Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Transkript

1 Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge? En oversigtsguide om forskelle på plantebestanden på arealer med høj og lav naturkvalitet på enge, samt nogle overgange. Betegnelsen høj naturkvalitet bruges om arealer, hvor produktionsniveauet er så lavt, at forskellige plantearter og sjældne plantearter kan vokse på arealet. Lav naturkvalitet bruges om arealer med et højt produktionsniveau, hvor nogle enkelte, meget almindelige plantearter dominerer. Den højeste naturkvalitet enge Den laveste naturkvalitet enge Geologi Fremsivende vand ved skræntfod, men også på fladt areal med sivevand Ingen sivevand Kulturindgreb Lang driftshistorie bagud som eng med afgræsning og/eller høslæt Meget omskiftelig driftshistorie Ikke gødsket / fattig på N og P Gødsket jævnligt / rig på N og P Ikke pløjet Omlægges jævnligt Kulturplante-arter sjældent til stede Tilsået med kulturgræsser og evt. kløver Ingen dybe dræn evt. overfladiske grøfter Dybe dræn eller dybe grøfter Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 1 af 16

2 Hvad karakteriserer høj og lav naturkvalitet på enge? Høj naturkvalitet på enge Lav naturkvalitet på enge Terrænet Ujævnt tuet i de fugtigste partier Jævnt og tromlet Hydrologi Varierende fugtighed evt. vinteroversvømmet Tør og uden oversvømmelser Vækstsæson Sen start om foråret Tidlig start på væksten Farve Olivengrøn Blågrøn Planterne Ingen enkelt art dominerer biomassen En enkelt eller meget få arter udgør biomassen Åben, lavtvoksende vegetation, der står oprejst (solen når jordoverfladen) Mange forskellige blomstrende planter også om foråret Tæt vegetation, der ofte lægger sig ned eller høj vegetation Mest blomstrende græs Insekterne Hvid- og rødkløver sjældent til stede Mange vilde bredbladede urter Mange arter af finbladede græsser Flere arter af star, siv og halvgræsser Mange sommerfugle, cikader og andre insekter, der høres summende på en solskinsdag. Ofte med hvid- eller/eller rødkløver Ingen eller få bredbladede urter Få arter enten finbladede kulturarter eller grovbladede vilde arter Få eller ingen arter af star, siv og halvgræsser. Hvis de er til stede, da ofte dominerende Insektverdenen er næsten ikke synlig eller hørbar Biomasse produktion < 4 tons tørstof per ha per år (overjordisk) < 4-6 tons tørstof per ha per år (overjordisk) Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 2 af 16

3 Eksempler på naturtyper og arter, der karakteriserer gradienten fra høj til lav naturkvalitet på enge i drift og ved driftsophør EN: Gennemsnitlig Ellenberg N for de nævnte arter. EN er et produktivitets indeks, hvor de lave værdier betyder, at der er plads til flere forskellige plantearter og dermed en høj naturkvalitet inden for henholdsvis sandet og leret undergrund (se side 16 vedr. EN). Ved lav naturkvalitet spiller undergrunden en underordnet rolle for vegetationens sammensætning. Fotos: Natur & Landbrug. Den højeste naturkvalitet på enge Ingen enkelt græsart er dominerende Bredbladede urter/træer Star, siv, halvgræsser og græsser EN På sandet undergrund 1 Klokkelyng Mose troldurt Soldug Djævelsbid Klokke-ensian Benbræk Hunde-hvene Stjernestar Tue-kæruld Tørvemosser Vandnavle Eng-viol Kragefod Kær-svovlrod Dusk-fredløs Kær-ranunkel Blåtop Katteskæg Grå star Næbstar Kær-trehage 2.5 På leret undergrund 3 Engblomme Maj-gøgeurt Plettet gøgeurt Bukkeblad Sump-hullæbe Tvebo baldrian Tormentil Hjertegræs Kamgræs Blågrøn star Hirse star Alm. Star Smalbladet kæruld Trævlekrone Skjaller Kærtidsel Alm. skjolddrager Sværtevæld Kær-padderok Eng-forglemmigej Eng-kabbeleje Eng-karse Eng-nellikerod Vellugtende gulaks Eng-rørhvene Alm. rapgræs Glanskapslet siv 4.6 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 3 af 16

4 5 Bidende Ranunkel Alm. Syre Sump kællingetand Alm. kællingetand Fløjlsgræs Manna sødgræs Rød svingel ssp. rubra Alm. rapgræs Toradet star Lav ranunkel Gåse-potentil Butbladet skræppe (ved afgræsning) Eng svingel Eng rævehale Mose-bunke Kryb-hvene Eng-rottehale Lyse-siv 6.1 Den laveste naturkvalitet på enge Græsarter er dominerende Bredbladede urter/træer 7 Lav ranunkel Alm. hønsetarm Kruset skræppe Star, siv, halvgræsser og græsser Knæbøjet rævehale Alm. kvik EN Evt. Lav ranunkel Stor nælde Eng rapgræs (kultur varianter) Alm. rajgræs (kultur varianter) 7.7 Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 4 af 16

5 Driftsophør Våd Fugtig Bredbladede urter/træer Star, siv, halvgræsser og græsser 9 Alm. mjødurt Lådden dueurt Ager-padderok Angelik Kær-snerre Gul fladbælg Tagrør Rørgræs Topstar Næbstar Stor nælde Gråpil Rød-el Ask Alm. rapgræs Stor nælde Ager-tidsel Rank vinterkarse Kirtlet-/Rosen dueurt Gederams Enårig rapgræs Alm. rapgræs 7.9 EN Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 5 af 16

6 Visualisering af arter tilhørende de forskellige enge på produktivitetsgradienten. Opdeling på henholdsvis sandet og leret undergrund. Tegninger fra Flora Danica Copyright Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Fotos fra Høj naturkvalitet på enge Ingen enkelt græsart er dominerende Bredbladede urter/træer Star, siv, halvgræsser og græsser EN På sandet undergrund 1 Klokkelyng Mose-troldurt Soldug Djævelsbid Klokke-ensian Benbræk Hunde-hvene Stjerne-star Tue-kæruld Tørvemos 1.4 Tue-kæruld Djævelsbid Tørvemos Klokke ensian Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 6 af 16

7 2 Vandnavle Eng-viol Kragefod Kær-svovlrod Dusk-fredløs Kær-ranunkel Blåtop Katteskæg Grå star Næbstar Kær trehage 2.5 Grå star Eng-viol Vandnavle Katteskæg Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 7 af 16

8 På leret undergrund 3 Engblomme Maj-gøgeurt Plettet gøgeurt Bukkeblad Sump-hullæbe Tvebo baldrian Tormentil Hjertegræs Kamgræs Blågrøn star Hirse star Alm. Star Smalbladet kæruld 2.8 Maj-gøgeurt Hjertegræs Bukkeblad Smalbladet kæruld Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 8 af 16

9 4 Trævlekrone Skjaller Kærtidsel Alm. skjolddrager Sværtevæld Kær-padderok Eng-forglemmigej Eng-kabbeleje Eng-karse Eng-nellikerod Vellugtende gulaks Eng-rørhvene Alm. rapgræs Glanskapslet siv 4.6 Vellugtende gulaks Trævlekrone Ganskapslet siv Eng-nellikerod Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 9 af 16

10 5 Bidende Ranunkel Alm. Syre Sump-kællingetand Alm. kællingetand Fløjlsgræs Manna sødgræs Rød svingel ssp. rubra Alm. rapgræs Toradet star 5.3 Bidende ranunkel Fløjlsgræs Sump-kællingetand Toradet star Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 10 af 16

11 6 Lav ranunkel Gåse-potentil Butbladet skræppe (ved afgræsning) Eng svingel Eng rævehale Mose-bunke Kryb-hvene Eng-rottehale Lysesiv 6.4 Lav Ranunkel Mose-bunke Gåse-potentil Lysesiv Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 11 af 16

12 Lav naturkvalitet på enge Græsarter er dominerende Bredbladede urter/træer 7 Lav ranunkel Alm. hønsetarm Kruset skræppe Star, siv, halvgræsser og græsser Knæbøjet rævehale Alm. kvik EN 5.6 Knæbøjet rævehale Kruset skræppe 8 Evt. Lav ranunkel Stor nælde Eng rapgræs (kultur varianter) Alm. rajgræs (kultur varianter) 7.7 Stor nælde Alm. rajgræs Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 12 af 16

13 Driftsophør Bredbladede urter/træer Star, siv, halvgræsser og græsser Våd 9 Alm. mjødurt Tagrør Lådden dueurt Rørgræs Ager-padderok Topstar Angelik Næbstar Kær-snerre Gul fladbælg EN 5.1 Alm. Mjødurt Rørgræs Topstar Trolde sover vintersøvn nede i mosens tørv kun håret ses! Gul fladbælg Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 13 af 16

14 10 Stor nælde Grå-pil Rød-el Ask Alm. rapgræs 6.8 Rød-el Alm. rapgræs Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 14 af 16

15 Fugtig 11 Stor nælde Ager-tidsel Arter af vinterkarse Kirtlet-/Rosen dueurt Gederams Enårig rapgræs Alm. rapgræs 7.9 Enårig rapgræs Rank vinterkarse Kirtlet dueurt Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 15 af 16

16 Plantearter på ferske enge Kilde: Nielsen, L., Hald, A.B. & Buttenschøn, R.M Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje og naturplanlægning. Skov- og Naturstyrelsen. 87 pp. Kommer elektronisk på Kan ses på Mange plantearter har deres levested på danske enge. Af den danske floras 1050 hjemmehørende karplantearter har således ca. 215 deres levested på danske enge, men de forskellige foretrukne engtyper: 28 arter har dyndeng som deres 1., 2. eller 3. levested. 67 arter har tilsvarende vældmose og 184 arter har øvrige enge som deres levested. Øvrige enge dækker over engtyper beskrevet i Dansk Feltflora som ferskeng, tøreng, skoveng, tørveeng, kalkeng. Planternes primære voksested med hensyn til produktivitet, dvs. konkurrenceforhold fra andre arter, og fugtighed kan beskrives ved planternes Ellenberg-N (produktivitet) og Ellenberg-F (fugtighed). I denne oversigt over naturgradienter er der kun benyttet Ellenberg-N. Med hensyn til Ellenberg-F kan der findes yderligere informationer i rapporten om beskyttede ferske enge. Boks 1. Ellenberg-N og Ellenberg-F værdier En arts Ellenberg-N værdi er et udtryk for artens forekomst på næringsstofgradienten, fra meget næringsfattigt til stærkt eutrofieret, dvs. beriget med næringsstoffer. Ellenberg-N værdi er således et samlet udtryk for tilgængelighed af N, P og K på de lokaliteter, hvor arten gror og under forhold, hvor andre faktorer ikke stresser. Tilsvarende er artens Ellenberg-F et udtryk for fugtigheden på de lokaliteter, hvor arten forekommer. N- og F-værdierne er middelværdier, der er udtryk for en større eller mindre spredning. Intervallerne for de enkelte arters middelværdi afhænger i høj grad af driftspåvirkning og andre faktorer, som lys mv. Arterne kan normalt vokse ved højere produktivitet, hvis området er i drift med afgræsning og/eller høslæt. I tabellen er Ellenbergs beskrivelse af værdierne kombineret med kårbeskrivelser. De ikke nævnte værdier har en intermediær betydning af værdien før og efter. Umiddelbart tager Ellenberg-F ikke højde for trykvand, som i væld, men beskrivelsen af værdien 8 svarer til forholdene i væld. Forhold med stagnerende vand er beskrevet med Ellenberg-F værdi på 9. I en tysk undersøgelse er det fundet at rødlistearter kun forekommer, hvor den gennemsnitlige Ellenberg-N værdi er < 5 og kærarter kun forekommer ved en gennemsnitlig Ellenberg-F værdi på 7-9. Værdi Ellenberg-N, værdi 1-9 Værdi Ellenberg-F, værdi Ekstrem fattig på næring 1 Ekstrem tørt 3 Mere eller mindre fattig på næring/oligotrof 3 Tørbundsindikatorer 5 Middel næringsniveau/mesotrof 5 Fugtigbunds indikatorer 7 Rig på næring/eutrof 7 Våd-bunds indikatorer 8 8 Våd-bunds indikatorer/væld 9 Ekstrem rig på næring/eutrofieret 9 Sump, vandmættet, mest iltfattigt 10 Tidvis oversvømmet, amfibisk 11 Vandplanter med luftblade, akvatisk 12 Undervandsplanter, akvatisk Skraveringer i tabellen angiver de værdier inden for hvilke rødliste arter (truede arter) kan forekomme. Det betyder, at rødliste vådbundsarter kun forekommer ved lav produktivitet på næringsfattig bund og ved middelfugtighed og i væld. Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Side 16 af 16