Verdens største energiselskaber interesseret i dansk elsektor

Transkript

1 Verdens største energiselskaber interesseret i dansk elsektor Elreformen giver globale energigiganter fri adgang til den danske elsektor - Fremtidige udbygninger af kapaciteten for milliarder kr. skal i internationalt udbud - Shell og Enron er interesserede i at være med i nyt vindmølle-eventyr - Store muligheder for danske elselskaber og vindmølleproducenter Store udenlandske el- og olieselskaber er blandt de private investorer, der skal stå for milliard-investeringerne i de kommende års massive udbygning med vindmøller til havs. To af verdens største energiselskaber, Shell og Enron, er allerede interesserede i at deltage i det danske vindmølle-eventyr. Miljø- og energiminister Svend Auken vil gennemføre udbudsrunder i lighed med udbuddet af oliefelter i Nordsøen for at sikre installeringen af MW kapacitet frem til Det svarer til investeringer i størrelsesordenen 40 til 50 milliarder kr. Auken tager nu kontakt til finansverdenen for at etablere de nødvendige kreditmuligheder. Den nyligt aftalte elreform gør op med årtiers politik med at overlade udbygning af nye kraftværker og vindmøller til de danske elselskaber, som straksafskriver investeringerne og henter pengene hjem over elprisen. For fremtiden vil alle nye anlæg blive udbudt offentligt i fri konkurrence. Det vil først og fremmest være store 1-2 MW havvindmøller. Og alle interesserede - det være sig udenlandske energiselskaber, forbrugersammenslutninger eller elselskaber - vil få mulighed for at erhverve sig vindkraft-koncessioner mod betaling af en afgift til staten. Elproduktionsselskaberne er med elreformen fritaget for hvile-isig-selv-princippet og forsyningspligten. Selskaberne kan fremover konkurrere frit og har lov til at skabe overskud, hvis de har mulighed for det. Det betyder, at store kapitalstærke selskaber som tyske Preussen Elektra, norske Statoil, Shell eller et af verdens største energiselskaber, amerikanske Enron, i princippet vil kunne eje og drive store dele af den danske kraftværks-kapacitet. Både Shell og Enron udtrykker på forhånd interesse for projektet. Grønt marked skal stimulere investeringer Miljø- og Energiministeriets store investeringsprogram skal løbes i gang af et kommende marked for grøn energi. Det finansieres ved, at elforsyningsselskaberne tvinges til at købe fastsatte kvoter af vedvarende energi (VE) til faste minimumspriser. Forsyningsselskaberne og forbrugerne vil til gengæld få udstedt VE-beviser, som kan handles på det grønne VE-marked. Det skal sikre konkurrence på dette marked, som hidtil har været præget af betragtelige statstilskud. Det hidtidige system har ikke sikret den mest omkostningseffektive udbygning med vedvarende energi. Vi tænker os en model, der svarer til den, man kender fra Nordsøen. Vi udbyder gode felter, som er byggemodnet. Investor skal alene bekoste opsætningen af møllerne og betale tilslutningsprisen til hovedledningen, der fører strømmen i land. Det er ikke tanken i første række at få meget store beløb ind fra selskaberne for retten til at udnytte vindenergien. Det er først og fremmest vigtigt at undersøge, hvem der vil investere mest, så vi hurtigst muligt kan komme i gang, siger miljø- og energiminister Svend Auken. Hvis Danmark skal opfylde sin målsætning om vedvarende energi som fastslået i Energi 21, hvor VE udgør 35 pct. af det samlede energiforbrug i 2030, så er det store potentiale naturligvis vindmøller til havs. Vi har udforsket potentialet fem forskellige steder. Potentialet er i virkeligheden nærmere MW end MW.

2 Vores foreløbige målsætning er imidlertid at nå op på MW svarende til traditionelle kraftværksblokke, siger han. Se også figur 1. Koncessionerne på bygning og drift af havmøllerne vil ud over afgifter til staten blandt andet komme til at indeholde miljøbestemmelser, krav om udbygningstakt og omfang af produktion samt krav om fjernelse af udtjente møller, så en ny Brent Spar-sag undgås. Energiselskaberne står klar Både danske og udenlandske energiselskaber erklærer sig i princippet klar til at bygge og drive havvindmøller langs de danske kyster. Informationschef Margrethe Skov fra Dansk Shell kalder Aukens udspil en positiv udvikling: Det er et naturligt led i elreformen, at den del også liberaliseres, siger hun. Shell siger i princippet ja til at deltage i de kommende udbudsrunder. Betingelsen er imidlertid, at modellen er strikket sådan sammen, at mølleprojektet bliver økonomisk attraktivt. Shell er for nylig gået massivt ind i vedvarende energi med store investeringer i især solenergi. Ifølge Margrethe Skov besluttede den internationale koncernledelse i sidste uge foreløbig at anvende 150 millioner kr. på vindkraft. Om olieselskabet vil ind i vindmølleproduktion eller i drift af vindmøller eller begge dele, er imidlertid endnu uafklaret. Det amerikanske energiselskab Enron, som for nylig etablerede sig med skandinavisk kontor i Oslo, erklærer sig ligeledes interesseret. Enron har opkøbt den amerikanske vindmølleproducent Zond og den tyske Tacke og etableret Enron Windcorp. Ifølge administrerende direktør Finn Hansen, Tacke, er Enron stærkt interesseret i offshore-projekter. Virksomheden driver og ejer en række gasfyrede såkaldte Independent Power Producers i bl.a. England og har gang i et større vindmølleprojekt i Grækenland. Enron driver allerede en række meget store mølleparker i USA. I modsætning til f.eks. de danske elselskaber har Enron så stor finansiel styrke, at det selv kan finansiere bygning og drift af store havvindmølleprojekter. Virksomheden tjente sidste år 700 millioner dollar på en omsætning på 31 milliarder dollar. De danske kraftværker er også interesserede i at være med, men ifølge adm. direktør Poul Sachmann, Elsam, vil de danske selskaber være tvunget til at lånefinansiere deres deltagelse i projektet. Det betyder, at de danske elværker sandsynligvis vil skulle finde partnere inden for den finansielle sektor og danne konsortier. Etablering af 100 MW havvindmølle-kapacitet kræver en investering på ca. en milliard kr. Birger T. Madsen fra det velansete BTM-Consult, som er specialiseret i vindmølle-branchen, vurderer, at også de danske vindmøllefabrikanter som Vestas og NEG Micon kunne indgå i sådanne konsortier. Andre interessenter kunne være det tyske elselskab Preussen Elektra og norske Statkraft.

3 Figur 1: Ifølge Energi 21 skal den vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug øges støt frem mod år 2030, hvor den skal udgøre 35 pct. af forbruget PJ/år Sammensætning af energiforbruget, Gas Vedvarende energi 400 Olie 200 Kul Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen/Energistyrelsen Danske selskaber i forhånd Inden det lykkedes Svend Auken at opnå enighed om elreformen, pålagde han under det hidtidige system Elsam og Elkraft at etablere i alt 750 MW havvindmølle-kapacitet fordelt med 300 MW til Elsam og 450 MW til Elkraft. De to elsammenslutninger er allerede i gang med projekteringen, hvilket ifølge Birger T. Madsen vil give dem et forspring i forhold til udenlandske konkurrenter. Der er imidlertid gang i offshoreprojekter flere steder i Europa, så kapløbet om at opnå de første referencer er vigtigt. Og kapløbet vil intensiveres, efterhånden som flere EU-lande får øje på vindkraft som et middel til at nedbringe deres CO 2 -udslip, vurderer Birger T. Madsen. Potentialet er meget, meget stort. Og der er ingen tvivl om, at det vil kræve investeringer i meget betydeligt omfang. Alene den investering, vi har aftalt med kraftværkerne på 750 MW, vil være i størrelsesordenen 8 milliarder kr. Det spændende er imidlertid, at når investeringen er på plads, så er selve driftsudgifterne meget små, siger miljø- og energiministeren. Svend Auken vurderer, at den teknologiske udvikling med de meget store møller vil betyde, at omkostningerne ved at producere strøm på store havvindmøller efterhånden vil nærme sig prisen på traditionelle fossile brændsler. Ikke mindst hvis det internationale handelssystem under klimakonventionen kommer til at indebære, at CO 2 bliver prissat i markedet, således at prisen på fossil energi bliver forøget med prisen på CO 2. Auken mener derfor, at strøm fra de store havvindmøller på sigt vil være fuldt konkurrencedygtig. Men indtil da har regeringen og de fire partier bag aftalen om elreformen fundet det nødvendigt at skabe et særligt marked med særlige afsætningsvilkår: Det er nødvendigt med vilkår, som ikke bare appellerer til de danske kraftværker, men også private i Danmark, industrien - også gerne private, der slår sig sammen i investeringsforeninger. Og det vil også være attraktivt for udenlandske energiselskaber, siger Svend Auken.

4 Frem til år 2003 er der fastsat en mindstepris på 43 øre pr. kwh, plus hvad markedsprisen i det grønne marked kan indbringe - d.v.s. en pris, der kan komme til at svinge mellem 43 og 60 øre. Det er attraktivt i forhold til den nuværende strømpris på øre pr. kwh. Ifølge miljø- og energiministeren betyder det, at det er attraktivt at komme hurtigt i gang. Prisgarantien gælder de første 750 MW, som allerede er kontraheret med elværkerne. Det vil også gælde for den næste store tranche, som udbydes, som vil være i samme størrelsesorden. Men dernæst er det tanken, at prisen skal være rent markedsbestemt - fastsat på det grønne marked. Figur 2: Havbaserede vindmøller står for en stor del af den kommende udbygning af den danske elkapacitet. Planlagte offshore-vindmølleparker Vindeby Tunø Knob Rødsand Gedser Omø Horns Rev Læsø Syd Middelgrunden Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen/Energistyrelsen Fabelagtige muligheder for danske møllefabrikker Svend Auken betegner de fremtidige udviklingsmuligheder for dansk vindmølleindustri som fabelagtige : Vi kan selvfølgelig ikke garantere de danske felter til den danske industri. Men de danske producenter har selvfølgelig en række fortrin, fordi de kender området og er vant til at operere. For at sikre danske interessers mulighed for at være med i mølleprojekterne tager Miljø- og Energiministeriet nu kontakt med alle kreditinstitutionerne med henblik på at få etableret kreditfaciliteter, som er tilpasset vindkraftinvesteringerne. I dag giver kreditforeningerne eksempelvis kun ti-års lån til bygning af vindmøller. Det betegner Auken som uhensigtsmæssigt i lyset af, at møllernes levetid oftest er over 20 år - og i lyset af, at den sidst producerede strøm ingenting koster. Ifølge aftalen om elreformen fastlægges der i første omgang en VEkvote, som betyder, at 20 pct. af elforbruget ved udløbet af aftaleperioden (2003) skal dækkes af vedvarende energi. Efter 2003 er forligspartierne ifølge aftalen frit stillede med hensyn til rammerne for den yderligere VE-udbygning. Men partierne er ifølge aftalen enige om, at forbrugernes forpligtelse til at aftage strøm efter 2003 skal være af en sådan størrelse, at den kan medvirke til at sikre rimelige vilkår for de investeringer, der er

5 foretaget frem til Svend Aukens overordnede havmølleplan, som omfatter etablering af MW, er indeholdt i regeringens energihandlingsplan Energi 21, som blev fremlagt for Folketinget i 1996.