Fortolkninger til folkeoplysningsloven

Transkript

1 Lederhåndbog side Fortolkninger til folkeoplysningsloven Følgeskrivelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen Uddrag af Undervisningsministeriets følgeskrivelse til BEK nr. 990 af 03/11/2000 Generelt Loven (LBK nr. 924 af 05/10/2000) indebærer i forhold til den gamle folkeoplysningslov bl.a. en præcisering af lovens overordnede formål samt en formålsbeskrivelse gældende for henholdsvis folkeoplysende voksenundervisning og folkeoplysende foreningsarbejde. Loven indfører tillige et foreningsbegreb som organisatorisk ramme for folkeoplysende virksomhed efter loven. Foreningsbegrebet afløser den gældende lovs kredsbegreb. Tilsammen skal formålsbeskrivelserne i kombination med foreningsbegrebet danne de retningslinier, som har været efterspurgt i den gældende lov. Formålene og foreningsbegrebet skal styrke det lokale folkeoplysende arbejde ved at give deltagere, initiativtagere, kommunalbestyrelser og folkeoplysningsudvalg pejlemærker for lokalt på et alment og kvalificeret grundlag at kunne diskutere, definere og afgrænse den støtteberettigende folkeoplysende virksomhed efter loven. 10 pct. pulje Der øremærkes tilskud til øget satsning på fællesskabet og det værdibaserede i den folkeoplysende voksenundervisning, hvoraf 10% af det årlige tilskud som den enkelte voksenundervisende forening modtager, skal anvendes til virksomhed med samfundsbetonet og helhedsorienteret oplysning. Klargøring af visse regler For så vidt angår folkeoplysningsbekendtgørelsen har høringsrunden vist, at der er behov for at klargøre visse af reglerne. Konkurrenceforvridning - 2, stk. 4 Reglen skal ses i lyset af undervisningsministerens svar den 27.april 2000 til Folketingets uddannelsesudvalg på spørgsmål 37. Undervisningsministeren svarede bl.a. følgende: Til forskel fra den gældende lov stilles der i lovforslaget opstrammede krav til den folkeoplysende virksomhed, for at denne kan godkendes som støtteberettigende. I den forbindelse er folkeoplysningsudvalgets kompetencer tillige præciseret. Udvalget har således pligt til at påse, at lovens formålsbestemmelser, krav til foreningsdannelse, og at de pejlemærker, der er givet for virksomheden, er opfyldt. Lovforslaget betoner i forhold til den gældende lov bl.a. fællesskabet, det værdibaserede og det helhedsorienterende. Folkeoplysningsudvalget skal derfor påse, at også disse forhold indgår i den virksomhed, der godkendes som støtteberettigende. Hermed er der med lovforslaget efter min opfattelse en afgørende forskel til de kommercielt drevne virksomheder. Emnebegrænsning - 3 stk. 1 og 11 stk. 6 (BEK 1164: 3 stk.1 og 5 stk. 6) Der består fortsat et frit emnevalg, og det er fortsat folkeoplysningsudvalget, der kan kompetencen til at vurdere, om er et givet emne falder inden for lovens område. Generelt Fra kreds til forening Pejlemærker 10 pct. Puljen indføres VEJLEDNING Forskel til kommerciel dreven virksomhed Konkurrenceforvridning Emnebegrænsning De i 11, stk.6 nævnte begreber er fastsat med udgangspunkt i anbefalingerne i rapporten fra Arbejdsgruppen om revision af folkeoplysningsloven. 3 stk.1 er fastsat som en konsekvens heraf. Reglerne er indsat i bekendtgørelsen for at understrege lovens formålsbestemmelse, herunder fællesskabet og det værdibaserede. Når formålet med undervisningen og de debatskabende aktiviteter er de i reglerne nævnte begreber, falder disse derfor uden for lovens tilskudsområde. Men foreningen må gerne oplyse og informere samt debattere herom.

2 Lederhåndbog side Det er foreningen der, når den planlægger og tilbyder sin virksomhed, nøje må vurdere, om den planlagte undervisning, herunder debatskabende aktiviteter opfylder lovens krav. Som det fremgår af loven og dens bemærkninger, er det dog i sidste ende folkeoplysningsudvalget, der afgør om den gennemførte virksomhed er i overensstemmelse med lovens krav mv. Eksempelvis indebærer dette følgende: Reglerne om agitation tilsigter, at foreningen ikke ensidigt propaganderer for et emne. Reglerne om underholdning hindrer ikke, at et emne præsenteres på en underholdende måde, hvilket der har været spurgt om. Vi kan herudover tilføje, at afgrænsningen i relation til behandling stammer fra lovbemærkningerne. Der er således tale om en præcisering af de hidtidige regler. 3 stk. 2 og 3. (Samme i BEK 1164) Reglen afløser den gamle negativliste, således at der i stedet er fastsat overordnede begreber. Men som det fremgår af lovbemærkningerne, er der mulighed for at fortsætte den nuværende retstilstand. Debatskabende aktiviteter - 12 ( 6 i BEK 1164) Reglen giver fx mulighed for at fastsætte lofter for honorering af ledere, annoceringsudgifter m.v. Agitation Underholdning Behandling Fortsættelse af retstilstand Loft for udgifter 10 pct. pulje Vejledende fortolkning af folkeoplysningsloven Undervisningsministeriet 2.april 2001 Efter vedtagelse af den nye folkeoplysningslov (lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000) og udstedelse af folkeoplysningsbekendtgørelsen (nr. 990 af 3. november 2000) er der blevet rejst nogle spørgsmål, der vedrører lovens kapitel 5 om frivillige folkeoplysende foreninger, herunder især spejderorganisationerne. På denne baggrund har ministeriet fundet det hensigtsmæssigt vejledende at udtale: 1. Spejderforeninger Nogle kommuner har spurgt om spejderforeningers muligheder for at få støtte efter loven, når de er tilknyttet en landsorganisation. Tilskudskravene til en folkeoplysende forening, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, jf. lovens kapitel 5, og dennes vedtægt, fremgår af lovens kapitel 2 og bekendtgørelsens 1. Folkeoplysningsloven nævner ikke direkte foreninger, der er tilknyttet en landsorganisation, hverken i lovteksten eller i bemærkningerne, men lovændringens formål var en forenkling af tilskudsbetingelserne og en afløsning af kredsbegrebet med en foreningsopbygning, der skulle sikre, at virksomheden levede op til lovens formål, især at kommercielle interesser var udelukket fra tilskud. Derimod har det ikke været hensigten med lovændringen, at spejderne, der typisk er opbygget som lokale kredse/grupper (foreninger) i tilknytning til en landsorganisation, ikke som hidtil skulle kunne få tilskud efter loven, eller skulle ændre deres organisation på væsentlige punkter for fortsat at oppebære tilskud efter loven. Spejderorganisationerne er typisk organiseret i kredse/grupper, der samles i divisioner og distrikter el. tilsvarende med et landsdækkende øverste organ. Det er kredsen/gruppen, der udgør den lokale spejderforening. Ministeriet har stikprøvevis gennemgået vedtægterne for en række spejderorganisationer. Uanset fællesvedtægter for alle lokal- Spejderforeninger Tilknytning til landsorganisation Sikring af selvstændighed

3 Lederhåndbog side foreninger eller standardvedtægter for den enkelte forening er der inden for landsorganisationen sikret den lokale forening en sådan selvstændighed, at ministeriet finder, at lovens betingelser er opfyldt. Det gælder kravet om demokratisk opbygning (lovens 4, stk. 3, nr. 4), her udmøntet i et repræsentativt demokrati, og betingelserne om at foreningen skal være hjemmehørende i tilskudskommunen (lovens 4, stk. 3, nr. 7), at den lokale forening har ret til egenforvaltning af tilskuddet (lovens 17), og at det er de lokale bestyrelsesmedlemmer, der har ansvaret for aflæggelse af regnskab for tilskuddet (lovens 29, stk. 1 og 2, og 31). I visse tilfælde fremgår det af vedtægterne, at det øverste organ står for den formelle udnævnelse af ledere. Imidlertid fremgår det også, at det er den lokale forening, der træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse. Det er ministeriets opfattelse, at vedtægterne også på dette punkt lever op til lovens krav i 17. Ministeriet vil dog drøfte eventuelle præciseringer af vedtægterne med spejderorganisationerne for at undgå, at disse giver anledning til misfortolkninger fremover. Uanset tilknytningen til en landsorganisation er det således ministeriets opfattelse, at de lokale spejderkredse/grupper normalt vil opfylde lovens krav til foreningsopbygning og fortsat vil kunne oppebære tilskud efter folkeoplysningsloven. Demokrati 2. Demokratisk opbygning af frivillige folkeoplysende foreninger Et andet spørgsmål er krav til stemmeret i foreningen. Det fremgår af lovens 4, stk. 3, nr. 4, at "foreningen skal være demokratisk opbygget." Det indebærer ifølge lovbemærkningerne, at: "Der skal være demokratiske valg til foreningens bestyrelse, hvilket typisk vil ske i form af afholdelse af en årlig generalforsamling. Foreningen skal bygge på aktive medlemmer, hvor foreningens primære medlemsform er aktive og ikke passive medlemskaber. Derudover ligger der i bestemmelsen, at medlemmerne skal have indflydelse på foreningens ledelse. Det sker primært ved, at der afholdes valg til bestyrelsen, afholdes medlemsmøder eller lignende. Børn, der er medlemmer af en forening, kan være repræsenteret ved deres forældre i foreningens demokratiske strukturer, da loven også omfatter aktiviteter for børn og unge. Den demokratiske sammenhæng skal forstås sådan, at bestyrelsen for klubbers vedkommende kan være sammensat af forældrerepræsentanter, repræsentanter for initiativtagerne, eventuelt en kommunal repræsentant samt repræsentanter valgt af og blandt klubbens medlemmer. Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med udelukkelse af kommerciel virksomhed fra lovens område." Demokratisk opbygning medfører, at alle myndige medlemmer skal have adgang, taleog stemmeret på generalforsamlingen eller lign. Børn, der er medlemmer af en forening, kan have stemmeret ved deres forældre efter foreningens bestemmelse. Foreningen skal i øvrigt være opmærksom på, at den i det daglige arbejde, f.eks. ved medlemsmøder eller lign., jf. lovens bemærkninger, sikrer alle medlemmer reel medindflydelse. Det skal dog understreges, at det i alle tilfælde er folkeoplysningsudvalgets kompetence ud fra en samlet bedømmelse af den folkeoplysende forening og dens virksomhed at afgøre, om betingelserne for at opnå tilskud og få anvist lokaler er opfyldt. Demokratisk opbygning Reel medindflydelse Folkeoplysnings udvalgets kompetence Alderskrav Ministeriet er endvidere blevet spurgt om alderskrav til bestyrelsesmedlemmer. Loven nævner ikke krav til alder, men det fremgår af lovens 31, stk. 2, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer hæfter for tilskuddet, hvis et eventuelt tilbagebetalingskrav er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes de pågældende som forsætlig eller uagtsom.

4 Lederhåndbog side Hvis der er tale om beslutninger, der medfører økonomisk hæftelse, kan værgemålslovens bestemmelser derfor blive aktuelle. Vedtægtskrav 3. Vedtægten Der har bredt sig en del tvivl, om kommunalbestyrelsen kan stille supplerende krav til udformningen af foreningens vedtægt. Som nævnt under pkt. 1 fremgår tilskudskravene til en forening og dennes vedtægt af lovens kapitel 2 og folkeoplysningsbekendtgørelsens 1. Folkeoplysningsudvalget skal for så vidt angår foreningens vedtægt påse, at oplysningerne i bekendtgørelsens 1 er indeholdt i vedtægten. Udvalget eller kommunalbestyrelsen kan ikke herudover stille krav til vedtægten. Vi henviser til undervisningsministerens svar af 13. marts 2001 på 20 spørgsmål nr af 1. marts 2001, der er vedlagt i kopi. Afsluttende bemærkninger Ministeriet er i øvrigt blevet spurgt, om folkeoplysende foreninger efter lovens kapitel 4 kan være tilknyttet en landsorganisation, således at vedtægterne ikke på de væsentlige områder kan fravige den fælles standardvedtægt. Voksenundervisning Bilag I overensstemmelse med det ovenfor anførte finder ministeriet ikke, at dette i sig selv er til hinder for tilskud efter loven. Spm. Nr. S 1864 Til undervisningsministeren (1/3/01) af Kristian Jensen (V) Vil ministeren bekræfte, at det er i modstrid med folkeoplysningsloven og hensigterne bag ved, når kommuner stiller konkrete krav om optagelse af bestemte paragraffer i foreningernes vedtægter, og når kommunerne stiller krav om en bestemt form for medlemsdemokrati?. Begrundelse Siden folkeoplysningslovens ikrafttrædelse ved årsskiftet er foreninger i flere kommuner blevet mødt med krav om at ændre deres vedtægter og indføre bestemte paragraffer i vedtægterne om fx doping og stemmeret til forældre for børn, som er medlemmer i foreningen. Dette er efter spørgerens opfattelse i strid med folkeoplysningsloven og hensigten med loven, hvor vedtægterne skulle leve op til visse krav om medlemsdemokrati, men ikke gav kommunerne ret til at definere, hvorledes medlemsdemokratiet skal udleves i de enkelte foreninger. Svar (13/3/01) Undervisningsministeren (Margrethe Vestager) Jeg kan oplyse, at tilskudsbetingelserne til en folkeoplysende forening og dennes vedtægt fremgår af folkeoplysningslovens kapitel 2. og folkeoplysningsbekendtgørelsens 1. Folkeoplysningsudvalget skal påse, at vedtægten indeholder de tilskudskrav, der er nævnt i bekendtgørelsens 1. Udvalget eller kommunalbestyrelsen kan ikke herudover stille krav til vedtægten, og kan derfor heller ikke kræve, at foreningen skal indføje bestemte regler i vedtægten om fx doping og stemmeret til forældre for børn, som er medlemmer i foreningen. Om medlemsdemokrati i de frivillige folkeoplysende foreninger fremgå det af loven 4, stk.3, nr. 4, at foreningen skal være demokratisk opbygget. Det medfører ifølge lovbemærkningerne, at der skal være demokratiske valg til foreningens bestyrelse, hvilket typisk vil ske i form af afholdelse af en årlig generalforsamling. Foreningen skal bygge på aktive medlemmer, hvor foreningens primære medlemsform er aktive og passive medlemskaber. Derudover ligger der i

5 Lederhåndbog side bestemmelsen, at medlemmerne skal have indflydelse på foreningens ledelse. Det sker primært ved, at der afholdes valg til bestyrelsen, afholdes medlemsmøder og lign. Børn, der er medlemmer af en forening, kan være repræsenteret ved deres forældre i foreningens demokratiske strukturer, da loven også omfatter aktiviteter for børn og unge. Den demokratiske sammenhæng skal forstås sådan, at bestyrelsen for klubbers vedkommende kan være sammensat af forældrerepræsentanter, repræsentanter for initiativtagerne, eventuelt en kommunal repræsentant valgt af og blandt klubbens medlemmer. Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med udelukkelse af kommerciel virksomhed fra lovens område. Lovbemærkningerne rummer herudover ikke nærmere fortolkningsbidrag til, hvordan demokratisk opbygning forstås. Det er dog i alle tilfælde folkeoplysningsudvalgets opgave ud fra en samlet bedømmelse af den folkeoplysende forening og dens virksomhed at afgøre, om betingelserne for at opnå tilskud og få anvist lokaler er opfyldt.