Nordisk Psykiatritopmøde

Transkript

1 Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 5: De professionelles rolle Oplæg: Hjælp via indsatser, der samarbejder NAPHA (Natjonalt Kompetensecenter for Psykisk Helsearbeid), oplægsholder er Trond Hatling, leder i NAPHA Kulturændringer og recovery i psykiatrien sker indefra Det nationale gennembrudsprojekt for nedbringelse af tvang, herunder Region Syddanmark, oplægsholder er Anne-Mette Nørregaard, konsulent i Psykiatrien i Region Syddanmark Hvordan kulturen og fordommene inden for psykiatrien kan udfordres Dialogstarteren, oplægsholder er Anja Kare Vedelsby, projektkoordinator i EN AF OS Moderator: Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen. Referent: Emilie Vagnø Dahl, konsulent Det Sociale Netværk. Referat Trond Hatling: Norge har oplevet en mere decentraliseret psykiatri og en styrkelse af psykiatrisk sundhedsarbejde, hvilket både foregår på statsniveau og kommunalt niveau. Men der er et stykke igen! Ulighed er forsat både svært at definere, der er ulige fagtraditioner, ulige virkemidler, ulige kompetencer mv. Derfor er der brug for samarbejde (med respekt, fælles mål, enighed, en klar rollefordeling, kommunikation osv.) Kort beskrivelse af NAPHA: NAPHA er Nationalt (Norsk) kompetencecenter, som arbejder med psykisk sårbare voksne i kommunerne. De arbejder for, at mennesker med psykiske og socialt relaterede lidelser i hele landet kan få hjælp og behandling, der hvor de bor. Man skaber forskellige teams i kommunerne med burgerindflydelse som noget helt centralt )det er en videreudvikling af housing first). Samarbejdet sker på tværs af sektorer og på tværs af teams (psykiatere, psykologer, sygeplejersker, osv.) i kommunerne. Der lægges stor vægt på samarbejde og kommunikation på tværs, hvilket giver en bedre pakkeløsning tilrettelagt for den enkelte og i nærheden af den psykisk sårbare.

2 Oplægsholder Trond Hatling har en række vigtige pointer de vigtigste erfaringer fra NAPHA: Trond Hatling: Jeg er for samarbejde men imod festtaler uden vilje til at ændre Vi skal huske ikke kun at tænke psykiatri og psykiske lidelser som noget, der skal behandles medicinsk, det er især gennem relationer og relationel behandling vi kan hjælpe! (konteksten er især lokalsamfundet, nærmiljøet, arbejdspladsen, venner mv.) Ændring begejstrer (nogen) og koster (for nogen)! Vi skal tænke behandlingsnetværk ikke behandlingskæde! Tag imod kontinuerlig tilbagemelding på, hvordan brugeren virker i samspillet med andre Hvad kan danskerne lære af Norge? At man forsat bør bygge på institutionerne, udvide og bygge på tværs af sektorer, man skal tænke forebyggelse, ikke kun på boliger adskilt fra depressionsbehandling, men tænk i hele pakken! Pakkeforløb i Danmark er primært indenfor hospitalsvæsnet og mindre tværsektorielt. Dog vigtigt at huske på, at Norge ikke er perfekt og der stadig er noget vej endnu Kort beskrivelse af Det nationale gennembrudsprojekt for nedbringelse af tvang: Region Syddanmark har haft stor succes med gennembrudsprojektet om nedbringelse af tvang i psykiatrien. Dog har oplægsholderen ikke tænkt sig at gå så meget nærmere end i det konkrete projekt. En bred palet af tiltag: Reduktion af antallet af bæltefikseringer i Region Syddanmark på 40 procent: Man har gjort dette ved øget patientfokus, kompetenceudvikling, ledelsesinvolvering, ansvars-påtagelse og øget tillid (via den landsdækkende indsats). Den medicinske tvang er nogle steder gået lidt op som følge af dette, men andre steder (især Esbjerg) er tvangen med bæltefikseringer nedsat med 85 procent (21 fikseringer på et helt år), og derudover har de også reduceret tvang med medicin! Nøgleord: Tillid Safewards som strategi Sikker psykiatrispredning Tværsektorielt samarbejde Systematisk inddragelse af brugere og pårørende Tillid er nøgleordet. Danmark er et af de mest tillidsfulde folk i verden det skal vi bruge i Psykiatrien også! Kulturændringer og recovery i psykiatrien sker indefra, hvilket vi alt for ofte glemmer herhjemme. Paradigmeskift i psykiatrien måden vi møder en indlagt i psykiatrien på skal ændres, vi skal bygge ændringer i psykiatrien på tillid. Mennesket kan derved lykkedes med at komme sig over sin psykiske lidelse, hvis man møder en psykiatri og en professionel der er tillidfuld og ikke stigmatiserer. Kontrol er godt med tillid er billigere (og bedre)

3 Safewards modellen: (en konflikthåndteringsmodel): bygger på sikkerhed for personale og patienter, identifikation af konflikter (herunder også hvordan personalet er med til at skabe disse konflikter), kontrollerende handlinger, domæner og formål. Samarbejde skaber resultater (og frigiver lykkehormoner!) Når vi anerkender, lytter og samarbejder, så generer det lykke og frigiver hormonet Oxytocin. Det vil sige, at både brugere, professionelle mv. kan vinde ved bedre samarbejde og færre svigt. Vi skal arbejde på, at opbygge tilliden i psykiatrien. Mødet med hinanden er i denne kontekst væsentlig og hvordan lykkes vi med recovery og kulturændringer i psykiatrien? Mere støtte til de mennesker vi møder og til hinanden. Vi skal opbygge tillid, vi skal tage ansvar, og så skal vi holde op med at anvende tvang! Kort beskrivelse af Dialogstarteren: Anja Kare Vedelsby, projektkoordinator i EN AF OS: Vision om af-stigmatisering af psykiske lidelser. Større forståelse, mere viden, og mindre afstand som kan føre til stigmatisering. Dialogstarteren: personale i sundheds- og socialsektoren er i fokus. Disse bliver oplært i fordomme og deres betydninger, bliver mindet om vigtigt pointer herom mv. Det er vigtigt at skabe øget refleksion over kultur og (hverdags)sprog. Dialogstarterne giver mulighed for at fremme identifikation og indlevelse, der stimulerer dialog og refleksion med henblik på holdnings- og adfærdsændringer. Med dialogstarteren ønsker EN AF OS at undgå moralisering. Konkret via film, øvelser, klistermærker og plakater, som skal minde om af-stigmatiserende budskaber. Ingen er kun sin egen diagnose på et klistermærke eksempelvis. Dialogstarteren skal hjælp til at: Skabe fælles refleksioner over betydningen af fordomme, stigmatisering og selvstigmatisering for at styrke kvaliteten i behandlingsindsatsen overfor patienter og pårørende Styrke den tværgående dialog mellem faggrupper som led i at øge opmærksomheden på sprog og kultur i hverdagens behandlingsindsats Styrke parathed til en åben dialog med patienter og pårørende om tabu, fordomme og risiko for selvstigmatisering De vigtigste erfaringer fra Dialogstarteren: Fra undersøgelser og evaluering har EN AF OS ta, der bekræfter at:

4 Arbejdet med Dialogstarteren giver øget viden om fordommes betydning, som kan anvendes i de professionelles arbejde Arbejdet har øget opmærksomheden på sprogbruget i hverdagen hos de professionelle Mange har oplevet øget opmærksomhed på at fremme dialog mellem patienter, professionelle og pårørende Uskrevne regler, sprogbrug, formidling af håb blev helt centralt Det næste skridt er at skabe et projekt a la dialogstarteren i det somatiske system også. Fælles dialog de vigtigste pointer En udbredelse af de tiltag, der er på psykiatri-området (eksempelvis dialogstarteren) burde udbredes til hele social- og sundhedsområdet. En større sammenhæng mellem kommuner regioner og sektorer bør prioriteres. Et projekt som Dialogstarteren bør udvides dels til den somatiske sektor, dels til at være landsdækkende og dels kan metoden anvendes i de andre nordiske lande. Idéer og inspiration fra den fælles dialog, som det vil være givtigt at arbejde videre med andre steder: Det er vigtigt hvordan de professionelle taler om, handler og behandler psykisk sårbarhed. Det er især i det professionelle regi, at der stigmatiseres, hvilket kan føre til selvstigmatisering. Når det handler om psykiatriske diagnoser, spiller stigmatiseringen en enorm rolle, fordi det opleves som et stempel. Dette kan gøre at brugerne ikke oplever samme værdighed som eksempelvis somatisk syge. Dialogstarteren kan skabe grobund for en ændret måde at tale om og handle i forhold til psykisk syge borgere. Diagnoser kan være hjælpsomme, hvis man bliver klogere på, hvad man kæmper med, og at man ikke er den eneste i verden, der har det sådan ikke mindst hvis man også får relevant hjælp til at komme videre. Det er hårdt for alle men også især for de unge, som får en psykiatrisk lidelse og diagnose tidligt i deres liv! De unge oplever, at de mister kontakten til venner og et ungdomsliv som andre, og bagefter skal dække i deres CV, at de mangler uddannelser eller har andre huller, som kan skyldes indlæggelser og sygdomsperioder. Vi kan lære meget af hinanden i norden! Opsamling: Samarbejde skal fremmes, både tværsektorielt og mellem de nordiske lande! Fokus på tillid, mellem faggrupper, mellem brugere og de professionelle. Tillid er vigtigt både i forhold til, at fagfolk har tillid til politikerne, tillid til brugerne og samtidig at brugerne skal have tillid til systemet og fagfolkene (cirkulær tillid). Vi skal nedsætte tvang, og man bør derudover tro på, at mennesker kan blive raske.

5 Det er vigtigt både at fremme kvaliteter, samarbejde, værdier på både ledelsesniveau og strukturniveau (Norsk eksempel med NAPHA). EN AF OS er et godt eksempel på, hvordan man kan arbejde med tabuer og stigma. Et redskab der virker, og som muligvis kan appliceres videre i det somatiske system.