Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Transkript

1 Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri

2 Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel kan forvente af mødet med Åben Dialog. Åben Dialog giver borgeren mulighed for at få mere indflydelse og medbestemmelse over sit eget liv, da man i Åben Dialog ser borgeren som et helt menneske og ikke kun som en sygdom, en krise eller et problem. Man fokuserer på den sunde side af mennesket, der stadig er der, selv om personen har svære problemer, er i krise eller er ramt af psykisk sygdom. Der arbejdes med Åben Dialog mange forskellige steder i landet på f.eks. psykiatriske afdelinger, væresteder, i behandlingstilbud. Den praktiske anvendelse af Åben Dialog er tilpasset de lokale forhold og kan være forskellig fra sted til sted, men grundværdierne og principperne er de samme. Hvad er Åben Dialog? Åben Dialog er mere en tankegang og et værdisæt end en endelig behandlingsmetode. Det helt centrale er, at de professionelle behandlere inddrager borgerens netværk private såvel som professionelle i behandlingsforløbet fra begyndelsen. I Åben Dialog inviteres borgeren og netværket til at deltage i en såkaldt netværkssamtale sammen med et tværfagligt team af professionelle behandlere eksempelvis socialrådgiver, sygeplejerske, psykiater eller psykolog. De professionelle kan komme fra såvel sygehus- som kommunalregi. Netværket er en central del af arbejdet med Åben Dialog, for netværket kender borgeren og har et ønske og en vilje til at hjælpe. Borgeren og netværket får rollen som initiativtagere, for det er dem, der giver de professionelle nye brikker til at forstå borgerens situation, og det er dem, der kommer med brugbare 2

3 forslag til, hvordan der kan bringes lindring til den kriseramte. Når netværket gøres medansvarlige for at hjælpe den kriseramte, er der en større velvillighed til at hjælpe, end hvis forslagene kom fra de professionelle behandlere. Det er op til den enkelte borger at definere hvem, der er en del af netværket. Det er de personer få som mange som den enkelte borger gerne vil have med til et netværksmøde. De professionelle behandlere hjælper med at udpege netværket, og efterfølgende støtter de borgeren i at tage kontakt og invitere netværket til et møde. Kernen i netværkssamtalerne er, at det professionelle team møder den kriseramte borger og netværket i en ligeværdig dialog, hvor alles ord tæller lige meget. De professionelle respekterer, at borgeren og netværket er dem, der kender den kriseramte eller psykotiske person bedst. De professionelle bidrager med deres faglige viden efter behov. Professionelle, netværk og borgeren arbejder sammen om at skabe nye forståelser for den situation/krise, som den ramte borger er kommet i. I Åben Dialog er det en fælles opgave og et fælles ansvar at hjælpe, men de professionelle er stadig faste tovholdere og ansvarshavende. Desuden har borgeren en fast kontaktperson under forløbet. Hvordan fungerer et netværksmøde? Møderne foregår ofte i borgerens eget hjem, men det kan også foregå på behandlingsstedet eller i det socialpsykiatriske tilbud. Typisk er der en mødeleder, som har til opgave at sikre, at der skabes et trygt rum, hvor alle kommer til orde. Møderne har en fast struktur, men der er ikke en fastlagt dagsorden, og de professionelle har ikke på forhånd 3

4 lagt sig fast på en diagnose eller behandlingsform. I stedet bliver der taget fat i de emner, som har betydning for borgeren og netværket. Ofte tages der udgangspunkt i de ting, der fylder lige nu, men samtalen kan også omhandle håb og bekymringer for fremtiden. Sygdommen, problemerne eller krisen er ikke glemt, men dominerer kun samtalen, hvis borgeren eller de pårørende bringer det op. De professionelle har ansvar for, at samtalen kommer i gang, og at alle bliver hørt, forstået og respekteret. De har også ansvaret for, at der bliver fulgt op på de ting, der aftales på møderne. Det er forskelligt, hvor mange møder der afholdes. Nogle har kun behov for et enkelt møde, mens andre mødes mange gange med netværket. Hvis der er behov for det, tilrettelægges der et videre forløb i samråd med borgeren og netværket ud fra meldingerne på møderne. 4 De professionelles rolle I Åben Dialog indtager de professionelle ikke den ledende og bestemmende position, som mange er vant til, og det kan skabe undren eller ængstelse hos borgeren og de pårørende. Mange borgere har tidligere oplevet, at de professionelle var eksperterne, som havde de rigtige svar. Helt så enkelt er det ikke i Åben Dialog. Her vejer de professionelles mening ikke tungere end borgeren og netværkets mening. De professionelle har stadig deres faglige viden, som de bidrager med, hvis netværket eller borgeren efterspørger det, og de har stadig et professionelt ansvar, som de skal leve op til. For de professionelle er arbejdet med Åben Dialog også en anderledes og mere personlig måde at møde borgeren og de pårørende på. Derfor er de, der arbejder med Åben Dialog, trænede i denne form for samtale. De formår at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor alle kan ytre sig.

5 De vurderer hele tiden situationen og sørger for ikke at efterlade netværket med et ansvar, som de ikke kan løfte. I løbet af mødet fremlægger de professionelle åbent deres tanker, tvivl og bekymring for borgeren, netværket og hinanden. Der sker også, at der bruges reflekterende teams til møderne. Tværfagligheden i de professionelle teams er med til at sikre en bedre kommunikation mellem de forskellige samarbejdspartnere og offentlige instanser omkring borgeren. Det giver en større sammenhæng i behandlingen, at alle er orienteret om, hvad der er foregået på netværksmøderne. situation eller er psykotiske. Erfaringen viser, at det at blive set, hørt og respekteret, er med til at skabe lindring hos et menneske, der har det svært. Ligeledes fremmer samtalen også forståelsen indbyrdes i netværket, så alle oplever en lindring i en ellers fastlåst situation. I Åben Dialog bliver alle stemmer i rummet hørt og tillagt lige stor betydning, og det giver grobund for en ligeværdig samtale, hvor alle er oprigtigt interesserede i at lytte til og forstå hinanden. Nogle familier oplever ligefrem, at de efter mødet med Åben Dialog får en ny måde at tale og lytte til hinanden på. Hvorfor Åben Dialog? At blive lyttet til og respekteret som det menneske man er, er essentielt for alle mennesker, også mennesker, der befinder sig i en svær krise, 5

6 De syv principper Tankegangen bag Åben Dialog bygger oprindeligt på syv principper, som alle, der arbejder Åben Dialog, er trænede i: 1. Hurtig hjælp det professionelle team sætter sig hurtigt i forbindelse med den kriseramte borger og dennes familie. Derved føler borgeren sig ikke helt så alene i krisen. 2. Den ramtes familie og/eller øvrige netværk det sociale netværk (venner, kolleger, naboer etc.) såvel som det professionelle netværk (læge, lærer, socialrådgiver etc.) inddrages aktivt i indsatsen for at hjælpe. 3. Indsatsen tilrettelægges efter det konkrete behov og foregår som udgangspunkt i hjemmet, men kan også foregå på en afdeling eller et behandlingssted. 4. Den ansvarlige professionelle tovholder følger borgeren i hele forløbet Det professionelle team følger den kriseramte i hele forløbet og kan suppleres undervejs med andre relevante professionelle aktører. Det professionelle team er ikke eksperterne, der kommer med løsningerne. Der er ikke på forhånd draget konklusioner eller planlagt en behandling. Indsatsen tilpasses den enkeltes behov på baggrund af netværksmøderne, hvor netværket spiller en lige så aktiv rolle som de professionelle. Det er vigtigt, at der er god tid, da processen kan være tidskrævende. Dialog. Fokus er primært på at fremme dialog i familien/netværket og sekundært at frembringe ændringer hos den ramte. Formålet er, at familien opnår mere handlekraft i eget liv gennem en åben dialog om de problemer, som hver enkelt oplever. På den måde opbygges en ny gensidig forståelse.

7 Baggrunden for Åben Dialog Åben Dialog blev grundlagt og udviklet i psykiatrien i Vestlapland, Finland af professor og psykolog Jaakko Seikkula og hans team i begyndelsen af 1990 erne. Jaakko Seikkula og hans team, som bestod af tværfaglige medarbejdere, opdagede, at når de rykkede ud til borgere, der var ramt af psykose, inden for 24 timer og tilbød samtale med borgeren og ikke mindst netværket, kunne man ofte undgå indlæggelser. Seikkula havde et mangeårigt, tæt samarbejde med professor i socialpsykiatri og psykiater, Tom Andersen fra Tromsø Universitet i Norge, som også har været medvirkende til udbredelsen af tankerne omkring Åben Dialog i Danmark. Læs mere Vil du gerne vide mere om Åben Dialog, så besøg Videnscenter for Socialpsykiatris hjemmeside på Her finder du mere om tankerne bag Åben Dialog, Jaakko Seikkula og Tom Andersens arbejde, litteraturliste, beskrivelser af, hvordan man rundt omkring i landet arbejder med Åben Dialog og cases, hvor mennesker fortæller om deres oplevelser af mødet med Åben Dialog. Åben Dialog går også under navne som Åben Samtale eller Vestlaplandsmodellen. Litteratur om Åben Dialog: Jaakko Seikkula: Åben Dialog og Netværksarbejde Tom Andersen: Reflekterende processer. Samtaler og samtaler om samtalerne DVD Interview med Tom Andersen og Jaakko Seikkula (rekvireres hos Videnscenter for Socialpsykiatri) 7

8 Vil du vide mere om Åben Dialog i Region Syddanmark, så kontakt: Ungdomspsykiatrisk ambulatorium, Augustenborg Palævej Augustenborg Tlf.: bu@aus.sja.dk