Udbrændthed og brancheskift

Transkript

1 Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade hospitalsvæsenet til fordel for en anden branche. For at fastholde sygeplejerskerne bør arbejdsrelateret udbrændthed forebygges. Analysen dokumenterer at en række faktorer i arbejdet er forbundet med arbejdsrelateret udbrændthed, herunder mangel på information, mangel på udviklingsmuligheder og store, dårligt organiserede arbejdsmængder. Derudover er det også vigtigt, at arbejds- og privatliv hænger sammen, da risikoen for arbejdsrelateret udbrændthed forøges markant hvis der opstår konflikt mellem arbejde og fritid. Indledning Udbrændthed er en særlig form for arbejdsrelateret stress, der viser sig som langvarig psykisk og fysisk udmattelse og træthed. 1 På baggrund af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Dansk Sygeplejeråds spørgeskemaundersøgelse SATH 2002 (sygeplejerskernes arbejdsliv, trivsel og helbred) undersøges i dette notat om arbejdsrelateret udbrændthed målt ved hjælp af CBI 2 har konsekvenser for sygeplejerskernes skift af branche fem år efter, jf. RAS-registret 2007 i Danmarks Statistik. Derudover undersøges hvilke risikofaktorer, der kan forårsage arbejdsrelateret udbrændthed hos sygeplejersker. Brancheskift som følge af arbejdsrelateret udbrændthed I tabel 1 ses bevægelsen på arbejdsmarkedet blandt de sygeplejersker, der i 2002 var beskæftiget på et hospital ifølge SATH-undersøgelsen. Jf. Danmarks Statistiks registre er stadig ansat på et hospital fem år efter i er ansat i andre brancher, mens 197 ikke er i beskæftigelse eller er i beskæftigelse i en uoplyst branche. Tabel 1. Bevægelse fra hospital i 2002 til ansættelse i (SATH) 2007 (DST) Hospital Andre brancher Ingen branche eller uoplyst Samlet Kilde: DST og SATH Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til sygeplejersker i beskæftigelse på hospitaler i 2002 ifølge selvrapporterede data i SATH I tabel 2 ses sammenhængen mellem arbejdsrelateret udbrændthed i 2002 og brancheskift fra 2002 til Der er i tabellen en statistisk signifikant sammenhæng mellem udbrændthed og sandsynligheden for brancheskift, således at en høj grad af arbejdsrelateret udbrændthed resulterer i en øget sandsynlighed for brancheskift væk fra hospitalsvæsenet. 1 Borritz, Marianne: Burnout in Human Service Work Causes and Consequences. Results of follow-up of the PUMA study among human service workers in Denmark, s CBI (Copenhagen Burnout Inventory) et spørgeskema til måling af udbrændthed. NOTAT Udbrændthed og brancheskift.docx

2 Tabel 2. Kryds mellem branche i 2007 og arbejdsrelateret udbrændthed i 2002 Lav udbrændthed Høj udbrændthed I alt Hospital 2007, dvs. intet skift 89 % 82 % 87 % Anden branche 2007, dvs. skift 11 % 18 % 13 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: DST og SATH N = Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til sygeplejersker i beskæftigelse på hospitaler ifølge SATH 2002 og respondenter i beskæftigelse i 2007 ifølge DST. P = 0,00. Da det ikke kan udelukkes, at andre faktorer spiller ind på sandsynligheden for brancheskift end arbejdsrelateret udbrændthed (jf. tabel 2), bliver der i nedenstående analyse (logistisk regression) taget højde for evt. relaterede faktorer, her køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder. Tabel 3 viser, at sandsynligheden for, at sygeplejersker har forladt hospitalsvæsenet som arbejdsplads til fordel for en anden branche i 2007 er 1,7 gange højere for de sygeplejersker, der i 2002 i høj grad følte sig udbrændte som konsekvens af arbejdet i forhold til de sygeplejersker, der i lav grad følte sig udbrændte som konsekvens af arbejdet. I analysen tages der højde for forskelle i køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder. Analysen indbefatter kun de sygeplejersker der er i beskæftigelse i både 2002 og Tabel 3. Simpel og multipel logistisk regression af sammenhæng mellem arbejdsrelateret udbrændthed og sygeplejerskers afvandring fra hospitalsvæsenet Arbejdsrelateret udbrændthed OR Simpel regression OR Multipel regression - Lav 1,00 1,00 - Høj *1,77 *1,70 Kilde: DST og SATH n = 2.354/ * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Den afhængige (binære) variabel er ansættelse på hospital eller ansættelse i andre brancher i Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til respondenter i beskæftigelse på hospitaler ifølge SATH 2002 og respondenter i beskæftigelse i 2007 ifølge DST. Øvrige variable i den multiple logistiske regression er køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder (se i øvrigt tabel B1 i bilag 1). Psykisk arbejdsmiljø og arbejdsrelateret udbrændthed Når sygeplejersker der udviser tegn på arbejdsrelateret udbrændthed har 1,7 gange højere, eller knap dobbelt så stor, risiko for at forlade hospitalsvæsenet som sygeplejersker, der ikke udviser de samme tegn på arbejdsrelateret udbrændthed, er der behov for at sikre at sygeplejerskerne ikke bliver udbrændt på arbejdet, hvis man vil reducere risikoen for afvandring fra hospitaler. I nedenstående tabeller, ses hvilke psykiske arbejdsmiljømæssige faktorer, der er relateret til en høj grad af arbejdsrelateret udbrændthed. Tabel 4 viser, at risikoen for arbejdsrelateret udbrændthed er markant højere blandt sygeplejersker, der er udsat for høje kvantitative krav, bl.a. som følge af krav om overarbejde og arbejde der hober sig op. Tager man højde for baggrundsvariable som køn, geografi, stilling, arbejdstid og alder, har sygeplejersker der udsættes for høje kvantitative krav, 6 gange større risiko for at være udbrændt som konsekvens af arbejdet, end sygeplejersker der oplever færre kvantitative krav. DSR Analyse Side 2 af 9

3 Tabel 4. Simpel og multipel logistisk regression af sammenhæng mellem kvantitative krav på arbejdet og arbejdsrelateret udbrændthed Kvantitative krav OR Simpel regression Antal OR Multipel regression - Lav 1, ,00 - Høj *4, *6,18 Kilde: SATH N = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Den afhængige (binære) variabel er en høj grad af arbejdsrelateret udbrændthed overfor en lav grad af arbejdsrelateret udbrændthed. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset samme undersøgelsespopulation som i tabel 2 og 3. Øvrige variable i den multiple logistiske regression er køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder (se i øvrigt tabel B2 og boks 1. i bilag 1). I tabel 5 ses, at sygeplejersker som oplever lav forudsigelighed i arbejdet, også har en signifikant større risiko for at blive udsat for arbejdsrelateret udbrændthed. Risikoen er ca. 3 gange større i forhold til kolleger der ikke oplever dette. Der er tale om at de sygeplejersker, der oplever lav forudsigelighed bl.a. ikke får tilstrækkelig information om ændringer på arbejdspladsen. Tabel 5. Simpel og multipel logistisk regression af sammenhæng mellem forudsigelighed på arbejdet og arbejdsrelateret udbrændthed Forudsigelighed OR Simpel regression Antal OR Multipel regression - Høj 1, ,00 - Lav *3, *2,88 Kilde: SATH N = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Den afhængige (binære) variabel er en høj grad af arbejdsrelateret udbrændthed overfor en lav grad af arbejdsrelateret udbrændthed. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset samme undersøgelsespopulation som i tabel 2 og 3. Øvrige variable i den multiple logistiske regression er køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder (se i øvrigt tabel B3 og boks 1. i bilag 1). Sygeplejersker som oplever få udviklingsmuligheder, har en signifikant større risiko for at blive udsat for arbejdsrelateret udbrændthed, jf. tabel 6. Risikoen er knap 2 gange større i forhold til kolleger der ikke oplever dette. Der er tale om at de sygeplejersker der oplever få udviklingsmuligheder, bl.a. ikke oplever at deres arbejde er varieret m.v. Tabel 6. Simpel og multipel logistisk regression af sammenhæng mellem udviklingsmuligheder på arbejdet og arbejdsrelateret udbrændthed Udviklingsmuligheder OR Simpel regression Antal OR Multipel regression - Høj 1, ,00 - Lav *1, *1,81 Kilde: SATH N = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Den afhængige (binære) variabel er en høj grad af arbejdsrelateret udbrændthed overfor en lav grad af arbejdsrelateret udbrændthed. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset samme undersøgelsespopulation som i tabel 2 og 3. Øvrige variable i den multiple logistiske regression er køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder (se i øvrigt tabel B4 og boks 1. i bilag 1). Tabel 7 viser, at blandt sygeplejersker som jævnligt eller ofte oplever konflikt mellem arbejds- og privatliv, er der også markant større risiko for arbejdsrelateret udbrændthed. Risikoen er henh. 3,5 og 6 gange større blandt sygeplejersker der jævnligt eller ofte oplever DSR Analyse Side 3 af 9

4 konflikt mellem arbejds- og privatliv i forhold til sygeplejersker der aldrig oplever denne konflikt. Tabel 7. Simpel og multipel logistisk regression af sammenhæng mellem konflikt mellem arbejds- og privatliv og arbejdsrelateret udbrændthed Konflikt ml. arbejds- og privatliv OR Simpel regression Antal OR Multipel regression Nej, aldrig 1, ,00 Sjældent 1, ,11 Ja, jævnligt *3, *3,49 Ja, ofte *6, *6,22 Kilde: SATH N = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Den afhængige (binære) variabel er en høj grad af arbejdsrelateret udbrændthed overfor en lav grad af arbejdsrelateret udbrændthed. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset samme undersøgelsespopulation som i tabel 2 og 3. Øvrige variable i den multiple logistiske regression er køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder (se i øvrigt tabel B5 og boks 1. i bilag 1). Forskning fra AMI (det nuværende NFA) har tidligere vist, at udbrændthed kan relateres til arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, at udbrændthed medfører sygefravær, samt at man kan forebygge udbrændthed ved at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 3 Dette notat viser at risikoen for at sygeplejersker forlader hospitalsvæsenet er væsentlig forøget, hvis de oplever arbejdsrelateret udbrændthed. Videre viser analysen at risikoen for arbejdsrelateret udbrændthed forøges væsentligt, hvis sygeplejerskerne udsættes for en række uhensigtsmæssige psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er tale om arbejdspladsen ikke informerer tilstrækkeligt om tiltag og ændringer, at arbejdet opleves monotont, at arbejdsmængden en for stor og for dårligt organiseret og at balancen mellem arbejds- og privatliv er skæv. 3 Borritz, Marianne: Burnout in Human Service Work Causes and Consequences. Results of follow-up of the PUMA study among human service workers in Denmark. DSR Analyse Side 4 af 9

5 Bilag 1. Tabel B1. Simpel og multipel logistisk regression af faktorer associeret med sygeplejerskers afvandring fra hospitalsvæsenet, SATH 2002 og DSR Mand 78/75 1,00 1,00 - Kvinde 2.277/ ,13 1,05 - Øst 944/917 1,00 1,00 - Vest 1.401/1.366 *0,60 *0,63 - Basissygeplejerske 1.772/ ,00 1,00 - Specialsygeplejerske 279/278 1,01 1,20 - Ledende sygeplejerske 249/248 0,99 1,40-37 timer eller mere 1.247/ ,00 1,00 - Under 37 timer 1.097/1.077 *1,38 *1,47 - <30 år 27/27 1,00 1, år 634/627 2,43 2, år 947/906 1,97 1, år 647/626 1,23 1, år 100/97 1,39 1,49 Arbejdsrelateret udbrændthed - Lav (tre nederste kvartiler) 1.676/ ,00 1,00 - Høj (øverste kvartil) 678/665 *1,77 *1,70 Kilde: DST og SATH Multipel regression, n = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til respondenter i beskæftigelse på hospitaler i 2002 ifølge variabel er ansættelse på hospital eller ansættelse i andre brancher i Arbejdsrelateret udbrændthed er delt op i kvartiler, således respondenter med lav udbrændthed indgår i de tre nederste kvartiler (0-39,2857) og respondenter med høj udbrændthed indgår i det øverste kvartil (39, ). Pga. konstruktionen af skalaer er kvartilsfordelingen ikke helt præcis og det øverste kvartil består af de 29 % med den højeste score i beregningen af arbejdsrelateret udbrændthed. Tabel B2. Simpel og multipel logistisk regression af faktorer associeret med arbejdsrelateret udbrændthed blandt sygeplejersker ansat på hospitaler, SATH Mand 78/75 1,00 1,00 - Kvinde 2.276/ ,73 1,50 - Øst 943/914 1,00 1,00 - Vest 1.401/1.364 *0,75 *0,82 - Basissygeplejerske 1.772/ ,00 1,00 - Specialsygeplejerske 279/278 0,90 0,84 - Ledende sygeplejerske 249/245 0,87 *0,58 DSR Analyse Side 5 af 9

6 - 37 timer eller mere 1.247/ ,00 1,00 - Under 37 timer 1.096/1.076 *1,47 1,56 - <30 år 27/27 1,00 1, år 634/626 0,76 0, år 946/904 0,56 0, år 647/625 0,51 0, år 100/96 *0,32 *0,27 Kvantitative krav - Lav 1.842/ ,00 1,00 - Høj 507/490 *4,93 *6,18 Kilde: SATH Multipel regression, n = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til sygeplejerske i beskæftigelse på hospitaler i 2002 ifølge variabel er Arbejdsrelateret udbrændthed, som er delt op i kvartiler, således respondenter med lav udbrændthed indgår i de tre nederste kvartiler (0-39,2857) og respondenter med høj udbrændthed indgår i det øverste kvartil (39, ). Pga. konstruktionen af skalaer er kvartilsfordelingen ikke helt præcis og det øverste kvartil består at de 29 % med den højeste score i beregningen af arbejdsrelateret udbrændthed. Skalaen Kvantitative krav er ligeledes opdelt i kvartiler. Gruppen der oplever lave kvantitative krav har en score der går fra 0-62,5 (78 %), mens gruppen der oplever høje kvantitative krav har en score der går fra 66, (22 %). Tabel B3. Simpel og multipel logistisk regression af faktorer associeret med arbejdsrelateret udbrændthed blandt sygeplejersker ansat på hospitaler, SATH Mand 75 1,00 1,00 - Kvinde ,73 1,66 - Øst 915 1,00 1,00 - Vest *0,75 *0,78 - Basissygeplejerske ,00 1,00 - Specialsygeplejerske 278 0,90 1,07 - Ledende sygeplejerske 248 0,87 1,34-37 timer eller mere ,00 1,00 - Under 37 timer *1,47 *1,47 - <30 år 27 1,00 1, år 627 0,76 0, år 904 0,56 *0, år 625 0,51 *0, år 97 *0,32 *0,25 Forudsigelighed - Høj 1.856/ ,00 1,00 - Lav 495/485 *3,00 *2,88 Kilde: SATH Multipel regression, n = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til sygeplejerske i beskæftigelse på hospitaler i 2002 ifølge variabel er Arbejdsrelateret udbrændthed, som er delt op i kvartiler, således respondenter med lav udbrændthed DSR Analyse Side 6 af 9

7 indgår i de tre nederste kvartiler (0-39,2857) og respondenter med høj udbrændthed indgår i det øverste kvartil (39, ). Pga. konstruktionen af skalaer er kvartilsfordelingen ikke helt præcis og det øverste kvartil består at de 29 % med den højeste score i beregningen af arbejdsrelateret udbrændthed. Skalaen Forudsigelighed er ligeledes opdelt i kvartiler. Gruppen der oplever lav forudsigelighed har en score der går fra 0-37,5, mens gruppen der oplever høj forudsigelighed har en score der går fra Tabel B4. Simpel og multipel logistisk regression af faktorer associeret med arbejdsrelateret udbrændthed blandt sygeplejersker ansat på hospitaler, SATH Mand 75 1,00 1,00 - Kvinde ,73 1,60 - Øst 916 1,00 1,00 - Vest *0,75 *0,76 - Basissygeplejerske ,00 1,00 - Specialsygeplejerske 278 0,90 1,15 - Ledende sygeplejerske 247 0,87 1,43-37 timer eller mere ,00 1,00 - Under 37 timer *1,47 *1,48 - <30 år 27 1,00 1, år 627 0,76 0, år 906 0,56 *0, år 625 0,51 *0, år 97 *0,32 *0,26 Udviklingsmuligheder - Høj 1.608/ ,00 1,00 - Lav 745/731 *1,83 *1,81 Kilde: SATH Multipel regression, n = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til sygeplejerske i beskæftigelse på hospitaler i 2002 ifølge variabel er Arbejdsrelateret udbrændthed, som er delt op i kvartiler, således respondenter med lav udbrændthed indgår i de tre nederste kvartiler (0-39,2857) og respondenter med høj udbrændthed indgår i det øverste kvartil (39, ). Pga. konstruktionen af skalaer er kvartilsfordelingen ikke helt præcis og det øverste kvartil består at de 29 % med den højeste score i beregningen af arbejdsrelateret udbrændthed. Skalaen Forudsigelighed er ligeledes opdelt i kvartiler. Gruppen der oplever lave udviklingsmuligheder har en score der går fra 0-66,67, mens gruppen der oplever høje udviklingsmuligheder har en score der går fra Tabel B5. Simpel og multipel logistisk regression af faktorer associeret med arbejdsrelateret udbrændthed blandt sygeplejersker ansat på hospitaler, SATH Mand 75 1,00 1,00 - Kvinde ,73 1,31 - Øst 915 1,00 1,00 - Vest *0,75 *0,75 DSR Analyse Side 7 af 9

8 - Basissygeplejerske ,00 1,00 - Specialsygeplejerske 277 0,90 1,01 - Ledende sygeplejerske 248 0,87 1,11-37 timer eller mere ,00 1,00 - Under 37 timer *1,47 *1,39 - <30 år 27 1,00 1, år 624 0,76 0, år 904 0,56 0, år 625 0,51 0, år 96 *0,32 0,42 Konflikt, arbejds- og privatliv Nej, aldrig 235/229 1,00 1,00 Sjældent 1.050/ ,08 1,11 Ja, jævnligt 760/740 *3,45 *3,49 Ja, ofte 302/294 *6,45 *6,22 Kilde: SATH Multipel regression, n = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til sygeplejerske i beskæftigelse på hospitaler i 2002 ifølge variabel er Arbejdsrelateret udbrændthed, som er delt op i kvartiler, således respondenter med lav udbrændthed indgår i de tre nederste kvartiler (0-39,2857) og respondenter med høj udbrændthed indgår i det øverste kvartil (39, ). Pga. konstruktionen af skalaer er kvartilsfordelingen ikke helt præcis og det øverste kvartil består at de 29 % med den højeste score i beregningen af arbejdsrelateret udbrændthed. Spørgsmålet om Konflikt, arbejds- og privatliv lyder Sker det, at der er konflikt mellem dit arbejde og privatliv, sådan at du helst ville være begge steder på en gang?. DSR Analyse Side 8 af 9

9 Boks 1. Metode Skalaen arbejdsrelateret udbrændthed er dannet ved hjælp af 7 spørgsmål i SATH Det drejer sig om følgende spørgsmål: Udmatter dit arbejde dig følelsesmæssigt Føler du dig frustreret af dit arbejde Føler du dig udbrændt på grund af arbejdet Føler du, at hver time er en belastning for dig, når du er på arbejde Er du udmattet om morgenen ved tanken om endnu en dag på arbejde Føler du dig udkørt, når din arbejdsdag er slut Har du overskud til at være sammen med familie og venner i fritiden Har en respondent svaret altid til fx spørgsmålet Føler du, at hver time er en belastning for dig, når du er på arbejde, omregnes dette til 100, Ofte omregnes til 75, Sommetider til 50, Sjældent til 25 og Aldrig/næsten aldrig til 0. Dette sker for alle spørgsmål i en given skala, hvorefter resultatet divideres med antallet af spørgsmål der indgår i skalaen. Hermed får hver respondent en score der indikerer i hvilken grad de er udbrændte som konsekvens af arbejdet. Som eksempel ses fordelingen af respondenter i skalaen i tabel B6. Tabel B6. Fordeling af respondenter i skalaen Arbejdsrelateret udbrændthed, SATH 2007 Antal Procent Slet ikke til mindre udbrændt (0-24,9) % Mindre til noget udbrændt (25-49,9) % Noget til meget udbrændt (50-74,9) % Meget til total udbrændt (75-100) 41 1 % Samlet % Kilde: SATH Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til respondenter i beskæftigelse. I de logistiske regressioner er skalaerne dikotomiseret således referencegruppen består af de tre laveste eller højeste kvartiler alt efter hvordan skalaen vender og undersøgelsesgruppen består af det laveste eller højeste kvartil, igen alt efter hvordan skalaen vender. Dermed får man en undersøgelsespopulation der består af det kvartil, der er mest udsat for en given arbejdsmiljøfaktor, sammenlignet med de tre kvartiler der er mindst udsat for den samme arbejdsmiljøfaktor. Variablene køn, alder og branche 2007 er fra Danmarks Statistik. Alle andre variable er fra SATH Skalaen Kvantitative krav består spørgsmålene: Er det nødvendigt at arbejde hurtigt Er dit arbejde ujævnt fordelt, så det hober sig op Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver Er det nødvendigt at arbejde over Skalaen Forudsigelighed består af spørgsmålene: Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde godt? Får du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? Skalaen Udviklingsmuligheder består af spørgsmålene: Kan du bruge din kunnen og færdigheder i dit arbejde? Har du muligheder for at lære nyt gennem dit arbejde? Er dit arbejde varieret? Kræver dit arbejde, at du er initiativrig? DSR Analyse Side 9 af 9