NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

Transkript

1 NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup,

2 PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket ved nedsivning af vejvand (vejsalt mv.) Nedsivning af regnvand kan påvirke jord- og grundvandsforureninger Hvad er målet? Undersøge hvor nedsivning kan lade sig gøre, og i hvilket omfang, samt hvad kvaliteten må være af det vand der nedsives Effekter kan også være positive! Øget grundvandsdannelse Fortynding af kloridindhold i grundvandet

3 HVAD ER DE NUVÆRENDE FORHOLD? Geologisk analyse Pejledata Indvindinger Kloridanalyser fra grundvand Lossepladser, saltoplagring, kunstgræs- og grusbaner samt forbrug af salt på vejnettet både historisk og i dag Grundvandskemi for udvalgte miljøfremmede stoffer Kortlagte forurenede lokaliteter

4 GEOLOGISK ANALYSE Geologisk analyse kan fastlægge: Hvor der findes terrænnært sand/grus, som er egnet til nedsivning Tykkelser af sand- og lerlag og hydraulisk kontakt mellem lag Hvilke pejlinger hører til hvilke lag Geologisk sårbarhed i forhold til nedsivning af regnvand

5 HVILKE OVERVEJELSER BØR GØRES Hvor højt må det terrænnære grundvandsspejl være (> 3 m u.t.?) Hvor meget må kloridkoncentrationen stige (hvor belastet er magasinet) Hvilke områder skal udelukkes for nedsivning på forhånd (lovmæssige og forurening) Geologisk sårbarhed (hvilken kvalitet af regnvand) Hvilke hensyn skal tages til nabokommunerne og hvad planlægger de Stor sårbarhed Nogen sårbarhed

6 ANVENDELSE AF HYDROLOGISK MODEL Et vigtigt værktøj til vurdering af nedsivningsmuligheder er anvendelse af en hydrologisk model. Modeller kan: Beskrive ændringer i vandspejlsniveauer i de terrænnære og de dybereliggende grundvandsmagasiner Simulere transporten/spredningen af salt fra bl.a. vejsaltning, saltdeponier og lossepladser Modeller kan opstilles med forskellige størrelse af net, som hver kan have fordele og ulemper. Modeller bør kalibreres mod nuværende forhold både vandspejl og evt. klorid. Muligheder for at implementere et fremtidigt klimascenarie i beregningerne f.eks. A1B, som vurderes at være et middelscenarie.

7 ADSKILLELSE AF KILDER TIL SALT I GRUNDVANDET Ved brug af hydrologisk model kan man få hjælp til tolkningen af de målte resultater Er kilden til klorid vejsalt eller ej?

8 VÆSENTLIGT INPUT TIL MODEL Hvad er den nuværende befæstelse? Forskellige arealer har forskellige befæstelsesgrader Disse styrer hvor meget regn der i dag ledes til kloak Arealtype Tag 100% Vej 100% Fortov 80% Have med fliser 40% Terrasse 70% Skov 0% Nuværende befæstelsesgrad

9 HVOR BLIVER REGNVANDET AF? Eksempel - Ønsket afkobling af regnvand fra spildevandssystemet til nedsivning: 100 mm/år Der må ved nedsivning ikke komme så højt grundvandsspejl, at der kommer øget vand i dræn. Ved nedsivning af 100 mm/år viser model at 70 NEDSIVNING mm/år OG ender KONSEKVENSER i dræn. FOR GRUNDVANDET Der kan derfor kun afkobles 30 mm/år ved nedsivning (afkobling på 30 % af det ønskede).

10 PÅVIRKNINGER FRA KLIMAÆNDRINGER Klimaændringer alene kan have stor betydning for mulighederne for nedsivning især hvis vandspejlet allerede i dag står forholdsvis højt og det i fremtiden bliver endnu højere. Tendens til at vandspejlet mest påvirkes, hvor der findes sand/grus i de terrænnære lag Tendens til at klimaændringer i tæt befæstede områder betyder mindre

11 PLANLÆGNING AF NEDSIVNINGSSCENARIER 100 % nedsivning Nedsivning i dag Ingen nedsivning

12 HVAD SKER PÅ STØRRE SKALA VED NEDSIVNING? Situation i dag uden nedsivning Situation i fremtiden med nedsivning Nedsivning af regnvand i ét område kan påvirke vandspejlet i et helt andet område komplekst system derfor anvendes hydrologisk model til at undersøge påvirkningen af grundvandspejl jo mere realistisk scenario desto nemmere at anvende til f.eks. strategier for håndtering af regnvand

13 MULIGE KONSEKVENSER FOR DET TERRÆNÆRE GRUNDVANDSSPEJL Den nuværende dybde til det terrænnære grundvand. Den fremtidige dybde til det terrænnære grundvand, hvis der nedsives på alle arealer.

14 PÅVIRKNING AF GRUNDVANDET FRA VEJSALT Scenarie med nedsivning af regnvand, men uden nedsivning af salt vejvand der nedsives fra vejarealer med alternativ vinterbekæmpelse. Orange farver Fortynding af kloridindholdet Scenarie med nedsivning af regnvand, hvor der nedsives af salt vejvand (ikke fra de mest belastede veje). Grønne farver Stigning i kloridindholdet

15 MULIGE KONSEKVENSER FOR JORDFORURENINGER

16 KONKLUSIONER Klimaforandringer alene kan have stor betydning for nedsivningskapaciteten og bør medtages i planlægning. Nedsivning af regnvand påvirker ikke kun lokalt, men kan påvirke grundvandsspejlet i f.eks. naboområder eller nabokommuner, selv om der ikke nedsives her. Nedsivning af rent regnvand kan have en positiv effekt på indholdet af klorid i grundvandet og nedsivning af vejvand med klorid påvirker generelt grundvandet negativt. Modelresultater viser kun, hvad konsekvensen vil være for netop det undersøgte scenarium. Jo mere realistisk det undersøgte nedsivningsscenarium er, desto nemmere er det at anvende resultaterne til f.eks. planlægning og udarbejdelse af en strategi for regnvandshåndtering. Ved planlægning af nedsivning og strategier for håndtering af regnvand bør berørte afdelinger i kommunerne og forsyningerne inddrages.

17 HVORDAN ANVENDES RESULTATER TIL UDARBEJDELSE AF NEDSIVNINGSSTRATEGI? Mulighederne for nedsivning er bl.a. afhængige af: Hvor højt det terrænnære vandspejl står Kapaciteten for at modtage vand i de forskellige magasiner og tykkelse af ler over magasinerne. Jord og grundvandsforureninger Grundvandsmagasinernes sårbarhed i forhold til hvilken type vand, som ønskes nedsivet (hvor rent er vandet, og indeholder det f.eks. salt). Hvilke retningslinjer ønskes ved udarbejdelse af strategi? Minimum 3 m ned til første vandspejl? Ikke mere end 5 m ler ned til egnet magasin? Jord og grundvandsforureninger? Hvilken type vand må nedsives hvorhenne? Nedsivning af salt vejvand eller ej magasinets tålegrænse?

18 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! Johanne Urup,