Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Øre-næse-halsafdeling H er placeret i Hoved-Hjerte-Centeret på Aarhus Universitetshospital. Afdeling H består af et sengeafsnit (H1) med et dagsafsnit samt et ambulatorium (H-amb.). Afdelingen har 21 sengepladser, 8 dagskirurgiske senge samt 9 ambulatoriestuer. Udover Ørenæse-halspatienter er der i sengeafsnittet indlagt tand-mund og kæbekirurgiske patienter samt øjenpatienter. Der er til afdelinger tilknyttet en audiologisk klinik som er beliggende på Peter Sabroes Gade 6. Audiologisk klinik varetager udredning af høretab, høreapparatbehandling samt behandling med CI - Choclear Implant. Adressen er: Aarhus Universitetshospital Øre-Næse-Halsafdeling H Nørrebrogade Aarhus C Byg. 10, sal. Du kan læse mere om afdelingen via nedenstående link. Øre-næse-halsafdeling H På 2. semester vil den kliniske undervisning finde sted på sengeafsnittet. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdeling H modtager patienter til undersøgelse og behandling af kirurgiske og medicinske sygdomme i ører, næse, bihuler, mundhule, svælg, strube, luftveje og spiserør samt halsens bløddele herunder en række kirurgiske lidelser i skjoldbruskkirtlen. 2/7

3 Kræftpatienter udgør ca. 75 % af de indlagte patienter. Kræft i hoved-halsregionen kan være forårsaget af et nuværende eller tidligere overforbrug af alkohol og tobak. Afdelingen modtager akutte patienter, der kan blive indlagt på alle tider af døgnet. Akutte patienter kan bl.a. være patienter med svær næseblødning eller patienter med en byld bag mandlerne. Patienterne henvises til afdelingen via egen læge eller otolog. I gennemsnit er patienterne indlagt 1,7 dage i afdelingen. Enkelte patienter kan være indlagt i op til 2 måneder. Elektive patienter møder oftest fastende på operationsdagen. Forud for indlæggelsen har patienten talt med narkoselægen. På operationsdagen forberedes patienten til den forestående operation ved samtale med sygeplejersken og kirurgen. Her informeres patienten om indlæggelsesforløbet, anlæggelse af evt. dræn eller sonde samt antibiotisk behandling mv. På sengeafsnittet vil du møde patienter der sundhedsmæssigt vil være udfordret i varierende grad og indenfor forskellige områder. Nogle patienter kan have kommunikationsproblemer herunder eksempelvis nedsat hørelse eller tab af stemmen bl.a. son følge af kræft i munden. Patienterne kan være i ernæringsmæssig risiko som følge af et vægttab eksempelvis pga. nedsat appetit, dysfagi, kvalme eller kræft i spiserøret/luftrøret. Patienterne kan have psykosociale problemer herunder diverse misbrugsproblematikker. Patienterne kan være respirationsbesværet som følge af deres sygdom i svælget, struben eller luftvejene hvilket kan resulteret i en trakeotomi eller laryngektomi. For de patienter som er opereret i mundhulen kan det være en udfordring at opretholde en korrekt mundhygiejne. Derfor kræver det ofte hjælp og vejledning fra sygeplejersken. Mange patientforløb kan være præget af akut krise samt identitetskrise hos patienten og/eller de pårørende. Mange patienter og/eller pårørende vil ligeledes være nervøse og usikre i forhold til den forestående operation og en evt. kræftdiagnose. Dette medføre psykiske og eksistentielle behov hos patient og/eller de pårørende, hvilket stiller krav til sygeplejersken kommunikative, pædagogiske og omsorgsmæssige kompetencer. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På 2. semester er det centrale indhold kategoriseret under patient- og sygeplejeperspektivet, sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde. Således er disse kategorier anvendt som disposition for den følgende beskrivelse af sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger som du vil møde som studerende på 2. semester. Der vil være særligt fokus på klinisk beslutningstagen. 3/7

4 Patient- og sygeplejeperspektivet: Systematisk dataindsamling hos såvel indkaldte som akut indlagte patienter. Dataindsamlingen sker ved udfyldning af ankomststatus samt den daglige kontakt med patient og pårørende. Data dokumenteres i den elektroniske patient journal (EPJ). Sikre at patienten har fået nødvendig information for at kunne drage omsorg for egne fysiologiske behov. Udføre og evaluere mundpleje til patienter der er opereret i mundhule og svælg. Vurdere den enkelte patients behov for hjælp til personlig hygiejne under indlæggelse og eventuelt ved udskrivelse. Drage omsorg for at patienten får hjælp efter behov og under hensyntagen til patientens ressourcer. Mobilisere patienter efter operation ud fra patientens ressourcer og eventuelle behandlingsmæssige restriktioner. Foretage dataindsamling hos patienter med problemer i forbindelse med udskillelse, diarre, obstipation, vandladning, kvalme samt opkastning. Planlægge og evaluere den almene sygepleje i forhold til dette. Kommunikere, støtte og drage omsorg for patienter og pårørende i krise. Gøre patienten klar til operation, såvel fysisk som psykisk. Give individuel information og vejledning for at understøtte patientens mestringsevne i forhold til operationen og det postoperativt forløb samt livet efter udskrivelse. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Anvende klinisk beslutningstagen i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af plejen af en til to patienter samt ved identifikation af sygeplejeproblemer. Sygeplejeproblemerne beskrives fremadrettet og dokumenteres i EPJ. Der vil være særligt fokus på patienter med ernæringsmæssige behov. Herunder anrette og serverer maden for den småt spisende patient. Foretage dataindsamling og screening af patientens ernæringsrisiko. Foretage kost- og væskeregistrering, herunder vurdere kost- og væskeindtagelsen samt evt. revidere kostplanen. Administrerer sondeernæring hos patienter med behov herfor samt observere og vejlede i brug af sonde (Nasogastrisk sonde og evt. PEG-sonde). Hos patienter med blødningsrisiko fra næsen, mundhulen og svælget vil der være kostrestriktioner som patienten skal informeres om og inddrages i. 4/7

5 Stillingtagen til om patienten har brug for hjælpemidler i forbindelse med spisning og endevidere inddrage viden om kultur og etnicitet i forbindelse med servering af patientens kost. Foretage relevante observationer ved kirurgiske sår. Varetage forbindingsskift af rene sår. Fjerne dræn, tamponader og suturer under hensyntagen til de hygiejniske principper. Lejre patienten med blødningsrisiko og respirationsinsufficiens, således at patientens behov for søvn og hvile bedst tilgodeses. Næsepleje og instruere i næseskylning/indsnusning af isotont saltvand. Forebygge infektion som under indlæggelse kan påføres patienten og i forbindelse med dette give patienten relevant vejledning. Observere, måle, vurdere og registrere puls, BT, temperatur og respiration samt vurdere bevidsthedsniveau. Pleje af patient med smerter og kvalme i det postoperative forløb. Administrere medicin herunder tabletbehandling og subkutane injektioner hos tildelte patienter. Tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde I et tværsektorielt samarbejde med hjemmeplejen planlægge patientens udskrivelse samt forberede patienten og dennes pårørende på udskrivelsen. Dette foregår i et tæt samarbejde med patientens kontaktsygeplejerske. Udarbejde forslag til sygeplejeepikrise til hjemmesygeplejerske eller hjemsygehus med særlig fokus på patientens ernærings- og udskillelsesbehov. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen. Patienterne ernæringsscreenes således, at det er muligt at vurdere patientens ernæringstilstand samt behovet for ernæringsindsat og evt. kontakt til afdelingens diætist. 5/7

6 NRS-/VAS-skala til måling, vurdering og evaluering af patientens smerter og kvalme. Ligeledes anvendes tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) for registrering af puls, blodtryk, temperatur, saturation, respirationsfrekvens samt bevidsthedsniveau hos alle patienter. Model for praktisk færdighedsudøvelse samt kliniske beslutningstagning anvendes i afdelingen. Der anvendes væske- og kostregistreringsskema. Der arbejdes ud fra de hygiejniske principper i E-dok for at beskytte såvel patienten som personalet mod sygehuserhvervede infektioner. Der er ligeledes fokus på patientsikkerheden og registrering af utilsigtede hændelser. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en 6/7

7 time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7