Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Reumatologisk Afdeling Sengeafsnit Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Reumatologisk Afdeling U er placeret på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade. Reumatologi er et internt medicinsk grenspeciale, som varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering, uddannelse og forskning indenfor bevægeapparatets medicinske sygdomme. Afdeling U har et sengeafsnit med 7 senge fordelt på 3 stuer. Afdelingen har desuden 4 hotelsenge og et ambulatorium. Afdelingen modtager patienter fra Jylland og Fyn. Afdeling U ledes af oversygeplejerske Iben Schou-Hansen og ledende overlæge Ellen Margrethe Hauge. Afdelingssygeplejerske for både sengeafsnit og ambulatorium er Jeannette Thierry Andersen. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er klinisk sygeplejespecialist Annette de Thurah og uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Line Raunsbæk Knudsen. Samarbejdsrelationer i afdelingen: Afdelingen har et tæt samarbejde med ergo- og fysioterapiafdelingen. Ligeledes samarbejder vi med andre sygehusafdelinger samt primær sundhedstjeneste. Til afdelingen er tilknyttet en forskningsafdeling. Du kan læse mere om afdelingen på vores hjemmeside Ressource- og nøglepersoner i afdelingen: Afdelingssygeplejerske Jeannette Thierry Andersen har en Master i Klinisk Sygepleje og Pædagogisk diplomuddannelse Klinisk sygeplejespecialist Annette de Thurah har en Master i Public Health og Ph.d Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske / kvalitetskoordinator, Line Raunsbæk Knudsen har en Master i Klinisk Sygepleje Klinisk vejleder sygeplejerske Annette Eriksen har klinisk vejleder diplommodul og en sundhedsfaglig diplomuddannelse Specialeansvarlig sygeplejerske Lone Thomasen har sygeplejefaglig diplomuddannelse Sygeplejerske Rikke Øland er hygiejneansvarlig Sygeplejerske Gönül Tekin er forflytningsvejleder 2/9

3 Afdelingen er uddannelsessted for sygeplejestuderende på 1.semester, 2.semester, 3.semester, 5.semester og 6.semester, social- og sundhedsassistentelever, serviceassistentelever, sekretærelever og medicinstuderende. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdelingen modtager patienter med kroniske inflammatoriske reumatologiske sygdomme (bindevæv, led, muskler, kar, indre organer og nervesystem) af ukendt årsag samt udløst af autoimmune eller infektiøse tilstande, krystaller, metaboliske eller arvelige faktorer. Afdelingen modtager patienter med degenerative led- og muskellidelser herunder rygsygdomme, akutte og kroniske belastningssygdomme og smertetilstande i bevægeapparatets knogler, led, muskler, sener, seneskeder og slimsække. Afdelingen modtager patienter med skader udløst ved arbejde, motion og idræt. Sundhedsudfordringer relateret til sygdommene er mangfoldige og bevæger sig indenfor såvel fysiske, psykiske samt sociale problematikker. Patienterne er fra 15 år og opefter. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger / Sygeplejerskens virksomhedsområde Patienter i stabile pleje- og behandlingsforløb følges typisk i ambulatoriet med henblik på kontrol og behandling af reumatologisk sygdom. Her ses ligeledes patienter til udredning for reumatologisk sygdom. Patienter med mere komplekse pleje- og behandlingsforløb fx til udredning for reumatologisk sygdom, opblussen i en allerede konstateret reumatologisk sygdom eller comorbiditet indlægges i sengeafsnittet. De hyppigst forekommende kliniske problemstillinger og sundhedsudfordringer er relateret til: Respiration / Cirkulation / Temperaturregulering; fx påvirkning af vitale værdier, febrilia, ødemer samt organpåvirkning (hjerte og lunger) Aktivitet / Bevægelse; fx akutte og kroniske smerter samt stivhed i led, muskler og sener, påvirket funktionsniveau/bevægelsesindskrænkning og immobilisering Ernæring; fx nedsat appetit, kvalme, opkast, vægttab, overvægt samt refluks og synkeproblemer Udskillelse; fx obstipation, diarré, cystit og nyrepåvirkning Søvn / Hvile; fx træthed og påvirket søvnmønster (fx pga. medicin) Hud og slimhinder; fx sår, forandringer i huden og tørre slimhinder samt udfordringer i relation til at varetage personlig pleje / kropspleje Bevidsthed; fx ændringer i bevidsthedsniveau, konfusion, delir og hukommelsesbesvær Sygepleje til patienter med reumatologiske sygdomme retter sig dels mod de fysiologiske behov, men fokuserer også i høj grad på egenomsorg og mestring af kronisk sygdom i såvel stabile som 3/9

4 komplekse pleje- og behandlingsforløb, herunder rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. Sygeplejen tager udgangspunkt i patientens perspektiv og patienten inddrages i planlægning og udøvelse af sygepleje. Dette indebærer at udøve sygepleje indenfor sygeplejerskens virksomhedsområde, herunder at udføre sygepleje, at formidle sygepleje, at lede sygepleje samt at udvikle sygepleje: at udføre sygepleje relateret til de ovenfor nævnte kliniske problemstillinger og sundhedsudfordringer samt støtte patienten i at opretholde eller genoprette egenomsorg relateret hertil at formidle støttende og vejledende sygepleje relateret til de nævnte kliniske problemstillinger, fx informere og vejlede om aktivitet, mobilisering, ernæring, mave- og tarmfunktion, hensigtsmæssig søvnhygiejne mm. at formidle støttende og vejledende sygepleje til patienter i krise og uvished i forbindelse med udredning og diagnosticering samt mestring af kronisk sygdom at lede sygepleje ved koordinering, prioritering og delegering af plejen sideløbende med tværfagligt samarbejde, således at patienten oplever et sammenhængende patientforløb både under indlæggelsen og ved overflytning til andre sektorer at udvikle sygeplejen i det daglige kliniske arbejde ved at forholde sig undrende til klinisk praksis i afdelingen samt inddrage praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for sygeplejen Ved 20 ugers klinikforløb i afdelingen Hvis den studerendes klinikforløb afvikles som et samlet forløb på 20 uger, vil forløbet indeholde 4 ugers klinik i ambulatoriet. Vi henviser til afdelingens kliniske studieplan for ambulatoriet i forhold til læringsmuligheder. Derudover vil formålet med forløbet være, at den studerende får indsigt i og forståelse for patientforløb på tværs af afsnit, forståelse for patienters overgange fra indlagt til ambulant og omvendt samt indsigt i sygeplejen til patienter med reumatologiske sygdomme i forskellige kontekster. Så vidt det er muligt søges det, at den studerende kan deltage i patientforløb, hvor henholdsvis akut indlæggelse og udskrivelse til ambulatoriet skal organiseres. Den studerende koordinerer forløbet med inddragelse af relevante tværfaglige interne og eksterne samarbejdspartnere. Der er fokus på patient-/pårørende perspektivet samt inddragelse af patient og pårørende i overgangene. At udføre sygepleje Udføre sygepleje i relation til respiration, cirkulation, udskillelse, ernæring, hud/slimhinder, smerter, aktivitet, søvn / hvile, herunder vurdere og reflektere over patientens behov for sygepleje i relation til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Inddrage patient pårørende ved identificering og vurdering af behov for sygepleje. Sygeplejehandlinger kan bl.a. indebære: At hjælpe patienten med at varetage personlig pleje / hygiejne At udføre sygepleje i relation til påvirket respiration, herunder lejring samt balance mellem aktivitet / hvile. Vurdere og reflektere over patientens behov for sygepleje i relation til påvirket respiration. Varetage iltbehandling. Reagere og handle på TOKS-målinger 4/9

5 At udføre sygepleje i relation til påvirket cirkulation, herunder udføre EKG, anlæggelse og pleje af PVK, pleje af CVK, VIP (port a kateter) og picc-line kateter. Vurdere og reflektere over patientens behov for sygepleje i relation til påvirket cirkulation, fx ødemer, febrilia, væskebehandling, trendelenburg leje. Reagere og handle på TOKS-målinger At vurdere og reflektere over patientens ernæringstilstand, herunder udføre ernæringsscreening og beregne ernæringsbehov samt opstarte ernæringsplan og følge op herpå. Anlæggelse og pleje af ernæringssonde samt varetage sondeernæring At vurdere og reflektere over patientens tarm- og blærefunktion, herunder hyppighed, mængde og udseende af fæces samt urin. Udføre sygepleje til patienter med påvirket tarm- og blærefunktion, herunder forebygge og behandle obstipation, diarré og cystit. Varetage udregning af væskebalance og udvidet væskebalance. Reflektere over beregningen og iværksætte relevante sygeplejefaglige tiltag Anlæggelse og pleje af blærekateter samt engangskaterisation At assistere til undersøgelser, som udføres i afdelingen, fx ledpunktur / ledinjektion, muskelbiopsi, knoglemarvsbiopsi, hudbiopsi samt lumbalpunktur At vurdere hud og slimhinder samt reflektere over behovet for hud- og sårpleje samt varetage dette At udføre sygepleje i relation til smerter, herunder farmakologisk- og non-farmakologiske tiltag Den udførende del af sygeplejen på afdelingen er beskrevet dybdegående i kliniske studieplaner for 2. og 3.semester. At formidle sygepleje At reflektere over og argumentere for patientens behov for vejledning og undervisning, samt tilrettelægge vejledning og undervisning med afsæt i pædagogiske og didaktiske overvejelser. Inddrage patient og pårørende ved identificering og vurdering af behov for støttende sygepleje: At varetage undervisnings- og vejledningsopgaver til patient og pårørende indenfor forebyggelse og sundhedsfremme, rehabilitering, lindrende sygepleje, sygdomserkendelse og mestring, medicinske behandlinger og undersøgelser (fx sygeplejesamtale med nydiagnosticerede, opfølgning på stuegang, medicininformation, oplæring i injektionsteknik, information om handlemuligheder ift. involvering af fx primær sektor) At varetage vejledning og information til patienter ift. sundhedsfordringer, fx aktivitet, mobilisering, ernæring, mave- og tarmfunktion, hensigtsmæssig søvnhygiejne mm. At varetage undervisning og vejledning af yngre studerende og social- og sundhedsassistentelever At lede sygepleje Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Selvstændig klinisk beslutningstagen i relation til patientens sundhedsudfordringer og sygdomssituation i stabil, akutte og komplekse patientforløb på tværs af sektorer. Inddrage patient og pårørende i klinisk beslutningstagen Tage ansvar for og initiativ til klinisk lederskab af stabile og komplekse patientforløb, herunder varetage funktion som stuegangsgående sygeplejerske, koordinator og plejeansvarlig; Koordinere, prioritere og delegere plejen under hensyntagen til den enkelte patient og ift. tværfaglige samarbejdspartnere, eksterne undersøgelser mm. 5/9

6 Planlægge og koordinere dagens plejeopgaver i forhold til plejeressourcer Varetage stuegang på egne patienter samt opfølgning Varetage indlæggelse af elektive og akutte patienter samt patienter, der overflyttes fra andre afdelinger Fremlægge relevante data på egne patienter ved afdelingens tværfaglige morgenkonference og time-out i plejegruppen Tage ansvar for og kunne lede de mono-faglige plejekonferencer, ved at sætte kliniske problemstillinger til drøftelse og inddrage det øvrige plejepersonale Tage ansvar for og initiativ til klinisk lederskab af stabile og komplekse patientforløb, herunder ansvar for forløbet på organisatorisk niveau fx tilrettelæggelse af eksterne undersøgelser, overflytning, udskrivelse og deraf følgende samarbejde med anden afdeling, sektor mm. Bevidsthed om egne kompetencer samt integrere viden om kolleger, andre studerende og elevers faglige kompetencer i forhold til uddelegering og varetagelse af plejeopgaver At udvikle sygepleje Udvikling af sygeplejen, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og patientsikkerhed Medvirke til udvikling af afdelingens sygepleje ved at begrunde handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden samt relatere handlinger til afdelingens retningslinjer, instrukser og kliniske retningslinjer Bidrage til udvikling af sygeplejen i det daglige kliniske arbejde ved at forholde sig undrende til klinisk praksis i afdelingen, herunder refleksion over den sygeplejefaglige- organisatoriske- og patientoplevede kvalitet samt aktuel og god praksis i patientforløbet Argumentere for kvaliteten, eventuelle problemstillinger / kvalitetsbrist og patientsikkerhed med afsæt i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden samt retningslinjer, instrukser og kliniske retningslinjer Integrere viden om de nationale mål for kvalitet i sundhedsvæsenet ift. drøftelse af mulige kvalitetsforbedringer Reflektere over utilsigtede hændelser og kvalitetsbrist, som har betydning for patientsikkerheden samt kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af pleje og behandling samt tage initiativ til drøftelse i personalegruppen Reflektere over arbejdsgange / metoder til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring if forbindelse med identificering af problemstillinger / kvalitetsbrist eller behov for udvikling Teknologi I afdelingen arbejdes med forskellige teknologier: Apparatur til måling af urinstix / Combur test til urinstix Infusionspumper EKG apparatur Apparatur til måling af blodtryk og puls Apparatur til blodsukkermåling Apparatur til SAT-måling. Loftlift Termometer Telemedicin 6/9

7 Medicinhåndtering Den studerende undervises og oplæres i afdelingens standardsortiment i det enkelte patientforløb og må dispensere samt administrere selvstændigt, når klinisk vejleder har vurderet, at den studerende har de nødvendige kompetencer (se e-dok dokument). Den studerende kan varetage dispensering og administration af peroral, rektal, parenteral, kutan, intramuskulær, subkutan samt intravenøs behandling. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde I daglig klinisk praksis samarbejdes med afdelingens læger, sekretærer og serviceassistenter i forhold til pleje- og behandling, undersøgelser og transport af patienter. Derudover samarbejdes med fysio- og ergoterapeuter i forhold til fx træningsplan, mobilisering, ADL-funktion samt hjælpemidler. Der samarbejdes med øvrige afdelinger i forbindelse med undersøgelser samt overflytninger. Tværsektorielt samarbejdes særligt med primær sektor ved udskrivelse af patienter med behov for fx praktisk hjælp, sygepleje eller genoptræning. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen Klinisk beslutningstagning (POMI-modellen, pædagogisk refleksionsmodel - PRM) TOKS ABCDE (se-føl-lyt) ISBAR Ernæringsscreening Trykskadescreening Model for praktiskfærdighedsudøvelse NRS-score ved smerter Træthedshjulet Kliniske retningslinjer (nationale og lokale) Regionale og lokale retningslinjer og instrukser Det faglige/kliniske skøn Der dokumenteres i MidtEPJ med afsæt i de sygeplejefaglige optegnelser. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Obligatoriske kliniske studieaktiviteter i semestret: Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger: Skal være gennemført ved udgangen af klinikforløbets semesteruge. Vurderes opfyldt / ikke opfyldt (underviser og klinisk vejleder) 7/9

8 Udvikling af klinisk sygepleje: Skal afvikles i semesteruge. Vurderes opfyldt / ikke opfyldt (underviser og klinisk vejleder) Skriftlig refleksion i praktikportalen over det kliniske forløb og semestrets to øvrige studieaktiviteter: Skal foreligge i praktikportalen senest 1 uge før intern prøve. Vurderes opfyldt / ikke opfyldt inden prøven (underviser og klinisk vejleder) Der henvises til de enkelte beskrivelser af studieaktiviteterne i semesterbeskrivelsen for 6. semester for nærmere information om indholdet. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. 30 ECTS point = sider i alt (20 ugers forløb) 15 ECTS point = sider i alt (10 ugers forløb) 8/9

9 På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Reumatologisk Afdeling opgiver i et 20 ugers forløb: sider og i et 10 ugers forløb sider. Den studerende opgiver i et 20 ugers forløb: sider og i et 10 ugers forløb sider. Samlet pensum skal foreligge senest 2 uger før afslutning af klinikforløbet. Vær opmærksom på, at der skal indgå en forskningsartikel i pensum. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9