. Han er åben over for helårsgræsning uden tilskudsfodring og endnu lavere dyretryk. Rigkær fremstod tilgroet og artsfattigt, men afgræsning er nu igangsat. Der laves forsøg med at åbne tilgroede arealer op vha. først 26 kvier, nu 13. Ejnars arealer Området består af gamle brakarealer og rigkær. Begge dele er lige nu meget tilgroede. De gamle brakarealer + kanten af rigkæret slåes lige nu i forbindelse med projektet Fra gas til græs. Herefter er det planen, at hele området skal græsses med Dexter. Pilekrat er ikke ryddet. Kommune, lodsejere og dyreholder er enig om at se, om dyrene selv kan åbne arealet op. Areal ved Helmershøj er ikke plejet de sidste mange år. Arealet fremstår derfor lige nu som et relativt artsfattigt højstaudesamfund med en del opvækst af rødel og bjørneklo. Kommunen har nu sat hegn, og arealet vil fremadrettet blive afgræsset ekstensivt (græsningstryk 35 st på 31 ha). Der er fokus på bekæmpelse af bjørneklo, og man forventer, at dyrene kan vænnes til at æde disse. Grøfter frahegnes ikke, derved kan der spares ca. 6 km hegn og vedligehold. Der tilskudsfodres lige nu slet ikke. Dyrene tages hjem til december. Ejnar er åben for at drøfte mulighed for helårsgræsning fra 2018 og evt. tilskudsfodring på andre nye, tilstødende arealer. HVAD GÅR GODT? Andreas og Ejner har meget fokus på vigtigheden af at regulere dyretryk, og at tage hensyn til naturværdier. Begge er meget åbne for gode råd ifht plejen og viser interesse for indførsel af helårsgræsning. Der tilskudsfodres ikke på nogen af naturarealerne. Der er god kontakt mellem kommune og dyreholdere. Kommunen hjælper med rydninger, hegn m.m. På flere af arealerne er der først lige igangsat græsning. Det er fornuftigt at se tiden an, og løbende vurdere, hvordan arealerne udvikler sig under den igangsatte pleje. Kalkoverdrev er tidligere blevet gødet, og fremstår derfor meget artsfattigt. Det bliver interessant at følge, om en artsrig flora igen vil indfinde sig, nu hvor næringsstofpåvirkningen er begrænset, og plejen er forbedret. Det kan dog være udfordrende at finde et græsningstryk, der både tilgodeser overdrevet og det tilstødende rigkær (se fokusområde 3 nedenfor) Der sker monitering af lyngvikke, og kommunen overvejer at igangsætte forsøg med frahegning af enkeltplanter. Andreas er glad for at være med i Linda s natur-erfa gruppe. HVAD KAN GØRES BEDRE? Andreas areal Der er behov for en målrettet indsats for den stærkt truede lyngvikke, som vokser på Andreas gamle overdrevsbakker. Dette gælder både en plan for, hvordan den nuværende bestand kan sikres, og en konkret målsætning for lyngvikkens bestandsudvikling fremadrettet. Den bedste mulighed pt. er at frahegne de enkelte planter, f.eks. vha. trådkurve. På sigt vil et fast, lavt græsningstryk (med vintergræsning) være en god strategi for sikring af artens levested, og samtidig være til gavn for de rødlistede dagsommerfuglearter, der findes på arealet (Fokusområde 1) Der er ret massive problemer med gyvel på de gamle overdrevsbakker. Lodsejer rydder arealerne løbende, men dette er ikke en holdbar løsning, da det er meget tidskrævende og muligvis fremmer genvækst af gyvel. Der er ligeledes problemer med tilgroning af ahorn på overdrevet. Ejer lavede en rydning et par år før afgræsningen blev sat ind. Derfor har genvækst af ahorn kunne FOKUSARTER (For plantearter er arter med en artsscore på 6 eller 7 medtaget, samt fredede arter - se bilag) Særlige plantearter: Lyngvikke (VU, 300 individer registreret i 2017), bakke star (LC), hjertegræs (LC), knoldet mjødurt (LC), tormentil (LC) Særlige insekter: Dukatsommerfugl (NT) og foranderlig blåfugl (NT) blev set under besigtigelsen. Særlige fugle: Rødrygget tornskade (LC) Arterne beskrevet i planen, er registreret enten i Danmarks naturdata eller på fugleognatur.dk Se bilag med prioriterede plantearter fra området. Bogstaver i parentes angiver rødlistestatus se bilag for beskrivelser. 3
4 nå at vokse igennem inden afgræsningen kom i gang. En løsning på problemet kan være indførsel af helårsgræsning, samt at indføre samgræsning med nogle af Andreas geder, som er gode til at holde opvækst af denne type nede (Fokusområde 2). Indenfor samme hegn fremstår rigkæret undergræsset og kalkoverdrevet overgræsset. Det bør overvejes, hvordan plejen kan optimeres så naturværdierne på begge naturtyper får optimale vilkår, fx igennem helårsgræsning med et lidt nedsat græsningstryk, der tilgodeser blomstring af kalkoverdrevs-floraen om sommeren, og samtidig sikrer, at der spises op på de mere tilgroede rigkærsarealer om vinteren (Fokusområde 3). Møgbiller har brug for græsning allerede fra marts, hvilket ville kunne imødekommes af helårsgræsning med lavt græsningstryk. Dette betyder dog, at antallet af dyr skal reduceres allerede i sensommeren for at der vil være foder nok på arealet over vinteren. Der er fokus på bekæmpelse af pilekrattet. Det bør dog overvejes og undersøges, om det nuværende gamle pilekrat i sig selv indeholder naturværdier som var værd at bevare. Kommunen har overvejende fokus på en helhedsorienteret forvaltning af arealet, hvor fokus pt. er på rydning, hydrologi, bekæmpelse af invasive arter (gyvel) og problem-arter (ahorn, pil). For de mest sårbare arter og naturværdier kan der imidlertid være behov for en mere målrettet indsats. HVAD SKAL UNDGÅS? Afgræsning af overdrev med får. Andreas er allerede klar over, at får kan være problematiske i naturplejen, men er ofte presset af, at han mangler steder at opbevare dyrene. Overgræsning af overdrevsbakker, hvor lyngvikke har sin udbredelse KAN PLEJE OG TILSKUD FORENES? Andreas: Fast græsningstryk fungerer generelt godt, man kan måske være en udfordring ifm behov for differentieret pleje af sammenhegnet kalkoverdrev og rigkær. Ejnar: Tilskud og kontrollen kan forenkles for Ejnar ved et skift fra synlig afgræsning til fast græsningstryk. Det er muligt at vælge kontrol efter fast græsningstryk i forbindelse med næste indberetning af tilsagn. Pilekrat er ikke ryddet. Kommune, lodsejere og dyreholder er enig om at se, om dyrene selv kan åbne arealet op. Der kan dog ikke søges tilskud til den del af arealet, som fortsat er tilgroet og ikke kan opfylde tilsagnsbetingelserne. LANDMANDENS FREMTIDSPLANER Andreas: Har planer om at åbne en gårdbutik Ejnar: Har sagt sit job op og går ind i naturplejen på fuld tid! Også planer om en gårdbutik. EVENTUELLEL SÆRLIGE UDFORDRINGER Begge dyreholdere Har god indtjening på får, og har derfor mange dyr. Pleje med får kan dog være problematisk ift. naturpleje-mål. Det bør overvejes nøje, hvilke arealer fårene afgræsser. Kommune Oplever at visse rådgivere og landmænd har for lidt viden om tilskudsregler, hvilket kan være en hindring for god pleje. RØDLISTEKATEGORIERNE 4 Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen). Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid som følge af, at ét af kriterierne A-E for kategorien CR er opfyldt. Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), men når der alligevel er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid som følge af, at ét af kriterierne A-E for kategorien EN er opfyldt. Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for at være hverken kritisk truet (CR) eller moderat truet (EN), men når der alligevel er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt som følge af, at ét af kriterierne A-E for kategorien VU er opfyldt. Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar. ØVRIGE KATEGORIER (ARTERNE ER IKKE RØDLISTEDE) Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne A-E for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
5 FOKUSARTER - LINDENBORG ÅDAL FORANDERLIG BLÅFUGL (NT) Som andre blåfugle har foranderlig blåfugl en karakteristisk blå overside med en sort sømkant, undersiden er grå med orange runer og blågrønne sømpletter. Arten opholder sig på steder med kort vegetation og varme mikrosteder, fx heder, klitter, tørre overdrev og højmoser. Larver af foranderlig blåfugl lever på og af alm kællingetand, hedelyng og andre ærteblomster, mens de passes af myrer, inden forpupning føres de ned i myrernes tue. Foranderlig blåfugl findes hist og her i Danmark, dog oftest i Jylland og langs Sjællands nordkyst. LYNGVIKKE (VU) Vikkerne er en del af ærteblomstfamilien og har derfor de typiske ærteblomster, med tilhørende blade der ender i brod eller slyngtråd. Lyngvikke er en høj urt og kan blive cm. Blomsterstanden er en klase af lyslilla blomster, som blomstrer i juni-juli. Lyngvikke findes på tør, næringsfattig jord som lyngbakker og i krat. Arten er sjælden i Danmark. FOTOGRAF: COLOURBOX RØDRYGGET TORNSKADE (LC) Med den rødbrune ryg og sorte maske er rødrygget tornskade en sjov fugl som er i landet fra maj-september. Arten yngler på lysåbne overdrev og græsningsenge, hvor den primært lever af insekter. Rødrygget tornskade er almindelig, forekomsten er de sidste år øget i Vestdanmark og gået kraftigt tilbage i Østdanmark. HJERTEGRÆS (LC) Hjertegræs er en yndefuld græsart med flade, hjerteformede aks, der hænger fra spinkle, svajende stilke. Arten er knyttet til lysåbne voksesteder med en tør, næringsfattig og kalkrig jord, herunder overdrev, enge og i kalkkær. Arten er relativt almindelig Danmark. KNOLDET MJØDURT (LC) En smuk plante med en stor hvid blomsterstand på en næsten bladløs stilk, kan forveksles med alm mjøldurt. Planten har en behagelig krydret aromatisk lugt. Knoldet mjødurt er bl.a. vært for den kritisk truet sommerfugl fransk bredpande. Arten forekommer på åbne, ofte tør, næringsfattig og kalkholdig jord, fx overdrev, tørre enge, gravhøje og vejskrænter. Arten relativ sjælden i Danmark. DUKATSOMMERFUGL (NT) Sommerfugl med en flot lysende orangerøde overside og sorte sømkant, de ses gennem juni-september. Arten findes på heder, bakkeskråninger og enge. Dukatsommerfuglens larver lever af alm syre og rødknæ, de voksne søger især nektar af kurveplanter og blåhat. Dukatsommerfugle er almindelige i Danmark, dog sjælden i Nordjylland, Sønderjylland og på Fyn. 5
6 BILAG - LINDENBORG ÅDAL PLANTELISTE Alle danske plantearter er tildelt point, der svarer til artens følsomhed over for forringelser af naturtilstanden. Lave point tildeles arter, der er tolerante eller ligefrem begunstiges af forringelser, mens høje point tildeles arter, der er følsomme over for forringelser, og som forsvinder, hvis forholdene på arealet forringes. I denne planteliste, er indsat alle de plantearter, som er fundet på arealet og som har en score på 4 og derover. Disse arter indikerer god naturtilstand. Derudover er invasive og problemarter oplistet (score -1). BEREGNING AF ARTSSCORE Alle karplante- og karsporeplantearterne tildeles artspoint mellem - 1 og 7 efter følgende beskrivelse: 7 point: ekstrem følsom overfor påvirkninger, der forringer naturtilstanden 6 point: meget følsom 5 point: følsom 4 point: lidt følsom 3 point: hverken følsom eller tolerant 2 point: noget tolerant 1 point: tolerant eller svagt begunstiget 0 point: ikke hjemmehørende i Danmark -1 point: invasiv art og/eller problemart begunstiget af forringet naturtilstand Se den samlede oversigt over danske plantearters score og baggrunden for tildeling af scoren. ART SCORE Lyngvikke 7 Bakke star 6 Hjertegræs 6 Knoldet mjødurt 6 Tormentil 6 Blåbær 5 Eng viol 5 Farve visse 5 Håret viol 5 Krat fladbælg 5 Liljekonval 5 Lyng snerre 5 Maj gøgeurt 5 Majblomst 5 Smalbladet høgeurt 5 Stor skjaller 5 Almindelig engelsød 4 Almindelig mangeløv 4 Almindelig star 4 Blåhat 4 Bredbladet mangeløv 4 Dunet dueurt 4 Dynd padderok 4 Ene 4 Eng nellikerod 4 Engkarse 4 Gifttyde 4 Glanskapslet siv 4 Græsbladet fladstjerne 4 Gul iris 4 Gul snerre 4 Hare star 4 Hedelyng 4 Hulkravet kodriver 4 Hyldebladet baldrian 4 Håret høgeurt 4 Klatrende lærkespore 4 Knold star 4 Kær snerre 4 Kær tidsel 4 Mangeblomstret frytle 4 Muse vikke 4 Næb star 4 Pille star 4 Revling 4 Sand star 4 Skov angelik 4 Smalbladet mangeløv 4 Sump forglemmigej 4 Sump kællingetand 4 Tjærenellike 4 Top star 4 Vand skræppe 4 Vinget perikon 4 NEGATIV ART SCORE Ager svinemælk, -1 (på overdrevet) Ager tidsel -1 Almindelig rapgræs -1 Almindelig svinemælk, -1 (på overdrevet) Bjerg fyr -1 Burre snerre -1 Gederams -1 Grå pil -1 Gyvel -1 Hindbær -1 Kruset skræppe -1 Kæmpe bjørneklo -1 Lav ranunkel -1 Lådden dueurt -1 Stor nælde -1 Tusindfryd -1 Vild kørvel -1 6
7 OVERSIGTSKORT - LINDENBORG ÅDAL OMRÅDE 2 Naturværdier: Lyngvikke + mindst 2 arter af rødlistede dagsommerfugle Tilskud: Fast græsningstryk Plejeanbefalinger: Der er ret massive problemer med opvækst af gyvel og ahorn på de gamle overdrevsbakker. Lodsejer rydder arealerne løbende, men dette er ikke en holdbar løsning, da det er meget tidskrævende og muligvis fremmer genvækst af gyvel. En løsning kan være helårsgræsning, samt at indføre samgræsning med nogle af Andreas geder, som er gode til at holde opvækst af netop denne type nede. OMRÅDE 1 Naturværdier: Lyngvikke + mindst 2 arter af rødlistede dagsommerfugle Tilskud: Fast græsningstryk Plejeanbefalinger: Der er behov for en målrettet plan for, hvordan den nuværende bestand af lyngvikke kan sikres, og en konkret målsætning for artens bestandsudvikling fremadrettet. Den bedste mulighed pt er at frahegne de enkelte planter, fx vha trådkurve. På sigt vil et fast, lavt græsningstryk (med vintergræsning) være en god strategi for sikring af artens levested, og vil også være gavnlig for dukatsommerfugl og foranderlig blåfugl. OMRÅDE 3 Naturværdier: naturtyperne kalkoverdrev og rigkær Tilskud: Fast græsningstryk Plejeanbefalinger: Indenfor samme hegn fremstår rigkæret undergræsset og kalkoverdrevet overgræsset. Det bør overvejes, hvordan plejen kan optimeres så naturværdierne på begge naturtyper får optimale vilkår, fx igennem helårsgræsning med et nedsat græsningstryk, der tilgodeser blomstring af kalkoverdrevs-floraen om sommeren, og samtidig sikrer, at der spises op på de mere tilgroede rigkærsarealer om vinteren. 7
8 KONTAKT Heidi Buur Holbeck, landskonsulent SEGES - Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø - hbh@seges.dk / KONTAKT Anne Erland Eskildsen, naturkonsulent SEGES - Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø - anee@seges.dk /
FOKUSPLAN STILDE ÅDAL
FOKUSPLAN STILDE ÅDAL MAR 2018 FOTOGRAF: HEIDI BUUR HOLBECK AREALER BESIGTIGET DEN 21. JUN I 2017 AKTØRER Arealets navn Lodsejer / dyreholder Kommune Rådgiver SEGES Stilde Ådal Henrik Jessen Inge Nagstrup,
Læs mereFRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET
FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET FORMÅL Fra blomstrende overdrev fyldt med sjældne dagsommerfugle til fugtige kær spækket med orkideer: ansvaret for plejen af mange af Danmarks mest
Læs mereMAR 2018 FOKUSPLAN ODDERDAM ENGE
MAR 2018 FOKUSPLAN ODDERDAM ENGE FOTOGRAF: ANNE ERLAND ESKILDSEN, SEGES AREALER BESIGTIGET DEN 4. JULI 2017 AKTØRER Arealets navn Lodsejer Dyreholder Kommune Rådgiver SEGES Odderdam enge Naturstyrelsen
Læs mereFOKUSPLAN HUDEVAD KÆR
MAR 2018 FOKUSPLAN HUDEVAD KÆR AREALER BESIGTIGET DEN 26. JUNI 2017 OG GENBESØGT DEN 4. OKTOBER 2017 FOTOGRAF: HEIDI BUUR HOLBECK AKTØRER Arealets navn Lodsejer Dyreholdere Kommune Rådgiver SEGES Hudevad
Læs mereFOKUSPLAN LÅENHUS AKTØRER. Laaenhusfonden (selvejende fond)
FOKUSPLAN LÅENHUS MAR 2018 FOTOGRAF: LARS BRØNDUM AREALER BESIGTIGET DEN 28. JUN I 2017 AKTØRER Arealets navn Lodsejer Dyreholder Kommune Rådgiver SEGES Låenhus Laaenhusfonden (selvejende fond) Anders
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereFOKUSPLAN HALEN, FANØ
FOKUSPLAN HALEN, FANØ MAR 2018 FOTOGRAF: ANNE ERLAND ESKILDSEN AREALER BESIGTIGET DEN 20. JUN I 2017 AKTØRER Arealets navn Lodsejere Dyreholder Kommune Naturstyrelsen Rådgiver SEGES Halen, Fanø Arealerne
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereFOKUSPLAN ARRESKOV SØ
FOKUSPLAN ARRESKOV SØ MAR 2018 FOTOGRAF: HEIDI BUUR HOLBECK AREALER BESIGTIGET DEN 26. JUNI 2017 OG GENBESØGT 31. AUGUST 2017 AKTØRER Arealets navn Lodsejere Dyreholder Kommune Rådgiver SEGES Bredholt
Læs mereForside, hvor du selv indsætter foto
Viden til virkning - Målrettet naturpleje Forside, hvor du selv indsætter foto Heidi Buur Holbeck, SEGES Foto: Anne Eskildsen Projektets formål At give lodsejere og dyreholdere, der plejer værdifuld natur,
Læs mereNATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI
NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereNaturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi
Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, natur Hvad har vi lært af projektet? - Mange komplekse problemstillinger og mange hensyn Der kan
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereSmag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej
Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er
Læs mereDen danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?
Læs mere5. Indhold og aktiviteter
I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,
Læs mereEffektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter
PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs merePilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov
Pilotprojekt Forslag til en handleplan for Rold Skov N18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Habitatområde nr. 20 Fuglebeskyttelsesområder nr. 3 og 4 8748 h Ca. 600 private ejere 5 statslige og 2 kommunale
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereSupplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
Læs mereSkov 43 Vilsbøl Plantage
Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereSkov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereStrategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune
Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereArealer til bortforpagtning:
Arealer til bortforpagtning: Delområde Areal Driftsform Markbloknr. Brutto areal (ha) Store Vildmose Ørnefenne 57 Afgræsning /Slæt Økologisk status 547343-86 9,36 Ja 1/1-2019 31/12 Store Vildmose Damfenne
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereKommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.
Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team
Læs mereHvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES
Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark
Læs mereDen nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje
Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereProjektbeskrivelse:RødlisteartervedStubberupvad,RoldSkov. - Ansøgning om tilskud til beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø.
Projektbeskrivelse:RødlisteartervedStubberupvad,RoldSkov. - Ansøgning om tilskud til beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø. 1.Resumé Ansøgning om støtte til beskyttelse, etablering
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 240 Svanninge Bakker Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereBiodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet
Læs mereProjektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området.
Projektbeskrivelse: Afgræsning ved Skallerup klit. - Ansøgning om tilskud til etablering af græsningsselskab. 1. Resumé Ansøgning om støtte til etablering af græsningsselskab på ca. 138 ha med fokus på
Læs mereFoto: Kort: ISBN nr
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del Titel:
Læs mereNatura 2000-handleplan Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 - Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236
Læs mereFoto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereHvordan passer vi på naturen i Vejle.
Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Gør stor natur større Den 15. november 2018 Bo Levesen Vejle Kommune Fakta om natur i Vejle Kommune. Natura2000: 5800 ha Fredede områder: 4500 ha Beskyttet natur:
Læs mereFRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD
FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs mereNatura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Titel: Natura 2000-handleplan, Borris Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning
Læs mereEr den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme A. Arealbeskrivelse og udpegninger Størstedelen af arealet har ligget uden afgræsning i 10 år før der blev etableret
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54
Læs mereDen danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Læs mereSmag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,
Læs mereNaturpleje på Tårnborg Borgbanke.
Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. På naturens dag i 2009 begyndte vi på projektet Giv naturen en hånd. Vi havde valgt Tårnborg Borgbanke som vores bidrag. Nedenstående ses et stemningsbillede fra en dejlig
Læs mereNatura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
Læs mereDe nye natur- og miljøordninger - mål og indhold
De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold DIAPLAN møde Koldkærgård den 11. juni 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Hvorfor interessere sig for støtteordningerne? Vigtigste
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose
Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal
Læs mereMålretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015
Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer Plantekongres 15. Januar 2015 Frivillig naturpleje med tilskud, Flere af de gode arealer skal med Overordnet ramme = Politiske beslutninger
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereNatura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129
Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereFoto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N93 Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Titel: Natura
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereNatura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mereNatura 2000-handleplan Ovstrup Hede og Røjen Bæk
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ovstrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Ovstrup Hede og Røjen Bæk Udgiver: Herning Kommune
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221
2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereUDKAST. 2. planperiode. Natura 2000-handleplan Rusland. Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116
UDKAST 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Rusland, Natura 2000-område nr. 132, Habitatområde
Læs mereHvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?
Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og
Læs mereOustrup Hede og Røjen Bæk
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:
Læs merePlejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)
Plejeplan for moser ved Gulstav 2018-2028 (delprojekt nr. 10) Indhold 1. Indledning... 3 2. Beskyttelsesmæssig status... 3 3. Beskrivelse af området og potentiale... 4 4. Målsætning for moserne ved Gulstav...
Læs mereBaseline overvågning - Life 70, Gravene
Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...
Læs mereForslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Alslev Ådal. Natura 2000-område nr. 89 Habitatområde H239
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Alslev Ådal Natura 2000-område nr. 89 Habitatområde H239 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Alslev Ådal Natura 2000-område
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereAfgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg
Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. December 2009. Projektetresumé
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Læs mereSkov 92 Fosdal Plantage
Skov 92 Fosdal Plantage 1. Drevelsig og Rødland heder med mellemliggende egekrat 1730ab, 1731ef (HED 19.9 ha, MOS 1.3 ha, EG 1.9 ha) i alt 23.1 ha. Rødland Hede (371e) er åben med spredte ener og dværgbuskdomineret
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereLIFE RigKilde Svenstrup Kær
Naturgenopretningsprojekt LIFE RigKilde Svenstrup Kær Jammerbugt Kommune igangsætter et større naturprojekt, der skal løfte naturværdien i Svenstrup Kær samt bedre vandløbskvaliteten i Svenstrup Å. Orkidé
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereRigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær
RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion
Læs mere