Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier"

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 Med ændringer af 1. september 2016

2 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved lovbekendtgørelsesændring nr. 674 af 16. juni 2014 og Fællesregler af 27. september 2012 samt ændring af 2. juli Ændringer af 1. september 2016 fremgår sidst i dokumentet. Indhold 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester 6. Generelle bestemmelser 6.1 Særlige prøvevilkår 6.2 Faglige udvælgelseskriterier 6.3 Frist for afslutning af uddannelse 6.4 Tilmelding til 3. forsøg i et forudsætningsfag 6.5 Tilmelding til fag 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Ændringer til studieordningen Bilag 1: Automatisk administrativ tilmelding til studieaktiviteter

3 Side 2 1. Om uddannelsen 1.1 Formål Globale studier er en toårig kandidatuddannelse der giver studerende en videregående teoretisk anvendt forankring i de sociale, politiske, økonomiske og kulturelle processer, der er forbundet med globalisering. Der lægges vægt på betydningen af globaliseringen for magtrelationer, konfliktløsning, politisk stabilitet og international politisk styring; af hvordan magt relationer og politiske og kulturelle identiteter er konstrueret od udfordret; og på driften af den globale økonomi og den aktuelle udvikling i global kapitalisme. Uddannelsen er tværfaglig og består af global politik, global politisk økonomi og global sociologi. De studerende vil lære at analysere globale problemstillinger fra forskellige faglige perspektiver, samt at kombinere disse perspektiver i forståelsen og studiet af problemstillingerne og de mulige nationale og internationale politiske løsninger. Med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for nationale og internationale NGO er, private virksomheder, medier, den offentlige sektor samt regionale og internationale organisationer. De studerende får en omfattende og kritisk introduktion til Globale studier gennem et grundkursus, der dækker de tre søjler i uddannelsen: Global Politik, Global Sociologi og Global Politisk Økonomi. Studerende arbejder videre med dette fundament gennem specialiseringskurser udbudt i temaer der knyttes til de tre søjler. De studerende kan vælge at specialisere sig ved at vælge tre specialiseringskurser i tilknytning til en søjle, eller de kan udvide deres fundament og tage kurser i tilknytning til forskellige søjler. Seminaret i Globale studier gør det muligt for de studerende at diskutere og undersøge tværgående temaer, der ikke er omfattet af de tre søjler. Projektarbejdet i Globale studier er designet til at opnå progression og udvikle faglige såvel som praktiske færdigheder. Projektet på første semester indebærer, at de studerende får en bred forståelse af et eller flere emner inden for de tre søjler i Globale studier. Hvorimod, projektet på andet semester fokuserer på, at de studerende får en mere dybdegående forståelse. Projektet på første semester (Perspektiver), indebærer at identificere og vurdere, hvad der allerede er skrevet om et emne og de teoretiske og metodiske kilder til divergerende konklusioner og argumenter. Projektet på andet semester (Aktuelle Problemstillinger) bygger videre på disse færdigheder, men går også skridtet videre ved, at de studerende skal anvende deres færdigheder til at analysere og forklare aktuelle begivenheder og nutidige globale problemstillinger. Den studerende kan vælge forskellig sammensætning af 3. semester. Der udbydes to forskellige metodekurser; metodekursus II og III, 1 seminar i Globale studier samt specialiseringskurser. Kandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på engelsk.

4 Side Kompetenceprofil Kandidatuddannelsen cand.soc i Globale studier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om globaliseringens betydning for magtrelationer, politisk stabilitet, skiftende arbejdsmarkedsforhold, national velfærd samt globale governance-institutioner. Tværfaglig indsigt i, hvordan magtrelationer og politiske og kulturelle identiteter konstrueres og udfordres i nationale og internationale sammenhænge; hvordan den globale økonomi fungerer og den aktuelle udvikling af den globale kapitalisme samt konsekvenserne for de nationale velfærdsstater. Dybdegående viden om de vigtigske samfundsvidenskabelige skoler inden for globaliseringsdebatten. Teoretisk og anvendt forståelse af de sociale, politiske, økonomiske, historiske og kulturelle processer, der er forbundet med globaliseringen. Færdigheder: Færdigheder i at identificere, udvælge og italesætte de teoretiske og metodiske tilgange til en given akademisk opgave, sammenligne disse tilgange og påpege betydningen af de grundlæggende forudsætninger og konceptuelle rammer. Færdigheder i at fuldføre komplekse opgaver og vurdere, vælge og anvende relevante teorier og metoder til at løse opgaven. Færdigheder i at identificere, anvende og kombinere metoder vedrørende problemorienteret analyse af globale problemstillinger. Færdigheder i teamwork og projektledelse. Færdigheder i at anvende og udvikle passende formidlingsstrategier for kommunikationen af komplekse globale problemstillinger og forskellige former for aktuelle begivenheder (fx mundtligt/skriftligt, koncist/ detaljeret). Kompetencer: Kompetencer til selvstændigt at planlægge og gennemføre avancerede opgaver indenfor fastlagte tidsfrister. Kompetencer til at tage lederskab i consensus-building og beslutningsprocesser. Kompetencer til at lede og administrere store og komplekse projekter. Kompetencer til at arbejde selvstændigt og i et team i et multikulturelt og flersproget miljø. Kompetencer til at iværksætte og gennemføre fagspecifikt såvel som tværfagligt samarbejde samt at påtage sig professionelt ansvar. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kandidatuddannelsen cand.soc. i Globale studier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point.

5 Side Titel Det samfundsvidenskabelige område Cand.soc. i Globale studier Master of Science (MSc) in Global studies 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Internationale studier. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for Forvaltningsuddannelserne og Globale studier. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Studerende med retskrav på optagelse Studerende, der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitet i Internationale studier har krav på optagelse på kandidatuddannelsen cand.soc i Globale studier. Det er en forudsætning for dette krav, at den studerende søger om optagelsen inden bacheloruddannelsen afsluttes og senest 1. april for optagelse på kandidatstudiet den 1. september samme år eller senest 1. november for optagelse på kandidatstudiet den 1. februar året efter. Studerende, der først søger optagelse efter nævnte frist, kan kun optages, hvis der er ledige pladser på kandidatuddannelse cand.soc i Globale studier. 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge merit for evt. tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit

6 Side 5 samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 eller 30 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende

7 Side 6 demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4. semester Speciale (30 ECTS) 3. semester (standard model) Metodekursus III (10 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) 3. semester (version A) Projektorienteret praktikforløb (30 ECTS) 3. semester (Version B) Valgkursus: Metodekursus II (5 ECTS) eller Seminar i Globale studier (5 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) 2. semester Valgkursus: Seminar i Globale studier (5 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Projekt 2: Aktuelle Problemstillinger 1. semester Valgkursus: Metodekursus I (5 ECTS) Grundkursus i Globale studier (10 ECTS) Projekt 1: Perspektiver

8 Side Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester Grundkursus i Globale Studier (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus I (5 ECTS) Projekt 1: Perspektiver (15 ECTS) 2. semester Seminar i Globale studier (5 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Projekt 2: Aktuelle Problemstillinger (15 ECTS) 3. semester Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus III (10 ECTS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) 4. semester: Speciale (30 ETCS) 5. Uddannelsen semester Formål Formålet med det første semester er at give de studerende grundlæggende viden om de tre temaer: Global Politik, Global Sociologi og Global Politisk Økonomi. Uddannelseselementer i 1. semester Semestret omfatter: Grundkursus i Globale studier (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus I (5 ECTS) Projekt 1: Perspektiver (15 ECTS) Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Grundkursus i Globale studier Obligatorisk 10 ECTS Viden Historisk-baseret forståelse for betydninger og praksisser ved globalpolitiske, sociologiske og økonomiske problemstillinger; Kendskab til de centrale politiske diskussioner, centrale sociologiske debatter og centrale diskussioner om den politiske økonomi; Kritisk forståelse af, hvordan politiske, sociale og økonomiske magtrelationer samt politiske

9 Side 8 og kulturelle identiteter konstrueres og udfordres. Færdigheder Færdigheder i at identificere og placere centrale teoretiske og konceptuelle diskussioner i forskningsfelter om global politik, global sociologi og global politisk økonomi; Færdigheder i at anvende og relatere en større mængde litteratur til globale problemstillinger med en kritisk tilgang Færdigheder i at formidle komplekse globale problemstillinger og aktuelle begivenheder både mundtligt og skriftligt. Kompetencer Kompetencer til at mestre nye studieområder og faglige begreber Kompetencer til at formulere klare og præcise argumenter på baggrund heraf Kompetencer til at arbejde i et multikulturelt miljø Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Grundkurset i Globale Studier undersøger, hvordan magtrelationer og politiske og kulturelle identiteter konstrueres og udfordres og dækker centrale teoretiske og konceptuelle diskussioner indenfor global politik, global sociologi og global politisk økonomi. Kurset giver et historisk fundament for forståelsen af den nutidige globale situation gennem et studie af de globale politiske, sociale og økonomiske processer siden det 19. århundrede samt dens efterfølgende udvikling op til det 21. århundrede. Grundkurset kombinerer standardforelæsninger med aktiv deltagelse baseret på diskussioner af det pensum, der bliver fastsat til hver undervisningsgang. Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om Globale Studier svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier. Eksamen består af en kombination af en skriftlig opgave midtvejs i forløbet samt en mundtlig prøve. Skriftlig opgave: Den individuelle skriftlige opgave baserer sig på et eller flere spørgsmål udarbejdet af underviseren. Spørgsmålene relaterer sig til indholdet fra første halvdel af kurset. Spørgsmålene bliver udleveret til de studerende efter de

10 Side 9 første seks til otte undervisningsgange, og de studerende har en uge til at skrive opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaven er baseret på anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Mundtlig eksamen: Efter kurset skal de studerende til en 30 minutters mundtlig eksamen inkl. votering. De studerende skal svare på spørgsmål og kritisk relatere dem til kursets øvrige indhold. De studerende modtager en liste med mulige spørgsmål forud for eksamen, som de kan forberede sig på. Først til eksamenen får den enkelte studerende af vide, hvilke spørgsmål fra listen som han/hun forventes at svare på. De studerende får én samlet karakter. Den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen vægter ligeligt i den endelige karaktergivning for kurset. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. En ny skriftlig opgave skal afleveres. De studerende får en uge til at skrive opgaven. Har den studerende afleveret en skriftlig opgave, som endnu ikke er blevet bedømt i forbindelse med den ordinære eksamen, vil det dog kun være nødvendigt med en mundtlig eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel prøve Skriftlig prøve: Alle Mundtlig eksamen: Ingen Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Intern

11 Side 10 Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Metodekursus I Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Hvert semester udbydes et antal metodekurser baseret på nedenstående temaer: 1. Kvantitativ analyse af globale data. 2. Feltstudier. 3. Forskningsmetoder inden for et specifikt felt. 4. International komparativ metode. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner.

12 Side 11 Prøveform Eksamen består af en 48-timers skriftlig opgave, som udleveres efter sidste kursusgang. Besvarelsen må maksimalt fylde anslag inkl. mellemrum (svarende til 5 normalsider). Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøve følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trinsskalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projekt 1: Perspektiver (Project 1: Perspectives) (Globale studier) Projekt 15 ECTS Viden Specialiseret viden om et emne inden for grundkurset; Bredt funderet viden om forskellige teoretiske og metodiske tilgange i relation til det valgte emne og deres betydning for de forskellige argumenter og konklusioner i den faglige litteratur; Færdigheder Færdigheder i at identificere den teoretiske tilgang til et konkret forskningsområde, at sammenligne forskellige teoretiske tilgange, og at påpege betydningen af teoretiske antagelser og konceptuelle rammer for forskellige fagfolks konklusioner og generaliseringer; Færdigheder i at kategorisere og karakterisere den metodiske tilgang til et konkret forskningsområde, at sammenligne forskellige metodiske tilgange, og at påpege betydningen af, hvilken type spørgsmål, der stilles og hvilken slags data der anvendes; Færdigheder i teamwork og projektledelse; Færdigheder i at anvende og udvikle passende formidlingsformer;

13 Side 12 Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at planlægge og udarbejde en avanceret akademiske opgave indenfor forudbestemte tidsrammer; Kompetencer til at tage lederskab i deltager-ledede beslutningsprocesser; Kompetencer til at styre og lede komplekse projekter; Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Formålet med projektet er at opnå større viden om et emne indenfor grundkurset. Projektet omfatter følgende tre delelementer: 1. Identificere og kategorisere de store teoretiske tilgange inden for den faglige litteratur om emnet, derefter sammenligne dem og påpege betydningen af de forskellige måder at forstå og begrebsliggøre dette emne i litteraturen. 2. Identificere og kategorisere de vigtigste metodiske tilgange inden for den faglige litteratur om emnet, derefter sammenligne dem samt påpege betydningen af de forskellige metoder for resultatet. 3. Identificere og kategorisere mangler i litteraturen og ubesvarede spørgsmål. Projektarbejdet foregår i grupper på 2-6 studerende. Projektgrupperne får vejledning, som afholdes i form af workshops. Det er et krav, at de studerende er tilmeldt grundkurset i Globale studier, før de afleverer projektet. Den mundtlige gruppeeksamen er baseret på projektet. Hver studerende opfordres til at fremlægge en præsentation af en problemstilling relateret til projektet af 2-3 minutters varighed pr. studerende. Præsentationen koordineres med de øvrige studerende i gruppen. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten på en måde, der gør det muligt at bedømme dem individuelt. Tiden til eksamen inklusiv votering er følgende: 2 studerende: 45 minutter 3 studerende: 60 minutter 4 studerende: 75 minutter 5 studerende: 90 minutter 6 studerende: 105 minutter Projektet må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til tredive normalsider. Omfang af projektet er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag.

14 Side 13 Projektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives én fælles karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen. Omprøven har samme form som den ordinære prøve. Den studerende har mulighed for at revidere projektet Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern 5.2 Formålet med andet semester er at udbygge viden, teoretiske færdigheder og kompetencer indenfor et tema i Globale Studier (Global Politik, Global Sociologi, Global Politisk Økonomi). De studerende opnår færdigheder i at vælge teorier inden for et specifikt fagligt område, og bliver i stand til at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater i forbindelse med specialiseringskurset. Seminaret i Globale Studier gør det muligt for de studerende at diskutere og undersøge tværgående temaer, der ikke er omfattet af de tre søjler. De studerende skal i projektet på andet semester anvende deres færdigheder til at analysere og forklare aktuelle begivenheder og nutidige globale problemstillinger. Uddannelseselementer på 2. semester Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Seminar i Globale studier (5 ECTS) Projekt 2: Aktuelle Problemstillinger (15 ECTS) Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskrit erier Specialiseringskursus med mundtlig prøve (Globale studier) Valgkursus 10 ECTS Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor et af de tre temaer i Globale studier; Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til emnet; Færdigheder Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og metoder; Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater; Kompetencer

15 Side 14 Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers læring ved aktivt at deltage i gruppearbejde; præsentationer og diskussioner Kompetencer til kritisk, selvstændigt og kreativt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling. Overordnet indhold Formålet med specialiseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde indenfor et af de tre temaer i Globale studier: Global Politik, Global Sociologi eller Global Politisk Økonomi. Der udbydes mindst to specialiseringsseminarer hvert semester. Kursusudbuddet vil skifte hvert semester inden for følgende emner: Global Politik: Internationale statslige organisationer og global governance Regionalisering og regional integration i international politik International sikkerhed International ret og menneskerettigheder Global Sociologi: International mobilitet og informationsflow Internationale politiske bevægelser og sociale forandringer Internationalt civilsamfund, ret og forsvar Omstridte identiteter og nye globale aktører Global Politisk Økonomi: Arbejde og globalisering Naturressourcer og geo-politik Handel, investeringer og globale produktionsnetværk International Finansøkonomi Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Individuel, mundtligt prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 60 minutter fordelt på ca. 30 minutters forberedelsestid (inkl. tiden til at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusive votering. De studerende inviteres til at komme med forslag til eksamensspørgsmål, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsammen dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål. De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmålene på baggrund af pensum.

16 Side 15 Der kan ved eksaminationen spørges ind til hele kursets pensum. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle hjælpemidler er tilladt i forberedelseslokalet. I eksamenslokalet er alene noter skrevet i forberedelsestiden tilladt. Den kursusansvarlige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenslokalet, fx forberedte hand-outs eller lignende. 7-trins-skalaen Intern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Specialiseringskursus med skriftlige opgaver (Globale Studier) Valgkursus 10 ECTS Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor et af de tre temaer i Globale studier; Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til emnet; Færdigheder Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og metoder; Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater; Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers læring ved aktivt at deltage i gruppearbejde; præsentationer og diskussioner Kompetencer til kritisk, selvstændigt og kreativt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling. Overordnet indhold Formålet med specialiseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde indenfor et af de tre temaer i Globale studier: Global Politik, Global Sociologi eller Global Politisk Økonomi. Der udbydes mindst to specialiseringsseminarer hvert semester. Kursusudbuddet vil skifte hvert semester inden for følgende emner: Global Politik:

17 Side 16 Internationale statslige organisationer og global governance Regionalisering og regional integration i international politik International sikkerhed International ret og menneskerettigheder Global Sociologi: International mobilitet og informationsflow Internationale politiske bevægelser og sociale forandringer Internationalt civilsamfund, ret og forsvar Omstridte identiteter og nye globale aktører Global Politisk Økonomi: Arbejde og globalisering Naturressourcer og geo-politik Handel, investeringer og globale produktionsnetværk International Finansøkonomi Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Under kursusforløbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang og indgår i bedømmelsen. Besvarelsen må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Overstiger opgaven det tilladte omfang afvises den fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Prøven består af to dele: 1. En skriftlig opgave som udarbejdes under kursusforløbet. 2. En 48-timers skriftlig hjemmeopgave. Den ene delopgave er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang. Besvarelsen må ikke overstige anslag inklusive mellemrum svarende til fem normalsider. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af den anden

18 Side 17 delopgave. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives en samlet karakter. De to delopgaver vægter ligeligt ved bedømmelsen. Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den første skriftlige opgave ved sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Omprøven til den 48- timers skriftlige hjemmeopgave foregår i reeksaminationsperioden. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Seminar i Globale Studier Valgkursus 5 ECTS Viden Kendskab til et tværgående tema inden for Globale Studier. Overblik over faglige diskussioner relateret til temaet. Færdigheder Færdigheder i at identificere de vigtigste teoretiske tilgange, begreber og metoder, der anvendes i akademisk forskning relateret til temaet. Færdigheder i at kortlægge og kategorisere akademiske diskussioner inden for en tværgående problemstilling i Globale Studier. Kompetencer

19 Side 18 Kompetencer i effektivt og præcist at sammenfatte forskellige akademiske bidrag på tværs af faggrænser. Overordnet indhold Seminaret giver de studerende mulighed for at gå i dybden med et emne, der ikke direkte kan henføres til en enkelt af de tre temasøjler i uddannelsen, men som i højere grad er tværgående. Temaerne for kurset vil variere fra semester til semester, men kan eksempelvis omfatte kønsproblematikker i den globale politiske økonomi; globale klima-forandringer og - forhandlinger; samt den internationale straffedomstol og det globale retsopgøret efter overtrædelser af menneskerettigheder. Kun ét tværgående tema udbydes hvert semester. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Kurset er baseret på aktiv deltagelse gennem diskussion, øvelser og interaktive forelæsninger Det forventes, at de studerende har kendskab til Globale Studier svarende til niveauet på grundkurset. Eksamen består af en tre timers skriftlig stedprøve. Eksamen baseres på spørgsmål udvalgt af underviseren. Den skriftlige eksamensopgave må ikke overstige anslag inkl. mellemrum. Omprøven har samme form som den ordinære prøve. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømm elseskriterier Projekt 2: Aktuelle Problemstillinger Projekt 15 ECTS Viden Kendskab til et bestemt forskningstema indenfor Globale studier. Færdigheder Færdigheder i at identificere og gennemføre baggrundsundersøgelser om presserende globale

20 Side 19 problemstillinger og aktuelle begivenheder. Færdigheder i at gennemføre en state of the art litteraturgennemgang om et bestemt fagligt emne, som kan belyse centrale processer, aktører og institutioner i relation til bestemte presserende globale spørgsmål eller aktuelle begivenheder. Færdigheder i at analysere aktuelle problemstillinger gennem anvendelsen af historisk og teoretisk faglig viden. Færdigheder i at skrive præcist, kortfattet og analytisk på et højt fagligt niveau, samt færdigheder i at præsentere, strukturere og underbygge et argument. Kompetencer Kompetencer til at anvende specialiseret faglig viden til at forstå nutidige globale problemstillinger og aktuelle begivenheder. Kompetencer til at arbejde effektivt med tværfaglige problemer i et team. Kompetencer til at opmuntre og værdsætte andre gruppe medlemmers bidrag. Kompetencer til at kommunikere og formidle forskningsresultater til et bredere publikum. Overordnet indhold Formålet med projektet er at foretage en dybdegående undersøgelse af et forskningsemne indenfor Globale studier. Emnet skal forbindes til aktuelle begivenheder og nutidige globale problemstillinger. Det er hensigten, at en aktiv anvendelse af faglig viden og teori vil give de studerende en dybere og mere nuanceret forståelse af den aktuelle begivenhed eller problemstilling. Projektet giver de studerende mulighed for at finpudse og bygge videre på de færdigheder, der blev erhvervet i Perspektiverings-Projektet på første semester. Studerende vælger aktuelle begivenheder eller presserende nutidige problemstillinger, som er oppe i tiden med dækning i lokale og internationale fora såsom aviser, fjernsyn og på internettet. Vejledningsworkshops starter efter kursernes afslutning. De studerende skal identificere den akademiske litteratur, der har relevans for forståelsen af den aktuelle begivenhed eller emne, foretage et state of the art litteraturreview, undersøge den aktuelle begivenhed eller problemstilling ved at trække på sekundære og/eller primære kilder, og anvende begreber og teorier fra deres litteraturreview til at forstå, fortolke og analysere de centrale processer i den aktuelle begivenhed og deres konsekvenser. De vigtigste punkter i analysen og de overordnede resultater og argumenter skal fremlægges i et resumé i en klar og let forståelig form, der er tiltænkt et bredere publikum af ikke-akademikere. Projekt 2 består af tre forskellige komponenter: 1) Kort state of the art litteraturreview. 2) Forskningsrapport om den aktuelle begivenhed eller problemstilling. 3) Resumé på 2-3 sider.

21 Side 20 Undervisnings- og arbejdsform Prøveform De studerende modtager klyngevejledning via workshops Den mundtlige gruppeeksamen er baseret på projektet. Hver studerende opfordres til at fremlægge en præsentation af en problemstilling relateret til projektet af 2-3 minutters varighed pr. studerende. Præsentationen koordineres med de øvrige studerende i gruppen. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten på en måde, der gør det muligt at bedømme dem individuelt. Tiden til eksamen inklusiv votering er følgende: 2 studerende: 45 minutter 3 studerende: 60 minutter 4 studerende: 75 minutter 5 studerende: 90 minutter 6 studerende: 105 minutter Projektet må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til tredive normalsider. Omfang af projektet er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Projektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang, og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives én fælles karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen. Omprøven har samme form som den ordinære prøve. Den studerende har mulighed for at revidere projektet Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Intern 5.3 Formål Globale Studier: Formålet med tredje semester på faget Globale studier er at udbygge viden, metodiske og teoretiske færdigheder og kompetencer indenfor et tema i Globale studier (Global Politik, Global Sociologi, Global Politisk Økonomi), samt at give de studerende en grundig indføring i avancerede metoder. De studerende opnår færdigheder i at vælge teorier inden for et specifikt fagligt område, og bliver i stand til

22 Side 21 at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater i forbindelse med specialiseringskurset. Metodekurserne giver de studerende kendskab til centrale begreber i kvalitativ og kvantitativ dataindsamling, og træner de studerende til at anvende disse metoder til deres forventede specialeemne. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Eller Eller Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ETCS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus III (10 ETCS) Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus II (5 ECTS) Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Projektorienteret praktikforløb (30 ECTS) Praktikforløbene på 3. semester på Globale Studier skal godkendes af studienævnet. Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Specialiseringskursus med mundtlig prøve (Globale studier) Valgkursus 10 ECTS Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor et af de tre temaer i Globale studier; Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til emnet; Færdigheder Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og metoder; Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater; Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers læring ved aktivt at deltage i gruppearbejde; præsentationer og diskussioner Kompetencer til kritisk, selvstændigt og kreativt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling. Overordnet indhold Formålet med specialiseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde indenfor et af de tre temaer i Globale studier: Global Politik,

23 Side 22 Global Sociologi eller Global Politisk Økonomi. Der udbydes mindst to specialiseringsseminarer hvert semester. Kursusudbuddet vil skifte hvert semester inden for følgende emner: Global Politik: Internationale statslige organisationer og global governance Regionalisering og regional integration i international politik International sikkerhed International ret og menneskerettigheder Global Sociologi: International mobilitet og informationsflow Internationale politiske bevægelser og sociale forandringer Internationalt civilsamfund, ret og forsvar Omstridte identiteter og nye globale aktører Global Politisk Økonomi: Arbejde og globalisering Naturressourcer og geo-politik Handel, investeringer og globale produktionsnetværk International Finansøkonomi Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Individuel, mundtligt prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 60 minutter fordelt på ca. 30 minutters forberedelsestid (inkl. tiden til at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusive votering. De studerende inviteres til at komme med forslag til eksamensspørgsmål, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsammen dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål. De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmålene på baggrund af pensum. Der kan ved eksaminationen spørges ind til hele kursets

24 Side 23 pensum. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle hjælpemidler er tilladt i forberedelseslokalet. I eksamenslokalet er alene noter skrevet i forberedelsestiden tilladt. Den kursusansvarlige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenslokalet, fx forberedte hand-outs eller lignende. 7-trins-skalaen Intern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Specialiseringskursus med skriftlige opgaver (Globale Studier) Valgkursus 10 ECTS Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor et af de tre temaer i Globale studier; Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til emnet; Færdigheder Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og metoder; Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater; Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers læring ved aktivt at deltage i gruppearbejde; præsentationer og diskussioner Kompetencer til kritisk, selvstændigt og kreativt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling. Overordnet indhold Formålet med specialiseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde indenfor et af de tre temaer i Globale studier: Global Politik, Global Sociologi eller Global Politisk Økonomi. Der udbydes mindst to specialiseringsseminarer hvert semester. Kursusudbuddet vil skifte hvert semester inden for følgende emner: Global Politik:

25 Side 24 Internationale statslige organisationer og global governance Regionalisering og regional integration i international politik International sikkerhed International ret og menneskerettigheder Global Sociologi: International mobilitet og informationsflow Internationale politiske bevægelser og sociale forandringer Internationalt civilsamfund, ret og forsvar Omstridte identiteter og nye globale aktører Global Politisk Økonomi: Arbejde og globalisering Naturressourcer og geo-politik Handel, investeringer og globale produktionsnetværk International Finansøkonomi Undervisnings- og arbejdsform Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Under kursusforløbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang og indgår i bedømmelsen. Besvarelsen må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Overstiger opgaven det tilladte omfang afvises den fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Prøveform Prøven består af to dele: 1. En skriftlig opgave som udarbejdes under kursusforløbet. 2. En 48-timers skriftlig hjemmeopgave. Den ene delopgave er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang. Besvarelsen må ikke overstige anslag inklusive mellemrum svarende til fem normalsider.

26 Side 25 De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af den anden delopgave. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives en samlet karakter. De to delopgaver vægter ligeligt ved bedømmelsen. Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den første skriftlige opgave ved sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Omprøven til den 48- timers skriftlige hjemmeopgave foregår i reeksaminationsperioden. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Metodekursus III (Globale studier) Valgkursus 10 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til problemstillinger inden for Global Studies genstandsfelt. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af

27 Side 26 akademiske og/eller praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Hvert semester udbydes et antal metodekurser baseret på nedenstående temaer: 1. Kvantitativ analyse af globale data. 2. Feltstudier. 3. Forskningsmetoder inden for et specifikt akademisk felt. 4. International komparativ metode. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består af 2 skriftlige opgaver. 1) Eksamen består af en individuel skriftlig metodeopgave, som diskuterer og problematiserer forskellige mulige metodiske tilgange til det forestående speciale. Opgaven afleveres senest en uge efter kursets afslutning. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. 2) En 3 ugers anvendelsesorienteret delopgave, som skal afleveres efter 3 uger. Anvendelsesorienteret betyder i denne sammenhæng, at metoderne ikke blot skal diskuteres

28 Side 27 (fordele/ulemper), men skal kunne appliceres på en selvvalgt konkret problemstilling. Det vil være oplagt (men er ikke en forudsætning), at denne konkrete problemstilling har forbindelse til det forestående speciale. Opgaven skal baseres på mindst 600 siders selvvalgt litteratur om metode. Litteraturen godkendes af kursusansvarlig på en af de to workshops. I den 3 ugers periode vil der afholdes to workshops, hvor der vil være mulighed for at få feedback på delopgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. De to delopgaver vægter ligeligt i én samlet karakter. Omprøve: Omprøven består af 2 skriftlige opgaver, som beskrevet ovenfor. 1) Den studerende har en uge til at udarbejde besvarelsen. Eksamen består af en individuel skriftlig metodeopgave, som diskuterer og problematiserer forskellige mulige metodiske tilgange til det forestående speciale. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. 2) Den studerende har 2 uger til at udarbejde en anvendelsesorienteret delopgave. Anvendelsesorienteret betyder i denne sammenhæng, at metoderne ikke blot skal diskuteres (fordele/ulemper), men skal kunne appliceres på en selvvalgt konkret problemstilling. Det vil være oplagt (men er ikke en forudsætning), at denne konkrete problemstilling har forbindelse til det forestående speciale. Opgaven skal baseres på mindst 600 siders selvvalgt litteratur om metode, som skal godkendes af den kursusansvarlige. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 med ændringer fra 1. september 2017 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.scient.adm. i Forvaltning

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.scient.adm. i Forvaltning Studieordning for kandidatuddannelsen cand.scient.adm. i Forvaltning af 1. september 2015 med ændringer af 1. september 2016 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.scient.adm. i Forvaltning

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.scient.adm. i Forvaltning Studieordning for kandidatuddannelsen cand.scient.adm. i Forvaltning af 1. september 2015 med ændringer af 1. september 2017 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Grundkursus i kvantitativ ativ metode (Praktisk Statistik) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Forvaltning

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab

STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab CAND.SOC. SEPTEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus; Grundkursus i kvantitative metoder (Praktisk statistik) (FORV,, PA, Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration

Læs mere

STUDIEORDNING for Politik og administration og Globale studier

STUDIEORDNING for Politik og administration og Globale studier STUDIEORDNING for Politik og administration og Globale studier CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

F17 SVK: Sommerskole: Magt, medier og politisk kommunikation (specialiseringskursus)

F17 SVK: Sommerskole: Magt, medier og politisk kommunikation (specialiseringskursus) F17 SVK: Sommerskole: Magt, medier og politisk kommunikation (specialiseringskursus) Om kurset kurset udbydes også til studerende på gamle studieordninger. skriv til ise-studieadministration@ruc.dk. Uddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Journalistik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

STUDIEORDNING for Psykologi og Socialvidenskab

STUDIEORDNING for Psykologi og Socialvidenskab STUDIEORDNING for Psykologi og Socialvidenskab CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING for Erhvervskandidat i Forvaltning

STUDIEORDNING for Erhvervskandidat i Forvaltning STUDIEORDNING for Erhvervskandidat i Forvaltning CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017 om erhvervskandidatuddannelse

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Specialiseringskursus: Sociale patologier Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus Dansk Tilmelding sker

Læs mere

STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi

STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for Kommunikation og Globale studier

STUDIEORDNING for Kommunikation og Globale studier STUDIEORDNING for Kommunikation og Globale studier CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1. februar 2019 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik 35 ECTS Version: 5 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til reglerne i den bachelorstudieordning

Læs mere

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc. i Politik og International Forvaltning

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc. i Politik og International Forvaltning Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Politik og International Forvaltning af 1. september 2015 med ændringer af 1. september 2016 og 1. september 2017 Side 1 Denne studieordning udstedes i

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi

STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Matematik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab temablokken: en: Medborgerskab, retfærdighed, kritik) (FORV,, PA, Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Informationsteknologi og web-udvikling (1-fags kandidat i Kommunikation) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS Selvbetjening

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Specialiseringskursus: Markedsgørelse else i den offentlige sektor - samspil mellem den offentlige og private sektor (FORV,, PA) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Arbejdslivet et mellem deltagelse, magt og styring (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering

Læs mere

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Kvantitativ ativ metode og epidemiologi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Sundhedsfremme kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering af informationer omkring aktiviteten

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Pædagogik og uddannelsesstudier... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Fagmodul i Psykologi (Engelsk)

Fagmodul i Psykologi (Engelsk) Side 1 Fagmodul i Psykologi (Engelsk) DATAO/REFERENCE JOURNALNR. 30. november 2017 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Informationsteknologi og web-udvikling (1-fags kandidat i Kommunikation) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS Selvbetjening

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-899 Ændringer af 1. september 2016

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for

FAGMODULBESKRIVELSE for FAGMODULBESKRIVELSE for Politik og administration (B2) ROSKILDE UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Fagmodulet i Politik og administration (B2)... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende. 3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)

Læs mere

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Virksomhedsledelse

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Virksomhedsledelse Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Virksomhedsledelse Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik

FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Fysik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning... 2 Anbefalede

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Politisk Kommunikation Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere