RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Afdækning af hvad de decentrale. kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020

Transkript

1 RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER 2016 Afdækning af hvad de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020

2 Grøn Energis medlemer: GRØN ENERGI Titel Resultater fra rundspørge blandt decentrale kraftvarmeværker 2016 Dato Udarbejdet af Kristian Brun Madsen Kontrolleret af Kim Søgaard Clausen & Nina Detlefsen Beskrivelse Rundspørge hos de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker Fjernvarmens Hus Merkurvej Kolding Tlf

3 INDHOLD Indledning... 4 Forventninger til fremtiden... 5 Nyetablerede anlæg siden Planlagte investeringer frem mod Metode... 8 Økonomi... 9 Konklusion... 9 Referencer SIDE 3

4 Elkapacitet [MW] Fuldlasttimer Indledning I 2013 gennemførte Grøn Energi en rundspørge blandt 160 decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker 1 med henblik på at belyse, hvilke udfordringer disse værker stod over for. Konklusionen blev, at hovedparten af værkerne er så usikre på de fremtidige rammevilkår, at de ikke ved, om de skal levetidsforlænge deres kraftvarmeenheder. Derfor har mange af værkerne satset på investeringer i andre varmeproducerende anlæg med ringe mulighed for at bidrage med fleksibilitet og balancering af elsystemet. Som opfølgning på 2013 rundspørgen har Grøn Energi i 2016 kontaktet 85 af de 160 værker for at kortlægge, hvilke fremtidige investeringer værkerne planlægger at foretage inden 2020 og om værkerne vil bibeholde deres kraftvarmeenheder. Baggrunden for denne kortlægning er bortfaldet af grundbeløbet, der udløber ved udgangen af Historisk set har kraftvarmeenhederne bidraget til hovedandelen af varmeproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker. I perioden 2010 til 2015 har spotprisen på el været faldende [1], hvorfor der bliver færre timer årligt, hvor det kan betale sig at producere på kraftvarmeenhederne. På Figur 1 fremgår det, at der især siden 2010 har været et kraftigt fald i antallet af fuldlasttimer på de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeenheder. Af Figur 1 ses desuden Grøn Energis forventning til udviklingen af fuldlasttimer i Grøn Energi forventer således, at antallet af fuldlasttimer er faldet til mellem timer i Flere af værkerne nævner, at konsekvensen af at grundbeløbet bortfalder, kan blive, at funktionsdygtige kraftvarmeenheder skrottes, da det ikke kan betale sig at have dem stående pga. de få fuldlasttimer Decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker Decentrale n-gas KV-værker elkapacitet [MW] Decentrale n-gas KV-værker fuldlasttimer Figur 1: Udviklingen af fuldlasttimer og elkapacitet for de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker. Data fra er baseret på Energistyrelsens Energiproducenttælling [2]. Data for 2015 er baseret på tal fra Energinet.dk [3] og fremskrevet af Grøn Energi. 1 Resultater fra rundspørge blandt decentrale kraftvarmeværker 2 Elproduktion fra naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker faldet med 87% siden 2000 SIDE 4

5 Forventninger til fremtiden De decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker går en usikker fremtid i møde med grundbeløbets ophør. Derfor er der i rundspørgen spurgt ind til, hvad de decentrale kraftvarmeværkers plan er med deres kraftvarmeenhed efter grundbeløbets ophør. Figur 2 viser fordelingen af svarene blandt de adspurgte respondenter. Det bemærkelsesværdige ved svarene i Grøn Energis rundspørge er, at størstedelen af værkerne endnu ikke har besluttet, hvad de vil gøre med deres kraftvarmeenhed efter Hvad er planen med kraftvarmeenheden efter 2018? 16% Bibeholdes 56% 28% Skrottes Uafklaret Figur 2: Respondenternes svar på hvad deres plan er med kraftvarmeenheden, hvis der ikke gives tilskud efter Baseret på 79 besvarelser. Opskaleres kapaciteterne fra de 79 respondenter, som har svaret, til de i alt ca. 230 decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, er det muligt at se, hvor stor kapacitet der er i risiko for at falde ud af elsystemet. Det fremgår af Tabel 1, at op mod 395 MWel forventes at lukke ned, mens der er stadig er usikkerhed om 713 MWel. Respondenterne angiver bl.a. usikre fremtidige rammevilkår som årsag til, at de endnu ikke har besluttet, hvad der skal ske med deres kraftvarmeenheder. Rundspørge [MWel] Opskalering [MWel] Ja Nej Uafklaret Total Tabel 1: Respondenternes svar på om kraftvarmeenheden bibeholdes efter 2018, hvis der ikke gives tilskud. Resultaterne er opskaleret for at give et fyldestgørende billede af hvor stor en elkapacitet, der kan forventes at falde ud i alt. I rundspørgen er der yderligere spurgt ind til, hvilke tiltag der skal til, for at de decentrale kraftvarmeværker vil bibeholde deres kraftvarmeenheder, se Figur 3. Der er et flertal af de decentrale kraftvarmeværker, der mener, at der er behov for økonomisk tilskud for at stille kapacitet til rådighed for elmarkedet. 26% af de adspurgte decentrale kraftvarmeværker mener, at grundbeløbet skal forlænges eller erstattes med en tilsvarende fast betaling. 28% af mener, at grundbeløbet bør erstattes med et kapacitetsmarked. I kategorien Andet kom flere af respondenterne SIDE 5

6 med uddybende kommentarer til, hvad de mener der bør ske i fremtiden. Værkerne efterlyser især frit brændselsvalg og klare rammebetingelser fra politikerne. I dag er de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker ifølge Varmeforsyningsloven tvunget til at producere kraftvarme. Brændselsskift til biomasse er ikke rentabelt, hvis anlægget skal producere kraftvarme, mens ren varmeproduktion baseret på biomasse ikke er lovligt. Tiltag efter % 26% Forlængelse af grundbeløb eller anden fast betaling Kapacitetsmarked eller tilsvarende udbud af elkapacitet Ved ikke 16% 28% Andet (Frit brændselsvalg, klare rammebetingelser og afskaffelse af kraftvarmekrav) Figur 3: Respondenternes ønsker til tiltag efter grundbeløbets ophør ved udgangen af Der kunne afgives flere svar. Nyetablerede anlæg siden 2013 Siden forrige rundspørge i 2013 er der 33 af respondenterne, som allerede har etableret nyt produktionsanlæg og yderligere 20, som er ved at etablere et nyt produktionsanlæg. Investeringslysten forklares blandt flere af værkerne med grundbeløbets bortfald. For at vise rettidig omhu har værkerne investeret i nye produktionsanlæg for at afbøde for den varmeprisstigning, der vil komme efter grundbeløbet ophører. Varmekapaciteten af nyetablerede/kommende produktionsanlæg ses af Figur 4. Solvarmeanlæg udgør med over 300 MWvarme ca. 62% af den samlede varmekapacitet for nyetablerede projekter og er dermed klart den teknologi, der er investeret mest i. SIDE 6

7 Nyanlæg etableret/under etablering MW varme Under etablering Etableret Figur 4: Varmekapacitet på nye produktionsanlæg siden Baseret på 33 etablerede anlæg og 20 anlæg under etablering. På Figur 5 ses hvad værkerne forventede, at de ville investere i tilbage i Sammenlignes de etablerede projekter med forventningerne fra rundspørgen i 2013 fremgår det, at der var store forventninger til biomasse i 2013, men også at der ikke er investereret så massivt i biomasse som forventet. Det samme gør sig gældende for eldrevne varmepumper og elpatroner, som begge kun er blevet opført i et begrænset omfang. Derimod er solvarme etableret i den forventede skala. I modsætninger til forventningerne fra 2013 er overskudsvarme mere udbredt end forventet Planlagte nyanlæg 2013 MW varme Forventet Besluttet Figur 5: Forventede investeringer i nye produktionsanlæg fra rundspørgen i Baseret på 34 besluttede anlæg og 49 forventede anlæg. SIDE 7

8 Planlagte investeringer frem mod 2020 Af rundspørgen blev det klart, at der er planer om 66 nyanlæg frem mod Af disse blev der oplyst i alt 27 kapaciteter, mens Grøn Energi har beregnet kapaciteten for yderligere 22 af de planlagte anlæg, se nedenstående. 4.1 Metode For de planlagte anlæg, hvor der ikke er oplyst kapacitet eller investeringspris, er disse estimeret af Grøn Energi. Kapaciteten er estimeret ud fra eksisterende anlæg hos de enkelte værker, eksempelvis forbrændingsmotor eller kedel. Investeringsprisen er estimeret ud fra kendte investeringspriser fra etablerede projekter samt priser fra Teknologikataloget, se Tabel 2. For solvarme er investeringsomkostningen i Teknologikataloget angivet i kr./mwh. Denne pris er omregnet med data fra eksisterende anlæg fra Solvarmedata.dk med faktoren 663 MWh/MW samt en forventet årlig dækningsgrad på 20% af varmeforbruget. Produktionsanlæg Investeringspris Kilde Biomassekedel 6,50 Mio. kr./mwth [4] Elpatron 1,13 Mio. kr./mwth [5] Solvarme 2,33 Mio. kr./mwth [5] [6] Eldrevet varmepumpe 5,42 Mio. kr./mwth [7] Absorptionsvarmepumpe 4,65 Mio. kr./mwth [7] Gasmotordrevet varmepumpe 6,50 Mio. kr./mwth [4] Biogasanlæg 6,35 Mio. kr./mwth [7] Biogas ombygning 0,42 Mio. kr./mwth [5] Røggasveksler 0,77 Mio. kr./mwth [4] Vasketårn 1,80 Mio. kr./mwth [4] Tabel 2: Anvendte investeringspriser for produktionsanlæg. Figur 6 viser de planlagte varmekapaciteter fordelt på de forskellige teknologier. Det er værd at bemærke, at især biomassekedler og solvarme udgør en markant andel af planlagte investeringer. Biomassekedler har desuden den største besluttede kapacitet, mens solvarme i højere grad er baseret på forventet kapacitet. Herudover forventes varmepumper også at udgøre en vis kapacitet i fremtiden fordelt på eldrevne, absorptions- og gasdrevne varmepumper. Absorptionsvarmepumper har den største besluttede kapacitet af varmepumperne, mens der er en del forventet kapacitet for både eldrevne og gasdrevne varmepumper. Endelig har overskudsvarme en smule besluttet kapacitet. SIDE 8

9 MW varme Planlagte nyanlæg 2016 Forventet Besluttet Figur 6: Kapaciteter på planlagte investeringer frem mod Baseret på 49 besvarelser. Økonomi De adspurgte værker har i alt planer om at etablere i alt 66 nye anlæg. Af disse er investeringssummen kendt for 27 anlæg, mens Grøn Energi har beregnet investeringssummen for 22 af de planlagte anlæg. Der er således i alt investeringsbeløb for 49 anlæg fordelt på 36 værker. Den samlede investeringssum løber op i 1,2 milliarder kr. med en forholdsvis ligelig fordeling mellem besluttede og forventede anlæg, se Tabel 3. Det svarer i gennemsnit til, at hvert af de 36 værker har et investeringsbehov på knap 34 millioner kr. frem mod Antal Millioner kr. Besluttede anlæg Forventede anlæg Total Tabel 3: Investeringssummen for de planlagte anlæg i De resterende 17 anlæg, som ikke er prissat, udgøres blandt andet af transmissionsledninger mellem to fjernvarmeområder, overskudsvarme, lagerkapacitet, solceller og ORC-anlæg. Da der er flere usikkerheder forbundet med prissætning af disse investeringer, er de udeladt i denne analyse. Dermed eksisterer der en ukendt investeringssum udover de 1,2 milliarder kr. Konklusion De decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker går en usikker fremtid i møde. Ved grundbeløbets bortfald ved udgangen af 2018 er et flertal af værkerne i tvivl om, hvad de vil stille op med deres kraftvarmeenhed. Det blev desuden klart af rundspørgen, at flere af værkerne stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden i, at alle decentrale kraftvarmeværker skal have en kraftvarmeenhed stående til rådighed. Der er derfor behov for en klar politisk udmelding om kraftvarmeværkenes fremtidige rammevilkår, således at værkerne har mulighed for at agere herefter. For at SIDE 9

10 sikre et sundt investeringsklima, er det nødvendigt med langsigtede og klare rammebetingelser. De nuværende usikre rammebetingelser for de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker bevirker, at flere af disse værker udsætter vedligeholdelse og opdateringer af kraftvarmeenheder, fordi værkerne endnu ikke ved, hvad der sker efter Det fremgår også af rundspørgen, at flere af værkerne overvejer at investere i nye produktionsanlæg. Det betyder, at det som minimum kan forventes, at der investeres 1,2 milliarder kr. i ny teknologi frem mod Dette svarer til, at hvert af de 36 decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker har et investeringsbehov på knap 34 millioner kr. Der eksisterer ca. 230 decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker i Danmark. Opskaleres investeringsbehovet til alle de ca. 230 decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, er den samlede investeringssum knap 1,9 milliarder kr. Flere af værkerne gav i rundspørgen udtryk for, at de ønsker frit brændselsvalg. I tilfælde af at der bliver givet frit brændselsvalg, er det vigtigt, at afgifterne på varmeproduktionen afspejler de samfundsmæssige mest fordelagtige produktionsmetoder. De gældende rammebetingelser gør, at biomasse er en af de økonomisk mest attraktive investeringer, hvilket også afspejles af de investeringer, der er foretaget siden Hvis ambitionen om at der for alvor skal etableres store elektriske varmepumper hos de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, er det nødvendigt at skabe bedre rammebetingelser for de eldrevne varmepumper. Der eksisterer i dag kun et meget beskedent antal varmepumper i fjernvarmesektoren, og i de seneste år er der kun installeret få varmepumper [8]. Referencer [1] Energinet.dk,»Udtræk af markedsdata,«2016. [Online]. Available: [2] Energistyrelsen,»Energiproducenttælling «. [3] Energinet.dk,»Elproduktion,«2016. [Online]. Available: [4] Dansk Fjernvarme,»Egne beregninger,«2016. [5] Energistyrelsen og Energinet.dk,»Technology Data for Energy Plants,«2015. [Online]. Available: [6] Solvarmedata.dk,»Solvarmedata.dk,«2016. [Online]. Available: [7] Energistyrelsen og Energinet.dk,»Technology Data for Energy Plants Updated chapters, August 2016,«2016. [Online]. Available: _technology_data_catalogue_for_energy_plants_-_aug_2016.pdf. [8] PlanEnergi, Grøn Energi og Energistyrelsen,»Eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemet,«2016. SIDE 10

11 Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn Energi bygger på et dynamisk fællesskab mellem Dansk Fjernvarme, de toneangivende danske eksportvirksomheder, rådgivere, interesseorganisationer samt universiteter. SIDE 11 Fjernvarmens Hus Merkurvej Kolding Tlf