DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

Transkript

1 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010

2 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord Hovedresultater Baggrund for statistikken Resultaterne vedrørende månedlig nettoløn Gennemsnitlig månedlig nettoløn Tillæg Pension Engangstillæg og merarbejde Resultaterne vedrørende de arbejdsmæssige forhold Ugentlig arbejdstid Ansættelsesform Bilag 1. Definitioner

3 Forord Kære medlem Dansk Sygeplejeråd (DSR) har udarbejdet denne lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 for at give DSR s ledere et overblik over løn og ansættelsesforholdene for hele gruppen af ledende sygeplejersker i den offentlige sektor. Lønstatistikken kan desuden anvendes som et solidt grundlag for de lokale lønforhandlinger. Lønstatistikken er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt DSR s medlemmer ansat i ledende stillinger på offentlige arbejdspladser. Svarprocenten for undersøgelsen er 43. Ifølge statistikken, havde ledende sygeplejersker i regionerne en gennemsnitlig månedlig nettoløn på kr. i april 2010, mens lønnen i kommunerne var på kr. Indenfor staten tjente de ledende sygeplejersker i samme måned kr. Ifølge statistikken udgør den gennemsnitlige nettomånedsløn for sygeplejersker på et strategisk ledelsesniveau i regionerne kr. (april 2010). Den er dermed kr. højere end gennemsnitslønnen for sygeplejersker på samme ledelsesniveau i kommunerne, der i april 2010 tjente kr. Ledende statsansatte sygeplejersker på et strategisk ledelsesniveau tjente i samme måned kr. Nettolønnen indeholder ikke pension og særydelser. De ledende sygeplejersker i regionerne har i perioden haft en stigning i den gennemsnitlige nettomånedsløn på 3,4. Lønstigningen for lederne i kommunerne har i samme periode været på 2,8, mens de statsansatte ledere har oplevet en lønstigning på 2,6 fra 2009 til Alle lønninger, pensionsbidrag m.v. er opgjort for fuldtidsansatte sygeplejersker. Jeg håber, at lønstatistikken vil blive anvendt som et godt fundament for lønforhandlingerne for DSR s ledere. Med venlig hilsen Grete Christensen formand 2

4 1. Hovedresultater Løn fordelt på arbejdssted Den gennemsnitlige nettomånedsløn for ledende sygeplejersker i regionerne var i april kr., mens gennemsnitslønnen for de ledende sygeplejersker i kommunerne var kr. Inden for staten tjente de ledende sygeplejersker i samme måned kr. De ledende sygeplejersker i regionerne har oplevet en stigning i den gennemsnitlige nettomånedsløn på 3,4 fra 2009 til I samme periode har lønstigningen i kommunerne og inden for staten været på henholdsvis 2,8 og 2,6. Løn fordelt på stilling Chefsygeplejersker og vicechefsygeplejersker havde i april 2010 en gennemsnitsløn på kr. i regionerne, hvilket gør dem til den højest lønnede stillingsgruppe inden for regionerne. Administrative ledere i kommunerne havde en i samme måned en gennemsnitlig nettomånedsløn på kr. og er derfor den højest lønnede stillingsgruppe i kommunerne. Løn fordelt på ledelsesniveau Undersøgelsen viser en klar tendens til, at sygeplejersker, der befinder sig på et strategisk ledelsesniveau, tjener væsentligt mere end sygeplejersker på et taktisk eller et operationelt ledelsesniveau inden for både regionerne, kommunerne og staten. Ledelsesniveau nettoløn regioner nettoløn kommuner nettoløn staten Strategisk Taktisk Operationelt Ugentlig arbejdstid Næsten alle ledende sygeplejersker inden for den offentlige sektor har en aftalt ugentlig arbejdstid på 37. Blandt de ledende sygeplejersker med en aftale om en 37 s arbejdsuge, er der 4 ud af 5, der har en faktisk arbejdstid på over 37 om ugen. 28,6 af alle offentligt ansatte ledende sygeplejersker arbejder mellem 45 og 49 om ugen. 3

5 2. Baggrund for statistikken Dansk Sygeplejeråd (DSR) har udarbejdet denne lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejerskers løn og ansættelsesforhold siden Hensigten med at indsamle oplysninger og udarbejde materiale om ledende sygeplejerskers løn og ansættelsesforhold er primært at sikre DSR og de ledende sygeplejersker et godt og veldokumenteret grundlag til brug for lønforhandlinger. I undersøgelsen er der kun spurgt til lønforhold på hovedarbejdsstedet. Lønstatistikken er udarbejdet på baggrund af lønningerne i april måned Svarprocent Deltagelsen i spørgeskemaundersøgelsen er skitseret nedenfor. Spørgeskemaundersøgelsen, Antal ledere Antal besvarede Svarprocent Som det fremgår af tabellen ovenfor, var antallet af udsendte spørgeskemaer til lønstatistikken på og antallet af besvarelser på 1.733, hvilket resulterer i en svarprocent på 43. Det samlede antal offentligt ansatte ledende sygeplejersker fordelt på stillingskategorier svarer ikke til det samlede antal besvarelser, som fremgår af tabellerne på side 5, 6 og 7. Det skyldes, at ikke alle har besvaret spørgsmålet vedrørende fast månedsløn og stillingsbetegnelse, og de er dermed ikke med i beregningerne (jævnfør forklaringerne i bilag 1). Statistikken bygger på de ledende sygeplejerskers egne vurderinger af, hvilket ledelsesniveau de arbejder på. Lederne har kunnet indplacere sig på et strategisk, taktisk eller operationelt ledelsesniveau. Strategisk ledelse omfatter ansvar for den overordnede planlægning af arbejdet. Taktisk ledelse omfatter ansvar for opstilling og organisering af arbejdet, mens operationel ledelse omfatter ansvaret for den praktiske udførelse af arbejdet. De regionalt ansatte sygeplejersker, som placerer sig selv i en ledende stillingskategori, men som ikke er ansvarlige for andre medarbejdere i deres afdeling, indgår ikke i statistikken. Ligeledes er de kommunalt ansatte sygeplejersker, der placerer sig selv i en ledende stillingskategori, men som ikke har personaleansvar, heller ikke inkluderet i statistikken. 4

6 3. Resultaterne vedrørende månedlig nettoløn 3.1 Gennemsnitlig månedlig nettoløn Nedenstående tabel viser blandt andet den gennemsnitlige månedlige nettoløn på baggrund af oplysninger fra april måned Alle lønoplysningerne er omregnet til fuldtidslønninger. Tabel 1: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter stilling i regionerne, 2010 Stilling Antal nettoløn Nedre kvartil 1) Median 1) kvartil 1) Administrativ leder Afdelingsleder Afdelingssygeplejerske Assisterende sygeplejefaglig leder Bestyrer/ forstander Chefsygeplejerske/ Vicechefsygeplejerske Oversygeplejerske Øvrige 2) Alle ) Nettoløn er den faste løn eksklusiv pension (se definitionerne i bilag 1) 2) Denne gruppe indeholder bl.a. centersygeplejersker, områdeledere, konsulenter, sygeplejefaglige ledere og vicedirektører/direktører. Det fremgår af tabel 1, at langt hovedparten af de ledende sygeplejersker i regionerne har en stilling som afdelingssygeplejerske eller oversygeplejerske. Tabel 1 viser også, at assisterende sygeplejefaglige ledere i april 2010 havde den laveste gennemsnitsløn i sammenligning med de øvrige stillingsgrupper i regionerne, mens chefsygeplejerskerne og vicechefsygeplejerskerne havde den højeste. Tabel 2: Udviklingen i den gennemsnitlige månedlige nettoløn i kr. fordelt efter stilling i regionerne, Stilling nettoløn 2009 nettoløn 2010 Lønstigning , Afdelingssygeplejerske ,1 Oversygeplejerske ,5 Øvrige 1) ,5 Alle ,4 1) Denne gruppe indeholder bl.a. administrative ledere, afdelingsledere, centersygeplejersker, chefsygeplejersker, områdeledere, konsulenter og vicechefsygeplejersker. Tabel 2 viser, at den gennemsnitlige nettomånedsløn for alle ledende sygeplejersker i regionerne er steget med 3,4 fra 2009 til 2010, og at oversygeplejerskerne har haft en højere lønstigning end afdelingssygeplejerskerne. 5

7 Tabel 3 viser den gennemsnitlige månedlige nettoløn for de ledende sygeplejersker i kommunerne fordelt på stillinger. Tabel 3: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter stilling i kommunerne, 2010 Stilling Antal nettoløn Nedre kvartil 1) Median 1) kvartil 1) Administrativ leder Afdelingsleder Afdelingssygeplejerske Assisterende områdeleder/ assisterende områdesygeplejerske Assisterende sygeplejefaglig leder Bestyrer/ forstander Gruppeleder Ledende sundhedsplejerske Områdeleder Sygeplejefaglig leder Øvrige Alle ) Nettoløn er den faste løn eksklusiv pension (se definitionerne i bilag 1). 2) Denne gruppe indeholder bl.a. assisterende ledende sundhedsplejersker, centersygeplejersker, konsulenter og områdesygeplejersker. Af besvarelserne ses, at områdeledere udgør den største selvstændige gruppe blandt de ledende sygeplejersker i kommunerne. Det ses desuden af tabel 1, at administrative ledere i april 2010 havde den højeste gennemsnitlige nettomånedsløn på kr., mens gruppeledere med en gennemsnitsløn på kr. havde den laveste. Tabel 4: Udviklingen i den gennemsnitlige månedlige nettoløn i kr. fordelt efter stilling i kommunerne, Stilling nettoløn 2009 nettoløn 2010 stigning Afdelingsleder ,8 Områdeleder ,3 Øvrige ,2 Alle ,8 Tabel 4 viser, at den gennemsnitlige nettomånedsløn for alle ledende sygeplejersker i kommunerne er steget med 2,8 fra 2009 til 2010, og at afdelingslederne har haft en højere lønstigning end områdelederne. 6

8 Gennemsnitslønnen for de ledende sygeplejersker inden for staten er præsenteret i tabel 5. Tabel 5: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter stilling inden for staten, 2010 Stilling Antal nettoløn Nedre kvartil 1) Median 1) kvartil 1) Afdelingsleder/ Forstander/Direktør/Dekan Studierektor Øvrige Alle ) Nettoløn er den faste løn eksklusiv pension (se definitionerne i bilag 1) 2) Denne gruppe indeholder bl.a. oversygeplejersker, sekretariatschefer, studiechefer og sygeplejefaglige ledere. Ved at sammenligne tabel 1, 3 og 5 ses det, at de statsansatte ledere udgør en relativt lille gruppe i sammenligning med de kommunalt og regionalt ansatte ledere. Det lave antal statsansatte ledere i statistikken gør det nødvendigt med flere sammenbragte stillingskategorier, hvilket vanskeliggør en sammenligning af de enkelte gruppers gennemsnitsløn. Tabel 5 viser, at ledende sygeplejersker inden for staten har en gennemsnitlig nettomånedsløn på kr. i april Tabel 6: Udviklingen i den gennemsnitlige månedlige nettoløn i kr. indenfor staten, netto nettoløn Stilling løn stigning Alle ,6 Det kan ses af tabel 6, at ledende sygeplejersker inden for staten har haft en lønstigning på 2,6 fra 2009 til Af tabel 7 fremgår den gennemsnitlige månedlige nettoløn fordelt efter arbejdssted. Tabel 7: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter arbejdssted, 2010 Arbejdssted Antal nettoløn 1) Nedre kvartil 1) Median 1) kvartil 1) Regioner Kommuner Staten ) Nettoløn er den faste løn eksklusiv pension (se definitionerne i bilag 1). Det fremgår af tabel 7, at gennemsnitslønnen for ledende sygeplejersker er lidt højere inden for staten end den er i kommunerne og regionerne. Det skal dog bemærkes, at et lille antal besvarelser fra de ledende sygeplejersker indenfor staten giver en større usikkerhed på denne gruppes løntal. 7

9 Tabel 8 viser den gennemsnitlige månedlige nettoløn opgjort efter arbejdsstedets geografiske placering. Tabel 8: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter arbejdssteds placering, 2010 Region Andel, nettoløn (kommuner) nettoløn (regioner) nettoløn (staten) Hovedstaden 32, Midtjylland 24, Nordjylland 10, Syddanmark 18, Sjælland 13, Alle 100, Tabel 8 viser, at næsten hver tredje offentligt ansatte ledende sygeplejerske arbejder i Region Hovedstaden, mens kun ca. hver tiende arbejder i Region Nordjylland. Gennemsnitslønnen for ledende sygeplejersker med ansættelse i kommunerne og regionerne er højest i Region Sjælland, mens den er lavest i Region Nordjylland. Billedet er dog anderledes inden for staten, hvor de ledende sygeplejersker i Region Midtjylland har den højeste gennemsnitlige nettomånedsløn, mens de ledende sygeplejersker i Region Syddanmark har den laveste gennemsnitsløn. I tabel 9 kan den gennemsnitlige månedlige nettoløn fordelt på ledelsesniveau i regionerne aflæses. Tabel 9: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter ledelsesniveau i regionerne, 2010 Andel, Nedre Ledelsesniveau nettoløn kvartil Median kvartil Strategisk 1) 20, Taktisk 2) 16, Operationelt 3) 63, Alle 100, ) Strategisk ledelse omfatter ansvar for den overordnede planlægning arbejdet og sikring af sammenhæng i arbejdet. Stillinger med strategisk ledelse er primært chefsygeplejersker, oversygeplejersker og afdelingsledere. 2) Taktisk ledelse omfatter ansvar for opstilling og organisering af arbejdet. Stillinger med taktisk ledelse er primært afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker. 3) Operationel ledelse omfatter ansvaret for den praktiske udførelse af arbejdet. Stillinger med operationel ledelse er primært afdelingsledere, afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker. Forskellen i den gennemsnitlige månedlige nettoløn mellem sygeplejersker på et strategisk og et operationelt ledelsesniveau var i april 2010 på kr. Tabel 9 viser også, at der blandt de regionalt ansatte sygeplejersker, placeret på et strategisk ledelsesniveau, er stor spredning i lønniveauet. Den lavest lønnede fjerdedel har en gennemsnitlig nettomånedsløn på under kr., mens den højest lønnede fjerdedel har en gennemsnitsløn over kr. Tabel 10 og 11 viser, at der i kommunerne og inden for staten er en lignende spredning i lønniveauet blandt sygeplejersker på samme ledelsesniveau. 8

10 Den gennemsnitlige månedlige nettoløn fordelt efter ledelsesniveau i kommunerne er præsenteret i tabel 10. Tabel 10: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter ledelsesniveau i kommunerne, 2010 Ledelsesniveau nettoløn Andel, Nedre kvartil Median kvartil Strategisk 1) 39, Taktisk 2) 25, Operationelt 3) 34, Alle 100, ) Strategisk ledelse omfatter ansvar for den overordnede planlægning arbejdet og sikring af sammenhæng i arbejdet. Stillinger med strategisk ledelse er primært administrative ledere, bestyrere/ forstandere og områdeledere. 2) Taktisk ledelse omfatter ansvar for opstilling og organisering af arbejdet. Stillinger med taktisk ledelse er primært administrative ledere, områdeledere og sygeplejefaglige ledere. 3) Operationel ledelse omfatter ansvaret for den praktiske udførelse af arbejdet. Stillinger med operationel ledelse er primært afdelingsledere, afdelingssygeplejersker og gruppeledere. Tabel 10 viser, at sygeplejersker på et strategisk ledelsesniveau i gennemsnit tjente kr. i april 2010, hvilket er kr. mere end gennemsnitslønnen for sygeplejersker på et operationelt ledelsesniveau. Tabel 11: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter ledelsesniveau i staten, 2010 Ledelsesniveau nettoløn Andel, Nedre kvartil Median kvartil Strategisk 1) 47, Taktisk 2) 23, Operationelt 3) 29, Alle 100, ) Strategisk ledelse omfatter ansvar for den overordnede planlægning arbejdet og sikring af sammenhæng i arbejdet. Stillinger med strategisk ledelse er primært administrative ledere, bestyrere/ forstandere og områdeledere. 2) Taktisk ledelse omfatter ansvar for opstilling og organisering af arbejdet. Stillinger med taktisk ledelse er primært administrative ledere, områdeledere og sygeplejefaglige ledere. 3) Operationel ledelse omfatter ansvaret for den praktiske udførelse af arbejdet. Stillinger med operationel ledelse er primært afdelingsledere, afdelingssygeplejersker og gruppeledere. Det kan aflæses af tabel 11, at sygeplejersker på et strategisk ledelsesniveau i staten har en gennemsnitlig nettomånedsløn på kr., hvilket er kr. mere end gennemsnitslønnen for statsansatte sygeplejersker på et operationelt ledelsesniveau. 9

11 I et forsøg på at indplacere de offentligt ansatte ledende sygeplejersker efter deres referenceforhold og hierarkiske indplacering er de blevet spurgt om følgende: Hvor mange ledelsesniveauer er der fra dig til det øverste ledelsesniveau inden for dit arbejdssted? og Hvor mange ledelsesniveauer er der fra dig til det øverste ledelsesniveau inden for dit ansættelsesområde?. På baggrund af svarene på disse to spørgsmål er svarene blevet inddelt efter, om lederne befinder sig på det øverste ledelsesniveau, det næstøverste ledelsesniveau, det tredjeøverste ledelsesniveau osv. De efterfølgende to tabeller (tabel 12 og 13) viser den gennemsnitlige nettomånedsløn fordelt på ledelsesniveauer for de offentligt ansatte ledende sygeplejersker. Tabel 12: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter ledelsesniveau på arbejdssted inden for kommuner, regioner og staten, 2010 Ledelsesniveauer 1) Andel, nettoløn (kommuner) nettoløn (regioner) nettoløn (staten) Ingen 15, ledelsesniveau 42, ledelsesniveauer 30, eller flere ledelsesniveauer 9, Ved ikke 2, Alle 100, ) De offentligt ansatte ledere har angivet, hvor mange ledelsesniveauer der er fra deres egen placering i ledelseshierarkiet og op til det øverste ledelsesniveau på deres arbejdssted. Det kan aflæses af tabel 12, at de ledende sygeplejersker i regionerne, som befinder sig på det øverste ledelsesniveau på deres arbejdssted, har en gennemsnitlig nettomånedsløn på kr. Sygeplejersker ansat på det øverste ledelsesniveau inden for kommunerne og staten tjener henholdsvis kr. og kr. Det ses desuden, at de ledere, som befinder sig på det laveste ledelsesniveau i kommunerne og regionerne også har en lavere gennemsnitsløn end lederne på det øverste ledelsesniveau. Denne tendens kan ikke helt genfindes blandt lederne i staten, hvilket kan skyldes det relativt lille antal statsansatte ledere, der har deltaget i undersøgelsen. 10

12 Tabel 13 viser den gennemsnitlige nettomånedsløn fordelt på ledelsesniveauer inden for ansættelsesområdet blandt offentligt ansatte ledende sygeplejersker. Tabel 13: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter ledelsesniveau inden for ansættelsesområde inden for kommuner, regioner og staten, 2010 Ledelsesniveauer 1) Andel, nettoløn (kommuner) nettoløn (regioner) nettoløn (staten) Ingen 14, ledelsesniveau 37, ledelsesniveauer 30, eller flere ledelsesniveauer 13, Ved ikke 4, Alle 100, ) De offentligt ansatte ledere har angivet, hvor mange ledelsesniveauer der er fra deres egen placering i ledelseshierarkiet og op til det øverste ledelsesniveau inden for deres ansættelsesområde. Det fremgår af tabel 13, at de kommunalt ansatte ledere, der befinder sig på det øverste ledelsesniveau inden for deres ansættelsesområde, har en gennemsnitlig nettomånedsløn på kr. Desuden viser tabel 13 en tydelig tendens i kommunerne og regionerne til, at lønnen stiger i takt med ledelsesniveauet, idet gruppen af ledere på det laveste ledelsesniveau har den laveste gennemsnitsløn. Denne tendens kan ikke ses blandt de statsansatte ledere, hvilket igen kan skyldes det lave antal af statsansatte ledere, der har deltaget i undersøgelsen. 11

13 Den gennemsnitlige månedlige nettoløn fordelt på løntrin i regionerne er vist i tabel 14. De tilsvarende tal for de ledende sygeplejersker i kommunerne er præsenteret i tabel 15, mens der ingen tabel findes for de statsansatte ledere, fordi løntrinsindplaceringen ikke anvendes indenfor staten. Tabel 14: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter løntrin i regionerne, 2010 Løntrin Andel, nettoløn 1) Nedre kvartil 1) Median 1) kvartil 1) L7 47, L8 3, L9 14, L10 5, L11 5, L12 3, L13 3, L14 8, L15 0, L16 0, Ved ikke 5, Alle 100, ) Nettoløn er den faste løn eksklusiv pension (se definitionerne i bilag 1). Det kan aflæses af tabel 14, at næsten halvdelen af de ledende sygeplejersker i regionerne er placeret i løntrin L7, mens kun 28,3 er placeret i løntrin L10 L16. Der ses i tabel 14 en tendens til at gennemsnitslønnen er stigende i takt med løntrinnet. Ledende sygeplejersker i regionerne på løntrin L7 havde i april 2010 en gennemsnitlig nettomånedsløn på kr. Løntrin L7 er pr det laveste løntrin i regionerne, idet L5 og L6 ikke længere anvendes. De ledende sygeplejersker i regionerne, som er placeret på løntrin L16 havde i april 2010 en gennemsnitsløn på kr. 12

14 Tabel 15: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter løntrin i kommunerne, 2010 Løntrin Andel, nettoløn 1) Nedre kvartil 1) Median 1) kvartil 1) L5 2, L6 10, L7 3, L8 5, L9 4, L10 21, L11 4, L12 17, L13 7, L14 14, L15 3, L16 1, Ved ikke 4, Alle 100, ) Nettoløn er den faste løn eksklusiv pension (se definitionerne i bilag 1) Der ses i tabel 15 en klar tendens til, at gennemsnitslønnen stiger i takt med løntrinnet. Således viser det sig, at ledende sygeplejersker i kommunerne på løntrin L5, som er det laveste løntrin, i gennemsnit tjente kr. i månedlig nettoløn i april Til sammenligning tjente de ledende sygeplejersker på løntrin L16 i gennemsnit kr. Tabel 16, 17 og 18 viser henholdsvis de regionalt, kommunalt og statsligt ansatte ledende sygeplejerskers gennemsnitlige månedlige nettoløn fordelt på intervaller for budgetstørrelse. Lederne er blevet spurgt til hvor stort et budget de er ansvarlige for, hvilket placerer dem i et af tabellernes syv intervaller. Tabel 16: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter størrelsen af det budget som lederen er ansvarlig for i regionerne, 2010 Antal Nedre Budget nettoløn kvartil Median kvartil Under 1 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr Over 100 mio. kr Alle Det fremgår af tabel 12, at de ledende sygeplejersker i regionerne, der har ansvar for et budget på over 100 mio. kr. har en gennemsnitlig nettomånedsløn på kr., mens ledende sygeplejersker med ansvar for et budget på 1 10 mio. kr. har en gennemsnitsløn på kr., hvilket er en forskel på kr. 13

15 Tabel 17: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter størrelsen af det budget som lederen er ansvarlig for i kommunerne, 2010 Antal Nedre Budget nettoløn kvartil Median kvartil Under 1 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr Over 100 mio. kr Alle Tabel 18: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter størrelsen af det budget som lederen er ansvarlig for i staten, 2010 Antal Nedre Budget nettoløn kvartil Median kvartil Under 10 mio Over 10 mio Alle Tabel 17 og 18 viser, at tendensen, til at et større budgetansvar giver en højere løn, også gør sig gældende i kommunerne og inden for staten. Tabel 19, 20 og 21 giver indblik i hvilken forskel, der er på gennemsnitslønnen blandt ledende sygeplejersker i regionerne, kommunerne og staten afhængigt af det antal medarbejdere, som de er ansvarlige for. Tabel 19: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter antal medarbejdere som lederen er ansvarlig for i regionerne, 2010 Andel, Nedre Medarbejdere nettoløn kvartil Median kvartil Under 20 medarbejdere 24, medarbejdere 35, medarbejdere 15, medarbejdere 7, medarbejdere 9, Over 200 medarbejdere 8, Alle 100, Tabel 19 viser, at gruppen af regionalt ansatte ledere med ansvar for flere end 200 medarbejdere har en gennemsnitlig nettomånedsløn på kr., mens ledere med ansvar for under 20 medarbejdere i gennemsnit tjener kr. 14

16 Tabel 20: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter antal medarbejdere som lederen er ansvarlig for i kommunerne, 2010 Andel, Nedre Medarbejdere nettoløn kvartil Median kvartil Under 20 medarbejdere 17, medarbejdere 29, medarbejdere 19, medarbejdere 13, medarbejdere 9, Over 200 medarbejdere 10, Alle 100, Det fremgår af tabel 20, at gennemsnitslønnen for ledere i kommunerne med ansvar for mere end 200 medarbejdere er højere end gennemsnitslønnen for de ledere, der har ansvar for mindre end 200 medarbejdere. Tabel 21: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter antal medarbejdere som lederen er ansvarlig for i staten, 2010 Andel, Gns Nedre Medarbejdere nettoløn kvartil Median kvartil Under 20 medarbejdere 38, medarbejdere 41, medarbejdere 5, medarbejdere 8, medarbejdere 5, Alle 100, Det ses af tabel 21, at ca. 4 ud af 5 statsansatte ledere har ansvar for mindre end 39 medarbejdere. Det ses af tabellen, at statsansatte ledere med ansvar for et stort antal medarbejdere ( ) ikke har en højere løn end de ledere, de har ansvar for et relativt lille antal ansatte (mindre end 20). Dette kan skyldes det lille antal statsansatte ledere, der danner grundlag for tabellen. 15

17 Den gennemsnitlige månedlige nettoløn fordelt på aldersintervaller i regionerne er præsenteret i tabel 22. Tabel 22: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter alder i regionerne, 2010 Alder Aldersfordeling, Aldersfordeling, DSR 1) nettoløn Nedre kvartil Median kvartil år 0,3 9, år 0,9 11, år 5,1 13, år 11,8 13, år 20,8 16, år 29,9 15, år 21,9 12, år 9,2 6, Alle 100,0 100, ) Viser den procentvise aldersfordeling blandt DSR ʹs autoriserede medlemmer i beskæftigelse pr Omkring halvdelen af de ledende sygeplejersker i regionerne, som deltager i undersøgelsen, er mellem år, mens kun 32,6 af alle DSR s aktive autoriserede medlemmer befinder sig i samme aldersklasse. Det fremgår af tabel 22, at ledende sygeplejersker i regionerne i aldersgruppen over 60 år har den højeste gennemsnitsløn, mens aldersgruppen år har den laveste gennemsnitsløn. Tabel 23 viser hvordan de kommunalt ansatte ledende sygeplejerskers gennemsnitlige månedlige nettoløn fordeler sig på aldersintervaller. Tabel 23: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter alder i kommunerne, 2010 Alder Aldersfordeling, Aldersfordeling, DSR 1) nettoløn Nedre kvartil Median kvartil år 1,2 21, år 5,2 13, år 9,7 13, år 20,9 16, år 28,6 15, år 23,2 12, år 11,2 6, Alle 100,0 100, ) Viser den procentvise aldersfordeling blandt DSR ʹs autoriserede medlemmer i beskæftigelse pr Omkring halvdelen af de ledende sygeplejersker i kommunerne, som deltager i undersøgelsen er mellem 45 og 54 år. Den gennemsnitlige månedlige nettoløn er højest for aldersgruppen over 60 år og lavest for aldersgruppen år. 16

18 Tabel 24: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter alder inden for staten, 2010 Alder Aldersfordeling, Aldersfordeling, DSR 1) nettoløn Nedre kvartil Median kvartil år 22,9 65, år 40,0 15, år 22,9 12, år 14,3 6, Alle 100,0 100, ) Viser den procentvise aldersfordeling blandt DSR ʹs autoriserede medlemmer i beskæftigelse pr Tabel 24 viser, at 40,0 af de statsansatte ledende sygeplejersker er mellem 50 og 54 år. Den gennemsnitlige månedlige nettoløn er højest for aldersgruppen år og lavest for aldersgruppen år. Undersøgelsen viser, at 68,4 af alle offentligt ansatte ledende sygeplejersker har en gennemført en efter / videreuddannelse inden for ledelse. I tabel 25, 26 og 27 er gennemsnitslønnen for offentligt ansatte ledende sygeplejersker fordelt på typen af efteruddannelse præsenteret. Tabel 25: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter typen af efteruddannelse indenfor ledelse i regionerne, 2010 Type uddannelse Andel, nettoløn Nedre kvartil Median kvartil Diplomniveau 72, Kandidatniveau 1, Masterniveau 13, Andet niveau 12, Alle 100, Det fremgår af tabel 25, at 72,4 af de ledende sygeplejersker i regionerne, som har gennemført en efteruddannelse, har taget en efteruddannelse på diplomniveau, mens 13,2 har en efteruddannelse på masterniveau. Tabel 25 viser desuden at gennemsnitslønnen for regionalt ansatte ledere med en efteruddannelse på masterniveau er højere end gennemsnitslønnen for ledende sygeplejersker med en efteruddannelse på diplom eller kandidatniveau. 17

19 Tabel 26: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter typen af efteruddannelse i kommunerne, 2010 Type uddannelse Andel, nettoløn Nedre kvartil Median kvartil Diplomniveau 68, Kandidatniveau 1, Masterniveau 8, Andet niveau 21, Alle 100, Tabel 26 viser, at kommunalt ansatte ledere med en efteruddannelse på kandidat eller masterniveau i april 2010 tjente mere end ledere med en efteruddannelse på diplomniveau. Tabel 27: Månedlig nettoløn i kr. fordelt efter typen af efteruddannelse i staten, 2010 Type uddannelse Andel, nettoløn Nedre kvartil Median kvartil Diplomniveau 56, Kandidatniveau 4, Masterniveau 28, Andet niveau 12, Alle 100, Tabel 27 viser, at statsansatte ledere med en efteruddannelse på masterniveau i april 2010 tjente mere end ledere med en efteruddannelse på diplom eller kandidatniveau. Det er bemærkelsesværdigt, at statsansatte ledere med en efteruddannelse på kandidatniveau har en lavere gennemsnitsløn end ledere med en efteruddannelse på diplomniveau. Der skal dog tages forbehold for, at løntallene for de statsansatte ledere er forbundet med en vis usikkerhed, på grund af det lille antal statsansatte sygeplejersker, der har deltaget i undersøgelsen. 18

20 3.2 Tillæg Herunder fremgår de gennemsnitlige månedlige funktions og kvalifikationstillæg samt andre fast tillæg fordelt efter arbejdssted og stilling. Tillæggene indgår i alle de beregnede nettolønninger på de foregående sider. Tabel 28: Månedlige gennemsnitlige tillæg i kr. fordelt efter arbejdssted, 2010 Arbejdssted Antal besvarelser funktionstillæg kvalifikationstillæg andre faste tillæg samlede tillæg Kommune Region Stat Ved at sammenligne antallet af besvarelser i tabel 28 og tabel 7 bliver det klart, at det er en lille andel af de offentligt ansatte ledede sygeplejersker, der svarer, at de både får udbetalt funktions og kvalifikationstillæg samt andre faste tillæg. Tabel 28 viser desuden, at de gennemsnitlige samlede tillæg er højest for de kommunalt ansatte ledere. I tabel 29, 30 og 31 vises de gennemsnitlige månedlige funktions og kvalifikationstillæg samt andre faste tillæg fordelt efter stilling i henholdsvis regionerne, kommunerne og staten. Tabel 29: Månedlige gennemsnitlige tillæg i kr. fordelt efter stilling i regionerne, 2010 Stilling Antal besvarelser funktionstillæg kvalifikationstillæg andre faste tillæg samlede tillæg Afdelingsleder Afdelingssygeplejerske Chefsygeplejerske/ Vicechefsygeplejerske Oversygeplejerske Øvrige 1) Alle ) Denne gruppe omfatter bl.a. administrative ledere, bestyrere/forstandere, centersygeplejersker, områdeledere, assisterende sygeplejefaglige ledere, konsulenter, sygeplejefaglige ledere og vicedirektører/direktører. I regionerne skiller chefsygeplejerskerne og vicechefsygeplejerskerne sig ud ved at have de højeste gennemsnitlige funktions og kvalifikationstillæg samt det højeste beløb af gennemsnitlige andre faste tillæg. Det skal bemærkes, at chefsygeplejersker og vicechefsygeplejersker udgør en lille gruppe af de ledende sygeplejersker i regionerne. 19

21 Tabel 30: Månedlige gennemsnitlige tillæg i kr. fordelt efter stilling i kommunerne, 2010 Stilling Antal besvarelser funktionstillæg kvalifikationstillæg andre faste tillæg samlede tillæg Administrativ leder Afdelingsleder Afdelingssygeplejerske Ass. områdeleder/ Ass områdesygeplejerske Ass. spl.faglig leder Bestyrer/ forstander Gruppeleder Ledende sundhedsplejerske Områdeleder Sygeplejefaglig leder Øvrige 1) Alle ) Denne gruppe indeholder bl.a. assisterende ledende sundhedsplejersker, centersygeplejersker, konsulenter og områdesygeplejersker. Det kan aflæses af tabel 30, at ledende sundhedsplejersker modtog de højeste gennemsnitlige samlede tillæg i april Tabel 31: Månedlige gennemsnitlige tillæg i kr. fordelt efter stilling i staten, 2010 Stilling Antal besvarelser funktionstillæg kvalifikationstillæg andre faste tillæg samlede tillæg Afdelingsleder/ Forstander/Direktør/Dekan Studierektor Øvrige 1) Alle ) Denne gruppe indeholder bl.a. oversygeplejersker, sekretariatschefer, studiechefer og sygeplejefaglige ledere. De gennemsnitlige samlede tillæg for alle statsansatte ledere var på kr. i april En sammenligning af tillæggene på tværs af stillingsbetegnelser bliver besværliggjort af det lave antal ledende statsansatte sygeplejersker, som har deltaget i undersøgelsen. 20

22 3.3 Pension I det følgende afsnit vil det gennemsnitlige månedlige samlede pensionsbidrag og det samlede pensionsbidrag i procent af nettomånedsløn blive præsenteret. Tabel 32, 33 og 34 viser hvordan disse pensionsbidrag er fordelt på stillinger blandt overenskomstansatte ledende sygeplejersker i regioner, kommuner og staten. Tabel 32: Gennemsnitligt samlet pensionsbidrag i kr. og det samlede pensionsbidrag i forhold til nettoløn i regioner, 2010 Stilling samlet pensionsbidrag samlet pension ift. nettoløn, Afdelingsleder ,8 Afdelingssygeplejerske ,0 Oversygeplejerske ,5 Øvrige 1) ,3 Alle ,3 Antal besvarelser i alt 414 1) Denne gruppe omfatter bl.a. administrative ledere, bestyrere/forstandere, centersygeplejersker, chefsygeplejersker, vicechefsygeplejersker, assisterende sygeplejefaglige ledere, konsulenter sygeplejefaglige ledere og vicedirektører/direktører. Det samlede gennemsnitlige pensionsbidrag i procent af nettomånedslønnen for ledende sygeplejersker i regionerne var i april 2010 på 14,3. Af tabel 32 fremgår det desuden, at gruppen af oversygeplejersker indbetaler det største samlede pensionsbidrag i forhold til nettolønnen, mens afdelingssygeplejersker indbetaler mindst i forhold til nettolønnen. Tabel 33: Gennemsnitligt samlet pensionsbidrag i kr. og det samlede pensionsbidrag i forhold til nettoløn i kommuner, 2010 Stilling samlet pensionsbidrag samlet pension ift. nettoløn, Administrativ leder ,5 Afdelingsleder ,6 Afdelingssygeplejerske ,9 Assisterende områdeleder/ assisterende ,1 områdesygeplejerske Bestyrer/ forstander ,5 Gruppeleder ,3 Ledende sundhedsplejerske ,4 Områdeleder ,9 Sygeplejefaglig leder ,0 Øvrige 1) ,7 Alle ,7 Antal besvarelser i alt 358 1) Denne gruppe indeholder bl.a. assisterende ledende sundhedsplejersker, centersygeplejersker, konsulenter og områdesygeplejersker. 21

23 Tabel 33 viser, at de ledende sygeplejersker i kommunerne har et gennemsnitligt samlet pensionsbidrag på 15,7. Tabel 34: Gennemsnitligt samlet pensionsbidrag i kr. og det samlede pensionsbidrag i forhold til nettoløn i staten, 2010 samlet pensionsbidrag samlet pension ift. nettoløn, Stilling Afdelingsleder/ Forstander/Direktør/Dekan ,9 Øvrige 1) ,9 Alle ,9 Antal besvarelser i alt 10 1) Denne gruppe indeholder bl.a. oversygeplejersker, sekretariatschefer, studiechefer og sygeplejefaglige ledere. Det gennemsnitlige samlede pensionsbidrag for de statsansatte ledere er på 16,9. 22

24 3.4 Engangstillæg og merarbejde Blandt alle de offentligt ansatte ledende sygeplejersker, som har deltaget i undersøgelsen, var der 15,1, som i april 2010 havde modtaget et engangstillæg inden for de seneste 12 måneder. Det gennemsnitlige engangstillæg for gruppen er kr. Desuden viser det sig, at blandt de personer, der har modtaget et engangstillæg inden for de seneste 12 måneder, svarer 10,9, at engangstillægget var kompensation for merarbejde. Undersøgelsen viser også, at 12,1 af alle offentligt ansatte ledende sygeplejersker har indgået en aftale om honorering af merarbejde, og at der for denne gruppes vedkommende er 92,0, der får merarbejde honoreret med afspadsering, mens de resterende 8,0 får merarbejde udbetalt. 23

25 4. Resultaterne vedrørende de arbejdsmæssige forhold 4.1 Ugentlig arbejdstid Undersøgelsen viser, at næsten alle ledende sygeplejersker inden for det offentlige har en aftalt ugentlig arbejdstid på 37. I regionerne har 96,9 af alle ledende sygeplejersker en aftalt ugentlig arbejdstid på 37, men det er kun 15,2, som rent faktisk overholder aftalen om 37 om ugen. Et stort flertal på 82,9 arbejder mere end deres aftalte arbejdstid på 37, mens de resterende 1,9 arbejder mindre end 37 om ugen. Ligeledes viser det sig inden for kommunerne, at selvom hele 97,0 af alle de ledende sygeplejersker har en aftalt ugentlig arbejdstid på 37, så er det kun de 18,3, der følger aftalen. Hele 80,0 arbejder mere end 37 om ugen., mens de resterende 1,7 arbejder mindre end 37 om ugen. Inden for staten har 96,9 af de ledende sygeplejersker en aftalt arbejdsuge på 37, men kun 5,9 af dem har en faktisk arbejdstid, der svarer hertil. De øvrige 94,1 arbejder mere end 37 om ugen. Af figur 1 fremgår den faktiske ugentlige arbejdstid for alle offentligt ansatte sygeplejersker fordelt på intervaller. Figur 1: Faktisk ugentlig arbejdstid for offentligt ansatte ledende sygeplejersker, fordelt på intervaller, 2010 Figur 1 viser, at 17,0 af alle offentligt ansatte ledende sygeplejersker har en faktisk ugentlig arbejdstid på 37, mens 8,6 har en arbejdstid på om ugen. 24

26 I tabel 35, 36 og 37 ses den faktiske ugentlige arbejdstid fordelt på stillinger i henholdsvis regionerne, kommunerne og staten. Tabel 35: Faktisk ugentlig arbejdstid fordelt på stillinger i regionerne, 2010 Stilling antal Under Total Administrativ leder 41,6 28,6 42,9 28,6 100,0 Afdelingsleder 42,1 25,0 30,0 45,0 100,0 Afdelingssygeplejerske 41,4 2,5 15,5 50,5 26,5 4,8 0,2 100,0 Assisterende sygeplejefaglig 42,0 20,0 60,0 20,0 100,0 leder Bestyrer/ forstander 39,2 60,0 20,0 20,0 100,0 Chefsygeplejerske/ 50,0 42,9 42,9 14,3 100,0 Vicechefsygeplejerske Oversygeplejerske 45,0 7,8 29,0 43,5 17,6 2,1 100,0 Øvrige 1) 42,7 3,3 28,3 21,7 26,7 18,3 1,7 100,0 Alle 42,3 1,9 15,2 43,3 30,5 8,4 0,7 100,0 1) Denne gruppe indeholder bl.a. områdeledere, konsulenter, sygeplejefaglige ledere og vicedirektører/direktører. Den faktiske ugentlige arbejdstid for de ledende sygeplejersker i regionerne viser sig at være størst for chefsygeplejerskerne og vicechefsygeplejerskerne, der i gennemsnit arbejder 50,0 pr. uge. Til sammenligning arbejder bestyrere og forstandere i gennemsnit 39,2 om ugen, hvilket giver dem den korteste faktiske arbejdsuge i sammenligning med de øvrige ledende sygeplejersker i regionerne. 25

27 Tabel 36: Faktisk ugentlig arbejdstid fordelt efter stilling i kommunerne, 2010 Stilling antal Under Total Administrativ leder 44,9 9,8 34,1 34,1 17,1 4,9 100,0 Afdelingsleder 42,1 1,4 17,8 41,1 30,1 6,8 2,7 100,0 Afdelingssygeplejerske 40,8 22,2 55,6 22,2 100,0 Assisterende områdeleder/ 40,6 19,4 64,5 16,1 100,0 assisterende område sygeplejerske Bestyrer/ forstander 42,5 19,2 34,6 40,4 5,8 100,0 Gruppeleder 41,4 5,3 15,8 42,1 31,6 5,3 100,0 Ledende sundhedsplejerske 39,7 4,9 24,4 51,2 19,5 100,0 Områdeleder 42,8 1,0 14,4 40,4 28,8 14,4 1,0 100,0 Sygeplejefaglig leder 41,0 18,8 56,3 25,0 100,0 Øvrige 1) 42,4 2,4 20,1 40,2 26,1 9,6 1,6 100,0 Alle 42,2 1,7 18,3 42,0 27,9 8,7 1,4 100,0 1) Denne gruppe indeholder bl.a. assisterende ledende sundhedsplejersker, centersygeplejersker, konsulenter og områdesygeplejersker. Det fremgår af tabel 36, at den faktiske ugentlige arbejdstid er højest blandt administrative ledere sammenlignet med de øvrige stillingsgrupper i kommunerne. Administrative ledere arbejder i gennemsnit 44,9 om ugen, hvorimod ledende sundhedsplejersker, som er den gruppe, der arbejder mindst, har en gennemsnitlig arbejdsuge på 39,7. Tabel 37: Faktisk ugentlig arbejdstid fordelt på stillinger i staten, 2010 Stilling antal Total Afdelingsleder/ Forstander/Direktør/Dekan 46,8 12,5 50,0 37,5 100,0 Studierektor 45,6 20,0 60,0 20,0 100,0 Øvrige 1) 45,0 9,5 38,1 23,8 19,0 9,5 100,0 Alle 45,5 5,9 29,4 35,3 23,5 5,9 100,0 1) Denne gruppe indeholder bl.a. oversygeplejersker, sekretariatschefer, studiechefer og sygeplejefaglige ledere. Tabel 37 viser, at de statsansatte ledere har en gennemsnitlig faktisk arbejdstid på 45,5 om ugen. 26

28 4.2 Ansættelsesform Figur 2: Ledende sygeplejersker inden for det offentlige fordelt efter ansættelsesform, 2010 De overenskomstansatte udgør 73 af alle ledende sygeplejersker i det offentlige, mens de resterende 27 er tjenestemænd. Ansættelsesformen fordelt på arbejdssted er vist i tabel 38. Tabel 38: Ansættelsesform fordelt på kommune, region og stat, 2010 Antal Overenskomstansat Tjenestemand Total Kommune ,4 11,6 100,0 Region ,1 35,9 100,0 Stat 35 68,6 31,4 100,0 Tabel 38 viser, at der er relativt stor forskel på andelen af overenskomstansatte i kommunerne sammenlignet med andelen inden for regionerne og staten. Hele 88,4 af de kommunale ledende sygeplejersker er ansat på overenskomst, mens de tilsvarende tal inden for regionerne og staten er henholdsvis 64,1 og 68,6. 27

29 Bilag 1. Definitioner Median Medianen er et statistisk mål, som bruges for at sikre, at ekstremt høje eller lave værdier ikke får indflydelse på fortolkningen af resultaterne, hvilket kan være tilfældet, hvis man kun anvender gennemsnitlige værdier. Medianen svarer altså til lønnen for den sygeplejerske, som er placeret i midten, når man rangordner alle sygeplejersker efter deres løn, så sygeplejersken med den laveste løn står først, sygeplejersken med næstlaveste nr. 2 osv. Medianen opdeler således oplysningerne, så 50 af sygeplejerskerne tjener mindre end den midterste sygeplejerske, medianen, og 50 tjener mere. Hvis medianen er væsentligt lavere end gennemsnittet, kan det bl.a. være et udtryk for at nogle enkelte, der tjener markant mere end de øvrige, trækker gennemsnittet op. Gennemsnittet vil i den situation ikke give et reelt billede af, hvor meget størsteparten af de ledende sygeplejersker rent faktisk tjener. Kvartiler Kvartilerne er også bygget op omkring fx. lønningerne, der er ordnet i rækkefølge efter størrelse. Nedre kvartil svarer til den løn, man kan observere, når nøjagtigt 25 af talmaterialet er talt op, og svarer således til den løn, som den lavest lønnede fjerdedel af de adspurgte har eller ligger under. kvartil ligger ved 75 og svarer således til den løn, som den højst lønnede fjerdedel af de adspurgte har eller ligger over (50 fraktilen er identisk med medianen). Antal og andele Det er det faktiske antal ledere, der har besvaret de spørgsmål, som indgår i den pågældende tabel. Da de returnerede spørgeskemaer ikke indeholder besvarelser på alle spørgsmål, varierer antallet af besvarelser en smule indenfor de enkelte kategorier. Således har f.eks. ikke alle, der har oplyst hvilken stilling, de har, oplyst deres arbejdssted, køn etc. For overskuelighedens skyld er der derfor primært opgjort procentandele frem for antal af ledende sygeplejersker i tabellerne. Månedsløn Statistikken for ledende sygeplejersker er udarbejdet på baggrund af månedslønnen i april måned Månedslønnen er defineret som en nettoløn dvs. den faste løn ekskl. eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag og inden fratræk af skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP mv. Oplysninger om løn og pension er selvfølgelig afhængig af arbejdstiden, og for at gøre oplysningerne sammenlignelige er de i tabellerne omregnet til en 37 s arbejdsuge. Alle lønninger, pensionsbidrag m.v. er derfor opgjort for fuldtidsansatte sygeplejersker, og dette skal man således tage højde for, hvis man sammenligner sin egen løn med de opgjorte. 28

30 Funktions og kvalifikationstillæg samt andre faste tillæg Funktions og kvalifikationstillæg samt andre faste tillæg er tillæg/løntrin, der gives til den enkelte sygeplejerske ud over den fastlagte grundløn. Tillæggene indgår i de oplyste nettomånedslønninger. På linje med lønningerne og pensionsbidragene er også funktions og kvalifikationstillæg samt andre faste tillæg omregnet og opgjort for fuldtidsansatte sygeplejersker. Engangstillæg og merarbejde Engangstillæg er ikke opgjort for fuldtidsansatte sygeplejersker i modsætning til nettolønnen, pensionen og funktions og kvalifikations samt andre faste tillæg. Merarbejde er arbejde, der ligger ud over den faste ugentlige arbejdstid, men under fuldtidsnormen på 37 om ugen. 29