VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS I 2016
|
|
- Knud Lindholm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS I AKTIVITETER OG ERFARINGER
2 Varmepumperejseholdets indsats i aktiviteter og erfaringer Kontor/afdeling Center for Forsyning Dato J nr. MSK/MRO/JRI Indledning Energistyrelsens varmepumperejsehold arbejder gennem besøg, rådgivning og information for at fremme store varmepumper og sikre udnyttelse af industriel overskudsvarme, så der fremadrettet opnås en optimal udnyttelse af energien fra vedvarende energikilder i form af omgivelsesvarme (udeluft, grundvand m.v.) samt overskudsvarme. Rejseholdet blev etableret med aftale om finansloven 2015, hvori der også indgik en tilskudspulje på 27,5 mio. kr. til at etablere store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Med en bevilling fra Energireserven videreføres rejseholdet for en treårig periode ( ) med en udvidet målgruppe, et bredere fokusområde men uden tilskudsordning. Eldrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion er en kendt og afprøvet teknologi, som effektivt kan udnytte el til varmeproduktion og udnytte omgivelsesvarme og overskudsvarme. Samtidig understøtter varmepumper udviklingen frem mod et lavemissionssamfund, da de er med til at balancere el-systemet og mindske CO 2 -udledningen ved at fortrænge fossilt brændsel, primært naturgas. På den måde fremmer varmepumper en samfundsøkonomisk optimal varmeproduktion i forhold til anvendelse af afgiftsfritaget biomasse. Denne rapport beskriver de erfaringer, som Energistyrelsens varmepumperejsehold har gjort sig i løbet af 2016 og har tre hovedafsnit: 1. Gennemgang af de nye vilkår som følger af udfasningen af PSO-aftalen og implementeringen af den nye energispareaftale 2. Decentrale kraftvarmeværkers efterspørgsel på varmepumper 3. Varmepumperejseholdets generelle virke i 2016, herunder erfaringerne med de tilskudsstøttede projekter Rapporten skal ses som et opdateret supplement til rapporten Store varmepumper i fjernvarmeforsyningen - Evaluering af initiativerne for rejsehold og tilskudsordning for store varmepumper i fjernvarmeforsyningen offentliggjort den 30. juni Nye vilkår sænker produktionsomkostningerne for varmepumper Rejseholdets erfaringer peger på, at varmepumper fremover bør have en central rolle i produktionen af fjernvarme, særligt hos de små og mellemstore fjernvarmeværker. Hidtil har en af de største udfordringer i forhold til at implementere eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen været, at der har været uklarhed om de fremtidige økonomiske rammevilkår. Men i 2016 er der især to initiativer, der har skabt øget klarhed om rammevilkårene til gavn for de eldrevne varmepumper. For det første har regeringen i 2016 vedtaget en gradvis udfasning af PSO-afgiften, som omlægges på finansloven. Det vil give lavere elpriser for varmepumperne. For det andet kom varmepumper med i den Side 1/7
3 nye energispareaftale fra december 2016, der gælder fra Det betyder, at etablering af varmepumper på fjernvarmeværkerne nu kan medtages i opfyldelsen af energibesparelsesmål. Begge tiltag vil betyde, at produktionsomkostningerne for etablering af varmepumper bliver lavere. I de mest gunstige tilfælde er det tilstrækkeligt til at gøre varmepumper konkurrencedygtige i forhold til biomassekedler og herved give konkurrencedygtige varmepriser til forbrugerne. Afgiftsfritaget biomasseproduceret varme har dog fortsat i mange tilfælde en økonomisk fordel ift. varmepumper, der også er dyrere i investering set i sammenligning med biomassebaserede kedler, se også figur 1 herunder. Nye beregninger fra rejseholdet Rejseholdet har på baggrund af PSO-aftalen og Energispareaftalen foretaget en række beregninger af driftsøkonomien ved etablering af varmepumper med forskellige varmekilder og COP-værdier (COPværdien fortæller om varmepumpens effektivitet, og hvor meget varme den leverer pr. enhed el den tilføres). Optimal drift af en varmepumpe sikres bedst ved at kombinere den med en egnet varmekilde med temperaturniveauer, som giver mange driftstimer. Herved opnås en høj ydelse på varmepumpen, som giver en god driftsøkonomi, og samlet set får man udnyttet varmepumpen optimalt i samspil med værkernes øvrige produktionsanlæg. Figur 1 viser fordeling af produktionsomkostningerne for varmepumper med forskellige COP-værdier sammenlignet med alternative produktionsenheder. Produktionsomkostninger for varmepumper, 2016-priser - efter fuld udfasning af PSO og indregnet energibesparelse Forudsætninger: 1 MW, 5000 fullasttimer, selskabsøkonomisk rente 3 % rente. Teknologidata fra Energistyrelsens Teknologikatalog 2015/16 Brændselspriser: Basisfremskrivningen, april 2016/GaspointNordic 2016 Variable omkostninger, kr./mwh Energi- og CO2 afgift Miljøafgifter Investering D&V Brændsel Sum Figur 1. Produktionsomkostninger for varmepumper sammenlignet med andre produktionsenheder Ved Naturgasmotor er salg af el indregnet i omkostningerne. Side 2 af 7
4 Forudsætningen for at varmepumper finder anvendelse i fjernvarmeproduktionen er, at der skal være en god og stabil varmekilde til rådighed. Det gælder for både den el- og gasdrevne varmepumpe. Beregningerne ovenfor viser, at eldrevne varmepumper kan levere konkurrencedygtige varmeproduktionspriser sammenlignet med varme produceret på gaskedel og gasmotor. Men også i forhold til en gasdrevet varmepumpe, når der er en egnet varmekilde til stede, som kan give en høj COP-værdi. Også for visse typer af biomassekedler er der en mulighed for at producere varme, som ligger meget tæt op af disse produktionsomkostninger. Mio. kr./mw 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Gennemsnitlige investeringer for en varmepumpe med forskellige varmekilder - baseret på 26 projekter 7,6 5,4 4,3 7,2 Grundvand Luft Røggas Overskudsvarme Spildevand Søvand Havvand 7,9 7,1 6,6 Figur 2. Gennemsnitlige investeringer i et varmepumpeprojekt med forskellige varmekilder i kr./mw. Værdierne baserer sig på relativt få anlæg og bør derfor kun betragtes som vejledende. 2. Decentrale kraftvarmeværkers efterspørgsel på varmepumper Rejseholdet har i 2016 interviewet 222 decentrale kraftvarmeværker om deres interesse i at implementere varmepumper i elproduktionen. Rundspørgen skulle give et samlet overblik om og i så fald hvordan varmepumper kan udbredes på de decentrale kraftvarmeværker bl.a. som led i bortfaldet af grundbeløbsstøtten i 2018, og hvilke eventuelle barrierer der måtte være herfor. Der blev også spurgt, om de ønskede et besøg af rejseholdet og hermed hjælp til at kortlægge mulighederne for at implementere en varmepumpe. Det takkede 50 kraftvarmeværker ja til. Det er værd at bemærke, at rejseholdets henvendelse til de nævnte kraftvarmeværker er foretaget hen over sommeren Den beskriver derfor værkernes billede før vedtagelsen af omlægning af PSO en og den nye energispareaftale. Rundspørgen viste fire ting som værkerne gav udtryk. For det første var der stor interesse for varmepumper i produktionen hos de decentrale kraftvarmeværker. For det andet var der uklarhed om de fremtidige rammevilkår, hvilket påvirkede investeringslysten hos kraftvarmeværkerne. Disse to forhold er med til at påvirke fremtiden for værkernes varmeproduktionsanlæg, der for mange værkers vedkommende er uafklaret. For det tredje giver værkerne udtryk for at de ser på et bredt udvalg af mulige varmekilder til varmepumper. Endelig er spurgt til, om værkerne er interesseret i at få besøg af rejseholdet. De omtalte forhold uddybes i det efterfølgende. Stor interesse for varmepumper Grundlæggende er der en rigtig stor interesse for varmepumper blandt kraftvarmeværkerne, hvor hele 61 % tilkendegiver interesse. Dette er udover de 5 % der allerede enten har varmepumpe eller har fået tilskud til etablering af varmepumpe. Det betyder, at godt 140 af de 222 decentrale kraftvarmeværker er interesserede i mulighederne for at få varmepumper som en del af deres varmeproduktion. Side 3 af 7
5 Interesse for varmepumper 4% 13% 1% 21% 61% Ja Nej Har VP Tilskud til VP Uafklaret Figur 3. Interesse for varmepumper. Uklarhed om fremtidige rammevilkår En af analysens andre konklusioner var, at de fremtidige rammevilkår for el-produktion stod uklart for kraftvarmeværkerne, især efter grundbeløbets bortfald med udgangen af Hovedparten gav udtryk for, at de fandt rammevilkårene uklare, og de derfor ikke havde tilstrækkeligt grundlag til at træffe den rigtige beslutning at foretage investeringer ud fra. Det gjaldt bl.a. PSO- afgiften, som på daværende tidspunkt ikke var afklaring omkring, kraftvarmekrav og brændselsbinding samt usikkerhed om grundbeløbets bortfald. På trods af gentagne politiske udmeldinger om grundbeløbets bortfald gav flere værker således udtryk for, at de håbede, der ville komme en erstatning herfor. Uafklaret fremtid for værkernes kraftvarmeanlæg Udover at undersøge om en varmepumpe kunne have interesse i forbindelse med grundbeløbets ophør var et af formålene med analysen også at finde ud af, hvilke planer kraftvarmeværkerne har for deres kraftvarmeanlæg, som modtager grundbeløb. En fjerdedel gav udtryk for, at de ville fortsætte driften uændret, og meget få tilkendegav at ville sælge eller skrotte deres gasmotor. De seneste år har elpriserne været lave, og værkerne har haft faldende indtægter fra el produktion på deres kraftvarmeenheder. Faldet i el indtægter er ikke blevet opvejet af, at naturgasprisen også er faldet. Det giver kraftvarmeværkernes et begrænset antal af driftstimer, og er en udfordring for økonomien på gasmotordrift. En elpris, som er lavere end produktionsomkostningen for motorerne, betyder, at de faste udgifter til drift og vedligeholdelse i visse situationer er større end indtægterne fra elsalg. Gasmotor efter % 10% 53% 26% Motor fortsætter Uafklaret Motor stoppes Intet svar Side 4 af 7
6 Figur 4. Værkernes plan for gasmotor efter grundbeløbet udløber. Med viden om grundbeløbets bortfald har flere værker valgt at foretage ekstraordinære afskrivninger på deres lån til investeringer for herved at være økonomisk bedre rustet, når det ophører. Der er også værker, som har valgt at investere i f.eks. solvarme for at sikre en konkurrencedygtig varmepris ved grundbeløbets ophør. Varmekilder Fjernvarmeværkerne har svaret, at de ser bredt på mulige varmekilder med udeluft og overskudsvarme, som de der blev nævnt oftest. Et fåtal af anlæggene har investeret i flere teknologier. Disse har normalt en højere varmepris, som skyldes store investeringsomkostninger. Fordelen her er, at disse anlæg har en høj grad af fleksibilitet og forsyningssikkerhed men til gengæld også høje faste omkostninger til driftsmæssige komplekse anlæg med begrænset driftstid. Især barmarksværkerne føler sig bundet til naturgas uden mulighed for at investere i alternative teknologier. Varmekilde for varmepumpe 3% 9% 2% 1% 2% 3% 6% 7% 1% 66% Andet Grundvand Grundvand, Luft Flere muligheder Havvand Luft Overskudsvarme Røggas Solvarme Spildevand Figur 5. Værkernes bud på mulige varmekilder til varmepumpe. Rejseholdets besøg på de decentrale kraftvarmeværker Rejseholdet har i forbindelse med kontakten til de decentrale kraftvarmeværker også spurgt om værkerne vil have besøg af rejseholdet. Det har 50 værker sagt ja til, og 30 blev besøgt i Besøgene har primært indeholdt en generel drøftelse af, hvilke muligheder værkerne har for etablering af varmepumper, og hvilke forhold de skal være særligt opmærksomme på, hvis de påtænker at etablere en varmepumpe. Resultaterne af besøgene har været positive og har bidraget til at skabe fokus på og interesse for varmepumper. Den manglende afklaring af fremtidige rammevilkår havde dog i sommeren 2016 den konsekvens, at få af de besøgte værker havde konkrete planer om at implementere varmepumpeprojekter. Den grundlæggende holdning hos værkerne var, at store varmepumper ikke er konkurrencedygtige, når man sammenlignede dem med alternative og billigere teknologier. Besøgene fortsætter i 2017, og rejseholdets forventning er, at de ændrede rammevilkår som PSO-udfasning og Energispareaftalen giver større fokus på og interesse for at få lavet økonomiske analyser end hidtil. 3. Varmepumperejseholdets generelle virke, herunder erfaringerne fra de tilskudsstøttede projekter Energistyrelsens varmepumperejsehold er blevet en velkendt aktør i branchen, hvilket bekræftes af den store interesse, holdet mødes med. Hovedopgaven er som nævnt fortsat at rådgive, indsamle og dele erfaringer fra eksisterende og kommende varmepumpeprojekter indenfor industri- og fjernvarmesektoren. Side 5 af 7
7 Nedenfor følger en opsamling på rejseholdets forskellige initiativer og efterfølgende de erfaringer, der er kommet ud af de tilskudsstøttede projekter. Temadage og samarbejde med interesseorganisationer og øvrige interessenter Energistyrelsens varmepumperejsehold har løbende kontakt til varmeværkerne og industrien, og har som nævnt ovenfor været på besøg hos 30 decentrale kraftvarmeværker i Rejseholdet har holdt oplæg for diverse brancheorganisationer og har været medarrangør af temadage om varmepumper, herunder om rejseholdets erfaringer samt mulighederne for etablering af varmepumper i varmeforsyningen. Deltagelse i arrangementerne har givet mulighed for at få tilkendegivelser fra branchen om, hvorledes de ser store varmepumper i integrationen med øvrige enheder. I løbet af året har rejseholdet også været i kontakt med regioner, kommuner, industrivirksomheder og forsyningsselskaber for at få en generel snak om varmepumper og svare på tekniske og økonomiske forhold omkring potentielle varmepumpeprojekter. Fremadrettet forventes interessentgruppen at udvides yderligere. Erfaringer fra de tilskudsstøttede projekter Som en del af tilskudsordningen for varmepumper blev der i slutningen af 2015 udvalgt ni projekter, og i 2016 blev arbejdet med projekterne indledt. Nedenstående figur viser de ni udvalgte projekter. Ansøger Ydelse [MW] COP Tilskudsbeløb i kr. & % Varmekilde Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. 4,0 4, ,6 Grundvand Rødkærsbro Fjernvarmeværk A.m.b.a. 1,6 4, ,0 Industri spildevand FFV Energi & Miljø A/S - Faaborg 4,0 3, ,9 Havvand Dronninglund Fjernvarme A.m.b.a. 3,0 4, ,6 Grundvand Aalborg Forsyning - Farstrup - Kølby 0,8 4, ,5 Grundvand Svendborg Kraftvarme A/S 3,6 5, ,0 Røggas Sig Varmeværk A.m.b.a. 0,81 2, ,0 Luft Ulstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. 0,55 4, ,3 Luft Sæby Varmeværk 0,42 6, ,0 Overskudsvarme Figur 6. Oversig over de ni varmpumpeprojekter fra tilskudsordningen. De ni projekter i tilskudsordningen blev reduceret til otte i løbet af 2016, da et frafaldt deres tilsagn i november. De resterende tilskudsprojekter er generelt blevet forsinkede i 2016, hvorfor hovedparten af projekterne forventes afsluttet i Syv af projekterne har i løbet af året ansøgt om udsættelse af tidsfristen for afslutning af projektet. Årsagerne til forsinkelserne er forskelligartede. Projektet i Rødkærsbro med spildevand som varmekilde er fx alene forsinket få måneder og har inviteret til indvielse den 17. marts. De tre projekter, hvor grundvand er varmekilde, er alle forsinkede omkring et halvt år. Forsinkelserne er i alle tre tilfældet relateret til grundvandsdelen af projekterne, herunder grundet myndighedsbehandling i kommunen, problemer med at kortlægge grundvandsressourcen og problemer med at få etableret nedsivning af grundvandet. Side 6 af 7
8 Et af værkerne med luft som varmekilde har oplevet problemer med få tilbud på varmepumper og har derfor måtte annullere et udbud på varmepumpen, hvilket har forsinket projektet. Der findes et begrænset antal leverandører i Danmark, så udbuddet er ikke stort, og en af leverandørerne lukkede i 2016, hvilket gør udbuddet mindre. Et andet værk har søgt om fristudsættelse, fordi man ønsker at afvente evt. lovgivningsmæssige ændringer, inden der foretages yderligere investeringer. De resterende projekter er forsinket pga. usikkerhed om, hvorvidt investeringerne i en varmepumpe vil medføre den forventede, mindre reduktion i varmeprisen. Side 7 af 7
VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS 2017
VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS 2017 - AKTIVITETER OG ERFARINGER Varmepumperejseholdets indsats i 2017 - aktiviteter og erfaringer Kontor/afdeling Center for Forsyning Version 2 J nr. MRO/JRI Indledning
Læs mereVarmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper
Varmepumperejseholdet - indsats og resultater Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 29.09.2016 Tilskudsordningen 2015 - Oversigt over ansøgninger 22 ansøgninger
Læs mereØkonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger
Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereØkonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)
Økonomiske overvejelser v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om luft som varmekilde Kolding - d. 12. november 2018 Kort om DFP DFP er et A.m.b.a selskab,
Læs mereØkonomi i varmepumpeprojekter
Økonomi i varmepumpeprojekter v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Kolding - d. 29. januar 2018 Disposition Hvad er vigtigt
Læs mereKIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.
KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til
Læs mereStatus på varmepumper - rammevilkår og varmekilder
Status på varmepumper - rammevilkår og varmekilder ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Om DFP DFP
Læs mereVarmepumper som energibesparelse
Varmepumper som energibesparelse v/ Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Gastekniske Dage 2018 Billund, den 08. maj 2018 Om DFP DFP er et andelsselskab og ejes
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning
Læs mereEnergispareordningens betydning for varmepumper og solfangere
Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereStore varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan? Niels From, PlanEnergi House of Energy Fleksenergi 28. februar 2018 Store varmepumper i fjernvarmen Aalborg, den 28. februar 2018 Niels From 1 PlanEnergi
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016
STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 9. september 2016 DEN POLITISKE UDFORDRING Varmepumper i fjernvarmesektoren Regeringen vil gerne have
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereNotat. Støttebehov for store varmepumper
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen
Læs mereRejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter
Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile
Læs mereJESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN
JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske
Læs mereRejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer
Rejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 19. Maj 2016
Læs mereGrøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang
Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed
Læs mereIntegration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET
STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK
Læs mereBORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme
BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen
Læs mereSTORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET. Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi
STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi FOLDEREN INDEHOLDER UDDRAG AF: Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet og Inspirationskatalog
Læs mereMobilisering af (decentral) kraftvarme
Mobilisering af (decentral) kraftvarme Kasper Nagel Gastekniske Dage 2017 gronenergi.org Jeg vil fortælle lidt om Fremtidsudsigterne for den decentrale kraftvarme Hvorfor varmevirkningsgraden er så vigtig
Læs mereIntegration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereOplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje. Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg
Oplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg 1 Nye initiativer 2016 PSO-tariffen udfases Billigere elektricitet Billigere varmeproduktion Varme Energispareordningen
Læs mereTekniske og økonomiske råd om store varmepumper
Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >
Læs mereRESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Afdækning af hvad de decentrale. kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020
RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER 2016 Afdækning af hvad de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020 Grøn Energis medlemer: GRØN ENERGI Titel Resultater
Læs mereFremtidige produktionsmuligheder
Fremtidige produktionsmuligheder Hvilke muligheder har vi? Biomassevarme. Ikke lovligt at skifte til afgiftsfrit brændsel. Biomassekraftvarme. Lovligt at anvende afgiftsfrit brændsel men p.t. meget lave
Læs mereSCREENINGSRAPPORT MEJLBY FJERNVARME AMBA. Orienteringsmøde d. 17. Januar 2019 MEJLBY
SCREENINGSRAPPORT MEJLBY FJERNVARME AMBA Orienteringsmøde d. 17. Januar 2019 MEJLBY 17012019 1 AGENDA Indledning, formål & den korte konklusion Mejlby fjernvarme Screeningsrapport (maj 2018) Nuværende
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereIDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017
IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereStoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014
Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile
Læs mereNyt fra Grundbeløbsteamet
Nyt fra Grundbeløbsteamet Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Peter W. Bentzen Center for Forsyning Energistyrelsen Energistyrelsen 29. januar 2018 Side 1 Grundbeløbsteamet Christina Ellegaard Fich
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund Langsigtet politisk mål om fossiluafhængighed og minimum 50 % VE i 2030 Men hvordan skal målene indfris
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereVarmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.
Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere
Læs mereVarmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen
Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Varmeforsyning: Har ca. 5.000 varmekunder Køber årligt 250.000 MWh varme Kalundborg Renseanlæg:
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereUdnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet
Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Branchemøde for fjernvarmen 5. sep. 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund for SEP-projektet Analyserne er gennemført i foråret 2018
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 317 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 317 Offentligt Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme uden
Læs mereVarmekilder til varmepumper
Varmekilder til varmepumper v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Kolding - d. 29. januar 2018 Om DFP DFP er et A.m.b.a
Læs mereRESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER
RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER GRØN ENERGI HAR I PERIODEN MAJ TIL OKTOBER GENNEMFØRT EN RUNDSPØRGE BLANDT DE NATURGASFYREDE DECENTRA- LE KRAFTVARMEVÆRKER FOR AT BELYSE DERES
Læs mereNotat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i
Læs mereOutrup Varmeværk. Projektforslag for etablering af varmepumpeanlæg. August 2018
Side 1 af 8. Outrup Varmeværk Projektforslag for etablering af varmepumpeanlæg August 2018 Formål. På vegne af bygherren, Outrup Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag for etablering
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereFuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.
ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store
Læs mereHvilke lovændringer i varmeforsyningen og den økonomiske regulering er på vej?
Hvilke lovændringer i varmeforsyningen og den økonomiske regulering er på vej? Ny regering ~ Ny varmegruppe ~ Ny regulering Mercan-Ellen Nielsen Center for Forsyning Energistyrelsen meni@ens.dk Side 1
Læs mereGasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak
Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak - en stabil og troværdig samarbejdspartner! Den danske
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.
Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 19,30 på Brødremenighedens Hotel Fraværende med afbud: HC Jensen. side 727 Referat Formand, Jens Jørgen Madsen, bød velkommen. Der var ud
Læs merePROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk
Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ
Læs mereNotat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme
Læs mereLagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Læs mereLuft som varmekilde. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)
Luft som varmekilde v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Kolding - d. 6. december 2018 Luft som varmekilde Fordele Varmekilden
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereVarmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen
Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Forsyning: Leverer driftspersonale til både Renseanlæg og Varmeforsyning Står for al kundehåndtering
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereFaldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale
Læs mereEmne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.
TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning
Læs mereNYT FRA DANSK FJERNVARME
DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500
Læs merePROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER
Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet
Læs mereBUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang
BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker
Læs mereVarmepumper i fjernvarmen - virker det?
Varmepumper i fjernvarmen - virker det? Erfaringer fra 10 MW VP-anlæg på Kalundborg Centralrenseanlæg Finn Bertelsen, Projektleder Kalundborg Forsyning 03-09-2018 1 Svar på spørgsmål Virker det? svar:
Læs mereNyt fra Energistyrelsens grundbeløbsteam - Rådgivning til de hårdest ramte grundbeløbsværker
Nyt fra Energistyrelsens grundbeløbsteam - Rådgivning til de hårdest ramte grundbeløbsværker Side 1 Grundbeløbsteamet Christina Ellegaard Fich Tlf.: 33 92 66 46 Peter Bentzen Tlf.: 33 92 75 22 Spørgsmål
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereTILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN
SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereDet fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.
Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen
Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen Lidt om Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. blev stiftet i 1965 og der blev bygget en
Læs mereNetværksmøde CO2 4.MAJ 2017, ALLERØD
Netværksmøde CO2 4.MAJ 2017, ALLERØD Solcelle anlæg V/ Claus Rudbeck 2 Indhold Allerød Solcelleanlæg. Muligheder og begrænsninger Solcelleanlæg ifm. Nybyggeri (Bygningsreglements krav) Solcelleanlæg -
Læs mereHejnsvig Varmeværk A.m.b.A
Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag
Læs mereInvitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion
4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre
Læs mereafgiftsregler Dansk Fjernvarme
Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen
Læs mereDEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER
INSERO DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 21. januar 2016 Varme produktion (PJ) NØGLEROLLE FOR FJERNVARME I FREMTIDEN Type produktion
Læs mereNaturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1
Naturgassens afløser Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 211 Niels From 1 EnergyPRO-beregningerpå 4 værker Vildbjerg Tekniske Værker Rye Kraftvarmeværk
Læs mereGassen i fremtidens Fjernvarme
Gassen i fremtidens Fjernvarme Jan de Wit, Johan Bruun (DGC) Disposition: 1. Fjernvarmen i DK, 3 nøgletal.. 2. Det typiske værk.. 3. Udfordringer 4. Muligheder 5. Hvem bliver vinderen (brændsel/teknologi)?
Læs mereENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016
ERFA HALM OG TRÆFLIS ENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. november 2016 DANSK FJERNVARME-FAKTA 50 kommunalt ejede forsyninger og selskaber, som
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereVarmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.
Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering
Læs mereEnergieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Læs mereTemadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. december 2018 DANSK FJERNVARME 400 medlemmer 1,7 mio. husstande har fjernvarme
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mere