Sygeplejerskers bijob

Transkript

1 Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra Denne andel har været svagt faldende de seneste år. Hvor 14,7 % havde et bijob i 1997, var denne andel 14,1 % i 2002 og 12,9 % i Når man sammenligner sygeplejersker med alle MVU er og offentlige ansatte viser analyser, at sygeplejersker bijobber på nogenlunde samme niveau som disse grupper. Uanset hvor bijobberne har deres hovedbeskæftigelse, så er bijobberne primært ansat i den private sektor særligt i vikarbureauer. Over halvdelen af bijobberne har bijob indenfor sygeplejefagets primære arbejdsområde, mens godt 30 % bijobber i brancher helt udenfor sygeplejefaget. Sygeplejersker i basisstillinger bijobber knap 6 timer ugentligt. Deltidsansatte bijobber flere timer end fuldtidsansatte. De hyppigste årsager til bijob er supplerende indtægt, samt opnåelse af ny viden og færdigheder. 1 ud af 8 sygeplejersker bijobber På baggrund af data fra Danmarks Statistik er autoriserede sygeplejerskers bijob kortlagt. Analyser viser, at 12,9 % af de autoriserede sygeplejersker havde et bijob i Hovedparten bijobber i den private sektor (i alt 8,2 %). Tabel 1. Beskæftigede autoriserede sygeplejersker fordelt på hoved og bijob, 2007 Beskæftigede Antal Procent Kun hovedjob ,1 % Bijob ,9 % heraf bijob i det offentlig ,7 % heraf bijob i den private sektor ,2 % Total ,0 % Det er primært sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den offentlige sektor som bijobber. Dette viser tabel 2. Knap 80% af bijobberne har hovedbeskæftigelse i den offentlige sektor, mens det kun er 20 % af sygeplejersker med hovedjob i den private sektor, der bijobber. Tabel 2. Bijobbere fordelt på sektor for hovedbeskæftigelse, 2007 Beskæftigede Antal Procent Bijob hvis hovedbeskæftigelse er i det offentlig ,2 % hvis hovedbeskæftigelse er i det private ,7 % Total ,9 % H:\KommunikationAnalyse\Analyse\Færdige notater og rapporter mv\beskæftigelsespolitik\bijob\notat Bijobberi blandt sygeplejersker.docx

2 Udviklingen i bijob Der er sket et svagt fald i andelen af bijobbere selvom antallet af bijobbere ikke er faldet i perioden Hvor der i 1997 var 14,7 % bijobbere, er denne andel steget til 14,1 % i 2002 og 12,9 % i Dette viser tabel 3. Tabel 3. Udviklingen i antal og andel bijobbere, 1997, 2002, 2007 Antal Procent ,7 % ,1 % ,9 % Andre faggrupper bijobber i nogenlunde samme grad som sygeplejersker Kvindelige sygeplejersker har lidt oftere et bijob end den samlede gruppe af MVU er. Dette kan hænge sammen med at sygeplejersker har bedre bijobmuligheder herunder i det private. Dette viser tabel 4. Tabel 4. Andre faggrupper med bijob, 2007 Beskæftigede med bijob Kvinder Alle Sygeplejersker (autoriserede) 1 12,6 % 12,9 % Sygeplejersker (højst fuldført uddannelse) 2 12,3 % 12,6 % Offentligt ansatte 12,5 % 14,6 % Alle med en MVU 11,4 % 13,3 % 1 Udgør sygeplejersker som har autorisation som sygeplejerske 2 Udgør sygeplejersker med en højst fuldført grunduddannelse (professionsbachelor), Sygeplejersker bijobber i den private sektor Uanset om sygeplejerskerne har hovedjob i den offentlige eller private sektor, er bijobbet primært i den private sektor, jf. tabel 5. 2 ud af 3 sygeplejersker har bijob i den private sektor. Tabel 5. Beskæftigede autoriserede sygeplejersker fordelt på hoved og bijob, 2007 Hovedjob Bijob Offentlig Privat Offentlig 36,7 % 36,1 % Privat 63,3 % 63,9 % Total 100,0 % 100,0 % Hvor har sygeplejersker bijob? Tabel 6 viser, at hovedparten (63,4 %) af sygeplejersker bijobber indenfor fagets primære brancher. I alt foregår 14,4 % af samtlige bijob på hospitaler, 10,5 % indenfor sundhedsvæsenet og 38,5 % indenfor andre primære brancher (fx hjemmehjælp, plejehjem og døgninstitutioner). 7,8 % bijobber i beslægtede brancher og de resterende 28,8 % bijobber i brancher udenfor sygeplejefaget. DSR Analyse Side 2 af 5

3 Tabel 6. Beskæftigede autoriserede sygeplejersker med bijob, 2007 Bijob Bijob Alle Indenfor sygeplejens primære fagområde Antal Procent Antal Procent heraf hospitaler ,4 % ,7 % heraf sundhedsvæsen ,5 % ,9 % heraf andre primære brancher ,5 % ,7 % Udenfor sygeplejens primære fagområde heraf beslægtede brancher ,8 % ,1 % heraf andre brancher ,8 % ,6 % Total ,0 % ,0 % Anm: 1 De 5 hyppigste brancher er: Generelle offentlige tjenester, familiepleje, foreninger med sygdomsbekæmpelse og psykologisk rådgivning. 2 De 5 hyppigste brancher er: Dagplejemødre, kornavl, religiøse institutioner go foreninger, udlejning af erhvervsejendomme, anden virksomhedsrådgivning. Når de 10 hyppigste bijobbrancher listes op, viser tabel 7, at 26 % af sygeplejerskerne har bijob i et vikarbureau. Dermed er vikarbureauer den branche, der har flest sygeplejersker med bijob. Til sammenligning har kun 2 % af alle beskæftigede deres primære beskæftigede i et vikarbureau. Hospitaler er den anden hyppigste branche for bijob. Set i forhold til andelen af alle beskæftigede ansat på hospitalerne (59,7 %), er andelen af bijobbere meget lille (14,4 %). Tabel hyppigste brancher for bijobbere, 2007 Bijob Hovedbeskæftigelse Antal Pct. Antal Pct. Vikarbureauer ,7 % ,0 % Hospitaler ,4 % ,7 % Plejehjem og beskyttede boliger 391 4,9 % ,3 % Praktiserende speciallæger og ambulatorier 266 3,4 % 508 0,8 % Hjemmesygepleje og sundhedspleje 215 2,7 % ,5 % Alment praktiserende læger 192 2,4 % ,3 % Generelle offentlige tjenester 186 2,3 % 605 1,0 % Andet sundhedsvæsen 159 2,0 % 183 0,3 % Dagplejemødre 155 2,0 % 155 0,3 % Kornavl 141 1,8 % 56 0,1 % Andre brancher (inkl. uoplyst branche) ,4 % ,9 % Total ,0 % ,0 % DSR Analyse Side 3 af 5

4 Hvor mange timer bruger sygeplejerskerne på bijob om ugen Det er ikke muligt på baggrund af RAS-statistikken i Danmarks Statistik at opgøre antallet af ugentlige timer, sygeplejerskerne arbejder i deres bijob. Derfor er tallene i denne del af notatet baseret på SATH-undersøgelsen (Sygeplejerskernes Arbejdsliv, Trivsel og Helbred) fra Denne spørgeskemaundersøgelse viser, at ca. 14 % af basissygeplejerskerne har et bijob, jf. tabel 8. Der er altså en lighed i tallene, hvad enten de er baseret på et register i Danmarks Statistik eller baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Videre viser tabel 8, at de basissygeplejersker som har et bijob, ugentligt arbejder knap 6 timer i bijobbet. Tabel 8: Andelen af basissygeplejersker med bijob og ugentlig arbejdstimer i bijobbet N Andel med bijob Ugentlig arbejdstid i bijob Basissygeplejerske % 5 t. 48 min. (n = 368) Anm.: Udelukkende basissygeplejersker i beskæftigelse er inkluderet. Tallene er renset således, at respondenter med angivet arbejdstid i bijob over 30 timer ikke er inkluderet i det beregnede gennemsnit. I tabel 9 betragtes andelen af basissygeplejersker med bijob blandt henholdsvis deltids- og fuldtidsansatte. Selvom der ikke er nogen (statistisk signifikant) forskel på andelen med bijob mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte, er der en statistisk signifikant forskel i mængden af timer henholdsvis deltids- og fuldtidsansatte ugentligt leverer i deres bijob. Således arbejder deltidsansatte med et bijob ca. 6½ time om ugen i bijob, mens fuldtidsansatte med bijob nøjes med at arbejde 4 timer om ugen i deres bijob. Tabel 9: Andel med bijob fordelt på deltids- og fuldtidsansatte basissygeplejersker N Andel med bijob Ugentlig arbejdstid i bijob Deltidsansatte (<37 timer) ,3 % 6 timer og 31 minutter Fuldtidsansatte (>= 37 timer) ,1 % 4 timer og 00 minutter Anm.: Udelukkende basissygeplejersker i beskæftigelse er inkluderet. Der er ikke nogen statistisk signifikant forskel i andelen der har bijob mellem deltids- og fuldtidsansatte. Der er derimod statistisk signifikant forskel på antallet af timer de arbejder om ugen i deres bijob. Hvorfor arbejder sygeplejerskerne i bijob Det er heller ikke muligt på baggrund af data i Danmarks Statistik at sige noget om årsagerne til, at sygeplejersker vælger at have et bijob. Derfor er data i dette afsnit også baseret på SATH-undersøgelsen fra I tabel 10 ses de svar basissygeplejerskerne har givet som begrundelse for, hvorfor de vælger at have et bijob ved siden af deres hovedbeskæftigelse. 55 % af sygeplejerskerne med bijob svarer, at årsagen er Supplerende indtægt. 48 % angiver årsagen: Jeg får ny viden og færdigheder. 37 % svarer at årsagen er, at de får Bedre løn i bijobbet. 16 % angiver at årsagen er, at de har Mere indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden i bijobbet. 14 % svarer at årsagen er Jeg skal ikke DSR Analyse Side 4 af 5

5 involvere mig i dagligdagens problemer. 5 % angiver, at årsagen er Kan kun få deltid i mit hovedjob. 4 % svarer at årsagen til de har et bijob er, at de har Mere indflydelse på arbejdsforholdene. 2 % giver som årsag til deres bijob, at de Venter på en fast stilling og sidst svarer ligeledes 2 %, at de har et bijob pga. Kortere transporttid. Tabel 10: Årsager til bijob blandt sygeplejersker med bijob Andel Supplerende indtægt 55 % Jeg får ny viden og færdigheder 48 % Bedre løn 37 % Mere indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden 16 % Jeg skal ikke involvere mig i dagligdagens problemer 14 % Kan kun få deltid i mit hovedjob 5 % Mere indflydelse på arbejdsforholdene 4 % Venter på at få en fast stilling 2 % Kortere transporttid 2 % Anm: Udelukkende respondenter med bijob er inkluderet (n = 396). Bemærk at procenterne ikke summer til 100, da respondenterne har haft mulighed for, at krydse flere svar af. Boks. Definition af branchegruppering Primære brancher Primære brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder inden for det primære fagområde, der direkte kan henføres til deres funktionsområde; at udføre sygepleje, at lede og koordinere sygepleje, at formidle sygepleje og at udvikle sygepleje. Med andre ord omfatter primær beskæftigelse sygepleje, administration, undervisning og forskning, hvilket finder sted på hospitaler, i det kommunale sundhedsvæsen, på uddannelsesinstitutioner, universiteter m.v. Den primære beskæftigelse inddeles i tre undergrupper: hospitaler, sundhedsvæsen og øvrige primære brancher. Øvrige primære brancher dækker fx hjemmehjælp, plejehjem og døgninstitutioner. Beslægtede brancher Beslægtede brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder med sundhedsrelaterede organisationer, institutioner eller virksomheder, hvor det ikke er en forudsætning at være sygeplejerskeuddannet, men hvor sygeplejersker kan bidrage med deres faglighed. Andre brancher Andre brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder helt uden for sygeplejerskernes fagområde som i f.eks. detailhandel, landbrug eller industri uden relation til sundhedsvæsenet. Metode Tabel 1-7: Bijobbere er defineret som personer, der er registreret med en sekundær beskæftigelse i november ifølge RAS. Analyser inkluderer autoriserede sygeplejersker pr , der i november 2006 var i beskæftigelse. DSR Analyse Side 5 af 5