STUDIEORDNING for. Arbejdslivsstudier. Virksomhedsstudier. CÅfJ D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING for. Arbejdslivsstudier. Virksomhedsstudier. CÅfJ D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET"

Transkript

1 STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier CÅfJ D.SOC. p. F ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannetsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fæll.esregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregter 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Arbejdslivsstudier udgør fag i og Virksomhedsstudier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for feltet Arbejdslivsstudier med særlig relation til organisation og ledelse i privat og offentlig virksomhed. Kombinationsuddannetsen beskæftiger sig med de organisatoriske aspekter af arbejdet, der ses som en afgørende menneskelig aktivitet. Kombinationen knytter endvidere an til samfundsmæssige, erhvervsøkonomiske, ledelsesmæssige, industrial relations-orienterede, reguleringsmæssige, sociale, arbejdsorganisatoriske, relationelle, professionsrelaterede, socialpsykologiske, trivsetsskabende, dentitetsdannende og meningsskabende aspekter af arbejdet. Uddannelsens er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for såvel det private som det offentlige, hvor virksomhedens organisation, jobdesign og workf low udvikles med særligt fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel. En del af jobmulighederne vil ligge i personalerettede funktioner internt i virksomhederne; en del indenfor konsulent- og erhvervsservice-branchen; og en del indenfor arbejdsmarkedsorganisationer, samt halv- og hel-offentlige reguteringsorganer i tilknytning til arbejdsmarked, erhvervsuddannelse og arbejdsmiljø. Der sigtes på jobfunktioner, hvor der arbejdes analytisk, intervenerende, procesunderstøttende, evaluerende og strategiudviklende i forhold til arbejdsliv og organisation Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannetse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofit Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Forskningsbaseret indsigt i samfundsmæssige, organisatoriske og socialpsykologiske aspekter af arbejdet som en afgørende menneskelig aktivitet. Indsigt i og forskningsbaseret viden om forandringer og forandringsprocesser i arbejdslivet med særligt henblik på deltagelse og medarbejderinvolverende metoder. Indsigt i teorier, metoder og resultater fra den internationale forskningsfront i arbejdslivsforskningen. Forskningsbaseret viden om og indsigt i organisationers udvikling, organisering og personaleledelse, økonomi og værdiskabelse, strategiske og organisatoriske processer samt omverdensforhold. Et særlig fokus på viden om mening, faglighed og identitet i arbejdet i en organisationsmæssig kontekst. Forskningsbaseret viden om forskellige reguleringsformer og deres anvendelse i forhold til arbejdsliv, arbejdsmiljø og virksomhed. Færdigheder: Udvælge og anvende relevante teorier og metoder til analyse af arbejdstivsproblemstillinger. Undersøge, analysere og løsningsudvikle på arbejdslivsproblemstillinger i en organisations- og ledelsesmæssig kontekst. Færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere forandringsprocesser i arbejdslivet. Foretage etisk begrundede valg af metoder og redskaber i omgangen med arbejdslivets aktører. Kritisk vurdere ny forskningsbaserede teorier, metoder og resultater på feltet. Identificere og analysere virksomhedens interne og eksterne ressourcer og funktioner i sammenhæng med arbejdslivsproblemstillinger. Sammentænke arbejdslivsmæssige, organisatoriske og erhvervsmæssige problemstillinger. 3

4 4 Ka nd i datadgangsbeken dtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgorelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at Se bilag Virksomhedsstudier hører under det samfundsvidenskabe[ige hovedområde. 1.5 Titel 1.6 Studienævn 2.1 Adgangskrav 2. Adgangskrav og ment 1.7 Censorkorpsti[knytning 1.4 Normering a rbej dsp lad sen. udgangspunkt i samfundsvidenskabetige og erhvervsøkonomiske teorier, metoder og analyseformer. Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige og humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabetig planlægning. reflekteret grundlag. Uddannelseselementer for Virksomhedsstudier hører under censorkorpset for erhvervsokonomi. Indgå i dialog med berørte aktører i arbejdslivet. viden, færdigheder og kompetencer. Indgå i et praksisfællesskab af fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges Arbejde med arbejdslivsmæssige, organisatoriske og ledelsesmæssige problemstitlinger på et fagligt og kritisk Udpege relevante handlemuligheder for ledelse og organisering af konkrete arbejds(livs-)situationer med Kritisk vurderere og reflekteret indgå i organisatoriske forandringsindsatser og strategiske tiltag på Kompetencer: 1.3 Hovedområdetitknytning cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier Master of Science (MSc) in Social sciences in Working Life Studies and Business Studies 2.2 Ment

5 5 relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. dokumentationen, uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i probtemstillinger, der er Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for 3.1 Kurser 3. Uddannelsens elementer uddannelsesetementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen at Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Når der foreligger dokumentation for, at de torhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe en anden videregående uddannelsesinstitution Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede forh åndsmeritten. Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller Godkendelse at torhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig tit at opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære udarbejdelse af et speciale. specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved En studerende kan ansøge studienævnet om torhåndsgodkende[se til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-8 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktiktorløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan 2.3 Forhåndsmerit 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et

6 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAG I FAG I FAG 2 SECTS L IOECTS I5ECTS j FAG 2 30 ECTS FAGI - 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester: Arbejds[ivet i forandring Kursus: Arbejdslivet (5 ECTS) Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS) Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Projekt: Antologi-klynge-projekt (15 ECTS) 2. semester: Virksomhedens organisering og ledelse Kursus: Studier af virksomheder (5 ECTS) Kursus: Videregående organisationsteori (5 ECTS) Seminar: Temaseminar i Virksomhedsledelse (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Virksomhedens organisering og ledelse (15 ECTS) 3. semester: Arbejdslivets reguleringsformer og forskning i praksis samt virksomhedens ressourcer og omverden Arbejdslivsstud ier: Kursus: Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS) Valgkursus: Arbejde og reguleringsformer (S ECTS) Virksomhedsstudier: Projekt: Projektarbejde i virksomhedens ressourcer og værdiskabelse (15 ECTS) 4. semester: Speciale Speciale (30 ECTS) 6

7 5. Uddannelsen 5.]. 1. semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende indsigt i arbejdets udvikling og dets betydning for medarbejdere, virksomhed og samfund. Dette omfatter studier i aktuelle samfundsmæssige, sociale, kulturelle og arbejdsmi[jømæssige problemstillinger i arbejdstivet, og giver en forståelse af organisatoriske, ledelsesmæssige forhold, samt af betydningen af mening, faglighed og læring i arbejdslivet. Semesteret har særlig fokus på den studerendes viden om teorier og metoder til forandring og udvikling af virksomheder, der forbedrer arbejdsforholdene, og hvor involvering og demokratisering er centrale pejlemærker. Formålet er at gøre de studerende i stand til at deltage i, udvikle og facilitere forandringsprocesser på en refleksiv måde. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: Arbejdslivet (5 ECTS) Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS) Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Projekt: Antotogi-klynge-projekt (15 ECTS) Tite[ Type ECTS-normering Arbejdstivet (Arbejds[ivsstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår viden om, hvilken rolle arbejdet spiller i menneskers liv afhængigt af tid, rum og samfundsmæssig placering. Den studerende får indsigt i centrale organisationsteoretiske positioner, og hvad de betyder i forhold til forståelsen af organisatoriske relationer mellem mennesker med særligt fokus på magt og kontrol samt mulighederne for at beskæftige sig forandringsorienteret med disse aspekter af arbejdet. Den studerende opnår kendskab til nogle at de aktuelle, centrale institutionelle forudsætninger på arbejdsmarkedet og udviklingstræk i arbejdslivet, og indsigt i nogle at deres konsekvenser for individer, organisationer og samfund. Færdigheder Læringsudbytte/. Den studerende bliver i stand til at udpege, analysere og vurdere bedømmelseskriterier..... organisatoriske forhold, der har betydning for arbejdslivets udvikling, samt medarbejdere og lederes indbyrdes relationer. Den studerende opnår færdigheder i at anvende relevant viden, teorier og metoder til at beskrive og udvikle løsningsforstag i forhold til problemstillinger knyttet til aktuelle udviklinger i arbejdslivet. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig aktivt og kritisk til udviklingen i arbejdslivet. Den studerende kan, på et reflekteret grundlag, indgå aktivt i diskussioner vedrørende organisatoriske forholds betydning i praksis og i den forbindelse forholde sig til institutionelle, relationelle og indflydelsesmæssige aspekter heraf; og dette på en måde, der gør det muligt, at forandre på forholdene på inkluderende vis. Overordnet indhold. Kurset introducerer til arbejdslivet som en central arena for mennesket, hvad... arbejdet og arbejdsbegrebet har betydet historisk, og hvad det betyder i dag, og 7

8 hvilke forskydninger, der sker i arbejdet med udviklingen fra industri- til videnssamfund. Kurset har fokus på arbejdet som en praktisk og principielt altid social aktivitet, der oftest foregår i en organisatorisk sammenhæng. Med en organisationsteoretisk tilgang lægges der vægt på arbejdets relationelle aspekter med særligt blik for betydningen af magt, kontrol, ledelse og indflydelse. Aktuelle udviklingstræks betydning for arbejdet og de arbejdendes livsvilkår diskuteres. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Prøveform. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside,.. indholdsfortegnetse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse af opgaven. Dette er det andet eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Arbejde og forandringsmetoder (Arbejds(ivsstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og identificere individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold til forandringer. Den studerende opnår forskningsbaseret viden om forandringsprocessers betingelser, gennemførelse og konsekvenser for deltagere, arbejdspladsen i sin helhed og samfundet generelt... Den studerende vil opna viden om aktionsforskning som en. forandringsorienteret akademisk praksis. Den studerende får kendskab til arbejdslivets centrale forandringsaktører og institutioner og dermed forskelle mellem, hvorvidt forandringerne nitieres af virksomhederne selv eller eksterne aktører som konsulenter, arbejdsmarkedsorganisationer, myndigheder eller som netværk med mange aktører. Færdigheder 8

9 Den studerende vil være i stand til at indgå i dialog med arbejdspladser om ønskede forandringer, og være i stand til at udarbejde forslag til gennemførelse af konkrete forandringsprocesser. Den studerende mestrer planlægning, facilitering, gennemførelse og opfølgning i forhold til forandringsprocesser i arbejdslivet på grundlag at videnskabelige teorier og metoder. Den studerende kan reflektere over brugen at og give en etisk begrundelse for metodevalg. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at indgå aktivt og selvstændigt i forandringsprocesser i organisationer og virksomheder. Den studerende bliver i stand til, på et videnskabeligt og reflekteret grundlag, at løsningsudvikle på problemstillinger relateret til arbejdslivet og arbejdets organisering. Den studerende kan reflektere kritisk over forandringers betydning for mennesker og organisationer og indgå i dialog med andre aktører i forandringsprocesser. Overordnet indhold Kurset har til formål at give den studerende et overblik over og kendskab til grundlag og dynamik i forskellige metoder med henblik på at indgå i forandringsprocesser i arbejdstivet. Kursets særlige profil er, at der arbejdes såvel med teoriundervisning, som med praktiske øvelser i facilitering/ forandringsledelse. Der Lægges vægt på at den studerende teoretisk og praktisk opnår kendskab til forskellige aktionsforskningsmetoder, facilitering af organisationsudvikung og forandringsledelses-teknikker. De studerende introduceres mere grundigt til 2-5 forskellige metoder, der i særlig grad lægger vægt på medarbejderinddragelse i forandringsprocessen (fx fremtidsværksteder og historieværksteder). Der vil ske en oplæring i anvendelse at disse metoder. På grund at kursets praktiske ovelsesaspekt gennemføres det som hetdagskurser. Undervisnings- og arbejdsform De studerende indgår som aktive deltagere i praktiske øvelser i facilitering/ to rand r i n gs ledelse. Prøveform Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursustorløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Intern Titel Type Arbejde og subjektivitet (Arbejds[ivsstudier) Obligatorisk kursus 9

10 ECTS-normering 5 ECTS Viden Den studerende opnår indsigt i forskellige (videnskabs)teoretiske tilgange til forståelse og analyse at problemstil.tinger relateret til forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Fokus rettes mod samtidsaktuelte diskussioner af mening i arbejdet og betydningen at faglighed som kilde til og identitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdslivet. Den studerende opnår indsigt i, hvordan forskellige tilgange adresserer tiltag mod organisations- og medarbejderudvikling på forskellige måder i praksis. Færdigheder Den studerende bliver i stand til at arbejde med analyse og udvikling i relation til faglighedens rolle i moderne organisationers udviklingsarbejde, herunder med fokus på kompetenceudvikling af Læringsudbytte/ medarbejdere på forskellige niveauer i arbejdslivet, samt i relation til de bedømmelseskriterier faglige organisationers tilgang til faglighedsunderstottende interesseva retagelse. Den studerende kan på et reflekteret, videnskabeligt grundlag, arbejde handlingsrettet med problemstillinger knyttet til mål om fremme af faglighed og læring i arbejdslivet. Den studerende kan formidle betydningen at nye udviklingstiltag og diskutere disse med feltets aktører på et reflekteret og videnskabeligt grundlag. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig analytisk og kritisk til forskellige former for faglighedsforståelser og kompetenceudviklingsstrategier i arbejdsuvet og dermed på et operationelt plan indgå i samarbejde med andre faglige aktører og beslutningstagere om udvikling at faglighed og læringsmuligheder i arbejdslivet. Overordnet indhold. I dette kursus gives den studerende teoretisk og praktisk indsigt i spørgsmål vedrørende forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Der fokuseres i undervisningens tilrettelæggelse på udfoldelse at teoretiske tilgange til forståelse at faglighed, mening i arbejdet, samt forskellige aspekter af Læring og kompetenceudvikling i arbejdslivet. Der introduceres til forskellige teoretiske. positioner og betydningen at disse i relation til forstaelse at det komplekse samspil mellem organisationsstrukturer, faglighed og identitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdslivet. Kurset beskæftiger sig endvidere med betydningen heraf i forhold til praksis, feks. via konkrete eksempler fra forsknings- og udviklingsarbejde på området. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner at kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes at de kursusansvaruge (fx ved udlevering at guidende læsespørgsmålj. Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Prøveform Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforlobet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdstortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder 10

11 det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern Tite[ Type ECTS-normering Anto[ogi-klynge-projekt (Arbejds[ivsstudier) Projekt 15 ECTS Viden Den studerende kan forstå og identificere metodiske problemstillinger relateret til forandringer på konkrete arbejdspladser. Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, reflektere over individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold til forandringsprocesser. Færdigheder Den studerende bliver i stand til at relatere specifikke problemstillinger i virksomheder og organisationer til et bredere defineret tema. Læringsudbytte/ Den studerende kan formidle forskningsbaseret viden om en konkret bedømmetseskriterier arbejdslivsproblemstilling i et større fagligt fællesskab. Den studerende bliver i stand til at styre komplekst samarbejde i store projektgrupper, som forudsætter komplekse samarbejdsprocesser og anvendelsen af forskellige samarbejdsværktøjer. Kompetencer Den studerende kan efter endt projektforløb mestre projektsamarbejde om en kompleks teoretisk eller praktisk problemstilling med en reflekteret og kritisk tilgang. Den studerende kan tage ansvar for egen læring og identificere eget bidrag til det fælles projekt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Projektarbejdet er organiseret som et antologi-klynge-arbejde, hvor klynger på 8-24 studerende udfærdiger en antologi inden for et bredt arbejdslivsrelateret tema. De studerende forventes at identificere problemstillinger samt at inspirere til løsninger af disse (ved løsningsforslag, facilitering af forandringsprocesser eller lignende). Det tilstræbes at klyngeprojektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, der er knyttet til kombinationsuddannelsen. Der arbejdes i klynger på 8-24 personer. De studerende kan vælge at dele sig op i mindre arbejdsgrupper eller indgå i forskellige samarbejder på tværs af klyngen. Der fastlægges et ugentligt klyngemøde, hvor de studerende giver feedback på hinandens arbejde. Møderne støttes af vejlederen for klyngen. Den studerende skal aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltage ved kursets undervisning og det forventes at de studerende holder oplæg og indgår i øvelser og fælles diskussioner, i det omfang underviseren/-erne forventer og kræver det. Den studerende bedømmes ved en individuel mundtlig prøve. 11

12 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den individuelle synopsis, antologien, og det individuelle oplæg. Den individuelle prøve foregår ved, at den studerende først holder et oplæg af Ca. 5 minutters varighed, og siden eksamineres gennem en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor at 20 minutters varighed. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige antologi, der er udarbejdet at klyngen i fællesskab. Antologien må maksimalt fylde 200 sider med 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Derudover skal den studerende udarbejde en individuel synopsis der maksimalt udgør 2 sider med 2400 anslag, inkl, mellemrum, pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste. Synopsen skal også redegøre for hvilke elementer at antologien, den studerende har bidraget til. Antologiens afleveringsdato er den samme som øvrige projekter. Den individuelle synopsis afleveres 7 dage efter aflevering af antologien. Antologier og synopsis der overstiger det maksimale antal sider vil blive afvist. Ved omprøve kan den studerende blive bedt om at revidere synopsen, og gå til en ny mundtlig prøve på baggrund af synopsis samt antologi, eller gå til en ny mundtlig prøve på baggrund at den eksisterende synopsis samt antologi. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2.semester har til formål at give den studerende en dybtgående indsigt i analytiske perspektiver på virksomheden, dens organisering og ledelse. Den studerende skal på grundlag at viden om nutidige og avancerede teorier om organisationer og organisering samt de nyere teorier om ledelse kunne arbejde selvstændigt og reflekteret med analyser at virksomheders økonomiske og sociologiske organisering. Uddannetseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Studier af virksomheder (5 ECTS) Kursus: Videregående organisationsteori (5 ECTS) Seminar: Temaseminariet: Virksomhedsledelse (5 ECTS) eller et Temaseminar i Virksomhedens relationer til omverden (5 ECTS) inden for temaområdet ledelse. Projekt: Projektarbejde i Virksomhedens organisering og ledelse (15 ECTS) eller Praktik: Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Studier af virksomheder (Virksomhedsstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS 12

13 Viden Nyere analytiske perspektiver på virksomheder i lyset af deres komplekse og foranderlige forretningsmæssige, organisatoriske forhold og relationer til omverdenen. Videnskabelige analyser at virksomheders organisatoriske processer og problemstillinger. Centrale analysestrategier og -metoder for virksomhedsanalyse. Færdigheder At gennemføre konkrete videnskabelige virksomhedsanalyser. Læringsudbytte/ At kombinere videnskabelige analyser at virksomheder med praktiske bedømmel.seskriterier problemsti[iinger i virksomhederne. Kritisk at vurdere forslag til analysedesign i forhold til virksomheders komplekse situationer. Kompetencer At analysere virksomheder i forhold til problemstillinger, som oparbejdes igennem virksomhedsforståelsen. At analysere virksomheders aktiviteter med opmærksomhed på deres anvendelighed i forhold til bestemte virksomhedsfunktioner. At føre dialog med virksomheder og andre organisationer om problemorienteret virksomhedsanatyse. Overordnet indhold Kurset omfatter overblik og specialisering inden for metodiske og teoretiske tilgange tit studier at virksomheder. Kurset følger de aktuelle udviklingstendenser inden for området og integrerer dem med forståelse for at analysere komplekse problemstillinger i og omkring virksomhederne. Virksomhedskontakt er en det af kursets temaer. Det gennemføres både som holdundervisning og gruppearbejde. Et antal kursusgange med forelæsninger å 2-4 timers varighed. Desuden et antal øvelser. Undervisnings- og arbejdsform Det forventes, at den studerende deltager i gruppearbejdet med udarbejdelse at synopsis og øvelsesfremlægning af planche, herunder rapporteres eventuelle virksomhedskontakter. Mundtlig eksamination umiddelbart efter kursusafvikling på grundlag at synopsis og planche inden for kursets tema, relateret til et muligt projekttema, der udarbejdes af projektgrupperne. Synopsen må maksimalt fylde 8 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag og en planche (plakat) på 2 A2 sider eller lignende format. Synopsen afleveres på sidste undervisningsgang, og planchen præsenteres ved selve eksamen. Prøveform Der eksamineres gruppevis. Eksamens varighed øges med 10 minutter pr. studerende, dvs, ved 2 eksaminander = 20 minutter, 3 eksaminander = 30 minutter osv. Der kan undtagelsesvis gives dispensation tit at arbejde individuelt. Tildeles dispensation skat synopsen fylde maks. 6 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, og den mundtlige eksamen vil vare 10 minutter. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur En synopsis og planche (plakat) for hver gruppe Beståetiikke bestået Ingen 13

14 Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Videregående organisationsteori (VirksomhedsstudierVirksomhedsstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Avancerede teorier om organisationer og organisering. Nyere bidrag inden for organisationsteori og -sociologi. Organisationsteoriens bidrag til problemorienteret analyse af komplekse problemstitlinger i virksomheder og organisationer. Færdigheder At analysere organisationers komplekse spørgsmål i relation til relevante nyere teorier herom. At gennemføre diskussioner, der bygger på indsigt i både en konkret beskrivelse at organisationen og et videnskabeligt perspektiv, med tilhørende analysestrategier. At forholde sig meningsfuldt til kaotiske situationer ved at udpege handlerelevante aspekter i dem. Kompetencer At diskutere og udvikle analysedesigns, hvortil organisationsteorien bidrager. At reflektere over virksomhedens organisatoriske situation ved hjælp at teoretiske begreber. At formulere velbegrundede, problemorienterede overvejelser i relation til det organisationsteoretiske teorifelt. Kurset skal arbejde med de nyere teorier om organisationer og organisering og vise, hvilken nytte, der kan skabes ved at anvende de pågældende perspektiver i forbindelse med emneindkredsning og problemfelt. Videregående organisationsteori skal tilføre forståelse for hvordan organisatoriske perspektiver også definerer valg at analyse-strategier Der holdes et antal forelæsninger af 2-4 timers varighed, og der gennemføres desuden et antal øvelser. Til øvelserne forbereder de studerende analyser, der eventuelt kan retatere sig til deres fælles kombinationsfaglighed, ved at de søger Undervisnings- og arbejdsform. at indtænke konkrete eksempler fra undervisningen anskuet ud fra et organisationsteoretisk perspektiv. Mindst én af øvelserne skal indeholde en analyse at flertydige og modsætningsfyldte situationer. Skriftlig individuel eksamen som hjemmeopgave at en varighed på 48 timer. Prøveform. Opgaven udleveres i umiddelbar forlængelse af sidste kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Temaseminar: Virksomhedsledelse (Vi rksomhedsstud jer) Dansk Temaseminar 5 ECIS 14

15 Viden Ledelsesteoriens definitioner af ledelse og perspektiver på ledelse. Aktuelle lede[sesproblemstillinger. Teoretiske aktør-, proces- og systemtilgange til ledelse i virksomhed og organ isat jon. Teoretiske tilgange til strategisk ledelse. Færdigheder Kritisk at tilegne sig nyere litteratur om ledelse. At fortolke observationer af ledelsesaktivitet med brug af Læringsudbytte/ ledelsesteoriens begreber. bedømmelseskriterier. At identificere og beskrive ledelse som proces, system og strategi. At benytte fremstillingsformernes analyse, diskussion, refleksion og vurdering. Kompetencer At identificere og arbejde med problemstillinger i relation til ledelse på baggrund af egne observationer eller udleveret materiale. At skrive kortfattet om relevante ledelsesprocesser med baggrund i avanceret teori. At omsætte egne observationer i en relevant analyse af ledelse. r Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Seminaret skal arbejde med nyere teorier om ledelse og vise, hvilken nytte, der kan skabes ved at anvende de pågældende perspektiver i forbindelse med.. indkredsning at emne og problemfelt. Seminariet skal skal tilføre forstaetse at, hvordan ledelsesperspektiver også definerer analysestrategier. Der afholdes et antal seminargange at 2-4 timers varighed. Eksempler, situationsbeskrivetser og studerendes egne, empiriske observationer indgår i afgrænsningen af diskussionen på seminaret. De studerende forbereder beskrivelser og analyser, der eventuelt kan relatere sig til deres kombinationsfaglighed, ved at konkrete eksempler fra undervisningen anskues ud fra et ledelses- og organisationsteoretisk perspektiv. På seminaret læses, diskuteres og præsenteres teori og eksempler samt situationer og problemstillinger relateret til et paper på 6 8 normalsider, som de studerende udarbejder udkast til og præsenterer på seminaret på baggrund at egne beskrivelser og analyser. De studerende medvirker endvidere som opponent på mindst ét andet udkast til paper. Preveform Prøveformen er to delt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig paper om en problemstilling om virksomhedsledelse. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Gennemført en fremlæggelse at en teoretisk tekst (evt, i grupper). Præsenteret et udkast til paper på baggrund af egne beskrivelser og analyser. Opponeret på en eller flere medstuderendes udkast til paper. Deltaget i 80% af seminargangene. Det skriftlige paper skal være 6-8 normalsider om en problemstilling om virksomheders ledelse. En normalsider er 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Paper skal afleveres senest 7 dage efter sidste kursusgang. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en udvidet tekst på normalsider, der udover at redegøre for en problemstilling om virksomheders ledelse inddrager mindst to teoretiske tekster. Omprøven skal afleveres 7 dage efter udlevering. 15

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Tidsmæssig placering Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Afleveringsdato fremgår at kursusrucdk Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Temaseminar - Virksomhedens re[ationer til, omverdenen (Virksomhedsstudier) Dansk Temaseminar Vælges frit blandt et udvalg at temaseminarer udbudt at studienævnet. 5 ECTS Viden Virksomhedens vilkår i et komplekst samfund. Analyseperspektiver på virksomhedens tegitimitet og ansvar forhold til kunder, medarbejdere og samfund. Teoretiske og empiriske analyser af virksomheder set i lyset at en kompleks samfundsudvikling og globalisering. Færdigheder At analysere en virksomheds udvikling, ledelse og organisationsprocesser i lyset af de betingelser omgivelserne sætter. Læringsudbytte/ Pa baggrund af analyser at opstille konkrete strategier for bedømmelseskriterier. virksomhedens legitimitet og ansvar. At kommunikere med virksomhedens ansatte og ledelse om virksomhedens omverdens relationer og deres betydning for virksomhedens udvikling og værdiskabelse. Kompetencer At arbejde problemorienteret og konkret med en virksomheds legitimitet og ansvar. At omsætte egne observationer til en relevant empirisk og praktisk analyse. Overordnet indhold Temaseminarerne kan arbejde med temaer som f.eks. Virksomhedens strategier for legitimering, Oplevelsesbaseret forretningsudvikling og Business Ethics and Corporate Social Responsibility Der arbejdes med en kombination at forelæsninger, workshops med studenterpræsentationer at teori og observationer at cases. Analytisk arbejdes der både med at forstå, hvordan en virksomhed påvirkes af tendenser i omgivelserne, og hvordan virksomheden kan udvikle sensitivitet i forhold tit omgivelserne og ledelsesmæssigt kan forvalte sine omverdens relationer. De studerende skal vælge et anatytisk perspektiv, som de skal udarbejde et essay om. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform. Der gennemføres et antal temaseminar å 2-4 timer. Eksempler og situationsbeskrivelser anvendes til at afgrænse diskussionen. Disse er opbygget til formålet, eller foreliggende i materiale fra empiriske studier. De studerendes egne empiriske observationer indgår i seminaret, idet de individuelt opsøger virksomheder og beskriver, hvordan de arbejder med deres omgivelser. I starten af. seminariet læses, diskuteres og præsenteres teori og eksempler. Efterfølgende diskuteres situationer og problemstillinger i relation til papers, som den studerende udarbejder udkast tit undervejs i seminariet. I slutningen at seminariet præsenterer de studerende deres udkast tit papers og modtager kritik fra en opponent med efterfølgende diskussion i plenum. Prøvetormen er to delt:.. 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 16

17 2. Skriftlig paper om en problemstilling om virksomhedsledelse. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Gennemført en fremlæggelse af en teoretisk tekst (evt, i grupper). Præsenteret et udkast til paper på baggrund af egne beskrivelser og analyser. Opponeret på en eller flere medstuderendes udkast til paper. Deltaget i 80% af seminargangene. Det skriftlige paper skal være 6-8 normalsider om en problemstilling om virksomheders ledelse. En normalsider er 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Utteraturliste og eventuelle bilag. Paper skal afleveres senest 7 dage efter sidste kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en udvidet tekst på normalsider, der udover at redegøre for en problemstilling om virksomheders ledelse inddrager mindst to teoretiske tekster. Omprøven skal afleveres 7 dage efter udlevering. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Projekt i virksomhedens organisering og ledelse (Virksomhedsstudier) Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bed ø mm elses kri te r er Projekt 15 ECTS Viden Virksomhedens konkrete udvikling, organisation og ledelse. Færdigheder At kombinere teoretiske og praktiske studier af virksomheder under inddragelse af eksterne rammer og interne betingelser for virksomhedens handlinger. At gennemføre, dokumentere og fremlægge problemorienterede analyser og analyseresultater. Kompetencer Kritisk at formulere og vurdere virksomhedens udviklingsprocesser og ledelsesformer samt økonomiske og sociale organisering. At formulere klare problemorienterede overvejelser og vise sikker metodisk forståelse. Overordnet indhold Målet med projektarbejdet er, at den studerende Fokuserer på et eller flere af kandidatmodulets områder. Kombinerer teoretiske og praktiske studier af virksomheder. lnddrager eksterne og interne rammer for virksomhedens handlinger. Demonstrerer en overbevisende progression i forhold til bacheloruddannelsens erhvervede viden. Orienterer sig mod en kritisk forståelse af virksomhedens udvikling, organisation og Ledelse. Demonstrerer klare, problemorienterede overvejelser og viser sikker metodisk forståelse. Et projektarbejde udarbejdes i grupper med 2-8 studerende. De studerende Undervisnings- og arbejdsform modtager i løbet af projektarbejdet vejledning fra vejledere i et omfang, der er fastsat af Studienævnet.

18 I Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve såfremt projektet er udarbejdet af en gruppe på mellem 2-8 studerende. Eksamination foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg på 3-5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Sideomfanget i projektrapporten afhænger af gruppestørrelsen og skal ved et semesterprojekt udgør maksimalt: ved 2-4 studerende 75 sider, ved 5 studerende 100 ved 6-8 studerende 120 sider. En normalside er 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteratu ruste og eventuelle bilag Prøveform ekstraordinære tilfælde kan studielederen, efter ansøgning fra de(n) studerende, give dispensation til: at udvide omfanget af projektrapporten, at skrive projekt individuelt. Tildeles dispensation er omfanget 50 sider ved et se m øste rp roj e kt. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder, at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: ved 2 eksaminander 60 minutter ved 3 eksaminander 75 minutter ved 4 eksaminander 90 minutter ved 5 eksaminander 105 minutter ved 6 eksaminander l20minutter ved 7 eksaminander 135 minutter ved 8 eksaminander 150 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Hvis en studerende har fået dispensation til at skrive projekt alene er prøvens længde 30 min. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er muligt. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve. Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforløb (Virksomhedsstudier) Dansk Praktik 15 ECTS 18

19 tit Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Viden Virksomhedens konkrete udvikling, organisation og ledelse. Færdigheder At kombinere teoretiske og empiriske studier til relevante analyser. At gennemføre og fremlægge problemorienterede analyser. At beskrive og reflektere over et praksisorienteret og selvstændigt udført arbejde. Kompetencer Kritisk at formulere og vurdere virksomhedens udviktingsproces og ledelsesformer samt økonomiske og sociale organisering. At gennemføre problemorienterede analyser der leder til relevant ny viden. Selvstændigt at reflektere teoretisk og praktisk på et højt fagligt niveau i forhold til den funktion og arbejdsopgave, som den studerende har haft i virksomheden. Målet med praktikopholdet er, at den studerende tilegner sig faglig indsigt og færdighed i at arbejde med metodiske og teoretiske problemer inden for Virksomhedsstudier samt opnå erhvervskompetence i relation til konkrete arbejdsopgaver i en privat eller offentlig virksomhed, organisation eller forening. Målopfyldelsen består i, at den studerende udarbejder et praktikprojekt, der skal demonstrere evnen til at arbejde selvstændigt videnskabeligt inden for virksomhedsstudier og til at reflektere teoretisk og metodisk i forhold til den Overordnet indhold erhvervsfunktion, som den studerende har haft i virksomheden. Den studerende skal i sin projektrapport beskrive og dokumentere de fagligt relevante elementer af de problemstillinger og arbejdsopgaver vedkommende har arbejdet med, reflektere over erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring og relationen til og mellem praksis og teori inden for feltet. Målet med et særligt tilrettelagt projektorienteret praktikforløb er, at den studerende opnår evne til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for faget behandles. Undervisnings- og arbejdsform Praktik omfatter: minimum 3 måneders praktikforløb i en privat eller offentlig virksomhed, organisation eller forening. Udarbejdelsen af en praktikprojektrapport som har til formål at få den studerende til at vise hvorledes man kan reflektere over eget ophold i virksomheden, og hvilke kvalifikationer de har benyttet gennem forløbet. Rapporten skal kunne anvendes til at diskutere de erfaringer de studerende har erhvervet sig ved at være i praksis forskel fra at arbejde abstrakt og analytisk med de tilsvarende problemstiltinger i deres studium. Projektrapporten skal referere til det pagældende semesters overordnede faglige emne. Praktikopholdet skal godkendes af studienævnet, Forud for praktikopholdet ansøger den studerende om forhåndsgodkendelse af praktikvirksomhed. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Godkendes ansøgningen, tildeler studielederen en vejleder.der ydes vejledning til de studerende under selve praktikforløb. Praktikopholdet udprøves ved en mundtlig prøve på baggrund af praktikprojektet og udarbejdet praktikprojektrapport. Prøvens varighed er 30 min. Prøveform..... Praktikprojektet skal være maksimal 50 sider a 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport. Eksaminationen foregår i 19

20 som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende skal eksamineres med udgangspunkt hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er muligt. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve. Ved praktikprojekter vil der normalt være tale om individuelle prøver. Der gælder Gruppeprøve eller individuel prøve samme regler som ved et almindeligt semesterprojekt. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier. Formål 3. semester har til formål at give de studerende indsigt i reguleringsmæssige aspekter at arbejdslivet, både på samfundsmæssigt, institutionelt og organisatorisk niveau. På baggrund af international forskning på området gives de studerende et overblik over forskellige reguleringsformer og deres anvendelse nationalt, blandt andet i forhold til det danske arbejdsmarked og regulering at arbejdsmiljøfeltet. Desuden sigter semesteret på at give de studerende viden om og praktiske erfaringer med forskningsmæssige perspektiver på aktuelle arbejds[ivsprobtematikker, samt at udvikle deres forståelse at brug af forskningsmetoder, -resultater og formidling. Studieelementerne for Virksomhedsstudier har til formål at give de studerende et videnskabeligt og praktisk grundlag for på et højt fagligt niveau at analysere virksomhedens udvikling og innovation i relation til dens ressourcer og omgivelser. De studerende skal blive i stand til selvstændigt at indsamle og behandle viden om virksomhedens udvikling og innovation. Semesteret skal bibringe de studerende den nyeste viden og teori om virksomhedens vilkår i et komplekst samfund. Semesteret skal også bibringe den studerende viden om entreprenørskab. Uddannetseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Arbejdslivsstu d ier: Kursus: Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS) Valgkursus (5 ECTS): Kursus: Arbejde og reguleringsformer (5 ECTS) o Studieaktivitet: øvrige fag på RUC eller anden uddannelsesinstitution (5 ECTS). Der skal i hvert tilfælde søges om forhåndsgodkendelse i studienævnet (jf. pkt. 2.2). Viksomhedsstudier: Projekt: Projektarbejde i virksomhedens ressourcer og værdiskabelse (15 ECTS) eller Praktik: Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Titel. Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedemmelseskriterier Anvende[sesorienteret arbejdstivsforskning (Arbejds[ivsstud ier) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Forløbet vil give den studerende dybtgående indsigt i en afgrænset problemstilling i arbejdsllvet, og i udvalgte metoder, anvendt i arbejdslivsforskning. Færdigheder Den studerende vil udvikle sine færdigheder i at vurdere den videnskabelige værdi at arbejdslivsforskning, og forløbet vil give den studerende færdigheder i vurdering at forskningsresultater. 20

21 Kompetencer Den studerende vil blive i stand til at indgå i et samspil med forskning, hvilket vil styrke den studerendes evne til at indgå i analytiske opgaver i praksis. Ligeledes vil forløbet styrke de studerendes forudsætninger for at indgå i en egentlig forskerkarriere. Formålet med forløbet er at give den studerende dybdegående eksemplarisk Overordnet indhold indsigt i arbejdslivsforskningens problemstiltinger, metoder og formidling. Herunder forskningens samspil med praksis. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Dette studieforløb gennemføres i relation til 3-5 væsentlige forskningstematiske projekter og områder, som involverer videnskabeligt personale knyttet til Arbejdslivsstudier. Studienævnet tager løbende stilling til, hvilke områder og projekter, der skal indgå i forløbet, ud fra den aktuelle forskning ved center for arbejdslivsforskning. For hvert af disse forskningstematiske projekter og områder tilrettelægges et forløb, som de studerende kan vælge imellem. En forsker tæt knyttet til forskningstemaet fungerer som vejleder til hvert af disse forløb. De studerende introduceres til forskningsteamets problemstillinger og foreliggende viden på området, og de studerende skal sætte sig ind i den forskningsutteratur, der kendetegner området. De studerende skal igennem forløbet foretage en videnskabelig kritisk vurdering af de forskningsresultater, der er produceret ved center for arbejdslivsforskning, herunder med undersøgelser af, hvordan væsentlige publikationer på området bidrager med ny viden, samt med vurdering af, hvorledes projektets resultater kan spille sammen med erfaringer og viden i praksis. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner samt individuel skriftlig hjemmeopgave i form at et essay, der maksimalt må fylde 5 til 7 normatsider at 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, ink[usiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Den studerende har 7 dage til at besvare opgaven. Essay der overstiger 7 sider med 2400 anslag inklusiv mellemrum vil blive afvist fra bedømmelse. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 14 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage, efter sidste kursusgang, til at besvare opgaven. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Ved omprøveprøve kan den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse at opgaven. Dette er det andet eksamensforsøg. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Intern Titel. Type ECTS-normering Arbejde og reguleringsformer (Arbejdsl.ivsstudier) Valgkursus 5 ECTS Viden Læringsudbytte/ Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og bedømmelseskriterier identificere, hvordan forskellige sider at arbejdslivet reguleres gennem både samfunds- og arbejdsmarkedsmæssige institutioner, 21

22 arbejdspladsernes organiserng, og former for governance, der i højere grad baserer sig på selvregulering. Den studerende får forståelse for betydningen af generelle samfunds- og arbejdsmarkedsmæssige udviklingstræk og aktuelle reguleringstendensers betydning for medarbejdere og organisationer. Færdigheder Den studerende bliver i stand til at mestre analyse af reguleringstendenser i arbejdslivet og deres betydning for virksomheder, ansatte og samfund. Den studerende kan formidle betydningen af nye reguleringsformer og diskutere disse med berørte aktører på et reflekteret og videnskabeligt grundlag. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig aktivt og kritisk til forskellige former for regulering i arbejdslivet og dermed indgå i samarbejde med andre faglige aktører og beslutn ingstagere. Den studerende kan, på et reflekteret, videnskabeligt grundlag, policy og løsningsudvikle på problemstillinger i relation til generelle udvi klingstræk og aktuelle regu leri ngsformer knyttet til arbejdslivet. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform dette kursus gives den studerende indsigt i den komplekse regulering af forskellige sider af arbejdet: fra arbejdsmarked og arbejdsmiljø til arbejdsorientering og arbejdsidentitet. Kurset giver et overblik over nyere teorier om regulering og styring samt indsigt i aktuelle udviklinger af institutionelle, sociale, kulturelle og sundhedsmæssige aspekter at arbejdslivet. Kurset behandler bla. temaer som globalisering, inklusion og eksklusion på arbejdsmarkedet, arbejdsmarkedets organisationer og civile bevægelser, stress regulering og selvregulering og employability. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen. Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusfortøbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven efter sidste kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen B e dømme Is e Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern 22

23 Tt i e I. Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme Is es kriterier Overordnet indhold Projekt- virksomhedens ressourcer og værdiskabe[se (Virksomhedsstudier) Projekt 15 ECTS Viden virksomhedens konkrete ressourcer, værdiskabelse og nnovation Færdigheder at kombinere teoretiske og praktiske studier af virksomheder under inddragelse at eksterne rammer og interne betingelser for virksomhedens handlinger, at gennemføre, dokumentere og fremlægge problemorienterede analyser og analyseresultater Kompetencer kritisk at formulere og vurdere virksomhedens udviklingsprocesser og ledelsesformer samt økonomiske og sociale organisering, at formulere klare problemorienterede overvejelser og vise sikker metodisk forståelse Målet med projektarbejdet er, at den studerende: fokuserer på et eller flere af kandidatmodulets områder, kombinerer teoretiske og praktiske studier af virksomheder, inddrager eksterne og interne rammer for virksomhedens handlinger, demonstrerer en overbevisende progression i forhold til bacheloruddannelsens erhvervede viden, orienterer sig mod en kritisk forståelse af virksomhedens udvikling, organisation og Ledelse, demonstrerer klare problemorienterede overvejelser og viser sikker metodisk forståelse Et projektarbejde udarbejdes i grupper med 2-8 studerende. De studerende Undervisnings- og arbejdsform modtager i løbet af projektarbejdet vejledning fra vejledere i et omfang, der er fastsat af Studienævnet Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve såfremt projektet er udarbejdet at en gruppe på mellem 2-8 studerende. Eksamination foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg på 3-5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Sideomfanget i projektrapporten afhænger af gruppestørrelsen og skal ved et semesterprojekt udgør maksimalt: Preveform ved 2-4 studerende 75 sider, ved 5 studerende 100 ved 6-8 studerende 120 sider. En normalside er 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og eventuelle bilag I ekstraordinære tilfælde kan studietederen, efter ansøgning fra de(n) studerende, give dispensation til: at udvide omfanget af projektrapporten, at skrive projekt individuelt. Tildeles dispensation er omfanget 50 sider ved et semesterprojekt. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder, at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. 23

24 Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: ved 2 eksaminander 60 minutter ved 3 eksaminander 75 minutter ved 4 eksaminander 90 minutter ved 5 eksaminander 105 minutter ved 6 eksaminander l2ominutter ved 7 eksaminander 135 minutter ved 8 eksaminander 150 minutter Hvis en studerende har fået dispensation til at skrive projekt alene er prøvens længde 30 min. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er muligt. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppe Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Lærrngsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold, Projektorienteret praktikfor[øb - virksomhedens ressourcer og værdiskabetse (Vlrk5omhedsstudler) Dansk Projektorienteret praktikforleb 15 ECTS Viden Virksomhedens konkrete ressourcer, værdiskabelse og innovation Færdigheder at kombinere teoretiske og empiriske studier tit relevante analyser at gennemføre og fremlægge problemorienterede analyser at beskrive og reflektere over et praksisorienteret og selvstændigt udført arbejde Kompetencer. kritisk at formulere og vurdere virksomhedens udviklingsproces og ledet-sesformer samt økonomiske og sociale organisering, at gennemføre problemorienterede analyser der leder til relevant ny vi den, selvstændigt at reflektere teoretisk og praktisk på et højt fagligt ni-veau i forhold til den funktion og arbejdsopgave, som den stude-rende har haft i virksomheden. Målet med praktikopholdet er, at den studerende tilegner sig faglig indsigt og færdighed i at arbejde med metodiske og teoretiske problemer inden for Virksomhedsstudier samt opnå erhvervskompetence i relation til konkrete arbejdsopgaver i en privat eller offentlig virksomhed, organisation eller forening.... Målopfyldelsen bestar i, at den studerende udarbejder et praktikprojekt, der skat demonstrere evnen til at arbejde selvstændigt videnskabeligt inden for virksomhedsstudier og til at reflektere teoretisk og metodisk i forhold til den erhvervsfunktion, som den studerende har haft i virksomheden. 24

25 Den studerende skat i sin projektrapport beskrive og dokumentere de fagligt relevante elementer at de problemstitlinger og arbejdsopgaver vedkommende har arbejdet med, reflektere over erfarede praksisser i feltet, egen faglig tæring og relationen til og mellem praksis og teori inden for feltet. Målet med et særligt tilrettelagt projektorienteret praktikforløb er, at den studerende opnår evne til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for faget behandles. Praktik omfatter: maksimalt 400 timer, omfattede såvel praktikforløb og p ra kti kp roj e ktra p port Udarbejdelsen at en praktikprojektrapport som har tit formål at få den studerende til at vise hvorledes man kan reflektere over eget ophold i virksomheden, og hvilke kvalifikationer de har benyttet gennem forløbet. Rapporten skat kunne anvendes til at diskutere de erfaringer de studerende har erhvervet sig ved at være i praksis tit forskel fra at arbejde abstrakt og anatytisk med de tilsvarende problemstillinger i Undervisnings- og arbejdsform. deres studium. Projektrapporten skal referere til det pagældende semesters overordnede faglige emne. Praktikopholdet skal godkendes at studienævnet, Forud for praktikopholdet ansøger den studerende om forhåndsgodkendelse at praktikvirksomhed. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikfortøb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer tit de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Godkendes ansøgningen, tildeler studielederen en vej(eder.der ydes vejledning til de studerende under selve praktikforløb. Praktikopholdet udproves ved en mundtlig prøve på baggrund at praktikprojektet og udarbejdet praktikprojektrapport. Prøvens varighed er 30 min. Praktikprojektet skal være maksimal 50 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag Prøveform. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er muligt. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige prøve. Ved praktikprojekter vil der normalt være tale om individuelle prøver. Der gæl Gruppeprøve eller individuel prøve. der samme regler som ved et almindeligt semesterprojekt. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester - specialet Speciatet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Arbejdslivsstudier og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Arbejdslivsstudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afteveringsfrist, jf. titmeldingsreglerne. Speciatet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. 25

26 medmindre Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgetses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk tit og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igrup pe. Kom peten cer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersegelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og speciatisering. En specialegruppe kan maksimalt bestå af 6 studerende.specialets maksimale omfang: i studerende: 60 sider 2 studerende: 90 sider 3 studerende: 105 sider 4 studerende: 120 sider 5 studerende: 135 sider 6 studerende: 150 sider Èn normalside er 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Sidetalsnormerne er alt inklusive, undtaget bilag. Projekter, der overstiger sidetalsnormen, vil blive afvist. Ved ikke bestået kan den studerende blive bedt om at revidere specialet eller gå til en ny mundtlig prøve på baggrund af den eksisterende rapport. Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedommelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag at specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedemmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmetsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet at en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individuatiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i speciatebedømmelsen med vægten 5%. 26

27 fastsættes Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmetser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Isa m Ung/uddanne se! 6.1 Tilmelding/frameLding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter, Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordn ing. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgetseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: Ingen. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + i år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår at universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af stud ienævnet. 27

28 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbninges for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgøre[sen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsreger Godkendt i Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv d. 12. marts 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en bacheloruddannelse på RUC i Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier (cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 28

29 erhvervsøkonomi Strategisk 9.2 Andre adgangsgivende bachel.oruddannelser fra RUC Humanistiske bachetoruddannelser Ingen adgangsgivende bachetoruddanneser, se dog punkt 5. Humanistisk-tekno[ogiske bacheoruddannetser Ingen adgangsgivende bacheoruddanneser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabe[ige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende bacheoruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business Schoo (CBS) HA, atmen Erhvervsokonomi HA, HA, (psyk.) Erhvervsøkonomi og Psyko ogi HA (fil) - filosofi Business Administration and SocioLogy Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bache[oruddanne[ser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Statskundskab Samfundsfag SocioLogi Syddansk Universitet (SDU) HA, almen Erhvervsøkonomi Statskundskab SocioLogi og KuLturanaLyse Alm. erhvervsøkonomi, international HA Tnformationsvidenskab, it og interaktionsdesign BA-uddannelsen i Erhvervsøkonomi HA kommunikation 29

30 Aarhus Universitet (AU) Business Administration HA, almen Erhvervsøkonomi Statskundskab Samfundsfag Aatborg Universitet (AAU) HA, atmen Erhvervsøkonomi Samfundsfag Sociologi Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Arkitektskoten Århus Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Designskoten Kolding Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks designskote Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Faroya) ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser For at blive optaget med en professionsbachetor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannetsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bitag, kan du stadig søge om optagetse på kandidatuddannetsen i fag 1 og fag 2. For at btive optaget, skat du have en bachetoruddannetse med kvalifikationer, der svarer tit en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det fagtige indhotd i din bachetoruddannetse. Hvis de vurderer, at din bachetoruddannetse kvalificerer dig tit at komme ind, så kan du btive optaget på kandidatuddannetsen. Universitetet kan beslutte, at du skat gennemføre faglig supplering på op tit 10 ECTS for at blive optaget. Du skat gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannetsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddanne[ser Har du ikke en bacheloruddannetse, kan du som udgangspunkt ikke btive optaget på en kandidatuddannetse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skat være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der taver en konkret vurdering af dine faglige kvatifikationer. 30

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Arbejde og reguleringsformer (samlæst st med Arbejdslivet et mellem, magt og styring) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Virksomhedsledelse

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Virksomhedsledelse Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Virksomhedsledelse Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Arbejdslivet et mellem deltagelse, magt og styring (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier

STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor-

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1. februar 2019 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet

Læs mere

STUDIEORDN ING for. Virksmhedsstudier. Politik og administration. CAN D.SOC. f ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for. Virksmhedsstudier. Politik og administration. CAN D.SOC. f ROSKILDE UNIVERSITET STUDIEORDN ING for Virksmhedsstudier og A Politik og administration CAN D.SOC. f ROSKILDE UNIVERSITET I 1.1 Formål 1.4 Normering 1.7 Censorkorpstilknytning 1.2 Kompetenceprotil 1.3 Hovedområdetilknytning

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus

Læs mere

STUDIEORDNING for Virksomhedsstudier og Kommunikation

STUDIEORDNING for Virksomhedsstudier og Kommunikation STUDIEORDNING for Virksomhedsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING for. Virksmhedsstudier. Arbejdslivsstudier CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDNING for. Virksmhedsstudier. Arbejdslivsstudier CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET STUDIEORDNING for Virksmhedsstudier og Arbejdslivsstudier CAN D.SOC. / ROSKILDE UNIVERSITET 1. Om uddannelsen 2. Adgangskrav og ment 1.1 Formål 1.7 Censorkorpstilknytning 1.2 Kompetenceprofit 1.3 Hovedområdetilknytning

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Journalistik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Arbejdslivet et mellem deltagelse, magt og styring Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 Med ændringer af 1. september 2016 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Kurset svarer til 5 ECTS hhv. 135 studenter-arbejds-timer fordelt på følgende aktiviteter:

Kurset svarer til 5 ECTS hhv. 135 studenter-arbejds-timer fordelt på følgende aktiviteter: Obligatorisk kursus: Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Virksomhedsstudier / Virksomhedsledelse kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 med ændringer fra 1. september 2017 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Psykologi

STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Psykologi STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Psykologi CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-899 Ændringer af 1. september 2016

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Temaseminar - Organisering af komplekse og interorganisatoriske innovationsprocesser Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Virksomhedsstudier / Virksomhedsledelse kandidatkursus

Læs mere

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik 35 ECTS Version: 5 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til reglerne i den bachelorstudieordning

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Pædagogik og uddannelsesstudier... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier

STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier CAND.SOC. Version: 2 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Psykologi og Pædagogik Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1.september 2017 2012-900 Ændringerne af 1. september 2016 og ændringer af 1. september 2017

Læs mere

SIL I -D RDN ING for. le studier. Virksomhedsst I IVERSITET

SIL I -D RDN ING for. le studier. Virksomhedsst I IVERSITET SIL I -D RDN ING for le studier og Virksomhedsst I IVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab

STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab CAND.SOC. SEPTEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december

Læs mere

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Fagmodul i Psykologi (Engelsk)

Fagmodul i Psykologi (Engelsk) Side 1 Fagmodul i Psykologi (Engelsk) DATAO/REFERENCE JOURNALNR. 30. november 2017 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier

STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier CAND.SOC. Version: 2 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING for. Virks omhedsstudier. Socialvidenskab ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDNING for. Virks omhedsstudier. Socialvidenskab ROSKILDE UNIVERSITET STUDIEORDNING for Virks omhedsstudier og Socialvidenskab ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhotd ti bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannetser

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Nedenfor kan du se det anbefalede studieforløb på din specifikke kombination. Det fag 1 er kendetegnet ved at stå først i overskriften.

Nedenfor kan du se det anbefalede studieforløb på din specifikke kombination. Det fag 1 er kendetegnet ved at stå først i overskriften. Anbefalet studieforløb Om kurset Uddannelse Anbefalet studieforløb Nedenfor kan du se det anbefalede studieforløb på din specifikke kombination. Det fag 1 er kendetegnet ved at stå først i overskriften.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projekt: Innovation og innovationsledelse Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Virksomhedsstudier / Virksomhedsledelse kandidatprojekt Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING for Virksomhedsstudier og Psykologi

STUDIEORDNING for Virksomhedsstudier og Psykologi STUDIEORDNING for Virksomhedsstudier og Psykologi CAND.SOC. Version: 2 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr. 1328 af 15.

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation Fagmodul i Kommunikation Side 1 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-68 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016, 1. september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

STUDIEORDNING for Psykologi og Socialvidenskab

STUDIEORDNING for Psykologi og Socialvidenskab STUDIEORDNING for Psykologi og Socialvidenskab CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for Kommunikation og Arbejdslivsstudier

STUDIEORDNING for Kommunikation og Arbejdslivsstudier STUDIEORDNING for Kommunikation og Arbejdslivsstudier CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Matematik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først.

Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først. Anbefalet studieforløb Om kurset Uddannelse Anbefalet studieforløb Politik og Administration Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først. Kursusgange: Hold: 1 ation

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Videregående egående organisationsteori Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Virksomhedsstudier / Virksomhedsledelse kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

kursus 5: Projektledelse Om kurset Uddannelse Hjemmeside Fagmodul i Erhvervsøkonomi HA, ét fags fagmodul Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/studieordninger-knyttet-til-faellesreglernefra-2012/

Læs mere

STUDIEORDNING for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier

STUDIEORDNING for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier STUDIEORDNING for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier CAND.SAN. Version: 1 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

STUDIEORDNING for Psykologi og Pædagogik & Uddannelsesstudier

STUDIEORDNING for Psykologi og Pædagogik & Uddannelsesstudier STUDIEORDNING for Psykologi og Pædagogik & Uddannelsesstudier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

STUDIEORDNING for Psykologi og Arbejdslivsstudier

STUDIEORDNING for Psykologi og Arbejdslivsstudier STUDIEORDNING for Psykologi og Arbejdslivsstudier CAND.MAG. Version: 2 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr. 1328 af 15.

Læs mere

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Informationsteknologi og web-udvikling (1-fags kandidat i Kommunikation) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS Selvbetjening

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere