Bæredygtigt byggeri. Miljøcenter Nordhavn. Jimmy, Patrick, Ellen og Mette 4. semester, BTH Næstved

Transkript

1 2013 Bæredygtigt byggeri Miljøcenter Nordhavn Jimmy, Patrick, Ellen og Mette 4. semester, BTH Næstved

2 Sag: Bæredygtigt byggeri 3. oktober 2013 Sagsnr.: E Udarbejdet af Mette, Jimmy, Patrick og Ellen Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med emneugen, uge 40, på 4. semester af bygningskonstruktøruddannelsen. I rapporten vil vi evaluere Miljøcenter i Nordhavnen i København i forhold til de ni grundprincipper for bæredygtigt byggeri fra Det Økologiske Råd. Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Bæredygtigt byggeri... 3 Rapporten... 3 Miljøcenter Nordhavn... 4 Generelt om bygningen... 4 Konstruktioner... 4 De ni grundprincipper... 5 Miljøcertificering... 7 Resultater... 9 Konklusion... 9 Kildeangivelse...10 Hjemmesider...10 Rapporter...10 Kontaktperson på miljøcenteret...10 Bilag 1: Miljøcertificering Bilag 2: Snit Side 2 af 10

3 Sag: Bæredygtigt byggeri 3. oktober 2013 Sagsnr.: E Udarbejdet af Mette, Jimmy, Patrick og Ellen Indledning Bæredygtigt byggeri Bæredygtigt byggeri er et meget bredt emne, da det er vigtigt at tænke bæredygtigt i alle facetter i byggeriet. Bl.a. mht. energi, materialer, holdbarhed, vedligeholdelse og byggemetoder. Der er altså mange ting at forholde sig til, hvis man vil bygge bæredygtigt. I forhold til energi er det vigtigt, at huset er så selvforsynende og CO 2-neutralt, som det kan lade sig gøre. Derfor er olie, gas og brændeovne ved at være udgående, da det skaber meget CO 2. Alternativt bliver der nu brugt meget jordvarme, solfangere, solceller og vindmøller. Som varmekilde er masseovnene også kommet mere til, da det er en meget billig og effektiv måde at varme huset op på, og det forurener minimalt, faktisk skulle de være CO 2 neutrale, pga. meget høje forbrændingstemperaturer. Desuden bruger man nu meget tid på placering af døre, vinduer og samt placering af selve huset på grunden, så man får den optimale udnyttelse af selve sollyset. På den måde kan man tilstræbe passivhuse der er helt selvforsynende og ikke behøver energi udefra. Da der efterhånden er mangel på jordens ressourcer, som hidtil er blevet benyttet til byggeri, er man nogle steder begyndt at tænke alternativt i forhold til materialer. F.eks. benyttes genbrugsmaterialer, hvor det er muligt og materialer der efterhånden bliver genskabt i naturen eller kan genskabes i industrien. F.eks. ved man at kilder til ler ikke er vedvarende, og man bliver derfor nødt til at bruge det i begrænsede mængder, for at det pludselig ikke skal slippe op. Dette kan blive et stort problem for byggebranchen. For at undgå dette problem, bruges der f.eks. mere og mere træ som klimaskærm i Danmark, da det genskabes så længe der bliver plantet nye træer. At tænke på genbrug og gendannende materialer er vigtigt. Men ligeledes er det vigtigt at tage højde for holdbarheden på de anvendte materialer, da det er lige så vigtigt, at byggerier kan stå i mange år. Ellers er det omsonst at spekulere i genbrugsmaterialer mm., hvis der skal bygges nyt meget oftere. Yderligere skal man tænke over, hvordan materialerne skal vedligeholdes, da vedligeholdelsesmaterialerne kan være forurenende eller et ikke-bæredygtigt materiale. Desuden kan det være materialer, der er meget vanskellige at vedligeholde eller evt. er brandfarlige mm. Rapporten Formålet med rapporten er at vurdere et udvalgt bærdygtigt byggeri ud fra de ni grundprincipper inden for bæredygtigt byggeri, og dermed hvor bæredygtigt vi mener, at det er. Vi har her valgt at tage udgangspunkt i miljøcenteret i Nordhavnen i København. Centeret ligger i et område, hvor der skal bygges en ny bydel inden for den nærmeste årrække. Det bliver et område, hvor der stilles store krav til bygningernes bæredygtighed og Figur 1 Området i Nordhavnen Side 3 af 10

4 Sag: Bæredygtigt byggeri 3. oktober 2013 Sagsnr.: E Udarbejdet af Mette, Jimmy, Patrick og Ellen området har fået et præcertificeret guldmærke, hvilket vil blive taget op til revision efter der er blevet bygget mere der. Bygningen er en af de første bygninger i Danmark, der har fået en miljøcertificering efter det tyske system DGNB. Hvis man får denne certificering, kan man få bronze, sølv eller guld, hvor denne bygning har fået bronze, men var tæt på at opnå sølv. Ud over de ni grundprincipper vil vi i rapporten også redegøre for denne miljøcertificering. Projektets bygherre er By og Havn. Miljøcenter Nordhavn Generelt om bygningen Miljøcenteret er den første bygning i den nye bydel i Nordhavnen, hvor der bliver stillet store krav til bæredygtighed. Bygningen er blevet bygget som en nulenergibygning og fungerer altså som forgangseksempel for kommende byggerier i området. Bygningens funktion bliver at drive depotet for forurenet jord der skal bruges til opfyldning i Nordhavnen. Figur 2: Bygningen set fra oven med ovenlys, tagterrasse, solceller og - fangere Centeret er formet som en zigzag-bygning, hvor taget starter ved jorden i den ene gavl og ender ved jorden i den anden gavl. I bygningen er der en garage i den ene ende samt to værksteder i den anden ende. Det ene værksted er opvarmet mens det andet er uopvarmet. I midten ligger selve administrationsbygningen hvortil der også er to kantiner. I hver side af administrationsbygningen er der opført to tagterrasser. Konstruktioner Ydervæggene er opført i 200 mm. betonelementer som bagmur, 300 mm. Mineraluld som isolering. Udvendigt sidder en cementbaseret facadeplade, hvorpå der er påmonteret strækmetal som ydre beklædning. Skillevæggene i bygningen er ligeledes udført i 200 mm. Betonelementer. Dækket mellem stue og 1. sal er et 270 mm. lyddæk med nedhængte lofter. Alle vægge og lofter er akustikregulerende i den forstand, at de hæmmer genklangen i rummet. Tagkonstruktionen udføres i noget af bygningen med TT-elementer med 400 mm. Polystyren som isolering. I resten af bygningen er tagkonstruktionen opbygget af betonelementer. Figur 3 Bygningen under opførelse hvor man bl.a. kan se betonvæggene og TTelementerne Side 4 af 10

5 Sag: Bæredygtigt byggeri 3. oktober 2013 Sagsnr.: E Udarbejdet af Mette, Jimmy, Patrick og Ellen Taget udføres som et grønt tag. Dvs. at den ydre del udføres med 180 mm. jord og en halv meter græs på toppen. Dette er en del af det klimavenlige ved bygningen. Bygningen er desuden udstyret med solceller, solfangere og jordvarmeanlæg. Alt dette er med til at indfri ønsket om en bæredygtig nulenergibygning. I bilag 2 ses snit af bygningen hvor man kan se opbygningen af den. De ni grundprincipper Vi vil i dette afsnit redegøre for de ni grundprincipper og derefter komme med vores egen vurdering af, hvor godt punkterne er opfyldt ved miljøcenteret i Nordhavnen. 1) Energiforbruget skal holdes lavt. 2) Vandforbruget skal være lavt 3) Bygninger skal planlægges og placeres så transportbehov minimeres og så bæredygtige transportmidler kan bruges, f.eks. gang, cykel og energieffektiv kollektiv trafik. 4) Skadelige kemikalier på ikke anvendes. 5) Bygningers indbyrdes forhold skal sikre gode sociale livsvilkår. 6) Naturoplevelser og biodiversitet skal sikres gennem byplanlægning og fastholdelse af skarpt skel mellem by og det åbne land. 7) Materialevalget skal afspejle lavt energiforbrug ved produktion og brug, og det skal afpasses, så genbrug og bortskaffelse af brugte byggematerialer lettes. 8) Bygninger skal konstrueres, så varmebehovet minimeres og indeklimaet optimeres. Samtidig skal de være fleksible og være lette at vedligeholde og renovere på en bæredygtig måde. 9) Lysforholdene i bygningen skal være gode, både for at spare el og for at give gode indeklimaforhold. Bygningen forsynes med varmt vand ved hjælp af en kombination af solfanger samt et effektivt jordvarmeanlæg. Der er derudover 140 m 2 solceller på taget, som sikrer tilstrækkelig el-produktion, til at dække det årlige el-behov til bygningsdriften. Bygningen er klassificeret som bygningsklasse 2015, og opfylder på nogle punkter også bygningsklasse Figur 4 Grønt tag med solfangere Der har i bygningen været stor fokus på energibesparende udstyr og løsninger. Bl.a. har der været krav om energimærke Figur 5 Højtsiddende facadevinduer Side 5 af 10

6 Sag: Bæredygtigt byggeri 3. oktober 2013 Sagsnr.: E Udarbejdet af Mette, Jimmy, Patrick og Ellen A+ for hårde hvidevarer og IT-udstyr. Derudover er alle arbejdspladser placeret på 1. sal, således at de højtsiddende facadevinduer og ovenlysvinduer sikrer, at der ikke opstår behov for kunstig belysning i dagtimerne. Dette har kraftigt reduceret energiforbruget i hele bygningen. Der har i projekteringen også været fokus på vandforbruget. Det grønne tag er bl.a. med til at forsinke regnvandet, så det aflaster kommunes kloaker. Samtidig giver det fugle- og andet dyreliv mulighed for at leve på taget. Det har været overvejet om regnvandet kunne bruges til bl.a. toiletskyl, men pga. forurening af dette har det ikke kunnet lade sig gøre Der er til gengæld brugt smudsafvisende og rengøringsvenlige materialer, så der ikke skal bruges så meget vand til rengøringen. Figur 6 Indendørs cykelparkering Mht. planlægning i forhold til transportmuligheder, så ligger bygningen i København og det er derfor nemt at komme til både med cykel og kollektiv trafik. Der er ved bygningen sørget for tilstrækkelige cykelstativer til cykelparkering, så det er nemt at stille cyklen fra sig. Cykelparkeringen er i den garagen, så de står indendørs. Ved materialevalg er der taget højde for, at der ikke er skadelige stoffer i materialerne. Dette er der taget højde for, fordi det ellers ikke er muligt at få et miljøcertifikat. Til gengæld er der ikke taget stor højde for punkt 7, hvor det kræves, at materialerne ved fremstilling har lavt energiforbrug. Det er muligt at genbruge materialerne, som hovedsageligt er beton og stål, men der er ikke decideret gjort noget for at lette denne proces og der er ikke lagt nogen plan for evt. genbrug. Dette er et kritisk punkt i forhold til bæredygtigheden. I forhold til indeklima er der lagt vægt på både det akustiske, det termiske og det visuelle indeklima. Mht. det akustiske indeklima er der tænkt meget på udformningen af rummet og udformningen af eksempelvis hjørner, så akustikken minimeres. Der er yderligere opsat lydplader både på vægge og loft. Det trækker lidt ned, at arbejdspladserne er i et storrumskontor, men med de ovenstående foranstaltninger er det en ok løsning. Figur 7 Akustikvæg En anden foranstaltning er, at der er opsat plantevægge og træer i bygningen. Plantevæggen har en fordel både for det akustiske, det visuelle og det atmosfæriske indeklima, da den tilfører rummene ilt, renser luften, reducerer støj og skaber en fantastisk atmosfære. Desuden er det rart at have noget pænt at kigge på, og det gør folk gladere. Plantevæggene kan grundet forurening af vandet heller ikke vandes via regnvand. Der bruges ca. 15 liter vand dagligt til at vande dem. Figur 8 Plantevæg Side 6 af 10

7 Sag: Bæredygtigt byggeri 3. oktober 2013 Sagsnr.: E Udarbejdet af Mette, Jimmy, Patrick og Ellen I forhold til det termiske indeklima, har de sørget for, at hver arbejdsstation har mulighed for at justere temperaturen omkring den ene arbejdsstation. Dette er løst ved at placere indblæsningsmoduler ved hver station. Lysforholdene i bygningen er utrolig gode. Der er tænkt på placering af både arbejdspladser og vinduer i forhold til hinanden. Bygningen er placeret således, at solen aldrig i arbejdstiden kan genere de ansatte gennem vinduerne. Og hvis det skulle være tilfældet er der mulighed for solafskærmning ved de enkelte stationer. For at få naturen ind i byen omkring bygningen og selve området er der bl.a. lavet to søer i det nye bæredygtige område. Dette medvirker til flere naturoplevelser samt en bedre biodiversitet i området. Derudover er der lavet to tagterrasser i bygningen, som sikrer medarbejderne bedre og flere udeoplevelser og bedre sociale vilkår. Figur 9 Storrumskontor med gode lysforhold og godt indeklima Miljøcertificering Miljøcertificering af bygninger er noget der vil komme mere og mere af i fremtiden. Det Danske Green Building Council har ledt efter et certificeringssystem der kunne bruges i Danmark og er kommet frem til det tyske system DGNB. Det gode ved det system er at de ikke kun kigger på det miljømæssige, men også på det økonomiske og komforten for kommende brugere. Hidtil har Danmark ikke haft et egentlig system til at fortælle hvor bæredygtigt et byggeri er. Figur 10 DGNB's miljøcertificering af Miljøcentret Denne bygning er som tidligere nævnt en af de første i Danmark der har fået certificeringen. Da projektet startede var der ikke tænkt i disse baner. Det skete først efter fundamentet og råhuset var godt i gang med at blive bygget. Med det taget i betragtning, er det ret flot at kunne få en bronzecertificering. Miljøcertificering består af 5 grupper kriterier miljø, økonomi, social, teknik og proces. For hvert kriterie får man et antal point alt efter hvor godt man opfylder dette. Det er desuden forskelligt hvor meget hvert kriterie vægter. Det bliver omregnet til procent og efter endt udfyldelse, kommer man frem til et samlet antal procent, der viser om man får bronze, sølv eller guld. Den første gruppe kriterier drejer sig meget om byggeriets materialer. Der må helst ikke være for meget materiale pr. m² grund. Derfor er det godt at have nogle store åbne rum. Materialerne må ikke være giftige og de skal desuden være bæredygtige i den forstand, at hvis man bruger træ skal det komme fra et sted Side 7 af 10

8 Sag: Bæredygtigt byggeri 3. oktober 2013 Sagsnr.: E Udarbejdet af Mette, Jimmy, Patrick og Ellen hvor der bliver plantet et nyt træ, når der bliver fældet et. Samtidig er det et krav, at der ikke bruges for meget energi ved produktion af materialerne. Det der er svært ved dette punkt er, at det også gælder de materialer der bliver brugt i forbindelse med byggeriet, som f.eks. stillads, forskalling og køreplader. Så hvis man vil have gode point i de kriterier, skal man stille krav til sine entreprenører om hvad de bruger af værktøj mm. Desuden er der her kriterier omhandlende energiniveauet i bygningen. Her er det ikke kun vigtigt at tænke i solceller, jordvarme mm. men også sådan noget som at bruge regnvand til toiletskyld, hvor meget rengøring der er (gulve der skal vaskes mm.) og grønne tage har også stor indflydelse på energipunkterne. Ved disse punkter har miljøcentret generelt fået rigtig gode karakterer, hvilket ikke er underligt, da det i forvejen var planlagt som en bæredygtig nulenergibygning. Økonomisk ligger denne bygning ca. på middel. Det gode ved det her punkt er at der er taget højde for området der bliver bygget i, så der er forskel på hvad det må koste på Lolland og i Hellerup. Bygningen her koster ca kr. pr m², hvilket er rimeligt for en middel karakter. Figur 12 Grønt tag Den sociale det er en af de største dele i denne miljøcertificering, hvilket både er positivt og negativt. Bæredygtigt set er det måske vigtigere med punkter omkring energi, ressourcer og materialer, men for de personer der skal benytte bygningen er det selvfølgelig en vigtig del. Punkterne omhandler selvfølgelig indeklima, sollys, kunstigt lys, akustik, ventilation mm. Men også små ting, man ellers ikke tænker på, som hvor mange cykelparkeringspladser der er, og om man skal køre forbi hovedindgangen for at parkere og gå tilbage eller om de ligger før hovedindgangen og man bare skal gå videre. I denne gruppe kriterier har denne bygning også fået rimelige point, da der i forvejen var tænkt i disse baner. Desuden kunne der tages nogle tiltag undervejs ved at hænge lidt kunst på væggene, sætte bænke op mm. Figur 11 Der er tænkt på det sociale - tagterrasse og bordfodbold til de ansatte I punkterne omkring teknik, som omhandler brandsikkerhed, støj og lydisolation, klimaskærmens kvalitet mm. har miljøcentret også fået ret gode karakterer, da meget af det omhandler ting der allerede er lovpligtigt i Danmark som f.eks. regler omkring brandsikkerhed og klimaskærmens opbygning. Side 8 af 10

9 Sag: Bæredygtigt byggeri 3. oktober 2013 Sagsnr.: E Udarbejdet af Mette, Jimmy, Patrick og Ellen Den sidste gruppe kriterier omhandlende processen er den eneste hvor miljøcentret ikke har scoret særlig højt. Problemet her var, at de allerede var i gang med byggeriet da de gik i gang med certificeringen og dermed ikke har kunnet taget højde for det i den første del af processen. Resultater Miljøcenteret i Nordhavnen opnåede et samlet resultat på 64,7 % og fik dermed en bronzecertificering. De var dog meget tæt på at opnå minimumskravene for en sølvcertificering der er 65 %. Scoren i den miljømæssige kvalitet ligger med 78,5 % næsten på gulniveau, hvor kravet er 80 %. Den største udfordring under certificeringen viste sig at være proceskvaliteten, da DGNB ikke kunne implementeres fra starten i projektfasen, og dermed kunne en række kriterier ikke længere påvirkes og kriteriekravene opfyldes. Kategorien proceskvalitet opnåede 40,2 %, hvilket ligger under minimumskravet for sølv, som kræver min. 50 % inden for hver kategori. Havde denne kategori fået over 50 % havde bygningen opnået et sølvcertifikat, da de så med sikkerhed også havde fået over 65 % i den samlede certificering. På baggrund af de samlede erfaringer, kan det dog konstateres, at projektet med sikkerhed kunne have opnået en sølvcertificering, hvis der havde været mulighed for at arbejde med DGBN fra starten af projektet. Alt i alt et rigtig flot resultat taget i betragtning, at certificeringen ikke var en realitet i starten af projektet. I bilag 1 er der vedlagt den samlede miljøcertificering over bygningen Konklusion Vi har lært, at det er vigtigt at se bæredygtighed fra mange forskellige vinkler. Det handler ikke kun om energi men også om indeklima, komfort, materialer, arbejdsmiljø samt arbejdsmetoder. Det handler i høj grad også om hvor længe bygningen er holdbar. Vi har i rapporten gennemgået de ni grundprincipper fra Det Økologiske Råd, som er én af måderne at anskue bæredygtigt byggeri på. Overordnet set mener vi, at de ni grundprincipper er gode udgangspunkter til vurdering af bæredygtigt byggeri. Dog mener vi der mangler nogle et punkt, som tager højde for bæredygtige materialer såsom materialer der genskabes i naturen. Som det er nu, er der kun et punkt der omhandler genanvendelse af de brugte materialer. Derudover mener vi godt, at der også kunne være et punkt der tager højde for genanvendelighed af bygningen, således at det vurderes om bygningen kan bruges til andre formål end det først antagne, hvis det skulle blive aktuelt. Ud over de ni grundprincipper har vi arbejdet med miljøcertificeringen DGNB. Vi mener at DGNB-certificeringen er et godt system til klassificering af bygninger, da den kommer vidt omkring og alle emner der er vigtige omkring byggeri. Også emner som man ikke havde overvejet var vigtige for bæredygtighed eller miljø. Den går rigtig meget op i komforten og at bygningen er behagelig for de mennesker der skal benytte den, f.eks. hvilke møbler der bliver brugt og hvilken udsmykning der er på væggene. Vi har under vores arbejde med bæredygtighed fået en stor viden inden for området. Vi har fundet ud af hvor mange aspekter der er i bæredygtighed, og at det ikke kun handler om energi og ressourcer. Side 9 af 10

10 Sag: Bæredygtigt byggeri 3. oktober 2013 Sagsnr.: E Udarbejdet af Mette, Jimmy, Patrick og Ellen Kildeangivelse Hjemmesider Rapporter Praktikophold Christensen og Co Arkitekter A/S af Ellen Agger Kontaktperson på miljøcenteret Ann Birgitte Sørensen - miljøplanlægger hos KMC Nordhavn Side 10 af 10

11 Bilag 1: Miljøcertificering

12

13

14

15

16 Bilag 2: Snit

17

18

19