Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid

Transkript

1 Specialuddannede sygeplejerskers arbejdstid Morten Bue Rath 28. november 2008 Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid 1. Sammenfatning Specialuddannede sygeplejersker har gennemsnitligt en højere aftalt arbejdstid og et højere niveau af ugentligt over- og merarbejde end basissygeplejersker. De specialuddannede sygeplejerskers faktiske arbejdstid er i gennemsnit 35 timer og 34 minutter. Det er 1 time og 33 minutter mere end basissygeplejersker. Den højere ugentlige arbejdstid blandt specialuddannede sygeplejersker gælder i alle aldersgrupper. Den alderskorrigerede gennemsnitlige arbejdstid blandt specialuddannede sygeplejersker er således 36 timer og 7 minutter. Det vil sige 2 timer og 6 minutter mere end basissygeplejerskerne. Der er således et stort arbejdstidsmæssigt potentiale i, at sikre flere basissygeplejersker gennemføre en specialuddannelse, udover den åbenlyse faglige fordel ved specialuddannet personale. Med et samlet antal basis- og specialuddannede sygeplejersker på på hospitalerne, kan man forøge antallet af fuldtidsstillinger med 257 ved, at forøge andelen af specialuddannede sygeplejersker i forhold til basissygeplejersker fra 11,2 % til 25 %. Forøges andelen til 40 % vil antallet af ekstra fuldtidsstillinger udgøre 536, alene som følge af at specialuddannede sygeplejersker arbejder mere. 2. Specialuddannede sygeplejersker på hospitalerne og arbejdstid Dette notat indeholder overordnet en beskrivelse af de specialuddannede sygeplejerskers gennemsnitlige ansættelsestid (ansættelsesbrøken) og deres gennemsnitlige faktiske arbejdstid. Data er baseret på udtræk fra FLD (se metodeboks sidst i notatet for uddybning af metoden). Notatet indeholder også en gennemgang af eventuelle demografiske og strukturelle forskelle i henh. den gennemsnitlige ansættelsestid og den gennemsnitlige faktiske arbejdstid, mellem sektorer, regioner, aldersgrupper m.v. Sidst i notatet vises hvordan udbuddet af arbejdskraft kan øges ved, at flere basissygeplejersker gennemfører en af de fem specialuddannelser indenfor sygepleje Specialuddannede sygeplejerskers gennemsnitlige arbejdstid I nedenstående tabel 1 er den gennemsnitlige ugentlige aftalte arbejdstid og faktiske arbejdstid for henh. specialuddannede sygeplejersker og basissygeplejersker vist. Tabel 1: Specialsygeplejersker i Danske Regioner, ugentlig arbejdstid, 2008 Antal Ansat/uge Timer/uge Over- og merarb. Specialsygeplejersker t. 57 min. 35 t. 34 min. 1 t. 37 min. Basissygeplejersker t. 50 min. 34 t. 1 min. 1 t. 11 min. Forskel - 1 t. 7 min. 1 t. 33 min. 0 t. 26 min. Anm.: Kun basissygeplejersker og specialuddannede sygeplejersker med Danske Regioner som arbejdsgiver. Mens basissygeplejerskerne i Danske Regioner gennemsnit er ansat til 32 timer og 50 1 Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje, anæstesiologisk sygepleje, intensiv sygepleje, infektionshygiejne og kræftsygepleje, afgrænset ved lønklassifikation i FLD.

2 minutter ugentligt, er de specialuddannede sygeplejersker ansat 33 timer og 57 minutter ugentligt. De specialuddannede har i gennemsnit 1 time og 37 minutters over- og merarbejde ugentligt, mens basissygeplejerskerne har 1 time og 11 minutters ugentligt over- og merarbejde. Alt i alt arbejder specialsygeplejerskerne i regionerne i gennemsnit 1 time og 33 minutter længere om ugen end basissygeplejerskerne i regionerne. 4. Demografiske forskelle i specialsygeplejerskers arbejdstid I dette afsnit undersøges eventuelle strukturelle og demografiske forskelle i de specialuddannede sygeplejerskers gennemsnitlige arbejdstid. I figur 1 er den gennemsnitlige faktiske ugentlige arbejdstid opgjort fordelt på aldersgrupper for regionalt ansatte specialuddannede sygeplejersker og basissygeplejersker. Figur 1: Gennemsnitlig faktisk arbejdstid, aldersgrupper ,0 38,5 36,0 34,0 35,7 33,7 33,4 Special 35,4 Basis 33, ,5 28 timer år år år år år Note: Specialsygeplejersker, n = og basissygeplejersker, n = Januar-marts Af figur 1 fremgår det, at de yngste sygeplejersker med en specialuddannelse har en faktisk ugentlig arbejdstid på 38,5 timer. Grupperne mellem år, år og år har en faktisk ugentlig arbejdstid på mellem 35,4 og 36,0. Gruppen af specialuddannede sygeplejersker fra år arbejder 33,5 timer om ugen. Som sammenligning er fordelingen af den faktiske arbejdstid blandt de regionalt ansatte basissygeplejersker også vist i figur 1. I alderen år arbejder specialuddannede sygeplejersker 2 timer mere om ugen end basissygeplejersker. I gruppen af sygeplejersker mellem år arbejder de specialuddannede 2,5 timer mere om ugen og i gruppen af sygeplejersker mellem år, arbejder de specialuddannede 3 timer mere end basissygeplejersker i samme aldersgruppe. I tabel 1 blev det vist at de specialuddannede sygeplejersker samlet set arbejder 1 time og 37 minutter mere end basissygeplejersker ugentligt. Figur 1 viser, at den reelle forskel er ca. 2 timer og opefter, når man sammenligner specialuddannede sygeplejersker med basissygeplejersker opdelt på aldersgrupper. Når gennemsnittet for hele populationen af specialuddannede sygeplejersker, ikke er højere end 1 time og 37 minutter på trods af det billede der tegnes i figur 1, skyldes det at de specialuddannede sygeplejersker gennemsnitligt er ældre end basissygeplejerskerne (se tabel 3) og dermed har en lavere side 2

3 gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Den alderskorrigerede gennemsnitlige ugentlige arbejdstid (hvis de specialuddannede sygeplejersker havde en alderssammensætning som basissygeplejerskernes) for de specialuddannede sygeplejersker er således 36 timer og 7 minutter 2 timer og 6 minutter mere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid blandt basissygeplejerskerne. 5. Øget udbud af arbejdskraft igennem specialuddannelse Som dette notat viser, har specialuddannede sygeplejersker ansat i regionerne, en gennemsnitlig længere arbejdsuge end deres kollegaer i basisstillinger ansat i regionerne. Der ligger dermed en potentiel arbejdskraftreserve, hvis antallet af specialuddannede sygeplejersker på hospitalerne blev forøget. Dette kan ske ved enten at uddanne flere sygeplejersker indenfor de nuværende specialuddannelser eller mere brugbart at oprette en række nye specialuddannelser, fx indenfor det medicinske område. I perioden januar til marts 2008 var der i gennemsnit specialuddannede sygeplejersker og basissygeplejersker ansat i regionerne. Dermed er andelen af specialuddannede sygeplejersker i forhold til det totale antal specialuddannede sygeplejersker og basissygeplejersker på på 11,2 %. Nedenstående tabel 2 opsummerer hvor mange ekstra fuldtidsstillinger man kan skabe ved at forøge den procentuelle andel af specialuddannede sygeplejersker i forhold til basissygeplejersker. Tabel 2: Antal ekstra fuldtidsstillinger ved forøgelse af andel af specialsygeplejersker Aktuelt scenario Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 Specialsygeplejersker Basissygeplejersker Special- og basis i alt Andel special/basis 11,2 % 25 % 30 % 40 % Antal ekstra arbejdstimer/uge Ekstra fuldtidsstillinger Anm.: I beregningerne er der taget udgangspunkt i antal regionalt ansatte basis- og specialuddannede sygeplejersker i perioden januar-marts En fuldtidsstilling er defineret som 37 timer/uge. I de 3 alternative scenarier er der taget udgangspunkt i, at de nuværende specialuddannede sygeplejersker arbejder som hidtil, mens de basissygeplejersker der konverteres til specialuddannede sygeplejersker dels har en aldersfordeling der svarer til aldersfordelingen blandt basissygeplejersker og dels har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der svarer til de nuværende specialuddannede sygeplejerskers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid afhængig af den aldersgruppe de tilhører (se figur 1). Alternativt kunne man have beregnet antallet af ekstra fuldtidsstillinger ved, at aldersfordele de basissygeplejersker, der konverteres til specialuddannede sygeplejersker som aldersfordelingen er blandt specialuddannede sygeplejersker i dag. Da de specialuddannede sygeplejersker i hver aldersgruppe arbejder stort set det samme antal timer mere end basissygeplejerskerne i de tilsvarende aldersgrupper, ville dette dog ikke have afgørende konsekvens for antallet af ekstra fuldtidsstillinger. I scenario 1 ville det med denne beregningsmetode medfører 251 ekstra fuldtidsstillinger i stedet for 257 ekstra fuldtidsstillinger ved den valgte beregningsmetode. Med et samlet antal basis- og specialuddannede sygeplejersker på på hospitalerne, kan man forøge antallet af fuldtidsstillinger med 257 ved, at forøge andelen af specialuddannede sygeplejersker i forhold til basissygeplejersker fra 11,2 % til 25 %. Forøges andelen til 40 % vil antallet af ekstra fuldtidsstillinger være 536. Til sammenligning vil en konvertering af alle basisstillinger på hospitalerne til specialstillinger, i alt give ekstra fuldtidsstillinger (ikke vist). side 3

4 6. Regionale forskelle i specialsygeplejerskers arbejdstid I tabel 3 præsenteres alderssammensætningen blandt henh. specialuddannede sygeplejersker og basissygeplejersker ansat i sekundær sektor. Mens kun 22 % af de specialuddannede sygeplejersker er under 40 år, gælder dette for 51 % af basissygeplejerskerne. Til gengæld er 74 % af de specialuddannede sygeplejersker mellem 40 og 59 år, mens dette gælder for 47 % af basissygeplejerskerne. Tabel 3: Aldersfordeling, special- og basissygeplejersker i sekundær sektor, I alt Specialsygeplejersker 0 % 20 % 43 % 32 % 5 % 100 % Basissygeplejersker 16 % 32 % 28 % 20 % 4 % 100 % Anm.: Kun basissygeplejersker og specialuddannede sygeplejersker med Danske Regioner som arbejdsgiver. I figur 2 er antallet af specialuddannede sygeplejersker pr. 100 basissygeplejersker ansat af Danske Regioner præsenteret for hver af de fem regioner. Færrest specialuddannede sygeplejersker pr. 100 basissygeplejersker findes i Region Hovedstaden, hvor der er 11,5 specialuddannet sygeplejerske for hver 100 basissygeplejerske. Flest specialuddannede sygeplejersker er der i Region Sjælland, hvor der er 13,8 specialuddannede sygeplejersker pr. 100 basissygeplejersker. Figur 2: Antal specialuddannede sygeplejersker pr. 100 basissygeplejersker ,4 13, ,5 12, ,5 10 % Hovedstaden Nordjylland Syddanmark Midtjylland Sjælland Note: Specialsygeplejersker i alt, n = og basissygeplejersker i alt, n = Januar-marts I tabel 4 er mængden af ugentligt over- og merarbejde blandt regionalt ansatte specialsygeplejersker præsenteret for hver region. Tabel 4: Ugentligt over- og merarbejde 2008, regionale forskelle Nord Midt Syd Sjælland Hoved Alle Ansættelsesbrøk 34 t t t t t t. 57 Faktisk arbejdstid 35 t t t t t t. 34 Over- og merarbejde 61 min 85 min 118 min 64 min. 119 min. 97 min. Anm.: Kun specialuddannede sygeplejersker med Danske Regioner som arbejdsgiver, n = I Region Nordjylland og Region Sjælland har de regionalt ansatte, specialuddannede sygeplejersker lidt over en times over- og merarbejde ugentligt. I Region Midtjylland har side 4

5 de knap halvanden times ugentligt over- og merarbejde, mens de I Region Syddanmark og Region Hovedstaden til sammenligning knap to timers ugentligt over- og merarbejde. Selvom de specialuddannede sygeplejersker i Region Hovedstaden har mest ugentligt over- og merarbejde, arbejder de specialuddannede sygeplejersker i Region Nordjylland flere timer alt i alt ugentligt, da deres aftalte arbejdstid i gennemsnit er halvanden time højere end i Region Hovedstaden. Metodeboks DSR analyse bestilte i juni 2008 et træk hos det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD), der skulle indeholde data på sygeplejerskernes gennemsnitlige ansættelsestid, deres gennemsnitlige faktiske arbejdstid m.m. for perioderne januar-marts 2006, januar-marts 2007 og januar-marts Der er udelukkende inkluderet data for sygeplejersker ansat i KL og ARF/DR i Det drejer sig om et gennemsnit for de 3 måneder i 2006 på , i 2007 på og i 2008 på Trækket inkluderer udbetalt over- og merarbejde, således man kan beregne den faktiske arbejdstid. Over- og merarbejde der afspadseres er ikke inkluderet idet dette ikke opgøres af FLD. FEA er ligeledes ikke inkluderet i opgørelsen af den faktiske arbejdstid, da det ikke registreres af FLD. side 5